Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvordan Kristus leder os i dag
    Vagttårnet – 1987 | 1. august
    • Tilsynsmænd i Kristi højre hånd

      8, 9. (a) Hvilket syn fik apostelen Johannes? (b) Hvad skildrede de syv lampestandere og de syv stjerner?

      8 Apostelen Johannes, et medlem af den kristne menigheds styrende råd i det første århundrede, modtog et syn hvori han så „syv guldlampestandere, og midt iblandt lampestanderne én ligesom en menneskesøn. . . . Og han havde i sin højre hånd syv stjerner.“ Jesus Kristus forklarede Johannes: „Angående den hellige hemmelighed om de syv stjerner som du så på min højre hånd, og om de syv guldlampestandere: De syv stjerner betyder syv menigheders engle, og de syv lampestandere betyder syv menigheder.“ — Åbenbaringen 1:12-20.

      9 Om denne passage siges der i bogen „Guds hemmelige rådslutning fuldbyrdet“: „Er disse ’engle’ usynlige? Nej. Apostelen Johannes modtog hele åbenbaringen fra Jesus Kristus gennem en himmelsk engel, og det ville være urimeligt om han nu skulle skrive den og sende den tilbage til himmelens engle i det usynlige. De havde ikke brug for de budskaber der blev skrevet til de syv menigheder i Lilleasien. Grundbetydningen af ordet ’engel’ er ’budbringer’. . . . At disse syv symbolske stjerner er i Jesu højre hånd, viser at de er i hans varetægt og under hans ledelse, idet hans magts ’højre hånd’ er i stand til at lede og beskytte dem. . . . På samme måde som ’de syv lysestager’ der i synet blev set på ’Herrens dag’, er et billede på alle sande kristne menigheder nu, på den virkelige ’Herrens dag’, siden 1914, således er ’de syv stjerner’ et symbol på alle åndsavlede, salvede, englelignende tilsynsmænd i disse menigheder af i dag.“b — Siderne 102-4.

      10. Hvilke øgede besiddelser er blevet overdraget i trællens varetægt?

      10 Disse salvede tilsynsmænd i Kristi højre hånd er alle en del af den kollektive „træl“ som Han har sat over „alt hvad han ejer“. Eftersom Herren selv har fået et større ansvar i 1914, må det trællen har fået overdraget, nemlig „alt hvad han ejer“, også omfatte langt mere end førhen. Som „ambassadører på Kristi vegne“ er resten nu ambassadører for en regerende konge over et eksisterende rige. (2 Korinther 5:20) De har fået overdraget ansvaret for alle Herrens åndelige besiddelser på jorden. De skal ved deres tjeneste bidrage til opfyldelsen af de profetier der vedrører perioden fra Rigets oprettelse og fremefter. Dette omfatter forkyndelse af „denne gode nyhed om riget . . . på hele den beboede jord til et vidnesbyrd“. (Mattæus 24:14) Det er nu vigtigere end nogen sinde før at de „gør disciple af folk af alle nationerne“ og derved indsamler de talløse medlemmer af ’den store skare’. (Mattæus 28:19, 20; Åbenbaringen 7:9) Ja, disse „kostbare skatte“ fra „alle nationerne“ er en del af Kristi øgede besiddelser på jorden. — Haggaj 2:7.

      11. (a) Hvad skaber disse øgede besiddelser behov for? (b) Hvem leder arbejdet, og hvordan?

      11 Alt dette betyder mere arbejde for den kollektive „træl“, en større arbejdsmark der i bogstaveligste forstand omfatter „hele den beboede jord“. Det kræver også større faciliteter at føre tilsyn med dette arbejde og at trykke og distribuere bøger og blade til forkyndelse og personligt studium. Ligesom i det første århundrede udføres dette arbejde under ledelse af Jesus Kristus, der i billedlig forstand befinder sig „midt iblandt lampestanderne“, menighederne. Han leder dem ved hjælp af salvede tilsynsmænd som han i overført betydning har „i sin højre hånd“. (Åbenbaringen 1:13, 16) Ligesom i den første kristne tid udgør en gruppe af disse salvede tilsynsmænd et synligt Styrende Råd for Kristi menighed på jorden. Hans magts „højre hånd“ leder disse trofaste mænd når de fører tilsyn med Rigets arbejde.

  • Hvordan Kristus leder os i dag
    Vagttårnet – 1987 | 1. august
    • b Vagttårnet for 15. februar 1972 forklarede dette nærmere med ordene: „Det var sikkert ikke en enkelt ældste, presbyter, tilsynsmand eller hyrde, men uden tvivl hele ’ældsterådet’ den herliggjorte Herre, Jesus Kristus, havde i tanke da han talte om en ’engel’ der blev symboliseret ved en stjerne. . . . De der udgjorde ældsterådet (eller presbyteriet) dér i Efesus, skulle som en stjerne kaste himmelsk, åndeligt lys på den menighed som den hellige ånd havde gjort dem til hyrder for.“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del