En aften efter at han var gået i seng, skete der noget usædvanligt.a (Læs 1. Samuel 3:2-10). Samuel hørte en stemme kalde på ham. Han troede at det var den aldrende ypperstepræst Eli, så han løb straks ind til ham og sagde: “Her er jeg! Du kaldte på mig.” Men Eli sagde at han ikke havde kaldt. Da det samme skete to gange til, forstod Eli at det var Gud der kaldte.

) Så det er svært at forestille sig at en ung dreng som Samuel bare ville gå hen til Eli næste morgen og frimodigt overbringe ham Guds kraftige domsbudskab. Beretningen siger direkte at Samuel “var bange for at fortælle Eli om synet”. Men Gud sørgede for at Eli forstod at det var Ham der kaldte på Samuel. Det gjorde at Eli kunne overtage styringen. Han befalede Samuel at fortælle ham hvad Gud havde sagt, og ikke ‘skjule noget som helst af det’.