Er du parat til Jehovas dag?

„Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ — ZEFANIAS 1:14.

1. Hvordan beskriver Bibelen Jehovas dag?

JEHOVAS „store og frygtindgydende dag“ vil inden længe komme over denne onde tingenes ordning. Bibelen beskriver Jehovas dag som kampens dag, en dag med mørke, heftig vrede, kval, trængsel, alarmsignal og ødelæggelse. Der vil imidlertid være nogle der overlever, for „enhver som påkalder Jehovas navn [skal] undslippe“. (Joel 2:30-32; Amos 5:18-20) Til den tid vil Gud udslette sine fjender og frelse sit folk.

2. Hvorfor bør vi have en fornemmelse af at Jehovas dag er nært forestående?

² Guds profeter omtalte Jehovas dag som noget der var nært forestående. For eksempel skrev Zefanias: „Jehovas store dag er nær. Den er nær, og den kommer meget hurtigt.“ (Zefanias 1:14) Situationen er langt mere presserende i dag, for Guds øverste domsfuldbyrder, kongen Jesus Kristus, vil inden længe ’binde sit sværd ved hofte og drage frem for sandheds og ydmygheds og retfærdigheds sag’. (Salme 45:3, 4) Er du parat til denne dag?

Nogle der nærede store forventninger

3. Hvilke forventninger havde nogle kristne i Thessalonika, og af hvilke to grunde tog de fejl?

³ Der har gennem tiden været mange som ikke har fået indfriet deres forventninger angående Jehovas dag. Nogle af de første kristne i Thessalonika sagde: „Jehovas dag er her.“ (2 Thessaloniker 2:2) Men der var to grundlæggende årsager til at den ikke var umiddelbart forestående. Apostelen Paulus anførte én af dem med ordene: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem.“ (1 Thessaloniker 5:1-6) I denne „endens tid“ venter vi stadig på opfyldelsen af disse ord. (Daniel 12:4) Thessalonikerne manglede desuden at se endnu et vidnesbyrd om at Jehovas dag var kommet, for Paulus havde fortalt dem: „Først må jo frafaldet komme.“ (2 Thessaloniker 2:3) Da Paulus skrev disse ord (omkring år 51 e.v.t.), havde „frafaldet“ fra den sande kristendom ikke udviklet sig i fuldt omfang. I dag ser vi frafaldet stå i fuldt flor inden for kristenheden. Men selv om de trofaste salvede i Thessalonika ikke fik indfriet deres forventninger, fik de der trofast fortsatte med at tjene Gud, deres belønning ved at blive oprejst til liv i himmelen. (Åbenbaringen 2:10) Vi vil også blive belønnet hvis vi forbliver trofaste nu mens vi venter på Jehovas dag.

4. (a) Hvad forbindes Jehovas dag med i Andet Thessalonikerbrev 2:1, 2? (b) Hvilken holdning havde de såkaldte kirkefædre til Kristi genkomst, og hvilke forventninger havde de?

⁴ Bibelen forbinder „Jehovas store dag“ med „vor Herre Jesu Kristi nærværelse“. (2 Thessaloniker 2:1, 2) De såkaldte kirkefædre havde forskellige forestillinger om Kristi genkomst, hans nærværelse og hans tusindårige styre. (Åbenbaringen 20:4) I det andet århundrede efter vor tidsregning nærede Papias fra Hierapolis store forventninger om jordens umådelige frugtbarhed under Kristi tusindårige styre. Justinus Martyr talte også gentagne gange om Jesu nærværelse og forventede at et genrejst Jerusalem skulle blive regeringssædet i hans rige. Irenæus fra Lyon lærte at Jesus efter at det romerske imperium var blevet ødelagt, ville vise sig synligt, binde Satan og herske som konge i det jordiske Jerusalem.

