’I skal være hellige, for jeg er hellig’

„I skal være hellige, for jeg, Jehova jeres Gud, er hellig.“ — 3 Mosebog 19:2.

1. Hvem betragtes som hellige i verden?

INDEN for de fleste af verdens store religioner findes der nogle der betragtes som hellige. Mother Teresa i Indien er kendt vidt og bredt og betragtes af mange som hellig, på grund af det store arbejde hun udfører blandt de fattige. Paven kaldes „hellige Fader“. Grundlæggeren af den katolske organisation Opus Dei, José Maria Escrivá, betragtes af nogle katolikker som „et mønster for hellighed“. Hinduismen har sine swamier eller hellige mænd. Gandhi blev æret som en hellig mand. Buddhismen har sine hellige munke og islam sin hellige profet. Men hvad vil det egentlig sige at være hellig?

2, 3. (a) Hvad betyder ordene „hellig“ og „hellighed“? (b) Hvilke spørgsmål må vi have besvaret?

² Ordet „hellig“ er blevet defineret som: „1. . . . forbundet med en guddommelig kraft; 2. Anset for værdig til at blive tilbedt eller æret . . . 3. Det at leve efter et strengt eller særdeles moralsk, religiøst eller åndeligt system. . . . 4. Bestemt for, eller sat til side til, et religiøst formål.“ I bibelsk sammenhæng betyder hellighed „religiøs renhed“. I bibelopslagsværket Insight on the Scriptures står der: „Det hebraiske ord qoʹdhæsj indeholder . . . tanken om at være skilt ud og viet til Gud, . . . at være sat til side til tjenesten for Gud.“a

³ Nationen Israel fik påbud om at være hellig. I Guds lov hed det: „Jeg er Jehova jeres Gud; og I skal hellige jer og være hellige, for jeg er hellig.“ Hvem var Kilden til hellighed? Hvordan kunne ufuldkomne israelitter blive hellige? Og hvad kan vi der lever i dag, lære af Jehovas opfordring til hellighed? — 3 Mosebog 11:44.

Israels forhold til hellighedens Kilde

4. Hvordan blev Jehovas hellighed understreget i Israel?

⁴ Alt hvad der havde tilknytning til israelitternes tilbedelse af Jehova Gud, skulle betragtes som helligt og behandles som sådant. Hvorfor? Fordi Jehova er ophavet og kilden til hellighed. Moses’ beretning om tilvirkningen af det hellige tabernakel og klæderne og udsmykningen slutter med ordene: „Til sidst lavede de den skinnende plade, det hellige indvielsestegn, af rent guld og skrev en indskrift på den med signetgraveringer: ’Hellighed tilhører Jehova.’“ Denne skinnende plade af rent guld blev fæstnet til ypperstepræstens turban som et tegn på at han var sat til side til en særlig hellig tjeneste. Hver gang israelitterne så denne indgraverede plade skinne i sollyset, blev de mindet om Jehovas hellighed. — 2 Mosebog 28:36; 29:6; 39:30.

5. Hvordan kunne ufuldkomne israelitter betragtes som hellige?

⁵ Men hvordan kunne israelitterne blive hellige? Kun ved at have et nært forhold til Jehova og tilbede ham i renhed. De måtte have nøjagtig kundskab om „den Allerhelligste“ for at kunne tilbede ham i hellighed, i fysisk og åndelig renhed. (Ordsprogene 2:1-6; 9:10) Israelitterne måtte derfor tilbede Gud med et rent motiv og et rent hjerte. Enhver hyklerisk form for tilbedelse ville virke frastødende på Jehova. — Ordsprogene 21:27.

Hvorfor Jehova fordømte Israel

6. Hvordan behandlede jøderne på Malakias’ tid Jehovas bord?

⁶ Dette blev tydeligt understreget da israelitterne halvhjertet bragte tarvelige og mangelfulde ofre til templet. Gennem sin profet Malakias fordømte Jehova deres usle ofre: „’Jeg har ikke behag i jer,’ siger Hærstyrkers Jehova, ’og jeg bryder mig ikke om nogen offergave fra jeres hånd.’ . . . ’Men I vanhelliger mig når I siger: „Jehovas bord er besmittet, og dets frugt — maden på det — er foragtelig.“ Og I siger: „Se! Hvor trættende!“ og fnyser ad det,’ siger Hærstyrkers Jehova. ’Og I bringer noget der er røvet og noget der er halt og noget der er sygt; ja, I bringer det som gave. Skulle jeg bryde mig om at modtage det fra jeres hånd?’ siger Jehova.“ — Malakias 1:10, 12, 13.

