Jehovas dag er nær

„Hør dette, I gamle mænd, og lyt, alle I der bor i landet.“ — Joel 1:2.

1, 2. Hvilken situation i Juda var årsag til at Jehova inspirerede Joel til at udtale sin magtfulde profeti?

„AK, hvilken dag! For Jehovas dag er nær, og den kommer som en hærgen fra den Almægtige.“ En dramatisk bekendtgørelse! Det var et budskab fra Gud til hans folk, og det blev overbragt af hans profet Joel.

² Ordene, som findes i Joel 1:15, blev nedskrevet i Juda, sandsynligvis omkring år 820 f.v.t. Bjergene var klædt i grønt, der var rigeligt med frugt og korn, og grønne græsgange strakte sig vidt og bredt. Men noget var alligevel helt galt. Ba’alsdyrkelsen florerede i Jerusalem og Juda, og folket holdt drikkeorgier til ære for afguden Ba’al. (Jævnfør Anden Krønikebog 21:4-6, 11.) Ville Jehova tillade at dette fortsatte?

3. Hvad advarede Jehova om, og hvad skulle nationerne forberede sig til?

³ Joels Bog lader os ikke i tvivl om svaret. Jehova Gud ville hævde sin suverænitet og hellige sit navn. Hans store dag var nær, den dag da han ville eksekvere dommen over alle nationerne i „Josafats Lavning“. (Joel 3:12) De måtte indstille sig på krig med Jehova, den Almægtige. Vi står også umiddelbart over for Jehovas store dag. Lad os derfor se nærmere på Joels profetiske ord, der har betydning nu som dengang.

En invasion af insekter

4. Hvor bemærkelsesværdig ville den begivenhed blive som Joel advarede om?

⁴ Gennem sin profet siger Jehova: „Hør dette, I gamle mænd, og lyt, alle I der bor i landet. Er dette sket i jeres dage, eller i jeres forfædres dage? I skal aflægge beretning derom for jeres sønner, og jeres sønner for deres sønner, og deres sønner for den følgende generation.“ (Joel 1:2, 3) De ældste og hele folket kunne forvente noget der hverken var sket i deres eller deres forfædres levetid. Det ville være så bemærkelsesværdigt at man ville fortælle om det i tredje generation! Hvilken begivenhed var der tale om? Lad os finde ud af det ved at forestille os at vi befinder os på Joels tid.

5, 6. (a) Beskriv den plage som Joel profeterer om. (b) Hvem stod bag plagen?

⁵ Hør! Joel hører en buldren i det fjerne. Himmelen formørkes, og den uhyggelige lyd tager til i styrke efterhånden som mørket breder sig. Noget der ligner en røgsky, sænker sig. Det er en hær af millioner af insekter der forårsager store ødelæggelser. Lad os se nærmere på Joel 1:4. Den invaderende hær består ikke blot af den vingede vandregræshoppe. Nej, der er også sultne horder af vingeløse græshopper. De kommer pludseligt, ført af vinden, og lyden af dem er som lyden af stridsvogne. (Joel 2:5) Som følge af deres glubende appetit kan disse millioner af insekter hurtigt forvandle selv et paradis til en ørken.

⁶ Den fremrykkende hær består også af møl- og sommerfuglelarver. En vældig hær af sådanne sultne larver kan bid for bid fortære bladene på vegetationen indtil planterne er næsten helt ribbet for deres løv. Og meget af det de levner, fortærer græshopperne. Og hvad græshopperne levner, skal de hurtige kakerlakker nok tage sig af. Men læg mærke til at Gud i Joel 2:11 kalder græshoppesværmen for „sin kampstyrke“. Det er altså Gud der står bag denne græshoppeplage der vil hærge landet og forårsage en alvorlig hungersnød. Hvornår vil det ske? Umiddelbart før „Jehovas dag“.

„Vågn op, I berusede“!

7. (a) Hvordan var Judas religiøse lederes tilstand? (b) Hvordan kan kristenhedens religiøse lederes tilstand sammenlignes med de religiøse lederes i Juda?

⁷ Opmærksomheden rettes nu mod en lidet agtværdig skare, Judas religiøse ledere, som får befalingen: „Vågn op, I berusede, og græd; og hyl, alle I vindrikkere, over den søde vin, for den er blevet taget bort fra jeres mund.“ (Joel 1:5) Ja, Judas åndelige drankere får besked på at ’vågne op’, at blive ædru. Og tro ikke at dette blot var noget der gjaldt dengang. Også i dag, før Jehovas store dag, er der i kristenheden religiøse ledere der billedligt talt er så fulde af sød vin at de knap lægger mærke til denne opfordring fra den Allerhøjeste. Der venter dem en overraskelse når Jehovas store og frygtindgydende dag vækker dem af deres rus!

8, 9. (a) Hvordan beskriver Joel græshopperne og virkningen af plagen? (b) Hvem er græshopperne et billede på i dag?

⁸ Lad os nu se nærmere på den store hær af græshopper. Der siges om den: „En nation er draget op mod mit land, mægtig og uden tal. De har tænder som løvetænder, og de har en løves kæber. De har gjort min vinstok til noget man forfærdes over, og mit figentræ til en stub. De har ganske afskrællet den og kastet den bort. Dens ranker er blevet hvide. Klag som en jomfru der med sækkelærred bundet om sig klager over sin ungdoms ægtemand.“ — Joel 1:6-8.

⁹ Er dette blot en profeti om „en nation“ af græshopper, en græshoppesværm, der invaderer Juda? Nej, profetien har en større betydning. Både i Joel 1:6 og i Åbenbaringen 9:7 fremstilles Guds folk billedligt som græshopper. Græshoppehæren i vor tid er ingen anden end Jehovas kampstyrke af salvede vidner, der nu har fået tilslutning af omkring 5.600.000 medarbejdere, dem Jesus omtalte som sine „andre får“. (Johannes 10:16) Glæder vi os ikke over at tilhøre denne store hær af tilbedere?

10. Hvordan er virkningen af græshoppeplagen i Juda?

¹⁰ I Joel 1:9-12 læser vi om virkningerne af græshoppeplagen. Den ene insektsværm efter den anden lægger landet fuldstændig øde. Uden korn, vin og olie kan de utro præster ikke fortsætte deres tjeneste. Selv jorden sørger, for græshopperne har ribbet den for korn, og frugttræerne står uden frugt. Da vinstokkene er tørret bort, er der ikke mere vin til de ba’alsdyrkende vindrikkere, som også er åndelige drankere.

