„Åndens frugt“ herliggør Gud

„Min Fader er herliggjort ved dette at I bærer megen frugt.“ — JOH. 15:8.

1, 2. (a) Hvilke muligheder har vi for at opmuntre og styrke andre? (b) Hvilken gave fra Jehova vil forbedre vores evne til at tjene ham?

TÆNK over følgende to situationer: En kristen kvinde lægger mærke til en ung søster som ser ud til at være bekymret. Hun træffer aftale om at arbejde sammen med hende i tjenesten. Under deres samtale mellem besøgene begynder den unge søster at fortælle hvad der bekymrer hende. Senere samme dag takker den unge søster i en bøn Jehova for den kærlige interesse den modne søster viste hende; det var lige hvad hun havde brug for. Et andet sted er et ægtepar nylig vendt hjem fra udlandet, hvor de har været optaget af forkyndelsen. Ved en sammenkomst fortæller de begejstret om deres oplevelser, og en ung broder lytter i tavshed. Nogle år senere, da han er ved at pakke sine ting for at rejse ud til sit missionærdistrikt, tænker han på hvad ægteparret fortalte, og at det var dét der fik ham til at beslutte at blive missionær.

² Måske disse situationer får dig til at tænke på en der påvirkede dit liv i en gunstig retning, eller en hvis liv du fik indflydelse på? Det er naturligvis kun sjældent at en enkelt samtale kan ændre en andens liv, men vi har hver dag mulighed for at opmuntre og styrke andre. Forestil dig at der var et eller andet du kunne gøre for at forbedre dine evner og egenskaber så du blev til større gavn for dine brødre og til større nytte for Gud. Ville det ikke være dejligt? Faktisk giver Jehova os en gave som udvirker netop dette — nemlig sin hellige ånd! (Luk. 11:13) Efterhånden som Guds ånd får lov at indvirke på vort liv, fremkalder den smukke egenskaber hos os som vil forbedre vores tjeneste for Gud på alle områder. Hvilken fantastisk gave! — Læs Galaterbrevet 5:22, 23.

3. (a) Hvordan herliggør vi Gud ved at opdyrke „åndens frugt“? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se nærmere på?

³ De egenskaber som den hellige ånd frembringer hos os, genspejler den personlighed der kendetegner Jehova Gud, som er kilden til den hellige ånd. (Kol. 3:9, 10) Jesus viste hvad der var den vigtigste grund til at kristne skulle søge at efterligne Gud. Han sagde til apostlene: „Min Fader er herliggjort ved dette at I bærer megen frugt.“a (Joh. 15:8) Når vi opdyrker „åndens frugt“ hos os selv, kommer resultatet tydeligt til udtryk i måden vi taler og handler på, og dette fører til lovprisning af Gud. (Matt. 5:16) På hvilke måder adskiller åndens frugt sig fra det der præger Satans verden? Hvordan kan vi opdyrke åndens frugt? Hvorfor kan det være en udfordring at gøre det? Vi vil se nærmere på disse spørgsmål når vi nu behandler de tre førstnævnte bestanddele af åndens frugt — kærlighed, glæde og fred.

En kærlighed som er grundlagt på et højere princip

4. Hvilken slags kærlighed lærte Jesus sine disciple at vise andre?

⁴ Den kærlighed som den hellige ånd frembringer, er helt anderledes end den kærlighed der er almindelig i verden. Hvorfor? Fordi den er grundlagt på et højere princip. Jesus understregede denne forskel i Bjergprædikenen. (Læs Mattæus 5:43-48). Han gjorde opmærksom på at selv syndere følger et ’lige for lige-princip’, det vil sige at de behandler andre som de selv bliver behandlet. En sådan kærlighed kræver ikke et virkeligt offer, men består blot i at man udveksler tjenester. Hvis vi vil ’vise at vi er sønner af vores Fader som er i himlene’, må vi være anderledes. I stedet for at behandle andre som de behandler os, må vi betragte og behandle andre sådan som Jehova betragter og behandler dem. Men hvordan er det muligt at elske vores fjender, sådan som Jesus befalede at vi skulle?

