„Den riges velstand er hans stærke stad. De ringes undergang er deres fattigdom.

Ordsprogene 10:15,

Rigdom kan være en beskyttelse mod den usikkerhed livet er forbundet med, ligesom en befæstet by kan yde sine indbyggere beskyttelse under usikre forhold. Og fattigdom kan være ødelæggende under uforudsete omstændigheder. (Prædikeren 7:12) Kong Salomon kan dog også have tænkt på en fare der var forbundet med både rigdom og fattigdom. Den rige kunne sætte hele sin lid til sin rigdom i forvisningen om at hans velstand var som „en beskyttende mur“. (Ordsprogene 18:11) Og den fattige kunne mene at hans fattigdom gjorde fremtiden håbløs. Begge undlader på denne måde at skabe sig et godt navn hos Gud.