5. Hvad har nogle forskere sagt om Kristi „andet komme“ og hans tusindårige styre?

⁵ Historikeren Philip Schaff bemærker at „det mest slående“ i tiden før kirkemødet i Nikæa i 325 e.v.t. var „troen på at Kristus ville herske synligt i tusind år i herlighed på jorden sammen med de opstandne hellige før den almene opstandelse og dom“. I A Dictionary of the Bible, redigeret af James Hastings, hedder det: „Tertullian, Irenæus og Hippolytos mente at Jesu Kristi komme ville ske hurtigt; men med de alexandrinske fædre bevæger vi os ind i nye tankebaner. . . . Da Augustin identificerer tusindårsriget med den stridende kirkes tidsalder, udskydes det andet komme til en fjern fremtid.“

Jehovas dag og Jesu nærværelse

6. Hvorfor bør vi ikke slutte at Jehovas dag ligger langt ude i fremtiden?

⁶ Fejlagtige opfattelser har medført skuffelser, men lad os ikke tro at Jehovas dag er langt borte. Jehovas dag forbindes med Jesu usynlige nærværelse, som er begyndt. Vagttårnet og andre af Jehovas Vidners publikationer har ofte fremlagt bibelske beviser for at Jesu nærværelse begyndte i 1914.a Hvad sagde Jesus da om sin nærværelse?

7. (a) Hvad indbefatter tegnet på Jesu komme og afslutningen på tingenes ordning? (b) Hvordan kan vi blive frelst?

⁷ Jesu nærværelse blev samtaleemne kort før hans død. Efter at apostlene Peter, Jakob, Johannes og Andreas havde hørt Jesus forudsige ødelæggelsen af templet i Jerusalem, spurgte de: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:1-3; Markus 13:3, 4) Som svar forudsagde Jesus at krige, hungersnød, jordskælv og andre fænomener ville udgøre „tegnet“ på hans nærværelse og afslutningen på tingenes ordning. Han sagde også: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Vi vil blive frelst hvis vi trofast holder ud indtil enden på vort nuværende liv eller indtil enden for denne onde verdensordning.

8. Hvad skulle der ske før afslutningen på den jødiske tingenes ordning, og hvad sker der i den forbindelse i dag?

⁸ Før enden ville et særlig bemærkelsesværdigt tegn på Jesu nærværelse blive opfyldt. Han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Før romerne i år 70 ødelagde Jerusalem og bragte den jødiske tingenes ordning til ophør, kunne Paulus sige at den gode nyhed var „blevet forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. (Kolossenserne 1:23) I dag udfører Jehovas vidner imidlertid et langt større forkyndelsesarbejde „på hele den beboede jord“. I løbet af de sidste få år har Gud muliggjort at der kan aflægges et stort vidnesbyrd i Østeuropa. Med trykkerier og andre faciliteter i hele verden er Jehovas organisation parat til øget virksomhed, selv i „urørt distrikt“. (Romerne 15:22, 23) Tilskynder dit hjerte dig til at gøre dit yderste med hensyn til at aflægge et vidnesbyrd før enden kommer? I givet fald kan Gud styrke dig til at have en tilfredsstillende andel i det arbejde der ligger forude. — Filipperne 4:13; 2 Timoteus 4:17.

9. Hvad understregede Jesus i Mattæus 24:36?

⁹ Den forudsagte forkyndelse af Riget og andre dele af tegnet på Jesu nærværelse går i opfyldelse netop nu. Enden er derfor nær for denne onde tingenes ordning. Jesus sagde ganske vist: „Om den dag og time ved ingen noget, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene.“ (Mattæus 24:4-14, 36) Men Jesu profeti kan hjælpe os til at være parate til „den dag og time“.

De var parate

10. Hvordan ved vi at det er muligt at holde sig åndeligt vågen?

¹⁰ For at overleve Jehovas store dag må vi holde os åndeligt vågne og stå fast for den sande tilbedelse. (1 Korinther 16:13) Vi ved det er muligt at holde ud, for vi har et eksempel på en gudfrygtig familie der holdt ud og overlevede den vandflod der udslettede de onde i 2370 f.v.t. Jesus sammenlignede tiden dengang med sin nærværelse og sagde: „Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. For som de var i de dage før vandfloden: de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Mattæus 24:37-39.

11. Hvordan valgte Noa at leve trods den vold der fandtes på hans tid?

¹¹ Noa og hans familie levede i en verden præget af vold, og det samme gør vi. Ulydige ’gudssønner’ havde materialiseret sig, taget sig hustruer og var blevet fædre til de berygtede nefilim — tyranner der uden tvivl bidrog til volden. (1 Mosebog 6:1, 2, 4; 1 Peter 3:19, 20) Men „Noa vandrede med den sande Gud“ i tro. (1 Mosebog 6:9-11) Vi kan gøre det samme i den nuværende voldsprægede og onde verden idet vi holder os nær til Jehova mens vi venter på hans dag.