5. Hvordan kan vi vise kærlighed mod dem som forfølger os?

⁵ Tænk over følgende eksempel fra Bibelen. Da Paulus og Silas var i Filippi for at forkynde, blev de arresteret, slået med stokke og kastet i det inderste fængsel, hvor deres fødder blev fastgjort i blokken. Måske blev de også behandlet dårligt af arrestforvareren. Hvad gjorde de da de uventet blev sat på fri fod som følge af et jordskælv? Glædede de sig ved udsigten til nu at kunne hævne sig på arrestforvareren? Nej. Deres oprigtige omsorg for ham — deres selvopofrende kærlighed — tilskyndede dem til at handle hurtigt til gavn for ham, idet de sørgede for at arrestforvareren og hele hans husstand kom til troen. (Apg. 16:19-34) Mange af vore brødre i nutiden har gjort noget tilsvarende ved at „velsigne dem som forfølger“. — Rom. 12:14.

6. På hvilke måder kan vi vise vore brødre en selvopofrende kærlighed? (Se rammen side 21).

⁶ Vores kærlighed til vore trosfæller rækker endnu videre. „Vi er skyldige at sætte vore sjæle til for brødrene.“ (Læs Første Johannesbrev 3:16-18). Som regel behøver vi dog ikke at gå helt så langt for at vise vore brødre kærlighed. Hvis vi siger eller gør noget som støder en broder, kan vi vise kærlighed ved at tage initiativet til at genoprette freden. (Matt. 5:23, 24) Hvad så hvis nogen fornærmer os? Er vi „rede til at tilgive“, eller er vi undertiden tilbøjelige til at bære nag? (Sl. 86:5) Den inderlige kærlighed som den hellige ånd har fremkaldt i os, kan hjælpe os til at se bort fra, eller ’dække over’, mindre overtrædelser, idet vi frit tilgiver andre „ligesom Jehova frit har tilgivet“ os. — Kol. 3:13, 14; 1 Pet. 4:8.

7, 8. (a) Hvilken forbindelse er der mellem vores kærlighed til mennesker og vores kærlighed til Gud? (b) Hvordan kan vi få større kærlighed til Jehova? (Se illustrationen side 19).

⁷ Hvordan kan vi opdyrke en selvopofrende kærlighed til vore brødre? Ved at sørge for at vores kærlighed til Gud bliver stærkere. (Ef. 5:1, 2; 1 Joh. 4:9-11, 20, 21) De stunder vi tilbringer sammen med Jehova når vi læser i Bibelen, tænker over tingene og beder til ham, er næring for vore hjerter og dermed for vores kærlighed til vor himmelske Fader. Men vi må købe tid til at komme nær til Gud.

⁸ Et eksempel: Forestil dig at det kun var muligt at læse i Guds ord, meditere over det og bede til Jehova én time om dagen. Ville du ikke skinsygt våge over denne time og passe på at intet greb forstyrrende ind i den tid du havde sat til side til at være sammen med Jehova? Der er naturligvis intet der kan hindre os i at få adgang til Gud i bøn, og de fleste af os kan læse i Bibelen når som helst vi vil. Men alligevel kan det måske være nødvendigt for os at tage visse forholdsregler for at forhindre at mængden af daglige gøremål griber ind i den tid vi har sat til side til personligt at være sammen med Gud. Køber du hver dag så meget tid som muligt til at komme nær til Jehova?

„Med hellig ånds glæde“

9. Hvad kendetegner den glæde som den hellige ånd frembringer?

⁹ Noget som især kendetegner åndens frugt, er at den er stabil. Den næste bestanddel af åndens frugt som vi vil se nærmere på, nemlig glæde, er et eksempel på denne stabilitet. Glæde kan sammenlignes med en hårdfør plante der kan trives selv under ugunstige betingelser. Jorden over er der mange tjenere for Jehova der har ’taget imod ordet under megen trængsel med hellig ånds glæde’. (1 Thess. 1:6) Andre lider nød og afsavn. Men Jehova sætter dem ved hjælp af sin ånd i stand til at „holde ud og være langmodige med glæde“. (Kol. 1:11) Hvad er kilden til denne glæde?

