Dette er en gengivelse af det græske ord parousiʹa, der er sammensat af paraʹ (ved siden af) og ousiʹa (væren; en form af eimiʹ, at være). Parousiʹa betyder derfor bogstaveligt „væren ved siden af“, eller „det at være ved siden af“, det vil sige „nærværelse“, eller „tilstedeværelse“. Ordet forekommer 24 gange i De Kristne Græske Skrifter og bruges mest om Kristi nærværelse i forbindelse med det messianske rige. — Mt 24:3; se NV, Tillæg, s. 1574, 1575.

Græsk-dansk Ordbog af C. Berg (1950, s. 603) angiver ordets første betydning som „Nærværelse, Tilstedeværelse“, og dets anden betydning som „Ankomst“. Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words (1981, bd. 1, s. 208, 209) siger: „PAROUSIA . . . betegner både en ankomst og en efterfølgende nærværelse. For eksempel taler en kvindelig brevskriver i et papyrusbrev [skrevet på græsk] om nødvendigheden af sin parousia et sted for at hun kan tage sig af anliggender i forbindelse med sin ejendom dér. . . . Når det bruges om Kristi genkomst ved kirkens bortrykkelse, betegner det ikke blot øjeblikket for hans komme til sine hellige, men hans nærværelse hos dem fra dette øjeblik indtil hans åbenbarelse og tydelige fremtræden for verden.“ Liddell og Scotts Greek-English Lexicon (revideret af H. Jones, Oxford 1968, s. 1343) nævner at parousiʹa undertiden i verdslig græsk litteratur bruges om „en kongelig eller officiel persons besøg“.

Man kan naturligvis hente hjælp i verdslige græske værker for at afgøre ordets betydning, men endnu bedre er det at undersøge hvordan det bruges i Bibelen selv. I Filipperne 2:12 skriver apostelen Paulus for eksempel til de kristne i Filippi: „I . . . har adlydt, ikke blot under min nærværelse [parousiʹai], men nu meget mere villigt under mit fravær [apousiʹai].“ Og i 2 Korinther 10:10, 11 henviser han til nogle som siger at „hans breve er vægtige og magtfulde, men hans personlige nærværelse [parousiʹa] er svag og hans tale ikke værd at regne med“, hvorpå han tilføjer: „Lad den der siger sådan tage dette i betragtning: at som vi er i ord gennem breve når vi er fraværende [aponʹtes], sådan vil vi også være i handling når vi er nærværende [paronʹtes].“ (Se også Flp 1:24-27.) Paulus modstiller her nærværelse og fravær, ikke ankomst (eller komme) og afrejse.