„Slå jer for brystet, I præster“

11, 12. (a) Hvem hævder at være Guds præster i dag? (b) Hvordan berører den nutidige græshoppeplage de religiøse ledere i kristenheden?

¹¹ Hør hvad Gud siger til disse udsvævende præster: „Bind op om jer og slå jer for brystet, I præster. Hyl, I der gør tjeneste ved alteret.“ (Joel 1:13) I den mindre opfyldelse af Joels profeti gjorde levitpræsterne tjeneste ved alteret. Men hvem er der tale om i den endelige opfyldelse? I dag har kristenhedens gejstlige tiltaget sig myndigheden til at tjene ved Guds alter, idet de hævder at være hans tjenere og præster. Men hvad sker der i dag hvor Guds nutidige græshopper er på fremmarch?

¹² Når kristenhedens præster ser Jehovas folk i virksomhed og hører deres advarsel om Guds dom, bliver de ude af sig selv. De slår sig for brystet af irritation og raseri over den ødelæggende virkning Rigets budskab har. De hyler over at deres hjorde forlader dem. Da deres græsgange nu er hærget, kan de tilbringe natten i sækkelærred mens de begræder tabet af deres indtægter. Inden længe vil de også miste deres arbejde. I realiteten opfordrer Gud dem til at sørge hele natten fordi deres endeligt er nær.

13. Vil kristenheden som helhed reagere gunstigt på Jehovas advarsel?

¹³ Ifølge Joel 1:14 er deres eneste håb at de ændrer sind og ’råber til Jehova om hjælp’. Kan vi forvente at alle kristenhedens gejstlige vil vende sig til Jehova? Nej. Enkeltpersoner iblandt dem vil måske lytte til Jehovas advarsel. Men de religiøse ledere og deres sognebørn vil som skare betragtet forblive åndeligt udhungrede. Profeten Amos forudsagde: „’Se! Der kommer dage,’ lyder den suveræne Herre Jehovas udsagn, ’da jeg sender hunger i landet, ikke hunger efter brød og ikke tørst efter vand, men efter at høre Jehovas ord.’“ (Amos 8:11) Vi kan derimod være taknemmelige for det rige åndelige festmåltid som Gud kærligt tilvejebringer gennem „den trofaste og kloge træl“. — Mattæus 24:45-47.

14. Hvad er græshoppeplagen et varsel om?

¹⁴ Græshoppeplagen var og er et varsel. Et varsel om hvad? Joel siger ligeud: „Ak, hvilken dag! For Jehovas dag er nær, og den kommer som en hærgen fra den Almægtige.“ (Joel 1:15) De fremstød som Guds hær af græshopper foretager verden over, er et tydeligt vidnesbyrd om at Jehovas store og frygtindgydende dag er nær. Alle som af hjertet er for Jehova, længes efter denne regnskabets dag da Jehova vil eksekvere sin dom over de ugudelige og han vil stå som universets suveræne Hersker.

15. Hvordan vil de der giver agt på den guddommelige advarsel, reagere i betragtning af den sørgelige tilstand i landet?

¹⁵ Som Joel 1:16-20 viser, var der ingen føde i fortidens Juda. Der var heller ingen fryd og jubel. Forrådshusene var lagt øde, og laderne måtte rives ned. Da der intet græs var fordi græshopperne havde ribbet græsgangene for vegetation, flakkede hornkvæget forvirret om, og småkvæget gik til grunde. Hvilken ulykke! Hvordan klarede Joel sig under disse forhold? Ifølge vers 19 sagde han: „Dig, Jehova, kalder jeg på.“ I dag er der også mange der giver agt på advarslerne fra Jehova Gud og påkalder ham i tro.

„Jehovas dag kommer“

16. Hvorfor ville „landets indbyggere“ bæve?

¹⁶ Lyt nu til denne befaling fra Gud: „Blæs i horn på Zion og opløft krigsråb på mit hellige bjerg. Lad alle landets indbyggere bæve.“ (Joel 2:1) Hvorfor skulle de bæve? Profetien svarer: „For Jehovas dag kommer, ja, den er nær! Det er en mørkets og mulmets dag, en dag med skyer og tykt mulm, som et daggry bredt ud over bjergene.“ (Joel 2:1, 2) Ja, Jehovas store dag var truende nær!

17. Hvordan blev Judas land og befolkning berørt af plagen?

¹⁷ Forestil dig den virkning profetens syn fik da græshopperne ubarmhjertigt forvandlede et område der var som Edens have, til en øde ørken. Hør beskrivelsen af græshoppesværmen: „Som heste ser de ud, og som stridsheste løber de. Som med lyden af stridsvogne på bjergenes toppe springer de omkring, som med lyden af flammende ild der fortærer halmstrå. Det er som et mægtigt folk, stillet op til kamp. Folkeslag vil vride sig i veer over det. Alle ansigter vil komme til at gløde.“ (Joel 2:4-6) Under græshoppeplagen på Joels tid tog ba’alsdyrkernes kvaler til, og deres ansigter blussede af angst.

18, 19. Hvordan har Jehovas folks virksomhed i dag været som en græshoppeplage?

¹⁸ Intet kunne standse de utrættelige og velorganiserede græshopper. De løb frem „som vældige krigere“ og besteg endog murene. Selv om ’nogen faldt for kastespyd, afbrød de ikke fremrykningen’. (Joel 2:7, 8) Hvilken malende profetisk beskrivelse af Guds nutidige hær af symbolske græshopper! Også i dag fortsætter Jehovas hær af græshopper med at gå lige frem. Ingen ’mur’ af modstand holder dem tilbage. De går ikke på kompromis, men bevarer deres uangribelighed over for Gud. De er villige til at se døden i øjnene, ligesom de tusinder af Jehovas vidner der ’faldt for kastespyd’ fordi de nægtede at sige ’Heil Hitler’ under det nazistiske styre i Tyskland.

¹⁹ Guds nutidige hær af græshopper har aflagt et grundigt vidnesbyrd i kristenhedens ’by’. (Joel 2:9) Det har de gjort i hele verden. De overvinder stadig enhver hindring, kommer ind i millioner af hjem, henvender sig til folk på gaden, taler med dem i telefonen, ja, kontakter dem på enhver mulig måde for at forkynde budskabet fra Jehova. De har uddelt milliarder af bibelske publikationer og vil uddele mange, mange flere mens de uophørligt fortsætter med at forkynde offentligt og fra hus til hus. — Apostelgerninger 20:20, 21.