7. Hvilken vanhellig adfærd gav jøderne sig af med i det femte århundrede før vor tidsregning?

⁷ Malakias blev brugt af Gud til at fordømme jødernes bedrageriske handlemåde, sandsynligvis i det femte århundrede før vor tidsregning. Præsterne satte et dårligt eksempel, og deres adfærd var på ingen måde hellig. Folket efterlignede dem og så stort på at følge principperne. Mange lod sig endog skille fra deres hustruer, måske for at kunne gifte sig med yngre hedenske kvinder. Malakias skrev: „’Jehova selv har vidnet mellem dig og din ungdoms hustru som du har handlet troløstb imod, skønt hun er din medforbundne og din pagtshustru. . . . Så I skal give agt på den ånd der er i jer, så ingen handler troløst mod sin ungdoms hustru. For han hader skilsmisse,’ siger Jehova, Israels Gud.“ — Malakias 2:14-16.

8. Hvordan er nogle i den kristne menighed blevet påvirket af vore dages syn på skilsmisse?

⁸ Her i nyere tid er skilsmisseprocenten steget drastisk i mange lande hvor det er let at opnå skilsmisse. Selv den kristne menighed er blevet berørt heraf. I stedet for at søge hjælp hos de ældste til at overvinde problemer og forsøge at få ægteskabet til at fungere, har nogle været hurtige til at lade sig skille. Ofte må børnene betale en høj følelsesmæssig pris. — Mattæus 19:8, 9.

9, 10. Hvad kan vi overveje vedrørende vor tilbedelse af Jehova?

⁹ Som det fremgår af det ovenstående fik den sørgelige åndelige tilstand på Malakias’ tid Jehova til i utvetydige vendinger at fordømme Judas overfladiske tilbedelse og vise at han kun ville acceptere ren tilbedelse. Burde dette ikke få os til at tænke over kvaliteten af vor tilbedelse af Jehova Gud, universets suveræne Herre, kilden til sand hellighed? Yder vi virkelig Gud hellig tjeneste? Bevarer vi os åndeligt rene?

¹⁰ Det betyder ikke at vi skal være fuldkomne, hvilket er umuligt, eller at vi skal sammenligne os med andre. Men det betyder at vi som kristne hver især må yde vort bedste i tilbedelsen af Gud, alt efter vore muligheder. Det har noget at gøre med kvaliteten af vor tilbedelse. Hellig tjeneste vil sige at yde sit bedste. Hvad indebærer det? — Lukas 16:10; Galaterne 6:3, 4.

Et rent hjerte fører til en ren tilbedelse

11, 12. Hvor har en vanhellig adfærd sit udspring?

¹¹ Jesus lærte at en persons hjerteindstilling vil komme til udtryk i det vedkommende siger og gør. Jesus sagde til de selvretfærdige, men langtfra hellige, farisæere: „Giftslangeyngel, hvordan kan I sige noget godt, når I er onde? For af hjertets overflod taler munden.“ Senere viste han at onde handlinger også har deres udspring i onde tanker i hjertet, det indre menneske. Han sagde: „De ting der går ud af munden kommer fra hjertet, og de gør mennesket urent. For eksempel kommer der fra hjertet onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser. Dette er ting der gør et menneske urent.“ — Mattæus 12:34; 15:18-20.

¹² Her bliver vi gjort opmærksomme på at vanhellige handlinger ikke opstår spontant eller uden at man har overvejet dem. De er et resultat af at besmittende tanker har luret i hjertet, måske i form af et hemmeligt begær eller fordækte fantasier. Det er grunden til at Jesus kunne sige: „I har hørt at der er blevet sagt: ’Du må ikke begå ægteskabsbrud.’ Men jeg siger jer at enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ Utugt og ægteskabsbrud har med andre ord slået rod i hjertet før det bliver ført ud i livet. Når så de rette omstændigheder opstår, bliver sådanne tanker — der kan kaldes vanhellige, fordi de er det modsatte af hellige — til en vanhellig adfærd. Resultatet kan blive utugt, ægteskabsbrud, sodomi, tyveri, blasfemi og frafald. — Mattæus 5:27, 28; Galaterne 5:19-21.

