-
„Sig os: Hvornår vil disse ting ske?“Vagttårnet – 2013 | 15. juli
-
-
6. Hvad vil markere begyndelsen til den store trængsel?
6 Hvad vil markere begyndelsen til den store trængsel? Jesus forudsagde: „Når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted, (lad læseren bruge dømmekraft,) så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ (Matt. 24:15, 16) I den første opfyldelse stod afskyeligheden på „et helligt sted“ i år 66 da den romerske hær („afskyeligheden“) angreb Jerusalem og byens tempel (et sted jøderne betragtede som helligt). I den større opfyldelse vil afskyeligheden ’stå på et helligt sted’ når FN (nutidens ’afskyelighed’) angriber kristenheden (som de navnkristne betragter som hellig) og resten af Babylon den Store. Det samme angreb beskrives i Åbenbaringen 17:16-18. Denne begivenhed vil være begyndelsen på den store trængsel.
7. (a) Hvordan blev „kød“ frelst i det første århundrede? (b) Hvad kan vi forvente at der sker i fremtiden?
7 Jesus forudsagde også: ’De dage vil blive afkortet.’ I den første opfyldelse skete dette i år 66 da den romerske hær ’afkortede’ sit angreb. På det tidspunkt flygtede salvede kristne fra Jerusalem og Judæa så deres ’kød, eller liv, kunne blive frelst’. (Læs Mattæus 24:22; Mal. 3:17) Hvad kan vi forvente at der sker under den kommende store trængsel? Jehova vil ’afkorte’ FN’s angreb på falsk religion så den sande religion ikke bliver ødelagt sammen med den falske. Det vil sikre at Guds folk bliver frelst.
8. (a) Hvilke begivenheder vil finde sted når den første del af den store trængsel er overstået? (b) På hvilket tidspunkt er det sandsynligt at den sidste af de 144.000 vil modtage sin himmelske belønning? (Se slutnoten).
8 Hvad sker der når den første del af den store trængsel er overstået? Jesu ord indikerer at der derefter vil være en periode som varer indtil Harmagedon begynder. Hvilke begivenheder vil indtræffe i dette interval? Svaret er nedskrevet i Ezekiel 38:14-16 og Mattæus 24:29-31. (Læs).b Herefter vil vi være vidne til Harmagedon, den store trængsels klimaks, der har sit sidestykke i Jerusalems ødelæggelse i år 70. (Mal. 4:1) Med Harmagedonkrigen som sit klimaks vil den kommende store trængsel være en begivenhed „som der ikke har været fra verdens begyndelse“. (Matt. 24:21) Når denne krig er overstået, vil Kristi tusindårsrige begynde.
-