UDØDELIGHED

Det græske ord for „udødelighed“, athanasiʹa, er dannet af den nægtende forstavelse a efterfulgt af ordet for „død“, thaʹnatos, og sigter til beskaffenheden af det liv der opnås: det er uendeligt og kan ikke bringes til ophør. (1Kor 15:53, 54, fdn.; 1Ti 6:16, fdn.) Et andet græsk ord, aftharsiʹa, „uforgængelighed“, betegner at noget ikke kan nedbrydes eller fordærves, at det ikke kan forgå. — Ro 2:7; 1Kor 15:42, 50, 53; Ef 6:24; 2Ti 1:10.

Rigets arvinger opnår udødelighed. De salvede kristne der er blevet kaldet til at herske sammen med Kristus i himmelen (1Pe 1:3, 4), har fået løfte om at de vil blive forenet med Kristus i en opstandelse der ligner hans. (Ro 6:5) Ligesom deres Herre og Hoved vil de salvede medlemmer af den kristne menighed der dør trofaste, få en opstandelse til udødeligt, åndeligt liv, hvorved „dette dødelige ifører sig udødelighed“. (1Kor 15:50-54) Som i Jesu tilfælde betyder det ikke blot at de opnår evigt liv eller frihed fra døden. At de som arvinger sammen med Kristus også får „et uopløseligt livs kraft“, fremgår af at apostelen Paulus forbinder den udødelighed de opnår, med uforgængelighed. (1Kor 15:42-49) „Dem har den anden død ingen myndighed over.“ — Åb 20:6; se UFORGÆNGELIGHED.

At Rigets arvinger således får skænket udødelighed, er så meget mere bemærkelsesværdigt som at Guds engle beskrives som dødelige, til trods for at de ikke har kødelige, men åndelige, legemer. At englene er dødelige, fremgår af den dødsdom der blev fældet over den åndeskabning der blev Guds modstander, Satan, og over de engle der fulgte ham og „ikke bevarede deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig“. (Jud 6; Mt 25:41; Åb 20:10, 14) At de kristne der får den forret at herske sammen med Guds søn i det himmelske rige, får ’et uopløseligt liv’ (He 7:16), er således et storslået udtryk for den tillid Gud nærer til dem. — Se HIMMEL (Vejen til himmelsk liv); LIV I.

Da Jesu medarvinger bliver forenet med Jesus i en opstandelse der ligner hans, bliver de ikke blot oprejst til evigt liv som åndeskabninger, men til udødelighed og uforgængelighed. Efter at de har levet og tjent trofast og er døde i et forgængeligt menneskelegeme, får de nu et uforgængeligt åndelegeme, som Paulus klart siger i 1 Korinther 15:42-54. Mens „udødelighed“ tydeligvis sigter til at det liv de opnår, er uendeligt og ikke kan bringes til ophør, er „uforgængelighed“ åbenbart forbundet med den organisme eller det legeme Gud giver dem, og indebærer at denne organisme ikke kan fordærves, nedbrydes eller ødelægges. Det ser derfor ud til at Gud skænker dem en selvopretholdende kraft sådan at de ikke længere, ligesom hans øvrige skabninger, kødelige såvel som åndelige, er afhængige af ydre energikilder. Dette er et storslået udtryk for hans tillid til dem. Deres uafhængige og uforgængelige eksistens gør dem dog ikke uafhængige af Gud. Ligesom deres hoved, Kristus Jesus, vil de fortsat være underlagt deres Faders vilje og ledelse. — 1Kor 15:23-28; se SJÆL; UDØDELIGHED.