13. Nævn nogle eksempler der viser at vanhellige tanker kan føre til en vanhellig adfærd.

¹³ Det kan illustreres med følgende eksempler. I nogle lande breder spillekasinoer sig som paddehatte, og folk får derved flere muligheder for at spille. Nogle føler sig måske fristet til at gribe til denne pseudoløsning i et forsøg på at komme ud af deres økonomiske problemer. Besnærende ræsonnementer kunne få en broder til at udvande eller undlade at følge de bibelske principper.c I et andet tilfælde kunne let adgang til pornografi, hvad enten det er gennem tv, videofilm, computere eller bøger, få en kristen til at give sig af med en vanhellig adfærd. Han skal blot forsømme sin åndelige rustning, og før han ved af det, bukker han under for umoralitet. Men i de fleste tilfælde er det i sindet at dette skred hen imod synden begynder. Det er i sådanne situationer at følgende ord af Jakob går i opfyldelse: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd.“ — Jakob 1:14, 15; Efeserne 6:11-18.

14. Hvordan er mange kommet åndeligt på fode igen efter en vanhellig adfærd?

¹⁴ Mange kristne der synder som følge af svaghed, ændrer glædeligvis sind, og de ældste er i stand til at hjælpe dem åndeligt på fode igen. Selv mange der bliver udstødt fordi de ikke angrer det de har gjort, kommer med tiden til fornuft og bliver genoptaget i menigheden. De indser at Satan havde let spil da de lod vanhellige tanker slå rod i hjertet. — Galaterne 6:1; 2 Timoteus 2:24-26; 1 Peter 5:8, 9.

En udfordring at erkende sine svagheder

15. (a) Hvorfor må vi erkende vore svagheder? (b) Hvad kan hjælpe os til at erkende vore svagheder?

¹⁵ Vi må bestræbe os for at være objektive når vi ransager vort hjerte. Er vi villige til at erkende vore svagheder og arbejde på at overvinde dem? Er vi villige til at spørge en ven der ærligt vil sige os sandheden om hvor vi kan gøre fremskridt, og så lytte til hans råd? For at kunne forblive hellige må vi arbejde med vore ufuldkommenheder. Hvorfor? Fordi Satan kender vore svagheder. Han vil med listige anslag forsøge at få os til at synde og give os af med en vanhellig adfærd. Ved hjælp af sine rænker forsøger han at skille os fra Guds kærlighed så vi ikke længere er hellige og brugbare i tjenesten for Jehova. — Jeremias 17:9; Efeserne 6:11; Jakob 1:19.

16. Hvilken konflikt oplevede Paulus?

¹⁶ Apostelen Paulus blev også udsat for prøvelser, hvilket han gav udtryk for i sit brev til romerne: „Jeg ved at i mig, det vil sige i mit kød, bor der intet godt; for det gerne at ville ligger mig nær, men det at udvirke det rette, gør ikke. For det gode som jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg. . . . Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det menneske jeg er i det indre, men i mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer.“ — Romerne 7:18-23.

17. Hvordan så Paulus på sine svagheder?

¹⁷ Det vi skal lægge mærke til i Paulus’ tilfælde er at han erkendte sine svagheder. Trods sine svagheder kunne han sige: „Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det [åndelige] menneske jeg er i det indre.“ Paulus elskede det gode og hadede det onde. Men han havde alligevel en kamp at kæmpe, den samme kamp som vi alle er med i, nemlig kampen mod Satan, mod verden og mod kødet. Hvordan kan vi vinde kampen og forblive hellige, adskilt fra denne verden og dens tankegang? — 2 Korinther 4:4; Efeserne 6:12.

Hvordan kan vi forblive hellige?

18. Hvordan kan vi forblive hellige?

¹⁸ Man bliver ikke hellig ved at springe over hvor gærdet er lavest eller ved at forkæle sig selv. De der gør det vil altid forsøge at bortforklare deres adfærd og skyde skylden på andre. Måske må vi lære at stå til ansvar for vore handlinger og ikke være som dem der hævder at „skæbnen“ har blandet kortene uheldigt i deres tilfælde, med henvisning til deres familiebaggrund eller deres genetiske sammensætning. Kernen i sagen er den enkeltes hjertetilstand. Elsker han eller hun retfærdighed? Nærer vedkommende et inderligt ønske om at være hellig og opnå Guds velsignelse? Salmisten understregede kravet om hellighed da han sagde: „Vend dig bort fra det onde, og gør det gode; søg fred og jag efter den.“ Apostelen Paulus skrev: „Lad jeres kærlighed være uden hykleri. Afsky det onde, hold jer til det gode.“ — Salme 34:14; 97:10; Romerne 12:9.