20. Hvem støtter vor tids græshopper, og med hvilket resultat?

²⁰ Joel 2:10 viser at en meget stor sværm af græshopper er som en sky der helt kan dække solen, månen og stjernerne. (Jævnfør Esajas 60:8.) Er der nogen tvivl om hvem der står bag denne kampstyrke? Gennem larmen af græshopper hører vi ordene fra Joel 2:11: „Jehova lader sin røst lyde foran sin kampstyrke, for hans lejr er meget talrig. For den der fuldbyrder hans ord er mægtig; for Jehovas dag er stor og meget frygtindgydende, og hvem kan udholde den?“ Ja, det er Jehova Gud der nu udsender sin kampstyrke af græshopper — før sin store dag.

„Jehova er ikke langsom“

21. Hvad bliver resultatet når ’Jehovas dag kommer som en tyv’?

²¹ Ligesom Joel talte apostelen Peter om Jehovas store dag. Han skrev: „Jehovas dag [vil] komme som en tyv; på den dag vil himlene forsvinde med en sydende støj og de stærkt ophedede elementer vil blive opløst, og jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket.“ (2 Peter 3:10) Under indflydelse af Satan Djævelen hersker de ugudelige ’regeringshimle’ over „jorden“, det vil sige den gudfremmede menneskehed. (Efeserne 6:12; 1 Johannes 5:19) De symbolske himle og den symbolske jord vil ikke overleve Guds brændende vrede på Jehovas store dag. De vil tværtimod blive erstattet af „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. — 2 Peter 3:13.

22, 23. (a) Hvad bør vi gøre i betragtning af at Jehova barmhjertigt viser tålmodighed? (b) Hvordan bør vi handle i betragtning af at Jehovas dag er nær?

²² Med alle de trosprøver vi i dag udsættes for, og alt det der kan aflede vor opmærksomhed, kunne vi tabe tidens alvor af syne. Mens de symbolske græshopper stadig går fremad, reagerer mange positivt på Rigets budskab. Gud har afsat tid til dette, og vi må ikke forveksle hans tålmodighed med langsomhed. „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter det som langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ — 2 Peter 3:9.

²³ Lad os, mens vi venter på Jehovas store dag, tage Peters ord i Andet Petersbrev 3:11, 12 til hjerte: „Da alt dette således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke, den dag hvorved brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte!“ De handlinger der hører en hellig adfærd til, indbefatter at vi holder trit med Jehovas hær af græshopper ved fortsat at have en meningsfyldt andel i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget før enden kommer. — Markus 13:10.

24, 25. (a) Hvordan ser du på det arbejde der udføres af Jehovas hær af græshopper, og hvad kan vi hver især gøre? (b) Hvilket betydningsfuldt spørgsmål stiller Joel?

²⁴ Guds hær af symbolske græshopper vil ikke standse sit arbejde før Jehovas store og frygtindgydende dag bryder frem. At der findes en sådan hær af græshopper der ikke lader sig standse, er et storslået bevis på at Jehovas dag er nær. Er det ikke en glæde at kunne tjene sammen med Guds salvede vidner og deres medarbejdere i det sidste stormløb før Jehovas store og frygtindgydende dag?

²⁵ Det bliver i sandhed en stor dag! Det er derfor ikke overraskende at dette spørgsmål stilles: „Hvem kan udholde den?“ (Joel 2:11) Dette og mange andre spørgsmål vil blive behandlet i de næste to artikler.

Hvem vil „undslippe“?

„Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ — Apostelgerninger 2:21.

1. Hvorfor var pinsedagen i år 33 et vendepunkt i verdenshistorien?

PINSEDAGEN i år 33 var et vendepunkt i verdenshistorien, for på denne dag blev en ny nation født. Til at begynde med var nationen ikke særlig stor — den bestod blot af 120 disciple af Jesus som var samlet i en sal et sted i Jerusalem. I dag er de fleste af de nationer der fandtes dengang, glemt, men den nation der blev til i denne sal, findes stadig. Det har den største betydning for os, for Gud har udpeget denne nation til at være sine vidner over for verden.

2. Hvilke mirakuløse begivenheder markerede den nye nations fødsel?

² Da denne nye nation blev til, fandt der vigtige begivenheder sted som opfyldte Joels profeti. I Apostelgerninger 2:2-4 kan vi læse hvad der skete: „Pludselig lød der fra himmelen en støj ligesom af en voldsom vind der kom farende, og den fyldte hele huset hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem og fordelte sig, og der satte sig en på hver af dem, og de blev alle fyldt med hellig ånd og begyndte at tale på andre tungemål, sådan som ånden lod dem udtrykke sig.“ På denne måde blev de 120 trofaste mænd og kvinder til en åndelig nation, de første medlemmer af det apostelen Paulus senere kaldte „Guds Israel“. — Galaterne 6:16.

3. Hvilken profeti af Joel blev opfyldt på pinsedagen i år 33?

³ Der samlede sig en stor menneskemængde som ville have at vide hvad denne ’voldsomme vind’ betød. Apostelen Peter forklarede at det var en af Joels profetier der blev opfyldt. Hvilken profeti? Hør hvad han sagde: „’I de sidste dage,’ siger Gud, ’vil jeg udgyde noget af min ånd over al slags kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge mænd skal se syner, og jeres gamle mænd skal drømme drømme; og selv over mine trælle og over mine trælkvinder vil jeg udgyde noget af min ånd i de dage, og de skal profetere. Og jeg vil gøre undere på himmelen oventil og tegn på jorden nedentil, blod og ild og røgtåge; solen vil blive forvandlet til mørke og månen til blod før Jehovas store og strålende dag kommer. Og enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.’“ (Apostelgerninger 2:17-21) De ord Peter citerede, findes i Joel 2:28-32, og deres opfyldelse betød at tiden var ved at udløbe for den jødiske nation. „Jehovas store og strålende dag“, regnskabets dag for det utro Israel, var nær. Men hvem ville blive frelst eller „undslippe“? Og hvad forudskildrede det?