10. Hvad er kilden til vores glæde?

¹⁰ Til forskel fra den ’usikre rigdom’ som Satans verden tilbyder, har de åndelige skatte vi modtager fra Jehova, varig værdi. (1 Tim. 6:17; Matt. 6:19, 20) Han stiller os en evig fremtid i udsigt i en verden hvor glæden er i højsædet. Vi har desuden den glæde at tilhøre et verdensomspændende kristent brodersamfund. Men frem for alt er vores glæde grundlagt på forholdet til Gud. Vi nærer de samme følelser som David, der, selvom han var tvunget til at leve som flygtning, priste Gud i sang med ordene: „For din loyale hengivenhed er bedre end livet; mine læber priser dig. Således velsigner jeg dig i hele mit liv.“ (Sl. 63:3, 4) Selv under trængsler vælder glæden op i vore hjerter, og vi lovpriser Gud.

11. Hvorfor er det vigtigt at vi tjener Jehova med glæde?

¹¹ Paulus’ opfordring til de kristne lød: „Glæd jer altid i Herren. Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ (Fil. 4:4) Hvorfor er det vigtigt at vi som kristne tjener Jehova med glæde? På grund af det stridsspørgsmål Satan har rejst i forbindelse med Jehovas suverænitet. Satan påstår at ingen vil tjene Gud villigt og af hjertet. (Job 1:9-11) Hvis vi tjente Jehova af pligt og uden glæde, ville vores lovprisningsoffer være mangelfuldt. Vi bestræber os derfor på at følge salmistens opfordring: „Tjen Jehova med fryd. Kom for hans ansigt med glædesråb.“ (Sl. 100:2) En tjeneste der ydes af et glad og villigt hjerte, herliggør Gud.

12, 13. Hvad kan vi gøre for at bekæmpe negative tanker og følelser?

¹² Realistisk set er der dog tidspunkter hvor selv trofaste tjenere for Jehova mister modet og må kæmpe for at bevare et positivt syn på tingene. (Fil. 2:25-30) Hvad kan hjælpe os i sådanne situationer? I Efeserbrevet 5:18, 19 siges der: „Bliv fortsat fyldt med ånd, idet I taler til hinanden med salmer og lovsange til Gud og åndelige sange, og i jeres hjerte synger og spiller for Jehova.“ Hvordan kan vi følge dette råd?

¹³ Når vi plages af negative følelser, kan vi bede Jehova hjælpe os og samtidig bestræbe os for at tænke positive tanker. (Læs Filipperbrevet 4:6-9). Nogle har opdaget at det hjælper på humøret og leder deres tanker i den rigtige retning hvis de lytter til indspilninger af Rigets sange og nynner med på dem. En broder der stod over for en svær prøve som i nogen tid havde gjort ham mismodig og fortvivlet, husker hvad han gjorde. „Ud over at jeg bad regelmæssigt og inderligt til Jehova, lærte jeg nogle få af Rigets sange udenad. Det gav mig ro i sindet at synge disse smukke lovsange til Jehova, enten højt eller i stilhed for mig selv. Omkring ved denne tid blev bogen Kom nær til Jehova udgivet. I løbet af det følgende år læste jeg den to gange. Den var som lægende balsam for mit hjerte. Jeg ved at Jehova velsignede mine bestræbelser.“

„Fredens forenende bånd“

14. Hvad er bemærkelsesværdigt ved den fred den hellige ånd udvirker?

¹⁴ Ved vore internationale stævner mødes delegerede fra mange forskellige lande og kulturer og glæder sig over samværet med deres kristne brødre og søstre. Scener fra sådanne stævner vidner om den indbyrdes fred Guds folk oplever i dag — ja, en verdensomspændende enhed. Udenforstående forbavses når de ser at folk som man ellers ville forvente var fjender, „ivrigt bestræber [sig] for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd“. (Ef. 4:3) Denne enhed er bemærkelsesværdig i betragtning af de hindringer mange har måttet overvinde.

