En forkert anbragt tillid

8. Hvem stolede mange jøder på til trods for den advarsel de havde fået?

⁸ Indtil nu har mange jøder ikke stolet helt og fuldt på Jehovas evne til at frelse. Før Jerusalems fald så folkets ledere for eksempel hen til mægtige nationer efter støtte og bedrev åndelig utugt med både Ægypten og Babylon. (Ezekiel 16:26-29; 23:14) Med god grund advarede Jeremias dem: „Forbandet er den våbenføre mand som sætter sin lid til det jordiske menneske og har gjort kød til sin arm, og hvis hjerte vender sig bort fra Jehova.“ (Jeremias 17:5) Men det var præcis hvad Guds folk gjorde!

9. På hvilken måde var det muligt at mange jøder ’betalte penge for noget der ikke var brød’?

⁹ Nu var de kommet i trældom under en af de nationer som de havde sat deres lid til. Havde de så lært noget heraf? Måske der var nogle som ikke havde, for Jehova spørger: „Hvorfor betaler I penge for noget der ikke er brød, og hvorfor slider I for noget som ikke kan mætte?“ (Esajas 55:2a) Hvis de jødiske fanger stolede på nogen anden end Jehova, ’betalte de for noget der ikke var brød’. Babylonierne ville ikke give dem fri, for de var kendt for aldrig at give deres fanger lov til at vende hjem til deres land. Med sin imperialisme, kommercialisme og afgudsdyrkelse havde Babylon intet at tilbyde de landflygtige jøder.

10. (a) Hvordan vil Jehova belønne de landflygtige jøder hvis de hørte på ham? (b) Hvilken pagt havde Jehova sluttet med David?

¹⁰ Jehova beder indtrængende sit folk: „Hør opmærksomt på mig, og spis noget der er godt, og lad jeres sjæl nyde de fede retter.

Esajas 55:2b,

Det eneste håb for disse åndeligt underernærede er Jehova, der nu taler profetisk til dem gennem Esajas.