To opfyldelser af profetien

4, 5. Hvad rådede Peter til i betragtning af det der ville ske, og hvorfor rækker dette råd ud over hans tid?

⁴ I årene efter år 33 havde Guds åndelige Israel fremgang, men det havde det kødelige Israel ikke. I år 66 lå Israel i krig med Rom. I år 70 ophørte Israel næsten med at eksistere, og Jerusalem med templet blev brændt ned til grunden. På pinsedagen i år 33 gav Peter god vejledning med henblik på denne kommende tragedie. Idet han igen citerede fra Joels profeti, sagde han: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ De enkelte jøder måtte personligt tage stilling og påkalde Jehovas navn. Det indebar at de gjorde det som Peter yderligere rådede dem til: „I skal ændre sind og hver især lade jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse.“ (Apostelgerninger 2:38) Peters tilhørere måtte tage imod Jesus som den Messias Israel som folk betragtet havde forkastet.

⁵ Joels profetiske ord gjorde et stærkt indtryk på ydmyge mennesker i det første århundrede. Men de gør et endnu stærkere indtryk i dag, for, som begivenhederne i det 20. århundrede viser, har Joels profeti fået endnu en opfyldelse. Lad os undersøge hvordan.

6. Hvordan blev det tydeligt, efterhånden som 1914 nærmede sig, hvem der udgjorde Guds Israel?

⁶ Efter apostlenes død blev Guds Israel skjult af den falske kristendoms ukrudt. Men i endens tid, der begyndte i 1914, er det atter blevet tydeligt hvem der udgør denne åndelige nation. Det er alt sammen sket som en opfyldelse af Jesu lignelse om hveden og ukrudtet. (Mattæus 13:24-30, 36-43) Efterhånden som 1914 nærmede sig, begyndte salvede kristne at skille sig ud fra den utro kristenhed. De afviste frimodigt kristenhedens falske læresætninger og forkyndte at „nationernes fastsatte tider“ snart ville udløbe. (Lukas 21:24) Men den første verdenskrig, der brød ud i 1914, rejste nogle spørgsmål som de ikke var forberedt på. Udsat for et stærkt pres kølnedes iveren hos mange, og nogle gik på kompromis. I 1918 lå deres forkyndelsesarbejde stort set stille.

7. (a) Hvilken begivenhed indtraf i 1919 i lighed med det der skete på pinsedagen i år 33? (b) Hvilken virkning havde udgydelsen af Guds ånd over Jehovas tjenere fra og med 1919?

⁷ Men det varede ikke længe. I 1919 begyndte Jehova at udgyde sin ånd over sit folk på en måde der mindede om det der skete på pinsedagen i år 33. Det vil ikke sige at man i 1919 begyndte at tale i tunger eller hørte støjen af en voldsom vind. Af Paulus’ ord i Første Korintherbrev 13:8 fremgår det at miraklernes tid for længst er forbi. Dog var det tydeligt at det skyldtes Guds ånd at trofaste kristne ved et stævne i Cedar Point, Ohio, USA, i 1919 fik ny styrke og igen tog fat på arbejdet med at forkynde den gode nyhed om Riget. I 1922 var der atter stævne i Cedar Point, hvor man hørte de opildnende ord: ’Forkynd, forkynd, forkynd Kongen og hans Rige.’ Ligesom i det første århundrede kunne verden ikke undgå at lægge mærke til virkningen af at Guds ånd var blevet udgydt. Alle indviede kristne — både mænd og kvinder, gamle og unge — begyndte at „profetere“ idet de forkyndte „Guds storslåede gerninger“. (Apostelgerninger 2:11) Ligesom Peter opfordrede man de ydmyge til at ’lade sig frelse fra denne forkvaklede generation’. (Apostelgerninger 2:40) Hvordan kunne de lade sig frelse? Ved at adlyde Joels ord: „Enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe.“ — Joel 2:32.

8. Hvordan er det gået fremad for Guds Israel siden 1919?

⁸ Siden da er det vedblevet med at gå fremad for Guds Israel. Beseglingen af de salvede ser ud til at være næsten til ende, og siden 1930’erne har en stor skare sagtmodige med et jordisk håb vist sig. (Åbenbaringen 7:3, 9) Alle føler at arbejdet haster, for den endelige opfyldelse af Joel 2:28, 29 viser at vi nærmer os Jehovas langt større og mere frygtindgydende dag da en verdensomspændende religiøs, politisk og kommerciel tingenes ordning vil blive udslettet. Vi har al mulig grund til at ’påkalde Jehovas navn’ i fuld tillid til at han vil udfri os!

Hvordan påkalder man Jehovas navn?

9. Hvad indebærer det blandt andet at påkalde Jehovas navn?

⁹ Hvad indebærer det at påkalde Jehovas navn? Vi finder svaret ved at se ordene i Joel 2:28, 29 i deres sammenhæng. Jehova hører ikke på alle der påkalder ham. Gennem profeten Esajas sagde han til Israel: „Når I breder jeres håndflader ud, skjuler jeg mine øjne for jer. Selv om I beder mange bønner, hører jeg ikke efter.“ Hvorfor hørte Jehova ikke når hans eget folk bad til ham? Han siger selv: „Jeres hænder er fulde af udgydt blod.“ (Esajas 1:15) Jehova hører ikke på nogen der har blodskyld, eller som øver synd. Det er grunden til at Peter sagde til jøderne på Pinsedagen at de skulle ændre sind. Joel understregede også at det var nødvendigt at ændre sind eller vende om. I Joel 2:12, 13 siges der: „’Men selv nu,’ lyder Jehovas udsagn, ’vend om til mig af hele jeres hjerte og med faste og med gråd og med klage. Og sønderriv jeres hjerte, ikke jeres klæder; og vend om til Jehova jeres Gud, for han er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed.’“ Fra og med 1919 begyndte de salvede kristne at efterleve disse ord. De angrede deres fejl og besluttede at de aldrig mere ville gå på kompromis eller lade deres iver kølnes. Det medførte at Guds ånd kunne udgydes over dem. Alle der ønsker at påkalde Jehovas navn og blive hørt, må gøre det samme.

10. (a) Hvad er ægte sindsændring? (b) Hvad vil Jehova gøre når der foreligger ægte sindsændring?