12. (a) Hvilket arbejde udførte Noa ud over at bygge arken? (b) Hvordan reagerede folk på Noas forkyndelse, og hvilke konsekvenser fik det for dem?

¹² Noa er kendt for at have bygget arken hvori nogle overlevede Vandfloden. Han var også „en forkynder af retfærdighed“, men hans samtidige „gav ikke agt“ på det budskab fra Gud han forkyndte. De spiste og drak, giftede sig, stiftede familie og fortsatte med deres normale liv indtil Vandfloden kom og rev dem alle bort. (2 Peter 2:5; 1 Mosebog 6:14) De ønskede ikke dengang at høre noget om retskaffen tale og adfærd, og vore dages onde generation lukker også ørerne for det Jehovas vidner siger om „sindsændring over for Gud“, tro på Jesus, retfærdighed og „den kommende dom“. (Apostelgerninger 20:20, 21; 24:24, 25) Der siges ikke noget om hvor mange der levede på jorden da Noa forkyndte Guds budskab. Men én ting er sikker: Jordens befolkning blev drastisk reduceret i 2370 f.v.t.! Vandfloden fjernede alle de onde og lod kun dem undslippe der var parate til Guds indgriben, nemlig Noa og syv andre i hans familie. — 1 Mosebog 7:19-23; 2 Peter 3:5, 6.

13. Hvilket domsbudskab havde Noa fuldstændig tillid til, og hvad gjorde han derfor?

¹³ Gud oplyste ikke flere år i forvejen Noa om dagen og timen for hvornår Vandfloden skulle komme over jorden. Men da Noa var 480 år gammel, erklærede Jehova: „Min ånd skal ikke virke for stedse på mennesket eftersom det også er kød. Derfor skal dets dage være et hundrede og tyve år.“ (1 Mosebog 6:3) Noa havde ubetinget tillid til at dette domsbudskab var sandt. Efter at Noa var blevet 500 år, blev han „fader til Sem, Kam og Jafet“, og ifølge datidens skikke var hans sønner sandsynligvis 50 til 60 år før de blev gift. Da Noa fik befaling til at bygge arken der skulle bringe dem sikkert igennem Vandfloden, fik han tydeligvis hjælp af sine sønner og deres hustruer. Samtidig med at Noa byggede arken, tjente han tilsyneladende som „en forkynder af retfærdighed“, hvilket holdt ham travlt beskæftiget i mindst 40 til 50 år før Vandfloden. (1 Mosebog 5:32; 6:13-22) I alle disse år handlede han og hans familie i tro. Lad os gøre det samme mens vi forkynder den gode nyhed og venter på Jehovas dag. — Hebræerne 11:7.

14. Hvad meddelte Jehova til sidst Noa, og hvorfor?

¹⁴ Da arken var ved at være færdig, kan Noa have ment at Vandfloden var umiddelbart forestående, selv om han ikke vidste nøjagtig hvornår den skulle komme. På et tidspunkt sagde Jehova til ham: „Om blot syv dage lader jeg det regne på jorden i fyrre dage og fyrre nætter.“ (1 Mosebog 7:4) Det gav lige akkurat Noa og hans familie tid nok til at samle alle dyrene i arken og selv gå ind i den før Vandfloden begyndte. Vi har ikke brug for at kende dagen og timen for hvornår denne tingenes ordning begynder at blive tilintetgjort; vi har ikke fået besked på at redde nogen dyr, og de mennesker der ser frem til at overleve, er allerede i færd med at gå ind i den symbolske ark, Guds folks åndelige paradis.

’Hold jer vågne’

15. (a) Hvordan vil du med egne ord forklare det Jesus siger i Mattæus 24:40-44? (b) Hvilken virkning har det at vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt for hvornår Jesus kommer og eksekverer Guds hævn?

¹⁵ Jesus forklarede følgende om sin nærværelse: „Da vil to mænd være på marken: den ene tages med og den anden lades tilbage; to kvinder vil være i færd med at male på håndkværnen: den ene tages med og den anden lades tilbage. Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer. Men det skal I være klar over, at hvis husets herre havde vidst i hvilken vagt tyven kom, ville han have holdt sig vågen og ikke tilladt at der blev brudt ind i hans hus. Af den grund må også I vise jer parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ (Mattæus 24:40-44; Lukas 17:34, 35) Det at vi ikke kender det nøjagtige tidspunkt for hvornår Jesus kommer og eksekverer Guds hævn, er med til at holde os vågne, og det giver os daglig lejlighed til at vise at vi tjener Jehova med et uselvisk motiv.

