-
Johannes ser den herliggjorte JesusÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
12. Hvad betyder det lange, skarpe, tveæggede sværd?
12 „Og han havde i sin højre hånd syv stjerner, og af hans mund udgik et langt, skarpt, tveægget sværd, og hans ansigt var som solen når den skinner i sin kraft. Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder.“ (Åbenbaringen 1:16, 17a) Lidt længere fremme forklarer Jesus selv hvad de syv stjerner betyder. Men læg mærke til hvad der udgår af hans mund: „et langt, skarpt, tveægget sværd.“ Dette er et meget rammende symbol, for Jesus er den der er udnævnt til at afsige Jehovas endelige domme over hans fjender. De beslutninger der udgår af hans mund, fører til at alle de onde bliver udslettet. — Åbenbaringen 19:13, 15.
13. (a) Hvad minder det os om at Jesu ansigt skinner klart som solen? (b) Hvilket helhedsindtryk får vi af Johannes’ beskrivelse af Jesus?
13 At Jesu ansigt skinner klart, minder os om at Moses’ ansigt strålede efter at Jehova havde talt med ham på Sinaj Bjerg. (2 Mosebog 34:29, 30) Husk også at da Jesus blev forvandlet for øjnene af tre af sine apostle for næsten 2000 år siden, ’skinnede hans ansigt som solen, og hans yderklæder blev blændende som lyset’. (Mattæus 17:2) Som han fremstilles i synet på Herrens dag afspejler hans ansigt igen den stråleglans der kendetegner en der har opholdt sig i Jehovas nærhed. (2 Korinther 3:18) Ja, fremstillingen som helhed giver indtryk af en overmåde strålende herlighed. Fra det snehvide hår, de flammende øjne og det skinnende ansigt ned til de glødende fødder er det et ypperligt syn af den der nu bor i „et utilgængeligt lys“. (1 Timoteus 6:16)
-
-
En hellig hemmelighed afsløresÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
Stjernerne og lampestanderne
5. Hvilken forklaring giver Jesus på „de syv stjerner“ og „de syv lampestandere“?
5 Johannes har set Jesus midt iblandt syv guldlampestandere med syv stjerner i sin højre hånd. (Åbenbaringen 1:12, 13, 16) Nu forklarer Jesus hvad dette betyder: „Angående den hellige hemmelighed om de syv stjerner som du så på min højre hånd, og om de syv guldlampestandere: De syv stjerner betyder syv menigheders engle, og de syv lampestandere betyder syv menigheder.“ — Åbenbaringen 1:20.
6. Hvad symboliserer de syv stjerner, og hvorfor blev budskaberne specielt stilet til disse?
6 ’Stjernerne’ er de syv menigheders „engle“. I Åbenbaringen symboliserer stjerner undertiden bogstavelige engle, men Jesus ville næppe bruge en jordisk sekretær til at skrive til usynlige åndeskabninger. De „stjerner“ der nævnes her, må derfor være jordiske tilsynsmænd eller ældste i menighederne, opfattet som Jesu sendebud.b Budskaberne bliver stilet til stjernerne, da det er dem der har til opgave at føre tilsyn med Jehovas hjord. — Apostelgerninger 20:28.
7. (a) Betød dét at Jesus kun henvendte sig til én engel i hver menighed at der kun var én ældste i hver menighed? Begrund svaret. (b) Hvem er de syv stjerner i Jesu højre hånd i virkeligheden et symbol på?
7 Jesus henvender sig kun til én „engel“ i hver menighed. Vil det sige at hver menighed kun har én ældste? Nej. Allerede på Paulus’ tid var der ikke blot én men flere ældste i menigheden i Efesus. (Åbenbaringen 2:1; Apostelgerninger 20:17) På Johannes’ tid, da budskaberne blev sendt til de syv stjerner for at blive oplæst for menighederne (deriblandt menigheden i Efesus), må stjernerne derfor have stået for alle som var medlemmer af ældsterådene i Jehovas salvede menighed. På samme måde oplæser tilsynsmændene i dag breve som de modtager fra Det Styrende Råd, bestående af salvede tilsynsmænd der tjener under Jesu ledelse. De lokale ældsteråd må sørge for at Jesu vejledning bliver fulgt af menighederne. Vejledningen er jo ikke kun til ældsterådene, men til alle som er tilsluttet menighederne. — Se Åbenbaringen 2:11a.
8. Hvad betyder det at de ældste er i Jesu højre hånd?
8 Eftersom Jesus er menighedens hoved kan de ældste med rette siges at befinde sig i hans højre hånd, det vil sige under hans myndighed og ledelse. (Kolossenserne 1:18) Han er overhyrden og de er underhyrder. — 1 Peter 5:2-4.
-