19, 20. (a) Hvordan kan vi styrke sindet? (b) Hvad indbefatter et godt personligt studium?

¹⁹ Vi kan ’holde os til det gode’ ved at betragte sagen fra Jehovas synspunkt og ved at have Kristi sind. (1 Korinther 2:16) Hvordan bærer vi os ad med det? Ved regelmæssigt at studere og grunde over Guds ord. Vi har tit fået denne vejledning. Men tager vi den tilstrækkelig alvorligt? Foretager du for eksempel et grundigt studium af dette blad og slår skriftstederne op før du kommer til mødet? At studere vil ikke blot sige at understrege nogle få sætninger i hver paragraf. En studieartikel kan løbes igennem og understreges på et kvarters tid. Men betyder det at vi har studeret artiklen? Det kan faktisk tage en til to timer at studere og tilegne sig den åndelige føde som findes i hver artikel.

²⁰ Måske er det nødvendigt at vi tugter os selv til at slukke for fjernsynet nogle få timer hver uge for at kunne koncentrere os om vor personlige hellighed. Vort regelmæssige studium opbygger os åndeligt og påvirker vort sind til at træffe rette beslutninger, beslutninger der medfører „en hellig adfærd“. — 2 Peter 3:11; Efeserne 4:23; 5:15, 16.

21. Hvilket spørgsmål vil blive besvaret i den næste artikel?

²¹ Spørgsmålet er nu: På hvilke andre områder kan vi som kristne være hellige, ligesom Jehova er hellig? Den følgende artikel indeholder nogle tanker vi bør overveje.

’Vær hellige i hele jeres adfærd’

„I skal, i overensstemmelse med den Hellige som kaldte jer, også selv være hellige i hele jeres adfærd, for der står skrevet: ’I skal være hellige, for jeg er hellig.’“ — 1 Peter 1:15, 16.

1. Hvorfor opfordrede Peter kristne til at være hellige?

HVORFOR gav apostelen Peter ovennævnte vejledning? Fordi han forstod at alle kristne må være opmærksomme på deres tanker og handlinger, og sikre sig at de er i overensstemmelse med Jehovas hellighed. Umiddelbart før ovennævnte skriftsted læser vi: „Gør derfor jeres sind klar til at arbejde, hold jer fuldstændig ædru. . . . Som lydige børn skal I ophøre med at lade jer forme efter de ønsker I før havde i jeres uvidenhed.“ — 1 Peter 1:13, 14.

2. Hvorfor kan det siges at vore ønsker var vanhellige før vi lærte sandheden at kende?

² De ønsker mange af os havde før, var vanhellige. Før vi tog imod sandheden fulgte vi nemlig verdens levevis. Det vidste Peter da han skrev: „Det er nemlig nok at I i den tid der er gået har gjort nationernes vilje, da I vandrede i skamløse gerninger, lyster, overdreven nydelse af vin, sviregilder, drikkelag og utilladelig afgudsdyrkelse.“ Peter omtalte selvfølgelig ikke de uhellige handlinger der specielt findes i vore dages verden, da de var ukendte på hans tid. — 1 Peter 4:3, 4.

3, 4. (a) Hvordan kan vi modvirke forkerte ønsker? (b) Bør kristne undertrykke deres følelser? Forklar.

³ Det er værd at bemærke at Peter her taler om ønsker der appellerer til kødet, til sanserne og til følelserne. Når vi lader sådanne ønsker få overtaget, kan vore tanker og handlinger let blive det modsatte af hellige — vanhellige. Det viser at det er nødvendigt at vi lader vore handlinger styre af fornuften eller forstanden. Paulus udtrykte det på denne måde: „Derfor beder jeg jer indtrængende, brødre, ved Guds inderlige barmhjertighed, om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: jeres fornuftmæssige hellige tjeneste.“ — Romerne 12:1, 2.