¹⁰ Det er vigtigt at forstå at ægte sindsændring indebærer mere end blot at sige: „Det er jeg ked af!“ Israelitterne plejede at vise deres stærke følelser ved at sønderrive deres yderklæder. Men Jehova siger: „Sønderriv jeres hjerte, ikke jeres klæder.“ Ægte sindsændring kommer fra hjertet, fra vort allerinderste. Det indebærer at man vender sig fra det forkerte, sådan som vi læser i Esajas 55:7: „Lad den ugudelige forlade sin vej, og den ondskabsfulde sine tanker; og lad ham vende om til Jehova.“ Det indebærer at man hader synd, sådan som Jesus gjorde. (Hebræerne 1:9) Derefter kan vi have tillid til at Jehova vil tilgive os på grundlag af Jesu genløsningsoffer fordi han er „nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed“. Han vil tage imod vor tilbedelse, vort åndelige „kornoffer“ og „drikoffer“. Han vil høre når vi påkalder hans navn. — Joel 2:14.

11. Hvilken plads bør den sande tilbedelse have i vort liv?

¹¹ I sin bjergprædiken gjorde Jesus opmærksom på noget andet vi må huske. Han sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed.“ (Mattæus 6:33) Vores tilbedelse af Gud er ikke noget vi kan tage let på, noget vi blot gør symbolsk for at dulme samvittigheden. Tjenesten for Gud fortjener førstepladsen i vort liv. Derfor siger Jehova videre, gennem profeten Joel: „Blæs i horn på Zion . . . Saml folket. I skal hellige en menighed. Få de gamle mænd til at samles. Saml børnene og dem der dier et bryst. Lad brudgommen gå ud af sit kammer, og bruden af sit brudekammer.“ (Joel 2:15, 16) Det er naturligt at nygifte kun har øje for hinanden. Men selv for dem må tjenesten for Jehova komme i første række. Intet bør gå forud for at vi samles om tilbedelsen af Gud og påkalder hans navn.

12. Hvilken mulighed for vækst ser vi i mindehøjtidsrapporten for sidste år?

¹² Lad os med dette i tanke se på nogle tal fra Jehovas Vidners årsrapport for tjenesteåret 1997. Sidste år nåede vi op på 5.599.931 som det højeste antal forkyndere — en stor skare lovprisere! Mindehøjtiden blev overværet af 14.322.226 — omkring otte og en halv million flere end forkyndertallet. Det viser at der er store muligheder for vækst. Mange af disse otte og en halv million studerer allerede Bibelen sammen med Jehovas vidner eller er børn af døbte forældre. Men for et stort antal var det allerførste gang de overværede et møde. Det gav Jehovas vidner god mulighed for at lære dem bedre at kende og tilbyde at hjælpe dem med at gøre fremskridt. Tallet indbefatter også dem der overværer mindehøjtiden hvert år og måske kommer til nogle få møder i løbet af året, men ellers ikke gør yderligere fremskridt. De er naturligvis altid velkomne til at overvære møderne. Men vi vil gerne opfordre dem til alvorligt at overveje Joels profetiske ord og tænke på hvilke yderligere skridt de må tage for at sikre sig at Jehova vil høre dem når de påkalder hans navn.

13. Hvilket ansvar har vi over for andre hvis vi allerede påkalder Jehovas navn?

¹³ Apostelen Paulus pegede på noget andet der har betydning i forbindelse med at påkalde Guds navn. I brevet til romerne citerede han Joels profetiske ord: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ Derefter ræsonnerede han: „Men hvordan kan man påkalde ham som man ikke har fået tro på? Og hvordan kan man få tro på ham som man ikke har hørt om? Og hvordan kan man høre uden at nogen forkynder?“ (Romerne 10:13, 14) Ja, mange andre som indtil nu ikke har lært Jehova at kende, må også påkalde hans navn. De der allerede kender Jehova, har ikke alene det ansvar at forkynde, men må også tilbyde og yde hjælp til at lære ham at kende.

Et åndeligt paradis

14, 15. Hvilke paradisiske velsignelser kan Jehovas folk glæde sig over fordi de påkalder hans navn på en måde der behager ham?

¹⁴ Både de salvede og de andre får har denne indstilling, og derfor velsigner Jehova dem. „Jehova vil være nidkær for sit land og have medlidenhed med sit folk.“ (Joel 2:18) I 1919 viste Jehova at han var nidkær for sit folk og havde medlidenhed med det ved at genrejse det og føre det ind til åndelig virksomhed i sit „land“. Dette er i realiteten et åndeligt paradis, og det beskrives således af Joel: „Frygt ikke, du agerjord. Du skal juble og fryde dig, for Jehova handler storslået. Frygt ikke, I det åbne lands dyr, for ørkenens græsgange vil grønnes. For træet vil bære sin frugt. Figentræet og vinstokken vil give hvad de yppigt formår. Og I Zions sønner, I skal juble og fryde jer over Jehova jeres Gud, for han vil give jer efterårsregn i rette mål, og han vil sende regnskyl ned til jer, efterårsregn og forårsregn, som i begyndelsen. Og tærskepladserne vil være fulde af korn, og persekarrene vil flyde over af ny vin og olie.“ — Joel 2:21-24.

¹⁵ Hvilken smuk beskrivelse! Der ville være en overflod af tre vigtige næringsmidler i Israel — korn, olivenolie og vin — og desuden store hjorde af kvæg. I vor tid får disse profetiske ord en åndelig opfyldelse. Jehova tilvejebringer al den åndelige føde vi har brug for. Glæder vi os ikke over en sådan overflod? Som Malakias forudsagde, har vor Gud ’åbnet himmelens sluser og tømt velsignelse i overmål ud over os’. — Malakias 3:10.

Afslutningen på en tingenes ordning

16. (a) Hvad er udgydelsen af Jehovas ånd i vor tid et tegn på? (b) Hvad kan vi vente der vil ske i fremtiden?

¹⁶ Det er efter denne profeti om Guds folks paradisiske tilstand at Joel profeterede om Jehovas ånds udgydelse. Da Peter citerede denne profeti på Pinsedagen, sagde han at den ville blive opfyldt „i de sidste dage“. (Apostelgerninger 2:17) At Guds ånd blev udgydt dengang, betød at de sidste dage for den jødiske tingenes ordning var begyndt. At Guds ånd er blevet udgydt over Guds Israel i det 20. århundrede, betyder at vi lever i de sidste dage for den nuværende verdensomspændende tingenes ordning. Hvad kan vi i betragtning heraf vente at der vil ske i fremtiden? Joels profeti fortsætter: „Jeg vil give varsler på himmelen og på jorden, blod og ild og røgstøtter. Solen vil blive forvandlet til mørke og månen til blod før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer.“ — Joel 2:30, 31.

