-
Fordømmer du verden ved din tro?Vagttårnet – 1989 | 1. oktober
-
-
Overlev ved at efterligne Noas tro
14. Hvilke spørgsmål kan hjælpe os til at analysere vor situation?
14 Vi står i dag over for de samme udfordringer som Noa og hans familie, når vi søger at opnå og bevare håbet om at overleve. Jehovas vidner efterligner Noa ved at fordømme verden ved en tro der ledsages af gode gerninger. Men vi kan hver især spørge os selv: ’Hvordan står jeg? Hvis den store trængsel kommer i morgen, vil Gud så dømme mig værdig til at overleve? Har jeg mod til at skille mig ud fra verden, ligesom Noa, der „var uangribelig blandt sine samtidige“? Eller er det somme tider svært at se forskel på mig og verdslige mennesker på grund af min opførsel, talemåde og påklædning?’ (1 Mosebog 6:9) Jesus sagde om sine disciple: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ — Johannes 17:16; jævnfør Første Johannesbrev 4:4-6.
-
-
Fordømmer du verden ved din tro?Vagttårnet – 1989 | 1. oktober
-
-
17. Hvordan kan vi, som Jehovas vidner, efterligne Noa?
17 Efter at have berettet om hvordan arken skulle laves siger Bibelen: „Så gjorde Noa ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ (1 Mosebog 6:22) Denne gudfrygtige mand forkyndte også flittigt som et vidne for Jehova. Vær forkæmper for det rette ved regelmæssigt at forkynde om retfærdighed, ligesom Noa gjorde. Bliv ved med at lade advarselen lyde indtil enden kommer for denne onde verden, selv om kun få vil lytte til dig. Arbejd enigt sammen med dine trosfæller, så arbejdet med at gøre disciple kan blive fuldført før enden kommer. — Mattæus 28:19, 20.
18. På hvilket grundlag afgør Jehova hvem der vil få lov til at overleve den store trængsel?
18 På grundlag af de samme retfærdige normer som Gud anvendte i Noas dage, afgør han nu hvem der vil overleve og hvem der vil gå til grunde under den store trængsel. Jesus sammenlignede dette adskillelsesarbejde med det der sker når en hyrde skiller får fra geder. (Mattæus 25:31-46) Mennesker der lader deres liv dreje sig om selviske ønsker og gøremål, håber at denne gamle verden vil bestå, og de vil derfor ikke overleve når den tilintetgøres. Men de der undgår denne verdens snavs, og som bevarer en stærk tro på Gud og bliver ved med at forkynde budskabet om Riget idet de lader advarselen om Jehovas kommende dom lyde, vil have Guds behag og få lov at overleve. Som Jesus sagde: „Da vil to mænd være på marken: den ene tages med og den anden lades tilbage; to kvinder vil være i færd med at male på håndkværnen: den ene tages med og den anden lades tilbage.“ — Mattæus 24:40, 41; 2 Thessaloniker 1:6-9; Åbenbaringen 22:12-15.
-
-
Fordømmer du verden ved din tro?Vagttårnet – 1989 | 1. oktober
-
-
21. Hvordan kan du blive velsignet med evigt liv på jorden?
21 Bibelen lægger ikke skjul på hvad der kræves for at vi kan overleve den store trængsel: en stærk tro. Det havde Noa. Har du også? Hvis du har det, vil du ligesom han blive „arving til den retfærdighed der er en følge af tro“. (Hebræerne 11:7) Noa overlevede den ødelæggelse som Gud sendte over hans generation. Ikke alene levede han i yderligere 350 år efter Vandfloden, men han vil også blive oprejst med håb om evigt liv på jorden! Hvilken storslået velsignelse! (Hebræerne 11:13-16) Du kan få del i denne velsignelse sammen med Noa, hans familie og millioner af andre som elsker retfærdighed. Hvordan? Ved at holde ud til enden og fordømme verden ved din tro.
-