• Jehova ydmyger dem der ophøjer sig selv
    Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)

    • „Hovmodige øjne skal sænkes“

      6, 7. (a) Hvad sker der med dem der ophøjer sig selv, når Jehova eksekverer sin dom? (b) Hvem og hvad vil Jehova udøse sin vrede over, og hvorfor?

      6 Esajas fortsætter: „Søg ind i klippen og skjul dig i støvet for den rædsel Jehova indgyder og for hans strålende storhed.“ (Esajas 2:10) Men ingen klippe ville være stor nok til at beskytte dem, og intet skjulested tæt nok til at dække dem, over for Jehova, den Almægtige. Når han kommer for at eksekvere sin dom, skal „menneskets hovmodige øjne . . . sænkes, og mændenes stolthed . . . bøjes; og Jehova alene skal sættes højt på den dag“. — Esajas 2:11.

      7 „Dagen der tilhører Hærstyrkers Jehova“ kommer. Da vil Jehova udøse sin vrede „over alle Libanons cedre som er stolte og højt hævede, og over alle Basans vældige træer; og over alle de stolte bjerge og over alle de højt hævede høje; og over ethvert højt tårn og over enhver befæstet mur; og over alle tarsisskibene og over alle de dejlige fartøjer“. (Esajas 2:12-16) Ja, på sin vredes dag vil Jehova rette sin opmærksomhed mod enhver organisation som mennesker i deres hovmod har dannet og sat højt, og enhver som er ugudelig. Således skal „menneskets hovmod . . . bøjes, og mændenes stolthed . . . ydmyges; og Jehova alene skal sættes højt på den dag“. — Esajas 2:17.

      8. Hvordan kom den forudsagte dommens dag over Jerusalem i 607 f.v.t.?

      8 Den forudsagte dommens dag kom over jøderne i 607 f.v.t. da Babylons konge, Nebukadnezar, ødelagde Jerusalem. Indbyggerne så deres elskede by stukket i brand, dens stolte bygninger lagt i grus og dens vældige mure nedbrudt. Jehovas tempel var lagt i ruiner. Hverken deres materielle værdier eller deres stridsvogne gavnede dem på „dagen der tilhører Hærstyrkers Jehova“. Og hvordan gik det deres afguder? Det skete nøjagtig som Esajas havde forudsagt: „Afguderne skal forsvinde fuldstændigt.“ (Esajas 2:18) Jøderne, med deres fyrster og fornemme mænd, blev ført i landflygtighed til Babylon. Jerusalem skulle ligge øde i 70 år.

      9. Hvilken lighed er der mellem tilstandene i kristenheden og dem der herskede i Jerusalem og Juda på Esajas’ tid?

      9 Tilstandene i kristenheden ligner dem der herskede i Jerusalem og Juda på Esajas’ tid. Kristenheden står i et nært forhold til denne verdens nationer. Den støtter med ildhu De Forenede Nationer og har fyldt sit hus med afguder og ubibelske skikke. Dens tilhængere er materialistiske og sætter deres lid til militærmagt. De mener at der bør vises de gejstlige stor ærbødighed, og tildeler dem titler og æresbevisninger. Kristenhedens ophøjelse af sig selv vil blive gjort til intet. Men hvornår?

      „Jehovas dag“ er truende nær

      10. Hvilken „dag“ pegede Paulus og Peter frem til?

      10 Bibelen peger frem til en dag der vil være af langt større betydning end den dommens dag der kom over Jerusalem og Juda i fortiden. Apostelen Paulus forbandt denne kommende „Jehovas dag“ med den indsatte konges, Jesu Kristi, nærværelse. (2 Thessaloniker 2:1, 2) Peter talte om denne dag i forbindelse med indførelsen af „nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo“. (2 Peter 3:10-13) Det er den dag da Jehova eksekverer sin dom over hele den onde tingenes ordning, kristenheden indbefattet.

      11. (a) Hvem kan „udholde“ „Jehovas dag“? (b) Hvordan kan vi gøre Jehova til vor tilflugt?