15, 16. (a) Hvad var Peter af herkomst, og hvorfor var dét en udfordring for ham? (b) Hvordan hjalp Jehova Peter til at ændre indstilling?

¹⁵ Det er en udfordring at forene nogle der kommer fra forskellige lande og kulturer. For at få indblik i hvilke hindringer der må overvindes for at opnå denne enhed, kan vi se nærmere på et eksempel fra det første århundrede, apostelen Peter. Hans indstilling til uomskårne hedninger spores i følgende ord som han udtalte: „I ved god besked med hvor utilladeligt det er for en jøde at slutte sig til eller nærme sig en mand af en anden afstamning; og dog har Gud vist mig at jeg ikke må kalde noget menneske vanhelligt eller urent.“ (Apg. 10:24-29; 11:1-3) Peter var åbenbart, i overensstemmelse med en opfattelse der var udbredt på den tid, opdraget til at tro at han ifølge Moseloven kun var forpligtet til at elske andre jøder. Det har sikkert været fuldstændig normalt for ham at betragte hedninger som fjender der måtte hades.b

¹⁶ Forestil dig hvor mærkeligt til mode Peter må have følt sig da han gik ind i Kornelius’ hus. Kunne en der tidligere havde haft et negativt syn på hedninger, nogen sinde blive „harmonisk sammenføjet“ med dem „i fredens forenende bånd“? (Ef. 4:3, 16) Ja, blot nogle få dage tidligere havde Guds ånd åbnet Peters hjerte og gjort det muligt for ham at ændre indstilling og overvinde sin fordom. I et syn gjorde Jehova det klart for Peter at hans, Jehovas, syn på mennesker ikke afhang af race eller nationalitet. (Apg. 10:10-15) Derfor kunne Peter sige til Kornelius: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ (Apg. 10:34, 35) Peter skiftede mening, og han blev fuldstændig forenet med „hele brodersamfundet“. — 1 Pet. 2:17.

17. Hvorfor er den enhed der findes blandt Guds folk, bemærkelsesværdig?

¹⁷ Det Peter erfarede, hjælper os til at forstå hvilken bemærkelsesværdig forvandling der finder sted blandt Guds folk i dag. (Læs Esajas 2:3, 4). Millioner af mennesker „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ har rettet deres tankegang ind efter „Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje“. (Åb. 7:9; Rom. 12:2) Mange af dem var tidligere præget af hadet, fjendskabet og splittelsen i Satans verden, men ved studium af Guds ord og den hellige ånds hjælp har de lært at „jage efter det der skaber fred“. (Rom. 14:19) Den enhed der nu findes iblandt dem, herliggør Gud.

18, 19. (a) Hvordan kan vi hver især bidrage til fred og enhed i menigheden? (b) Hvad vil vi se nærmere på i den næste artikel?

¹⁸ Hvordan kan vi hver især bidrage til den fred og enhed der råder blandt Guds folk? I mange menigheder findes der nogle som er kommet dertil fra et fremmed land. De har andre skikke og taler måske heller ikke vores sprog. Prøver vi at komme dem i møde og lære dem at kende? Det anbefaler Guds ord at vi gør. I sit brev til menigheden i Rom, hvor der var både jøder og hedninger, skrev Paulus: „I skal . . . acceptere hinanden, ligesom Messias også har accepteret os, til ære for Gud.“ (Rom. 15:7) Er der nogen i din menighed som du kunne lære bedre at kende?

¹⁹ Hvad andet kan vi gøre for at lade den hellige ånd virke i vort liv? Det vil vi se nærmere på i den følgende artikel, hvor vi vil behandle de øvrige bestanddele af åndens frugt.

[Fodnoter]

Lader du dig lede af Guds ånd?