16. Hvad vil der ske med dem der „lades tilbage“, og med dem der „tages med“?

¹⁶ De der „lades tilbage“ og bliver udslettet sammen med de onde, indbefatter dem der engang er blevet oplyst, men som lader sig opsluge af selviske gøremål. Måtte vi være blandt dem der bliver ’taget med’, dem der helt og fuldt har indviet sig til Jehova og er taknemmelige for de åndelige foranstaltninger han tilvejebringer gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Lad os lige til enden tjene Gud af „kærlighed ud af et rent hjerte og ud af en god samvittighed og ud af tro uden hykleri“. — 1 Timoteus 1:5.

Nødvendigt at vi har en hellig adfærd

17. (a) Hvad blev forudsagt i Andet Petersbrev 3:10? (b) Hvad opfordres vi til i Andet Petersbrev 3:11?

¹⁷ Apostelen Peter skrev: „Jehovas dag [vil] komme som en tyv; på den dag vil himlene forsvinde med en sydende støj og de stærkt ophedede elementer vil blive opløst, og jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket.“ (2 Peter 3:10) De symbolske himle og den symbolske jord vil ikke overleve heden fra Guds brændende vrede. Peter tilføjer derfor: „Da alt dette således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være, med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til.“ (2 Peter 3:11) Sådanne handlinger indbefatter at vi fast overværer de kristne møder, gør godt mod andre og har en meningsfyldt andel i forkyndelsen af den gode nyhed. — Mattæus 24:14; Hebræerne 10:24, 25; 13:16.

18. Hvad bør vi gøre hvis vi føler os tiltrukket af verden?

¹⁸ En sådan „hellig adfærd og gudhengivenhed“ indebærer at vi ’holder os uplettede af verden’. (Jakob 1:27) Men hvad hvis vi begynder at føle os tiltrukket af denne verden? Måske beskæftiger vi os med uren underholdning eller lytter til musik og sange der fremmer denne verdens ugudelige ånd, og bliver derved lokket til at gøre noget der bringer vort forhold til Gud i fare. (2 Korinther 6:14-18) Hvis det er tilfældet, lad os da søge Guds hjælp i bøn så vi ikke forsvinder sammen med verden, men kan stå som godkendte „over for Menneskesønnen“. (Lukas 21:34-36; 1 Johannes 2:15-17) Hvis vi har indviet os til Gud, bør vi bestemt ønske at gøre vort yderste for at opdyrke og bevare et nært forhold til ham og derved være parate til Jehovas store og frygtindgydende dag.

19. Hvorfor kan store skarer af forkyndere forvente at overleve afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning?

¹⁹ Den gudfrygtige Noa og hans familie overlevede den vandflod som udslettede datidens verden. Retskafne enkeltpersoner overlevede afslutningen på den jødiske tingenes ordning i år 70. For eksempel var apostelen Johannes stadig en aktiv tjener for Gud omkring år 96-98 da han skrev Åbenbaringens Bog, sin evangelieberetning og tre inspirerede breve. Af de tusinder der tog imod sandheden på pinsedagen år 33, var der sikkert også mange som overlevede afslutningen på den jødiske ordning. (Apostelgerninger 1:15; 2:41, 47; 4:4) I dag kan en stor skare forkyndere af Riget gøre sig håb om at overleve afslutningen på den nuværende onde tingenes ordning.

20. Hvorfor bør vi være ’nidkære forkyndere af retfærdighed’?

²⁰ Lad os være nidkære ’forkyndere af retfærdighed’ der ser frem til at blive bevaret i live og komme ind i den nye verden. Det er en stor forret at tjene Gud her i de sidste dage! Det er desuden en stor glæde at kunne lede folk til nutidens „ark“ — Guds folks åndelige paradis. Måtte de millioner der allerede befinder sig i dette åndelige paradis, forblive trofaste idet de holder sig åndeligt vågne og er parate til Jehovas store dag. Men hvordan holder vi os vågne?

Lykkelige er de der holder sig vågne!

„Se! Jeg kommer som en tyv. Lykkelig er den der holder sig vågen og bevarer sine yderklæder.“ — ÅBENBARINGEN 16:15.