17, 18. (a) Hvilken frygtindgydende „dag“ kom over Jerusalem? (b) Hvad tilskynder den omstændighed at der med sikkerhed vil komme endnu en frygtindgydende „dag“, os til at gøre?

¹⁷ I år 66 e.v.t. begyndte disse profetiske ord at gå i opfyldelse i Judæa efterhånden som begivenhederne ubønhørligt bevægede sig hen imod et klimaks — Jehovas frygtindgydende dag i år 70. Det har været forfærdeligt dengang at være blandt dem der ikke påkaldte Jehovas navn. I dag ligger lige så forfærdelige begivenheder forude når hele den nuværende verdensordning går til grunde ved Jehovas hånd. Men det er stadig muligt at undslippe. Profetien siger videre: „Da skal enhver som påkalder Jehovas navn undslippe; for på Zions Bjerg og i Jerusalem vil der være undslupne, sådan som Jehova har sagt, og blandt de overlevende som Jehova kalder på.“ (Joel 2:32) Jehovas vidner er meget taknemmelige for at de kender Jehovas navn, og de har fuldstændig tillid til at Jehova vil frelse dem når de påkalder ham.

¹⁸ Men hvad vil der ske når Jehovas store og strålende dag rammer denne verden med hele sin styrke? Det vil blive behandlet i den sidste studieartikel.

Dommen eksekveres i „Afgørelsens Lavning“

„Lad nationerne . . . drage op til Josafats Lavning; for dér vil jeg sidde og dømme alle nationerne.“ — Joel 3:12.

1. Hvorfor er de skarer som Joel ser, samlet i Afgørelsens Lavning?

„DER er skarer og atter skarer i Afgørelsens Lavning“! Disse malende ord læser vi i Joel 3:14. Hvorfor er disse skarer samlet? Joel svarer: „Jehovas dag er nær.“ Det er Jehovas store dag hvor han vil hævde sin suverænitet — den dag da han vil eksekvere dommen over de skarer der har forkastet Guds oprettede rige under Kristus Jesus. Omsider vil de „fire engle“ der er omtalt i Åbenbaringen, kapitel 7, løsne deres faste greb om „jordens fire vinde“, og en stor trængsel som „ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“, vil bryde løs. — Åbenbaringen 7:1; Mattæus 24:21.

2. (a) Hvorfor kaldes stedet hvor Jehova eksekverer sin dom, meget passende „Josafats Lavning“? (b) Hvad gjorde Josafat da han stod over for et angreb af fjendtlige nabofolk?

² I Joel 3:12 kaldes det sted hvor denne domseksekvering finder sted, for „Josafats Lavning“. I en stormfuld periode i Judas historie eksekverede Jehova på dette sted en dom til fordel for den gode kong Josafat, hvis navn betyder „Jehova er dommer“. Når vi undersøger hvad der skete dengang, vil vi bedre kunne forstå hvad der skal finde sted i vor tid. Beretningen findes i Anden Krønikebog, kapitel 20. Her læser vi i vers 1 at „Moabs sønner og Ammons sønner og sammen med dem nogle ammonim-folk“ kom „for at føre krig mod Josafat“. Hvad gjorde Josafat? Han gjorde hvad Jehovas trofaste tjenere altid gør i vanskelige situationer. Han søgte vejledning hos Jehova og bad inderligt: „Vor Gud, vil du ikke dømme dem? For i os er der ingen kraft over for denne vældige folkemængde som kommer imod os, og vi ved ikke hvad vi skal gøre, men vore øjne er vendt mod dig.“ — 2 Krønikebog 20:12.

Jehova besvarer en bøn

3. Hvad befalede Jehova Juda at gøre da man stod over for angrebet?

³ Mens „hele Juda [stod] for Jehovas ansigt, også deres små børn, deres hustruer og deres sønner“, besvarede Jehova bønnen. (2 Krønikebog 20:13) Ligesom den der hører bøn, i dag benytter „den trofaste og kloge træl“, satte han den levitiske profet Jahaziel i stand til at give forsamlingen sit svar. (Mattæus 24:45) Vi læser: „Således har Jehova sagt til jer: ’I skal ikke være bange eller skrækslagne for denne vældige folkemængde; for kampen er ikke jeres, men Guds. . . . I får ikke brug for at kæmpe i dette tilfælde. Stil jer op, bliv stående og se at Jehova frelser jer . . . vær ikke bange eller skrækslagne. Drag i morgen ud imod dem, og Jehova vil være med jer.’“ — 2 Krønikebog 20:15-17.

4. Hvad krævede Jehova at hans folk aktivt skulle gøre da det stod over for fjendens udfordring?

⁴ Jehova krævede mere af kong Josafat og folket end at de blot sad passivt og ventede på en mirakuløs udfrielse. De skulle selv gøre noget for at klare fjendens udfordring. Kongen og ’hele Juda, også deres små børn, deres hustruer og deres sønner,’ viste deres stærke tro da de lydigt stod tidligt op om morgenen og drog ud for at møde de invaderende horder. På vejen derud fortsatte kongen med at give dem teokratisk vejledning og opmuntring idet han sagde: „Tro på Jehova, jeres Gud, så I kan holde stand. Tro på hans profeter, så jeres sag kan lykkes.“ (2 Krønikebog 20:20) Tro på Jehova! Tro på hans profeter! Det var dét der skulle til for at deres sag kunne lykkes. Sådan er det også i dag. Vi må aldrig tvivle på at Jehova vil lade vor tro sejre, mens vi fortsætter med at være aktive i hans tjeneste.

5. På hvilken måde er Jehovas vidner aktive i dag mens de priser Jehova?

⁵ Som judæerne på Josafats tid må vi ’prise Jehova, for hans loyale hengivenhed varer evindelig’. Hvordan priser vi ham? Ved nidkært at deltage i forkyndelsen. Ligesom fortidens judæere brød ud i „glædesråb og lovsang“, viser vi vores tro i gerninger. (2 Krønikebog 20:21, 22) Vi kan give udtryk for en lignende ægte tro mens Jehova gør sig rede til at skride ind over for sine fjender. Selv om vejen måske synes lang, lad os da være besluttede på at holde ud, aktive i troen, ligesom Jehovas trofaste vidner gør hvor der er uro og vanskelige forhold. I nogle lande hvor Jehovas vidner er udsat for forfølgelse og vold og der er hungersnød og vanskelige økonomiske forhold, oplever de en bemærkelsesværdig fremgang, som det ses i Jehovas Vidners Årbog 1998.