⁴ For at kunne frembære et helligt offer for Gud må vi lade fornuften og ikke følelserne råde. Hvor mange er ikke blevet ofre for umoralitet fordi de har ladet følelserne få overhånd! Det betyder ikke at vi skal undertrykke vore følelser; hvordan skulle vi ellers kunne give udtryk for vor glæde i Jehovas tjeneste? Men hvis vi ønsker at frembringe åndens frugt i stedet for kødets gerninger, må vi ’forvandle vort sind’ så vi tænker på samme måde som Kristus. — Galaterne 5:22, 23; Filipperne 2:5.

En hellig adfærd, en hellig pris

5. Hvorfor understregede Peter nødvendigheden af at være hellig?

⁵ Hvorfor understregede Peter at kristne må være hellige? Fordi han var helt klar over hvilken hellig pris der var blevet betalt for at genløse menneskene. Han skrev: „I ved at det ikke var med forgængelige ting, med sølv eller guld, I blev udfriet fra den frugtesløse form for adfærd som er overleveret jer fra forfædrene. Men det var med dyrebart blod, som med blodet af et dadelfrit og fejlfrit lam, nemlig Kristi blod.“ (1 Peter 1:18, 19) Ja, Kilden til hellighed, Jehova Gud, havde sendt sin enestefødte søn, „Guds Hellige“, til jorden for at betale den løsesum som ville gøre det muligt for mennesker at opnå et godt forhold til Gud. — Johannes 3:16; 6:69; 2 Mosebog 28:36; Mattæus 20:28.

6. (a) Hvorfor er det ikke let at have en hellig adfærd? (b) Hvad kan hjælpe os til at bevare vor adfærd hellig?

⁶ Det er imidlertid ikke let at leve et helligt liv i Satans fordærvede verden. Han lægger snarer for sande kristne der forsøger at overleve i hans tingenes ordning. (Efeserne 6:12; 1 Timoteus 6:9, 10) Det er nødvendigt at være åndeligt stærk hvis man skal forblive hellig og modstå det pres man udsættes for på det verdslige arbejde, det gruppepres og den hån man kan møde i skolen eller den modstand man måske udsættes for i familien. Det understreger hvor vigtigt det er at vi studerer personligt og fast overværer de kristne møder. Paulus gav Timoteus følgende vejledning: „Bevar det mønster af sunde ord som du har hørt af mig, med den tro og kærlighed der er forbundet med Kristus Jesus.“ (2 Timoteus 1:13) Vi hører sådanne sunde ord i rigssalen og når vi studerer personligt. De kan hjælpe os til daglig at bevare os hellige i de mange forskellige situationer der opstår.

Hellig adfærd i familien

7. Hvordan viser vi at vort familieliv er præget af hellighed?

⁷ Da Peter citerede Tredje Mosebog 11:44, brugte han det græske ord haʹgios, der betyder „adskilt fra synd og derfor indviet til Gud, hellig“. (An Expository Dictionary of New Testament Words af W. E. Vine) Hvad betyder det i forbindelse med vort kristne familieliv? Det betyder at vort familieliv bør være præget af kærlighed, for „Gud er kærlighed“. (1 Johannes 4:8) Selvopofrende kærlighed er som olie der får forholdet mellem ægtefæller og mellem forældre og børn til at fungere gnidningsløst. — 1 Korinther 13:4-8; Efeserne 5:28, 29, 33; 6:4; Kolossenserne 3:18, 21.

8, 9. (a) Hvilken situation kan under visse omstændigheder opstå i et kristent hjem? (b) Hvilken god vejledning giver Bibelen i den forbindelse?

⁸ Vi synes måske at det burde være en selvfølge at der findes en sådan kærlighed i en kristen familie. Men det er desværre ikke i alle kristne familier at kærligheden råder i det omfang den burde. Måske ser det tilforladeligt ud når man befinder sig i rigssalen, men derhjemme kan man let begynde at opføre sig mindre helligt. Manden kunne pludselig glemme at hans kone stadig er hans kristne søster, og konen kunne glemme at manden stadig er den samme broder (måske en menighedstjener eller ældste) som hun tilsyneladende viser respekt i rigssalen. En gang imellem bliver man måske så irriteret at det udvikler sig til et heftigt skænderi. Man kunne lidt efter lidt begynde at leve et dobbeltliv. Pludselig opdager man at det indbyrdes forhold ikke længere er som mellem en kristen mand og en kristen hustru, men at man blot er to mennesker der strides. Man glemmer at der bør herske en hellig atmosfære i hjemmet. Måske begynder man at lyde som verdslige mennesker, og så falder der let ubehagelige og sårende bemærkninger. — Ordsprogene 12:18; jævnfør Apostelgerninger 15:37-39.