1. Hvad kan vi forvente eftersom Jehovas dag er nær?

JEHOVAS store dag er nær, og det betyder krig! I et syn så apostelen Johannes nogle frølignende „udtalelser inspireret af dæmoner“ gå ud til alle jordens ’konger’ eller herskere. I hvilken hensigt? „For at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag.“ Johannes tilføjer: „De samlede dem på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon.“ — Åbenbaringen 16:13-16.

2. Hvem er Gog fra Magog, og hvad vil der ske når han angriber Jehovas folk?

² Inden længe vil Jehova få denne tingenes ordnings politiske elementer til at udslette Babylon den Store, den falske religions verdensimperium. (Åbenbaringen 17:1-5, 15-17) Dernæst vil Gog fra Magog, Satan Djævelen, der er fornedret til at opholde sig i jordens nærhed, samle sine horder og rette et altomfattende angreb mod Jehovas fredelige og tilsyneladende forsvarsløse folk. (Ezekiel 38:1-12) Men Gud vil gribe ind og redde sit folk, hvilket vil markere begyndelsen på „Jehovas store og frygtindgydende dag“. — Joel 2:31; Ezekiel 38:18-20.

3. Hvordan vil du beskrive den udvikling der er forudsagt i Ezekiel 38:21-23?

³ Jehova vil redde sit folk og udslette ethvert spor af Satans ordning når den verdenssituation der kaldes Har-Magedon, opstår. Læs engang de profetiske ord i Ezekiel 38:21-23, og se optrinnet for dig. Jehova bruger sin magt til at frembringe lynild, voldsomme skybrud, ødelæggende haglvejr og dødbringende pest. Hele verden rammes af panik når Gogs horder i stor forvirring begynder at bekæmpe hinanden. Alle fjender af den almægtige Gud der måtte være tilbage, bliver henrettet når Jehova, ved hjælp af overnaturlige midler, redder sine tjenere. Når den forudsagte ’store trængsel’ er gået hen over jorden, vil der ikke være det mindste tilbage af Satans ugudelige ordning. (Mattæus 24:21) Selv i deres dødskamp vil de onde finde ud af hvem der står bag deres trængsler. Vor sejrende Gud siger: „De skal vide at jeg er Jehova.“ Disse usædvanlige begivenheder vil indtræffe i vor tid, under Jesu nærværelse.

Dagen kommer som en tyv

4. Hvordan vil Jesus komme og udslette denne onde tingenes ordning?

⁴ Den herliggjorte Herre Jesus Kristus har sagt: „Se! Jeg kommer som en tyv.“ At han kommer som en tyv, vil sige at han kommer pludseligt, på et uventet tidspunkt hvor de fleste sover. Når Jesus kommer som en tyv for at udslette denne onde tingenes ordning, vil han bevare dem der virkelig er vågne. Til Johannes sagde han: „Lykkelig er den der holder sig vågen og bevarer sine yderklæder, så han ikke skal gå nøgen omkring og folk se hans uanstændighed.“ (Åbenbaringen 16:15) Hvad betyder disse ord? Og hvordan kan vi holde os åndeligt vågne?

5. Hvilken ordning med tempeltjeneste fandtes på Jesu tid?

⁵ Normalt ville en vagt ikke blive afklædt hvis han faldt i søvn i tjenesten. Men sådan ville det gå på Jesu tid hvis det skete i templet i Jerusalem hvor præsterne og levitterne gjorde tjeneste som vagter. I det 11. århundrede før vor tidsregning inddelte kong David de mange hundrede præster og deres tusinder af levitiske hjælpere i 24 skifter. (1 Krønikebog 24:1-18) Hvert skifte bestod af mere end tusind uddannede arbejdere der skiftedes til at varetage de forskellige former for tempeltjeneste mindst to gange om året i en hel uge ad gangen. Ved løvhyttefesten mødte alle 24 skifter dog op for at gøre tjeneste. Det var også nødvendigt med ekstra hjælp ved påskehøjtiden.