„Din ånd er god; måtte den føre mig i retskaffenhedens land.“ — SL. 143:10.

1, 2. (a) Nævn nogle situationer hvor Jehova har gjort brug af sin hellige ånd til gavn for sine tjenere. (b) Virker den hellige ånd kun ved særlige lejligheder? Forklar nærmere.

HVAD ser du for dit indre blik når du tænker på hvordan den hellige ånd virker? Ser du Gideon og Samson udføre deres vældige gerninger? (Dom. 6:33, 34; 15:14, 15) Eller tænker du på de første kristnes frimodighed eller på Stefanus som han stod med forklaret ansigt foran Sanhedrinet? (Apg. 4:31; 6:15) Her i vor tid ville du måske tænke på glæden ved vore internationale stævner, på vore brødre som sidder i fængsel på grund af neutralitetsspørgsmålet eller på forkyndelsesarbejdets fantastiske vækst. Det er alt sammen eksempler på den hellige ånds virke.

² Virker den hellige ånd kun ved særlige lejligheder eller under ekstraordinære omstændigheder? Nej. Guds ord taler om at de kristne ’vandrer ved ånd’, „ledes af ånden“ og „lever ved ånd“. (Gal. 5:16, 18, 25) Disse udtryk viser at den hellige ånd kan øve en stadig indflydelse på vort liv. Vi bør hver dag bede Jehova lede vore tanker, vor tale og vore handlinger ved hjælp af sin hellige ånd. (Læs Salme 143:10). Når vi lader ånden virke frit i vort liv, vil den frembringe en frugt der styrker andre og fører til lovprisning af Gud.

3. (a) Hvorfor må vi lade os lede af den hellige ånd? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se nærmere på?

³ Hvorfor er det vigtigt at vi lader os lede af den hellige ånd? Fordi der er en anden kraft der øver indflydelse på os, en kraft der går imod den hellige ånds virke. Det er den kraft som Bibelen kalder „kødet“, det vil sige vort faldne køds syndige tilbøjeligheder, den ufuldkommenhed vi har fået i arv som efterkommere af Adam. (Læs Galaterbrevet 5:17). Hvad kan vi da gøre for at lade os lede af Guds ånd? Er der nogle praktiske forholdsregler vi kan tage for at modvirke den magt det syndige kød har over os? Lad os se nærmere på disse spørgsmål når vi nu behandler de resterende seks bestanddele af „åndens frugt“, nemlig „langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. — Gal. 5:22, 23.

Mildhed og langmodighed fremmer freden i menigheden

4. Hvordan bidrager mildhed og langmodighed til freden i menigheden?

⁴ Læs Kolossenserbrevet 3:12, 13. I menigheden vil mildhed og langmodighed i forening fremme freden. Begge disse sider af åndens frugt hjælper os til at være imødekommende over for andre, at bevare roen når vi provokeres, og at undgå at give igen med samme mønt når andre siger eller gør noget uvenligt. Hvis vi har en uoverensstemmelse med en trosfælle, vil langmodighed, eller tålmodighed, hjælpe os til ikke at opgive vores broder eller søster, men vi vil gøre hvad vi kan for at genoprette freden. Er der virkelig behov for mildhed og langmodighed i menigheden? Ja, for vi er alle ufuldkomne.

5. Hvilken situation opstod der mellem Paulus og Barnabas, og hvad understreger dette?

⁵ Som eksempel kan vi tage uoverensstemmelsen mellem Paulus og Barnabas. De havde arbejdet sammen i mange år for at fremme udbredelsen af den gode nyhed. De havde hver især gode egenskaber. Men ved én lejlighed kom det til „et skarpt opgør“ imellem dem, „så at de skiltes fra hinanden“. (Apg. 15:36-39) Denne episode viser at der selv blandt trofaste tjenere for Gud til tider kan opstå uoverensstemmelser. Hvad kan man gøre hvis man i forbindelse med en uoverensstemmelse med en trosfælle vil forhindre at situationen udvikler sig til en ophidset ordveksling som kunne føre til et varigt brud?

