BYLD

Sædvanligvis en furunkel, en afgrænset, øm hævelse i huden uden at der i forvejen er et sår. Forårsages af bakterier der trænger ind i en hårsæk eller en sved- eller talgkirtel. Bylden begynder med en lille, rød hævelse, der senere afgiver noget pus og til sidst sin hårde kerne. Somme tider kan der udvikle sig flere bylder i et angrebet område. En karbunkel eller brandbyld er farligere end en furunkel. Den er større og forårsager undertiden stærke smerter der kan være ledsaget af symptomer som hovedpine, feber og udmattelse. Kan være livsfarlig. Det hebraiske ord for „byld“ er sjechīnʹ.

Ved den sjette plage som Jehova sendte over Ægypten, blev ægypterne og deres husdyr ramt af smertefulde „bylder med blærer“. (2Mo 9:8-11) Der har muligvis været tale om alvorlige pusholdige hududslæt, og de blærelignende pustler kan have dækket et stort område. Det er dog ikke muligt ud fra den korte beskrivelse at identificere plagen med nogen bestemt nukendt lidelse.

Israelitterne blev advaret om at ulydighed mod Gud blandt andet ville medføre at han slog dem med „Ægyptens bylder“. Der blev videre sagt: „Jehova vil slå dig på begge knæ og begge ben med ondartede bylder [hebr.: bisjchīn ra‛] som du ikke vil kunne helbredes for, fra fodsål til isse.“ — 5Mo 28:15, 27, 35.

Efter at en byld var blevet lægt, kunne der ifølge Moseloven udvikle sig et leprøst udslæt på stedet. I nogle tilfælde var symptomerne så tydelige at den pågældende straks blev erklæret for uren eller spedalsk; i andre tilfælde blev han sat i karantæne i syv dage. Hvis det derefter viste sig at udslættet ikke havde bredt sig, blev det blot betegnet som „betændelse af bylden“, og præsten erklærede personen for ren. — 3Mo 13:18-23.

Satan slog Job „med ondartede bylder [hebr.: bisjchīnʹra‛] fra fodsål til isse“. (Job 2:7) Den nøjagtige medicinske betegnelse for den sygdom Job led af, vides ikke med sikkerhed. Under sine smertefulde lidelser skrabede han sig med et potteskår. (Job 2:8) Hans kød var dækket af maddiker, hans hud havde dannet skorpe (Job 7:5), hans ånde var frastødende (Job 19:17), hans smerter var uudholdelige, og hans hud blev sort og faldt af (Job 30:17, 30).

Kong Ezekias af Juda fik en alvorlig byld og „var ved at dø“. På Esajas’ anvisning blev der lagt en figenkage som omslag på bylden, hvorefter Ezekias kom sig. (2Kg 20:1, 7; Es 38:1, 21) Helbredelsen skyldtes dog ikke naturlige årsager alene, men også Jehovas indgriben. — 2Kg 20:5.