⁹ Men Paulus giver følgende vejledning: „Lad ingen rådden tale [græsk: loʹgos saprosʹ, „besmittende tale“, altså vanhellig tale] gå ud af jeres mund, men derimod en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den.“ Det bør den også være for dem der hører den i hjemmet, deriblandt børnene. — Efeserne 4:29; Jakob 3:8-10.

10. Hvordan kan børn følge vejledningen om at være hellige?

¹⁰ Disse retningslinjer vedrørende hellighed gælder også børnene i en kristen familie. Når de kommer hjem fra skole kunne de let begynde at efterligne den oprørske og respektløse jargon som deres skolekammerater bruger. Børn og unge skal passe på at de ikke præges af den holdning der kendetegnede de uopdragne drenge som hånede Jehovas profet. Der findes også unge i dag der benytter sig af et lignende uforskammet og gudsbespotteligt sprog. (2 Kongebog 2:23, 24) Tillæg jer ikke det ubehøvlede rendestenssprog der bruges af folk der er for dovne eller hensynsløse til at tale ordentligt. Som kristne bør vor tale være hellig, velgørende, opbyggende, elskværdig og „krydret med salt“. Det bør kunne høres på os at vi ikke er som andre. — Kolossenserne 3:8-10; 4:6.

Hellighed i forholdet til ikketroende familiemedlemmer

11. Hvorfor er det at være hellig ikke det samme som at være selvretfærdig?

¹¹ Vi forsøger samvittighedsfuldt at være hellige, men det bør ikke få os til at blive selvretfærdige og optræde som om vi føler os bedre end andre, især ikke i forholdet til ikketroende familiemedlemmer. Vor venlige kristne adfærd bør hjælpe dem til at se at det kun er på en positiv måde at vi adskiller os fra andre og at vi véd hvordan man viser kærlighed og medfølelse ligesom den barmhjertige samaritaner i Jesu lignelse. — Lukas 10:30-37.

12. Hvordan kan kristne med en ikketroende ægtefælle gøre sandheden mere tiltalende for ægtefællen?

¹² Peter understregede vigtigheden af at have den rette holdning til vore ikketroende familiemedlemmer, da han skrev følgende til kristne hustruer: „På samme måde skal I hustruer underordne jer jeres egne mænd, for at de af dem som ikke er lydige mod ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers adfærd efter at have været øjenvidner til jeres rene adfærd og dybe respekt.“ En kristen hustru (eller ægtemand) kan gøre sandheden mere tiltalende for en ikketroende ægtefælle ved at have en ren adfærd, vise hensyn og være respektfuld. Det betyder at ens teokratiske timeplan bør være fleksibel så den ikketroende ægtefælle ikke forsømmes eller ignoreres.a — 1 Peter 3:1, 2.

13. Hvordan kan ældste og menighedstjenere i nogle tilfælde hjælpe ikketroende ægtemænd til at blive venligt stemt over for sandheden?

¹³ Ældste og menighedstjenere kan i nogle tilfælde hjælpe ved at gøre sig til venner med den ikketroende mand. Så vil han måske få øjnene op for at Jehovas vidner er normale og ordentlige mennesker med forskellige interesser, og at de også interesserer sig for andet end Bibelen. I et tilfælde viste en ældste interesse for en ægtemands hobby, nemlig fiskeri. Det var nok til at bryde isen. Manden blev med tiden en døbt broder. I et andet tilfælde var en ikketroende ægtemand fascineret af kanariefugle. De ældste overvejede hvad de kunne gøre. En af dem læste noget om emnet sådan at han næste gang han mødte manden kunne indlede en samtale om mandens yndlingsemne. At være hellig er altså ikke ensbetydende med at være snæversynet eller ensporet. — 1 Korinther 9:20-23.

Hvordan kan vi være hellige i menigheden?

14. (a) Hvilken metode bruger Satan blandt andet til at underminere menigheden? (b) Hvordan kan vi undgå Satans snare?