6, 7. (a) Hvilket bibelsk råd kan vi følge for at forebygge at en samtale med en trosfælle udvikler sig til en hidsig diskussion? (b) Hvad opnår man ved at være ’hurtig til at høre, langsom til at tale, langsom til vrede’?

⁶ Som udtrykket „et skarpt opgør“ viser, var uoverensstemmelsen mellem Paulus og Barnabas voldsom og pludselig. Hvis man mærker at man er ved at blive vred når man diskuterer en sag med en trosfælle, gør man klogt i at følge rådet i Jakob 1:19, 20: „Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale, langsomt til vrede; for en mands vrede udvirker ikke Guds retfærdighed.“ Afhængigt af omstændighederne kunne man — før samtalen udvikler sig til en ophidset diskussion — enten prøve at skifte emne, udsætte samtalen til senere eller bede sig undskyldt og gå sin vej. — Ordsp. 12:16; 17:14; 29:11.

⁷ Hvad opnår man ved at følge dette råd? Ved at tage sig tid til at falde til ro, bede en bøn og tænke på hvordan man bedst kan svare, giver man Guds ånd mulighed for at indvirke på en. (Ordsp. 15:1, 28) Under indflydelse af Guds ånd kan man vise mildhed og langmodighed. Man bliver derved i stand til at følge rådet i Efeserbrevet 4:26, 29: „Bliv vrede, men synd dog ikke; . . . Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund, men derimod en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den.“ Ja, når vi ifører os mildhed og langmodighed, bidrager vi til freden og enheden i menigheden.

Giv din familie ny styrke ved hjælp af venlighed og godhed

8, 9. Hvad er venlighed og godhed, og hvilken virkning har disse egenskaber på atmosfæren i hjemmet?

⁸ Læs Efeserbrevet 4:31, 32; 5:8, 9. Venlighed og godhed styrker og forfrisker ligesom en mild brise og en kold drik på en varm dag. I familien bidrager disse egenskaber til en behagelig atmosfære. Venlighed er en egenskab der virker sympatisk på andre fordi den bunder i ægte interesse for dem, en interesse der giver sig udslag i hjælpsomhed over for andre, og i at man taler hensynsfuldt til hinanden. Godhed er ligesom venlighed en positiv egenskab der kommer til udtryk i handlinger der er til gavn for andre. Den kendetegnes også af gavmildhed. (Apg. 9:36, 39; 16:14, 15) Men der er mere forbundet med det at være god.

⁹ Godhed er ensbetydende med at have den rette etiske beskaffenhed. Godhed indbefatter ikke blot det vi gør, men, hvad der er vigtigere, det vi er. Man kan sammenligne denne egenskab med den frugt som en husmor tilbereder til familien. Hun skærer hver frugt igennem og undersøger frugten stykke for stykke for at sikre at den er moden og i orden hele vejen igennem, både udvendig og indvendig. Den godhed som den hellige ånd frembringer, gennemtrænger på tilsvarende måde en kristens hele liv.

10. Hvad kan man gøre for at hjælpe familiens medlemmer til at opdyrke åndens frugt?

¹⁰ Hvad kan hjælpe medlemmerne af en kristen husstand til at behandle hinanden med venlighed og godhed? Nøjagtig kundskab fra Guds ord spiller en vigtig rolle. (Kol. 3:9, 10) Nogle familieoverhoveder lader et studium af åndens frugt indgå i drøftelsen på Den Teokratiske Familieaften. Det er ikke svært at finde stof til et sådant studium. Man kan bruge de søgeredskaber der er tilgængelige på ens eget sprog, for eksempel Register til Vagttårnets publikationer, og på den måde udvælge stof om de forskellige sider af åndens frugt. Man kan nøjes med at gennemgå nogle få paragraffer hver uge, og man kan godt bruge flere uger på hver enkelt del af åndens frugt. Når man gennemgår materialet, bør man slå de anførte skriftsteder op og tale om dem. Vær på udkig efter måder at praktisere de enkelte dele af åndens frugt på, og bed Jehova velsigne jeres bestræbelser. (1 Tim. 4:15; 1 Joh. 5:14, 15) Kan et sådant studium virkelig ændre den måde som familiens medlemmer behandler hinanden på?