Jehova frelser sit folk

6. Hvordan vil en stærk tro hjælpe os til at forblive loyale i dag?

⁶ De ugudelige nationer der omgav Juda, prøvede at opsluge Guds folk, men med en eksemplarisk tro modstod Jehovas tjenere angrebet ved at synge lovsange. Vi kan vise en lignende tro i dag. Ved at lade vores tilværelse være fyldt af gerninger der er en lovprisning af Jehova, forstærker vi vores åndelige rustning, så der ikke bliver nogen svage steder hvor Satan kan sætte ind med sine listige anslag. (Efeserne 6:11) En stærk tro vil hjælpe os så vi modstår fristelsen til at lade os distrahere af den nedbrydende underholdning, materialisme og ligegyldighed der kendetegner den døende verden omkring os. Denne uovervindelige tro vil hjælpe os til at tjene loyalt sammen med „den trofaste og kloge træl“ mens vi til stadighed næres af den åndelige føde der tilvejebringes „i rette tid“. — Mattæus 24:45.

7. Hvordan har Jehovas Vidner reageret på de angreb der rettes mod dem?

⁷ Vores tro, der bygger på Bibelen, vil beskytte os mod de hadkampagner der sættes i gang af dem der har samme ånd som „den onde træl“, omtalt i Mattæus 24:48-51. I dag opfylder frafaldne på bemærkelsesværdig måde denne profeti ved i mange lande at udbrede løgne og propaganda og ved endog at gøre fælles sag med fremtrædende personer i offentlige stillinger. Hvor det har været på sin plads, har Jehovas Vidner, i overensstemmelse med det der siges i Filipperbrevet 1:7, søgt „at forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed“. For eksempel kan nævnes en sag fra Grækenland som blev forelagt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, og som blev afgjort den 26. september 1996. Her bekræftede de ni dommere enstemmigt at „Jehovas Vidner hører hjemme under definitionen ’et kendt trossamfund’“, at de har ret til tankefrihed, samvittighedsfrihed og religionsfrihed, og at de har ret til at udbrede deres tro. Angående de frafaldne lyder Guds ord: „Det er gået dem som det sande ordsprog siger: ’En hund vender tilbage til sit eget bræk, og en badet so for at vælte sig i sølen.’“ — 2 Peter 2:22.

8. Hvordan eksekverede Jehova på Josafats tid sin dom over sit folks fjender?

⁸ På Josafats tid eksekverede Jehova dommen over dem der ville skade hans folk. Vi læser herom: „Jehova [lod] nogle der lå i baghold falde over Ammons, Moabs og Se’irs bjerglands sønner, som var på vej ind i Juda, og de gav sig til at nedkæmpe hinanden. For Ammons og Moabs sønner rejste sig mod dem der boede i Se’irs bjergland for at vie dem til udslettelse og tilintetgøre dem; og så snart de var færdige med Se’irs indbyggere, hjalp de til med at udrydde hinanden.“ (2 Krønikebog 20:22, 23) Judæerne gav dette sted navnet Berakalavningen, og Beraka betyder „velsignelse“. I vor tid vil Jehovas eksekvering af dommen over hans fjender også resultere i store velsignelser for hans folk.

9, 10. Hvem har vist at de fortjener en ugunstig dom?

⁹ Man kunne spørge om hvem der her i vor tid vil blive ramt af Jehovas ugunstige dom. For at få svar på dette må vi vende tilbage til Joels profeti. I Joel 3:3 læser vi at Guds folks fjender „gav en dreng for en skøge, og solgte en pige for vin, så de kunne drikke“. Ja, de betragter Guds tjenere som stående langt under dem. Deres børn var ikke mere værd end det man gav for en skøge eller en kande vin. Det må de stå til regnskab for.

¹⁰ Lige så dadelværdige er de der bedriver åndelig utugt, og de vil også blive dømt. (Åbenbaringen 17:3-6) Det gælder især dem der påvirker de politiske myndigheder til at forfølge Jehovas vidner og lægge hindringer i vejen for deres virksomhed, sådan som nogle religiøse ledere for nylig har gjort i Østeuropa. Jehova har besluttet at han vil gribe ind over for alle der øver uretfærdighed. — Joel 3:4-8.

„I skal hellige en krig!“

11. Hvordan udfordrer Jehova sine fjender til en krig?

¹¹ Derpå giver Jehova med følgende ord sit folk befaling til at udfordre nationerne: „I skal hellige en krig! Opvæk de vældige krigere! Lad dem træde frem! Lad dem drage op, alle stridsmændene!“ (Joel 3:9) Det er en usædvanlig krig der erklæres her — en retfærdig krig. Jehovas loyale vidner sætter deres lid til åndelige våben når de besvarer løgnagtige angreb og nedkæmper løgn med sandhed. (2 Korinther 10:4; Efeserne 6:17) Snart vil Gud hellige „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åbenbaringen 16:14) Den vil befri jorden for alle modstandere af Guds suveræne herredømme. Hans folk på jorden vil ikke selv deltage i denne krig. Både bogstaveligt og i overført betydning har de ’smedet deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive’. (Esajas 2:4) Som vi ser, opfordrer Jehova nationerne til at gøre lige det modsatte: „Smed jeres plovjern om til sværd og jeres beskæreknive om til lanser.“ (Joel 3:10) Med andre ord opfordrer han dem til at gøre brug af hele deres våbenarsenal, også moderne våben. Men nationerne vil ikke vinde, for kampen og sejren tilhører Jehova!

12, 13. (a) Hvordan viser mange nationer at de stadig er indstillede på krig selv om den kolde krig er forbi? (b) Hvad er nationerne dog ikke forberedte på?

