-
Den ufrugtbare glæder sigEsajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
For du vil brede dig til højre og til venstre, og dit afkom vil tage nationer i besiddelse, og øde byer vil de bebo.
-
-
Den ufrugtbare glæder sigEsajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
11. (a) Hvordan blev Guds himmelske „kvinde“ velsignet i 1914? (Se fodnoten.) (b) Hvordan er de salvede på jorden blevet velsignet efter 1919?
11 Det jordiske Jerusalem blev velsignet med en sådan vækst og udvidelse efter landflygtigheden i Babylon, og „Jerusalem som er oventil“ er blevet velsignet i endnu højere grad.a Især siden 1919 har hendes „afkom“ af salvede oplevet en forøgelse i antal i deres genoprettede åndelige paradis. (Esajas 61:4; 66:8) De har ’taget nationer i besiddelse’ på den måde at de er rejst ud til mange lande for at søge efter alle dem der ville slutte sig til deres åndelige familie. Som følge heraf skete der en eksplosionsagtig vækst i indsamlingen af salvede. Det endelige antal på 144.000 så ud til at være nået i midten af 1930’erne. (Åbenbaringen 14:3) På det tidspunkt var formålet med forkyndelsen ikke længere at indsamle de salvede. Men væksten standsede ikke her.
12. Hvem, foruden de salvede, er blevet indsamlet til den kristne menighed siden 1930’erne?
12 Jesus selv forudsagde at der foruden hans „lille hjord“ af salvede brødre ville være „andre får“ som skulle føres ind i de sande kristnes fold. (Lukas 12:32; Johannes 10:16) Skønt de ikke er salvede og sønner af „det Jerusalem som er oventil“, har de alligevel en betydningsfuld opgave som de salvedes trofaste medarbejdere og opfylder dermed en velkendt profeti. (Zakarias 8:23) Indsamlingen af disse „andre får“ er gået for sig siden 1930’erne og har resulteret i at der nu er „en stor skare“, og dette igen har medført en udvidelse af den kristne menighed uden lige. (Åbenbaringen 7:9, 10) I dag tæller denne skare millioner, og væksten har skabt et påtrængende behov for flere rigssale, stævnehaller og afdelingskontorer. Opfyldelsen af Esajas’ ord bliver tydeligere for hver dag der går. Hvilken glæde at have en andel i denne forudsagte udvidelse!
-