11, 12. Hvordan havde to kristne ægtepar gavn af at studere emnet venlighed?

¹¹ Et ungt par som gerne ville have et lykkeligt ægteskab, besluttede at foretage et dybtgående studium af åndens frugt. Hvad blev resultatet? Hustruen fortæller: „Da vi blev klar over at venlighed indbefatter både troskab og loyalitet, skete der en mærkbar ændring i den måde vi behandler hinanden på. Det har lært os både at være eftergivende og at kunne tilgive. Og det har lært os at sige ’tak’ og ’undskyld’ når det er på sin plads.“

¹² Et andet kristent ægtepar, som havde problemer i ægteskabet, blev klar over at det var venlighed der manglede i deres forhold. De besluttede at de sammen ville studere emnet venlighed. Hvad blev resultatet? Manden fortæller: „Vores studium af denne egenskab hjalp os til at se at vi måtte lade tvivlen komme den anden til gode. I stedet for at tillægge den anden dårlige motiver måtte vi være på udkig efter hinandens positive sider. Vi begyndte at være mere opmærksomme på den andens behov. At være venlig betød for mit vedkommende at jeg måtte opfordre min kone til frit at give udtryk for det der lå hende på sinde, uden at føle mig stødt over det hun sagde. Jeg måtte bide min stolthed i mig. Efterhånden som vi begyndte at praktisere venlighed i vores ægteskab, sænkede vi lidt efter lidt paraderne. Det var helt befriende.“ Ville et studium af åndens frugt være til gavn for din familie?

Følg din tro, også når du er alene

13. Hvilken fare for vores åndelighed skal vi være på vagt over for?

¹³ Kristne må lade sig lede af Guds ånd, både når de er sammen med andre, og når de er alene. I dag findes der i verden en overflod af anstødelige billeder og umoralsk underholdning, som alt sammen udgør en fare for vores åndelighed. Hvad skal vi som kristne gøre? Bibelen siger: „Aflæg . . . alt snavs og overfloden af slethed og tag med mildhed imod ordet der indplantes i jer og som er i stand til at frelse jeres sjæle.“ (Jak. 1:21) Lad os se på hvordan tro, som også er en del af åndens frugt, kan hjælpe os til at forblive rene i Jehovas øjne.

14. Hvordan kan mangel på tro føre til at man handler uret?

¹⁴ At have tro betyder dybest set at Jehova Gud er virkelig for os. Hvis Gud ikke er virkelig for os, er vi kun et lille skridt fra at handle uret. Læg mærke til hvad der skete blandt Guds folk i fortiden. Jehova åbenbarede for profeten Ezekiel at der fandt afskyelige ting sted i det skjulte. Han sagde: „Har du set, menneskesøn, hvad Israels hus’ ældste øver i mørket, i de inderste kamre hvor hver har sit afgudsbillede? De siger nemlig: ’Jehova ser os ikke. Jehova har forladt landet.’“ (Ez. 8:12) Lagde du mærke til hvad der var en medvirkende årsag til problemet? De troede ikke at Jehova var klar over det de gjorde. Jehova var ikke virkelig for dem.

15. Hvordan vil en stærk tro på Jehova beskytte os?

¹⁵ Læg i modsætning hertil mærke til hvad Josef gjorde. Skønt han var langt væk fra sin familie og sit folk, nægtede han at stå i forhold til Potifars hustru. Hvorfor? Han sagde selv: „Hvordan skulle jeg kunne gøre noget så slet og derved synde mod Gud?“ (1 Mos. 39:7-9) Ja, Jehova var virkelig for ham. Hvis Jehova er virkelig for os, vil vi ikke se på umoralsk underholdning, eller, når vi er alene, gøre noget som mishager Gud. Vi vil træffe samme beslutning som salmisten, der sang: „Jeg vandrer i mit hjertes uangribelighed inde i mit hus. Jeg sætter ikke noget nedrigt frem for mine øjne.“ — Sl. 101:2, 3.