¹² I begyndelsen af 1990’erne erklærede nationerne at den kolde krig var forbi. Men har De Forenede Nationer nået sit hovedmål, fred og sikkerhed? Det kan man næppe sige. Hvad viser begivenhederne i Burundi, Den Demokratiske Republik Congo (Zaire), Irak, det tidligere Jugoslavien, Liberia, Rwanda og Somalia? Med ordene i Jeremias 6:14 siger man: „’Der er fred! Der er fred!’ skønt der ikke er fred.“

¹³ Selv om egentlig krigsførelse er ophørt nogle steder, kappes De Forenede Nationers medlemsnationer stadig med hinanden om at fremstille avancerede krigsvåben. Nogle opretholder stadig lagre af atomvåben. Andre udvikler kemiske og bakteriologiske våben til masseødelæggelse. Mens nationerne samles til det symbolske sted der kaldes Harmagedon, udfordrer han dem med ordene: „Lad svæklingen sige: ’Jeg er en vældig kriger.’ Tilbyd jeres hjælp og kom, alle I nationer rundt om, og saml jer.“ Derefter bryder Joel selv ind med en anmodning og siger: „Før dine vældige krigere derned, Jehova.“ — Joel 3:10, 11.

Jehova beskytter sit folk

14. Hvem er Jehovas „vældige krigere“?

¹⁴ Hvem er Jehovas „vældige krigere“? Omkring 280 gange kaldes den sande Gud i Bibelen for „Hærstyrkers Jehova“. (2 Kongebog 3:14) Disse hære er de himmelske hærstyrker af engle der står rede til at udføre Jehovas befaling. Da aramæerne søgte at pågribe Elisa, åbnede Jehova Elisas medhjælpers øjne så han kunne se hvorfor aramæerne ikke ville få held til at fange Elisa: „Se, bjerglandet omkring Elisa var fyldt med heste og stridsvogne af ild.“ (2 Kongebog 6:17) Jesus sagde at han kunne have bedt sin Fader om „mere end tolv legioner engle“. (Mattæus 26:53) I Åbenbaringens Bog beskrives det hvordan Jesus rider ud for at eksekvere dommen ved Harmagedon: „Hærene som var i himmelen fulgte ham på hvide heste, og de var klædt i hvidt, rent, fint linned. Og af hans mund udgår et langt, skarpt sværd, så han kan slå nationerne med det, og han vil vogte dem med en jernstav. Han træder også Guds, den Almægtiges, vredes harmes vinperse.“ (Åbenbaringen 19:14, 15) Denne symbolske vinperse beskrives malende som „Guds harmes store vinperse“. — Åbenbaringen 14:17-20.

15. Hvordan beskriver Joel Jehovas krig mod nationerne?

¹⁵ Hvordan besvarer Jehova Joels anmodning om at Gud fører sine vældige krigere ned? Det beskrives i profetien på følgende måde: „Lad nationerne sætte sig i bevægelse og drage op til Josafats Lavning; for dér vil jeg sidde og dømme alle nationerne rundt om. Gå i gang med seglen, for høsten er moden. Kom, stig ned, for vinpersen er fuld. Persekarrene flyder over, for deres ondskab er stor. Der er skarer og atter skarer i Afgørelsens Lavning, for Jehovas dag er nær i Afgørelsens Lavning. Solen og månen formørkes, og stjernerne holder deres klare lys tilbage. Og Jehova brøler fra Zion, og fra Jerusalem lader han sin røst lyde. Og himmelen og jorden vil ryste.“ — Joel 3:12-16.

16. Hvem vil være blandt dem som Jehova eksekverer sin dom over?

¹⁶ Lige så sikkert som navnet Josafat betyder „Jehova er dommer“, lige så sikkert vil Gud, Jehova, til fulde hævde sin suverænitet når han eksekverer sin dom. Profetien beskriver dem der får en ugunstig dom, som „skarer og atter skarer i Afgørelsens Lavning“. Hvis der er nogen tilbage som støtter falsk religion, vil de være blandt disse skarer. Der vil også være dem der omtales i Salme 2 som ’nationerne, folkestammerne, jordens konger og magthavere’, der har foretrukket denne verdens fordærvede ordning frem for at ’tjene Jehova med frygt’ og at ’kysse sønnen’. (Salme 2:1, 2, 11, 12) De anerkender altså ikke Jesus som Jehovas medregent. Skarerne vil desuden indbefatte alle dem som den herliggjorte Konge vil dømme som værende ’geder’. (Mattæus 25:33, 41) Når Jehovas tid er inde til at ’brøle’ fra det himmelske Jerusalem, vil hans indsatte „kongers Konge“ ride ud for at eksekvere dommen. Himmelen og jorden vil til den tid komme til at ryste. Men vi får forsikringen: „Jehova er et tilflugtssted for sit folk og en fæstning for Israels sønner.“ — Joel 3:16.

17, 18. Hvem vil overleve den store trængsel, og hvilke forhold kan de glæde sig over?

¹⁷ Åbenbaringen 7:9-17 viser at de der overlever den store trængsel, er „en stor skare“ som består af dem der tror på Jesu blods genløsende værdi. De vil blive beskyttet på Jehovas dag, mens skarerne der beskrives i Joels profeti, får en ugunstig dom. Joel siger til de overlevende: „I skal vide at jeg er Jehova jeres Gud, der bor på Zion, mit hellige bjerg“, som er Jehovas himmelske bolig. — Joel 3:17a.

¹⁸ Profetien fortæller derefter at Guds himmelske riges domæne „vil blive et helligt sted; og fremmede skal ikke længere gå igennem det“. (Joel 3:17b) I himmelen og i det himmelske riges jordiske domæne vil der ikke være nogen fremmede, for alle vil være forenede i den rene tilbedelse.

19. Hvordan beskriver Joels profeti de paradislignende forhold som Guds folk oplever i dag?

¹⁹ Allerede i dag hersker der stor fred blandt Jehovas folk her på jorden. I forening forkynder de Guds domme i mere end 230 lande på over 300 sprog. Deres velstand beskrives smukt af Joel: „På den dag vil bjergene dryppe af sød vin, og højene vil flyde med mælk, og alle Judas bække vil flyde med vand.“ (Joel 3:18) Ja, Jehova vil fortsat udøse en overflod af velsignelser over sine lovprisere på jorden i form af glæde, fremgang og en stadig stigende strøm af dyrebare sandheder. Jehovas suverænitet vil være fuldt ud hævdet i Afgørelsens Lavning, og der vil herske glæde overalt når han for bestandig bor blandt sit genløste folk. — Åbenbaringen 21:3, 4.