6. Hvad kan Jesus have tænkt på da han sagde: „Lykkelig er den der holder sig vågen og bevarer sine yderklæder“?

⁶ Da Jesus sagde: „Lykkelig er den der holder sig vågen og bevarer sine yderklæder,“ kan han have tænkt på en procedure man dengang fulgte i forbindelse med vagttjenesten i templet. Den jødiske Misjna siger: „Præsterne holdt vagt tre steder i templet: ved Abtinas’ kammer, ved gnistens kammer, og ved arnens kammer; og levitterne enogtyve steder: fem ved de fem porte på tempelhøjen, fire ved de fire indvendige hjørner, fem ved de fem af tempelgårdens porte, fire ved de fire udvendige hjørner, og én ved offerkammeret, og én ved forhængskammeret, og én ved bagsiden af det allerhelligste [det vil sige uden for bagmuren til templets allerhelligste]. Den der havde tilsyn med tempelhøjen, plejede at gå rundt til hver vagt med tændte fakler foran sig, og hvis der var en vagt der ikke stod op og hilste ham med ordene: ’O du tilsynsførende ved tempelhøjen, fred være med dig!’ og det var tydeligt, at han sov, ville han slå ham med sin stav, og han havde ret til at sætte ild til hans tøj.“ — Misjna, Middot („Udmålinger“) I, paragraf 1 og 2, oversat af Herbert Danby.

7. Hvorfor måtte præster og levitter der havde vagttjeneste i templet, holde sig vågne?

⁷ De mange levitter og præster i det vagthavende skifte holdt sig vågne hele natten for at holde vagt og hindre enhver uren i at komme ind i templets forgårde. Eftersom ’den tilsynsførende ved tempelhøjen’ eller „tempeløversten“ gik en runde til alle 24 steder i løbet af nattevagterne, måtte hver vagtmand holde sig vågen hvis han ville undgå at blive fundet sovende på sin post. — Apostelgerninger 4:1.

8. Hvori består den kristnes symbolske yderklæder?

⁸ De salvede kristne og deres medtjenere må holde sig åndeligt vågne og stadig være iført deres symbolske yderklæder. Disse yderklæder er det som udadtil viser at vi er indsat til en tjeneste i Jehovas åndelige tempel. Det er som en anerkendelse af denne tilstand at vi har Guds hellige ånd, hans virksomme kraft, der hjælper os til at varetage vore pligter og forrettigheder som forkyndere af Riget. Hvis vi falder i søvn på vores post som Guds tjenere, vil vi være i fare for at Jesus Kristus, øversten for det store åndelige tempel, griber os i at sove. Hvis vi til den tid sover åndeligt, vil vi i symbolsk forstand blive klædt nøgne, og vore symbolske klæder vil blive brændt. Hvordan holder vi os da åndeligt vågne?

Hvordan vi holder os vågne

9. Hvorfor er det så vigtigt at studere Bibelen ved hjælp af de kristne publikationer?

⁹ For at kunne holde sig åndeligt vågen må man flittigt studere Bibelen ved hjælp af de kristne publikationer. Et sådant studium vil udruste os til forkyndelsen, hjælpe os igennem kriser og vise os vejen til evig lykke. (Ordsprogene 8:34, 35; Jakob 1:5-8) Vort studium bør være grundigt og fremadskridende. (Hebræerne 5:14–6:3) Når vi regelmæssigt spiser nærende bogstavelig føde, kan det hjælpe os til at holde os vågne og være opmærksomme. Det kan modvirke den sløvhed der kan være et tegn på underernæring. Vi har ingen grund til at være åndeligt underernærede og søvnige, for Gud serverer en rigelig mængde åndelig føde gennem den salvede „trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Hvis vi skal holde os åndeligt vågne og forblive „sunde i troen“, må vi blandt andet regelmæssigt indtage åndelig føde gennem vort personlige studium og ved at studere sammen som familie. — Titus 1:13.

10. Hvordan hjælper kristne møder og stævner os til at forblive åndeligt vågne?

¹⁰ Kristne møder og stævner hjælper os til at forblive åndeligt vågne. Her bliver vi opmuntret og har mulighed for at ’anspore hinanden til kærlighed og gode gerninger’. Vi bør især komme regelmæssigt sammen fordi vi „ser dagen nærme sig“. Denne dag er nu nær. Der er tale om „Jehovas dag“, den dag hvor han vil hævde sin suverænitet. Hvis denne dag har betydning for os — og det bør den have — vil vi ikke „forsømme at komme sammen“. — Hebræerne 10:24, 25; 2 Peter 3:10.