      11 „Ak, hvilken dag!“ siger profeten Joel. „For Jehovas dag er nær, og den kommer som en hærgen fra den Almægtige.“ Burde alle i betragtning af dens truende nærhed ikke være interesserede i at søge i sikkerhed inden denne frygtindgydende dag oprinder? „Hvem kan udholde den?“ spørger Joel. Han svarer: „Jehova er et tilflugtssted for sit folk.“ (Joel 1:15; 2:11; 3:16) Vil Jehova Gud være et tilflugtssted for dem der er hovmodige og sætter deres lid til rigdom, militærmagt og menneskeskabte guder? Umuligt! Gud overlod endog sit udvalgte folk til sig selv da det handlede på denne måde. Det er derfor vigtigt at alle Guds tjenere ’søger retfærdighed og sagtmodighed’ og alvorligt overvejer hvilken plads tilbedelsen af Jehova indtager i deres liv. — Zefanias 2:2, 3.

      „Ud til spidsmusene og til flagermusene“

      12, 13. Hvorfor kaster afgudsdyrkerne meget passende deres afguder „ud til spidsmusene og til flagermusene“ på Jehovas dag?

      12 Hvordan vil afgudsdyrkerne betragte deres afguder på Jehovas store dag? Esajas svarer: „Og folk skal søge ind i klippehuler og jordhuller for den rædsel Jehova indgyder og for hans strålende storhed, når han rejser sig for at få jorden til at skælve. På den dag skal mennesket kaste sine afguder af sølv og sine afguder af guld . . . ud til spidsmusene og til flagermusene, for at søge ind i klippespalterne og i klippebjergenes kløfter for den rædsel Jehova indgyder og for hans strålende storhed, når han rejser sig for at få jorden til at skælve. For jeres egen skyld, vend jer fra mennesket, hvis ånde er i dets næse, for på hvilket grundlag skal det regnes for noget?“ — Esajas 2:19-22.

      13 Spidsmus lever i gange i jorden, og flagermus bor i mørke huler på øde steder. På flagermusenes tilholdssteder er der en frastødende lugt og et tykt lag flagermusgødning. Det er derfor et meget passende billede der bruges, når der siges at afguderne kastes ud på sådanne steder. Et mørkt og urent sted er alt hvad de fortjener. Menneskene selv vil søge tilflugt i klippehuler og klippespalter på Jehovas domsdag. Afgudernes og deres tilbederes skæbne vil altså være den samme. Som Esajas’ profeti havde forudsagt, frelste de livløse afguder hverken deres tilbedere eller Jerusalem fra at falde i Nebukadnezars hænder i 607 f.v.t.

      14. Hvad vil de der støtter den nuværende verdensordning, gøre når Jehovas dom rammer den falske religions verdensimperium?

      14 Hvad vil folk gøre på Jehovas dag når hans dom eksekveres over kristenheden og andre dele af den falske religions verdensimperium? Når de bliver vidne til at alt bryder sammen omkring dem, vil de uden tvivl erkende at deres afguder er uden værdi. I stedet kunne de tænkes at ville søge tilflugt i ikkereligiøse, jordiske organisationer, som for eksempel De Forenede Nationer, ’det skarlagenrøde vilddyr’ der omtales i Åbenbaringen, kapitel 17. Det er dette symbolske vilddyrs „ti horn“ der vil tilintetgøre Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, hvoraf kristenheden udgør en fremtrædende del. — Åbenbaringen 17:3, 8-12, 16, 17.

      15. Hvordan skal Jehova alene „sættes højt“ på den dag?

      15 Skønt det ser ud til at være de symbolske ti horns værk at Babylon den Store bliver ødelagt og opbrændt, er det i virkeligheden Jehovas dom der eksekveres. Om Babylon den Store siges der i Åbenbaringen 18:8: „Det er derfor hendes plager vil komme på én dag, død og sorg og hungersnød, og hun skal opbrændes med ild, for stærk er Jehova Gud, som har dømt hende.“ Jehova Gud, den Almægtige, vil altså få æren for at have befriet menneskene for den falske religions herredømme. Som Esajas erklærer: „Jehova alene skal sættes højt på den dag. For det er dagen der tilhører Hærstyrkers Jehova.“ — Esajas 2:11b, 12a.