„Alles øjne hviler forhåbningsfuldt på dig, og du giver dem deres føde til tiden.

(Salme 145:15, 16) Det er som om alle skabningers øjne er forhåbningsfuldt rettet mod den universelle Suveræn. Også englenes fortsatte eksistens er afhængig af Gud. På samme måde som børn har tillid til at deres forældre vil sørge for det de behøver, ser vi hen til vor himmelske Fader for at få vore behov dækket. Han opretholder både menneskers og dyrs liv. Ingen anden kan dække deres behov. Gud giver dem „deres føde til tiden“, det vil sige, det de behøver.

13. Hvordan ’åbner Jehova sin hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker’?

¹³ Gud ’åbner sin hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker’. (Salme 104:10-28) Det hænder ganske vist at dyr dør af sult. Og mange mennesker bliver undertiden ofre for selviskhed, undertrykkelse og misbrug af ressourcer. Desuden forudsagde Jesus at „hungersnød“ ville udgøre en del af „tegnet“ på hans nærværelse i de sidste dage. (Mattæus 24:3, 7) Men intet af dette skyldes at Jehova holder noget tilbage eller er ude af stand til at sørge for det nødvendige. Tænk på de millioner af skabninger som får deres behov dækket! Salmen er desuden en forsikring om at Gud, under sit riges styre og når ’det ene menneske ikke længere udøver myndighed over det andet til skade for det’, vil opfylde både vore materielle og åndelige behov. (Prædikeren 8:9; Esajas 25:6) Selv i dag behøver vi ikke at hungre efter åndelig føde, for Gud tilvejebringer den i rigeligt mål og til rette tid gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47; 1 Peter 2:2) I åndelig forstand er Jehovas vidner det mest velnærede folk på jorden.