-
„Bryd i forening ud i glædesråb“!Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
21. (a) Hvilket krav må de som „bærer Jehovas redskaber“, opfylde? (b) Hvorfor er der ingen grund til at flygte fra Babylon i panik?
21 For dem der drager ud af Babylon for at vende hjem til Jerusalem, er der et vigtigt krav de må opfylde. Esajas skriver: „Vend jer bort, vend jer bort, drag ud derfra, rør ikke noget urent; drag ud fra hende, bevar jer rene, I som bærer Jehovas redskaber.
-
-
„Bryd i forening ud i glædesråb“!Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
Alt hvad der har haft blot den mindste berøring med afgudsdyrkelsen i Babylon og er besmittet af den, må israelitterne efterlade før de drager ud. Da de bærer redskaberne fra Jehovas tempel i Jerusalem, må de være rene, ikke blot ceremonielt, i det ydre, men først og fremmest i det indre, i hjertet. (2 Kongebog 24:11-13; Ezra 1:7)
-
-
„Bryd i forening ud i glædesråb“!Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
22. Hvordan understreger Paulus at det er nødvendigt for de salvede kristne at bevare sig selv rene?
22 Esajas’ ord om at de som forlod Babylon, skulle bevare sig selv rene, får en større opfyldelse på dem som er børn af „Jerusalem som er oventil“. Da Paulus formanede de kristne i Korinth til ikke at lade sig spænde i ulige åg med ikketroende, citerede han Esajas 52:11: „’Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene.’“ (2 Korinther 6:14-17) Ligesom israelitterne der var på vej ud af Babylon, må kristne holde sig fri af babylonisk afgudsdyrkelse.
23. På hvilke områder stræber Jehovas tjenere i dag efter at bevare renheden?
23 Det var også et krav som de salvede disciple af Jesus Kristus måtte opfylde da de flygtede ud af Babylon den Store i 1919. Lidt efter lidt rensede de sig for alle spor af falsk religion. (Esajas 8:19, 20; Romerne 15:4) De blev også mere og mere klar over betydningen af at holde sig moralsk rene. Skønt Jehovas Vidner som helhed altid har fulgt en høj moralsk standard, var det alligevel nødvendigt at Vagttårnet i 1952 i flere artikler indskærpede at man i menighederne måtte tage disciplinære forholdsregler over for dem der levede umoralsk. Disse forholdsregler ville medvirke til at holde menigheden ren og også være en hjælp for overtræderne selv til at indse at de måtte ændre sind og handlemåde. — 1 Korinther 5:6, 7, 9-13; 2 Korinther 7:8-10; 2 Johannes 10, 11.
24. (a) Hvad er „Jehovas redskaber“ i nutiden? (b) Hvordan kan kristne i dag have tillid til at Jehova vil gå foran dem og også vil være deres bagtrop?
24 De salvede kristne er sammen med den store skare „andre får“ besluttede på ikke at røre noget som er urent i åndelig henseende. Deres rene og rensede tilstand gør dem egnede til at bære „Jehovas redskaber“ — de storslåede foranstaltninger Jehova har truffet for at de kan udføre hellig tjeneste ved at gå fra hus til hus, lede bibelstudier og deltage i andre grene af den kristne virksomhed.
-