-
Riget gennemfører Guds vilje på jordenGuds rige hersker!
-
-
4. Hvilke trygge forhold lovede Jehova at der ville være i jødernes hjemland?
4 Tryghed. Det var ikke et bogstaveligt paradis jøderne ville vende tilbage til, men et fjernt land der havde været ubeboet i 70 år, et land de færreste af dem havde set. Løver var almindelige i Bibelens lande dengang, og det var ulve, leoparder og andre rovdyr også. En familiefar kunne have tænkt: ’Hvordan skal jeg beskytte min kone og mine børn? Og hvordan skal jeg passe på vores får og vores kvæg?’ Den slags bekymringer ville være helt naturlige. Tænk så på Guds løfte der er nedskrevet i Esajas 11:6-9, og på hvor beroligende det må have virket. (Læs). Med disse smukke poetiske ord forsikrede Jehova jøderne om at de og deres husdyr ville være i sikkerhed. Løven ville æde halm i den forstand at den ikke ville angribe jødernes kvæg. Trofaste jøder ville ikke behøve at frygte sådanne rovdyr. Jehova lovede at hans folk ville være i sikkerhed i det genopbyggede Juda, selv i ørkenen og i skovene. — Ez. 34:25.
-
-
Riget gennemfører Guds vilje på jordenGuds rige hersker!
-
-
9, 10. (a) Hvordan bliver profetien i Esajas 11:6-9 opfyldt i dag? (b) Hvilket bevis på fred ser vi blandt Guds folk?
9 Tryghed. Profetien i Esajas 11:6-9 maler et dejligt billede af harmoni og fred — vilde dyr færdes fredeligt sammen med mennesker og husdyr. Får dette billede en åndelig opfyldelse i dag? Ja! I vers 9 ser vi hvordan det kan være at sådanne vilde dyr ikke vil volde skade eller forårsage ødelæggelse: „Jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ Ændrer „kundskab om Jehova“ dyrs adfærd? Nej, det er mennesker der forvandles når de lærer den højeste Gud at kende og begynder at efterligne hans fredelige måde at være på. Det er derfor vi i vores åndelige paradis kan se en rørende opfyldelse af denne profeti. Under Rigets styre lærer Kristi disciple at aflægge deres vilde, dyriske egenskaber og leve i fred og harmoni med deres åndelige brødre og søstre.
10 For eksempel har vi i denne bog set på spørgsmålet om kristen neutralitet — både det bibelske grundlag for vores forståelse og den forfølgelse vi som Guds folk er blevet udsat for på grund af vores neutrale standpunkt. Er det ikke tankevækkende at der i denne voldelige verden findes en stor „nation“ af mennesker der, selv når det kan koste dem livet, nægter at tage del i nogen som helst form for vold? Det er et bemærkelsesværdigt bevis på at den messianske Konges undersåtter nyder en fred som den Esajas beskrev! Jesus erklærede at hans disciple ville være kendt for deres kærlighed til hinanden. (Joh. 13:34, 35) Kristus bruger tålmodigt sin „trofaste og kloge træl“ til at lære alle sande kristne i menigheden at være fredelige, kærlige og milde. — Matt. 24:45-47.
-