BEHEMOT

(Beʹhemot).

Ordet „Behemot“, der forekommer i Job 40:15, er blevet tydet på flere måder: (1) Som et ægyptisk låneord for „vandbøffel“, (2) som et ord der muligvis er af assyrisk oprindelse og betyder „uhyre“, og (3) som flertal med intensiv betydning af det hebraiske ord behemahʹ (dyr; husdyr) og skulle således betyde „stort (eller vældigt) dyr“. I Septuaginta er det hebraiske behemōthʹ gengivet med det græske thēriʹa (vilde dyr). Det er dog tydeligt at der ikke er tale om flere dyr, for i det efterfølgende beskrives kun ét, og der er almindelig enighed om at det er flodhesten (Hippopotamus amphibius) der sigtes til. Nogle danske bibeloversættelser (Ka, Bu, DA31) gengiver det hebraiske ord med „nilhesten“, og flere engelske oversættelser (AT, La, Ro, JB, RS) gengiver det med „flodhesten“, enten i hovedteksten eller i en fodnote.

Det 40. kapitel i Jobs Bog indeholder en mesterlig skildring af denne kæmpemæssige skabning, Behemot. Den beskrives som planteædende. (V. 15) Derefter siges det at dens kræfter og vældige styrke ligger i dens hofter og bugmuskler. (V. 16) Halen sammenlignes med en ceder. Dette kan være en hentydning til at dyret kan rette sin temmelig korte hale (som ikke er længere end 45-50 cm) lige i vejret eller svinge den frem og tilbage så den minder om et træ. „Lårenes sener er vævet sammen“, ja, senerne og fibrene i dens lårmuskler er sammenflettede eller tvundne som trådene i et stærkt kabel. (V. 17) Knoglerne i dens ben er som „kobberrør“, stærke nok til at bære dyrets enorme vægt. Knoglebygningen er som stænger af smedejern. (V. 18)