11. Hvorfor er det vigtigt at deltage i den kristne forkyndelse for at holde sig åndeligt vågen?

¹¹ For at holde sig åndeligt vågen er det vigtigt at man helhjertet deltager i den kristne forkyndelse. En regelmæssig og nidkær andel i forkyndelsen af den gode nyhed holder os vågne. Vores tjeneste giver os mange muligheder for at tale med folk om Guds ord, hans rige og hans hensigter. Det er tilfredsstillende at forkynde fra hus til hus, at aflægge genbesøg og lede hjemmebibelstudier, for eksempel ved hjælp af bogen Kundskab der fører til evigt liv. De ældste i fortidens Efesus kunne bevidne at Paulus havde undervist dem „offentligt og fra hus til hus“. (Apostelgerninger 20:20, 21) Nogle trofaste vidner for Jehova har alvorlige helbredsproblemer der i nogen grad hindrer dem i at forkynde, men de finder alligevel lejlighed til at fortælle andre om Jehova og hans kongedømme, og det giver dem stor glæde. — Salme 145:10-14.

12, 13. Hvorfor må vi undgå overdreven spisen og drikken?

¹² Vi kan holde os åndeligt vågne ved at undgå overdreven spisen og drikken. Da Jesus talte om sin nærværelse, gav han sine disciple følgende opfordring: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade.“ (Lukas 21:7, 34, 35) Frådseri og drukkenskab er ikke i harmoni med de bibelske principper. (5 Mosebog 21:18-21) I Ordsprogene 23:20, 21 står der: „Vær ikke blandt dem der drikker sig fulde i vin, blandt dem der frådser i kød, for en dranker og en frådser kommer i nød, og af døsighed bliver man klædt i pjalter.“ — Ordsprogene 28:7.

¹³ Selv om vi ikke spiser og drikker i et omfang der kan betegnes som frådseri og drikkeri, kan vellevned gøre os døsige eller dovne og forsømmelige med hensyn til at gøre Guds vilje. Der vil naturligvis altid være bekymringer i forbindelse med familielivet, helbredet og så videre. Men hvis vi sætter Rigets interesser først i livet og har tillid til at vor himmelske Fader vil sørge for os, vil vi være lykkelige. (Mattæus 6:25-34) Ellers vil „den dag“ komme over os som „en snare“, måske som en camoufleret snare der overrumplende vil fange os, eller som den slags fælder med madding der tiltrækker intetanende dyr og pludselig holder dem fast. Det vil ikke kunne ske hvis vi holder os vågne og det står os helt klart at vi lever i „endens tid“. — Daniel 12:4.

14. Hvorfor bør vi have et nært bønsforhold til Jehova?

¹⁴ Et nært bønsforhold til Jehova vil medvirke til at vi forbliver åndeligt vågne. Jesus sagde videre i sin store profeti: „Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ (Lukas 21:36) Lad os bede om at vi altid må stå på Jehovas side og være godkendt af ham når Jesus, Menneskesønnen, kommer for at udslette denne onde tingenes ordning. Til gavn for os selv og vore trosfæller som vi beder for, må vi ’holde os vågne i bønnen’. — Kolossenserne 4:2; Efeserne 6:18-20.

Tiden er ved at rinde ud

15. Hvad udretter vi ved at være forkyndere af retfærdighed?

¹⁵ Mens vi venter på Jehovas store dag, ønsker vi uden tvivl at gøre alt hvad vi kan i tjenesten for ham. Måske vil der åbne sig „en stor dør ind til virksomhed“ for os hvis vi inderligt beder Gud om at det må ske. (1 Korinther 16:8, 9) Til Guds fastsatte tid vil Jesus dømme de retfærdige ’får’ der er værdige til evigt liv, og skille dem fra de ugudelige ’geder’ der fortjener evig udslettelse. (Johannes 5:22) Det er ikke os der skiller fårene fra gederne. Men vores tjeneste som forkyndere af retfærdighed giver nu folk mulighed for at vælge et liv i tjenesten for Gud og således opnå håb om at få tilkendt livet når Jesus „kommer i sin herlighed“. Da denne tingenes ordning kun har kort tid tilbage, er der stort behov for at vi gør en helhjertet indsats for at finde dem der er „ret indstillet til evigt liv“. — Mattæus 25:31-46; Apostelgerninger 13:48.