Vogt dit hjerte ved at vise selvbeherskelse

16, 17. (a) Hvordan blev „en ung mand der manglede et forstandigt hjerte“, fanget i syndens snare, sådan som det beskrives i Ordsprogenes Bog? (b) Hvordan kunne noget lignende ske for os i dag, uanset vores alder? (Se illustrationen side 26).

¹⁶ Selvbeherskelse, som er den sidste del af åndens frugt der nævnes i Galaterbrevet, kan hjælpe os til at sige nej til alt hvad Gud fordømmer. Det er en egenskab der kan hjælpe os til at vogte vort hjerte. (Ordsp. 4:23) Tænk engang over den situation der beskrives i Ordsprogene 7:6-23. Her ser man „en ung mand der manglede et forstandigt hjerte“, give efter for en prostitueret kvindes tilnærmelser. Han bliver indfanget af hende mens han går „ned ad gaden nær hendes hjørne“. Måske har han vovet sig ind i hendes kvarter af nysgerrighed. For sent opdager han at han er ved at blive ført på afveje, og at det er „med fare for hans sjæl“.

¹⁷ Hvordan kunne den unge mand have undgået denne katastrofale fejltagelse? Ved at give agt på advarselen: „Flak ikke om på hendes stier.“ (Ordsp. 7:25) Hvad kan vi lære heraf? Hvis vi ønsker at Guds ånd skal lede os, må vi ikke udsætte os selv for fristelse. En måde hvorpå man tåbeligt kunne vove sig ind på den samme vej som ’den uforstandige unge mand’, er ved formålsløst at klikke ind på de forskellige tv-kanaler eller surfe på internettet. Tilfældigt — eller måske ikke så tilfældigt — kunne man støde på seksuelt ophidsende scener, og man kunne lidt efter lidt tillægge sig den urene vane at se på pornografi. Det kunne føre til en dårlig samvittighed og få katastrofale følger for ens forhold til Gud. Ja, man kunne miste selve livet! — Læs Romerbrevet 8:5-8.

18. Hvilke forholdsregler kunne man tage for at vogte sit hjerte, og hvilken betydning har selvbeherskelse i den forbindelse?

¹⁸ Naturligvis kan og bør vi udvise selvbeherskelse og straks reagere når vi stilles ansigt til ansigt med et udfordrende billede. Men ville det ikke være bedre helt fra første færd at undgå denne situation? (Ordsp. 22:3) Det kræver selvbeherskelse at træffe passende forholdsregler og holde fast ved dem. For eksempel kan det være en beskyttelse at anbringe computeren i et fællesrum, hvor hele familien opholder sig. Nogle synes det er bedst kun at bruge computeren eller at se fjernsyn når andre er til stede. Andre har besluttet slet ikke at have adgang til internettet. (Læs Mattæus 5:27-30). Lad os tage de forholdsregler der er nødvendige for at beskytte os selv og vores familie så vi kan tjene Jehova „ud af et rent hjerte og ud af en god samvittighed og ud af tro uden hykleri“. — 1 Tim. 1:5.

19. Hvilke gode resultater medfører det at vi lader os lede af den hellige ånd?

¹⁹ Der er mange fordele forbundet med at bære den hellige ånds frugt. Mildhed og langmodighed bidrager til freden i menigheden. Venlighed og godhed fremmer forholdet mellem familiens medlemmer. Tro og selvbeherskelse hjælper os til at holde os nær til Jehova og at forblive rene i hans øjne. Desuden får vi følgende forsikring i Galaterbrevet 6:8: „Den der sår med henblik på ånden, skal høste evigt liv af ånden.“ Ja, på grundlag af Jesu genløsningsoffer vil Jehova ved hjælp af sin hellige ånd skænke evigt liv til dem som lader sig lede af denne ånd.