16. Hvorfor bør vi være nidkære forkyndere af Riget?

¹⁶ Tiden løb ud for verden i Noas dage, og den vil også snart løbe ud for denne tingenes ordning. Lad os derfor nidkært forkynde Riget. Forkyndelsesarbejdet har stor fremgang. Hvert år lader flere hundrede tusind sig døbe som symbol på deres indvielse til Gud. De bliver en del af Jehovas velsignede organisation — „hans folk og hans græsgangs hjord“. (Salme 100:3) Det er en stor glæde at have en andel i arbejdet med at forkynde Riget og derved give mange et håb her før „Jehovas store og frygtindgydende dag“.

17, 18. (a) Hvordan vil nogle reagere når vi forkynder? (b) Hvad vil der ske med dem der spotter?

¹⁷ Ligesom Noa har vi Guds støtte og beskyttelse. Dengang gjorde den brede befolkning samt de materialiserede engle og nefilim uden tvivl nar af Noas budskab, men det standsede ham ikke. I dag er der også nogle der håner os når vi peger på de overvældende vidnesbyrd om at vi lever i „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1-5) Men denne latterliggørelse er en opfyldelse af Bibelens profeti om Kristi nærværelse, for Peter skrev: „I de sidste dage vil der komme folk som angriber med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ — 2 Peter 1:16; 3:3, 4.

¹⁸ I dag tænker sådanne spottere måske: ’Intet har ændret sig siden skabelsen. Livet fortsætter, og folk spiser, drikker, gifter sig og stifter familie. Selv om Jesus måske er nærværende, vil han ikke eksekvere dommen i min tid.’ Men hvor tager de fejl! Hvis ikke de dør af andre årsager forinden, vil Jehovas frygtindgydende dag afgjort komme bag på dem, ligesom Vandfloden på Noas tid gjorde ende på en ond generation. — Mattæus 24:34.

Vi må for enhver pris holde os vågne

19. Hvordan bør vi betragte vort arbejde med at gøre disciple?

¹⁹ Hvis vi har indviet os til Jehova, lad os da aldrig lulle i søvn af fejlagtige forestillinger. Tiden er inde til at holde sig vågen, til at tro på Guds profetier og udføre vores opgave med at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’. (Mattæus 28:19, 20) Mens denne ordning nærmer sig sin afslutning, kan vi ikke få nogen større forret end at tjene Jehova Gud under ledelse af Jesus Kristus og tage del i det verdensomspændende arbejde med at forkynde „denne gode nyhed om riget“ før enden kommer. — Mattæus 24:14; Markus 13:10.

20. Hvilket eksempel satte Kaleb og Josua, og hvad kan vi lære heraf?

²⁰ Nogle blandt Jehovas folk har tjent ham i årtier, måske hele deres liv. Men selv hvis vi først for nylig har taget den sande tilbedelse op, bør vi efterligne israelitten Kaleb, der ’fulgte Jehova helt og fuldt’. (5 Mosebog 1:34-36) Sammen med Josua var han parat til at gå ind i det forjættede land kort efter israelitternes udfrielse fra trældommen i Ægypten. Men de øvrige voksne israelitter manglede tro og måtte tilbringe 40 år i ørkenen, hvor de døde. Kaleb og Josua udholdt prøvelserne sammen med dem i al denne tid, men til sidst kom de to mænd ind i det forjættede land. (4 Mosebog 14:30-34; Josua 14:6-15) Hvis vi ’følger Jehova helt og fuldt’ og holder os åndeligt vågne, vil vi opleve den glæde at komme ind i Guds lovede nye verden.

21. Hvad vil vi erfare hvis vi holder os åndeligt vågne?

²¹ Der er tydelige vidnesbyrd om at vi lever i endens tid, og at Jehovas store dag er nær. Det er ikke tiden at blive søvnige og forsømmelige med hensyn til at gøre Guds vilje. Vi vil kun blive velsignet hvis vi holder os åndeligt vågne og bevarer vore yderklæder — det der identificerer os som kristne ordets tjenere, Jehovas tjenere. Lad os være besluttede på at ’holde os vågne, stå fast i troen, være mandige og blive stærke’. (1 Korinther 16:13) Lad os desuden som Jehovas tjenere hver især være urokkelige og modige. Så vil vi være blandt dem der er parate når Jehovas store dag indtræffer, idet vi trofast tjener sammen med alle der glæder sig over at holde sig vågne.