¹⁴ Satan Djævelen er en bagtaler, for det græske ord der oversættes med djævel, diaʹbolos, betyder „anklager“ eller „bagtaler“. Et af hans specialer er bagtalelse som han også forsøger at liste ind i menigheden. Hans yndlingsmetode er sladder. Lader vi ham bruge os til at fremme en sådan vanhellig adfærd? Hvordan kunne det gå til? Ved at vi begynder at sladre, bringer det vi hører videre, eller ved at vi lytter til sladder. Et klogt ordsprog lyder: „En rænkefuld mand sår splid, og en bagtaler skiller nære venner.“ (Ordsprogene 16:28) Hvad er modgiften mod sladder og bagtalelse? At vi forvisser os om at vor tale altid er opbyggende og udspringer af kærlighed. Hvis vi har øje for vore brødres dyder i stedet for at spejde efter hvor de kommer til kort, vil vor tale altid være velgørende og åndelig. Husk at det er let at kritisere. Og den der fortæller dig sladder om andre fortæller også andre sladder om dig! — 1 Timoteus 5:13; Titus 2:3.

15. Hvilke kristne egenskaber vil medvirke til at alle i menigheden forbliver hellige?

¹⁵ For at bevare menigheden hellig må vi alle tilegne os Kristi sind, og vi ved at hans fremherskende egenskab er kærlighed. Paulus rådede derfor kolossenserne til at efterligne Jesus og være medfølende: „Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I derfor iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med . . . frit at tilgive hinanden . . . Foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ Dernæst tilføjede han: „Lad Messias’ fred råde i jeres hjerter.“ Hvis vi har en sådan tilgivende indstilling kan vi bevare enheden og helligheden i menigheden. — Kolossenserne 3:12-15.

Kan vore naboer se vor hellighed?

16. Hvorfor bør vor hellige tilbedelse være præget af glæde?

¹⁶ Hvilket indtryk har vore naboer af os? Udstråler vi glæde over sandheden, eller får vi den til at tage sig ud som en byrde for os? Hvis vi er hellige ligesom Jehova er hellig, bør det tydeligt fremgå af vor tale og adfærd. Det bør være tydeligt at vi udfører vor hellige tilbedelse med glæde. Hvorfor? Fordi vor Gud, Jehova, er en lykkelig Gud der ønsker at hans tjenere skal være glade. Derfor kunne salmisten sige følgende om Jehovas folk i fortiden: „Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ Afspejler vi denne glæde? Er vore børn også glade for at være sammen med Jehovas folk i rigssalen og ved stævnerne? — Salme 89:15, 16; 144:15.

17. Hvad kan vi rent praktisk gøre for at vor hellige tilbedelse er ligevægtig?

¹⁷ Vi kan også vise at vor hellige tilbedelse er ligevægtig ved at vi er samarbejdsvillige og venlige i forholdet til vore naboer. Nogle gange er det nødvendigt at naboer slår sig sammen for at rydde op i nabolaget, eller, som det er tilfældet i nogle lande, for at hjælpe med at reparere veje. Vor hellighed vil også fremgå af den måde hvorpå vi passer vor have, gårdsplads eller anden ejendom. Hvis vi lader affald ligge og flyde eller det roder omkring vor bolig, og vi måske har gamle bilvrag stående hvor alle og enhver kan se dem, kan vi så sige at vi behandler vore naboer med respekt? — Åbenbaringen 11:18.

Hellighed på arbejdet og i skolen

18. (a) I hvilken krævende situation befinder kristne sig i dag? (b) Hvordan kan vi vise at vi er anderledes end verden?

¹⁸ Apostelen Paulus skrev til de kristne i den vanhellige by Korinth: „I mit brev skrev jeg til jer at I skulle holde op med at omgås utugtige, jeg mente ikke helt og holdent denne verdens utugtige eller havesyge og udsugere eller afgudsdyrkere. Ellers måtte I jo gå ud af verden.“ (1 Korinther 5:9, 10) Det er krævende for kristne daglig at måtte omgås umoralske eller amoralske mennesker. Det er en stor prøve på vor uangribelighed, især i kulturer hvor man ser gennem fingre med eller ligefrem opfordrer til sexchikane, korruption og uærlighed. I sådanne omgivelser kan vi ikke tillade os at sænke vore normer for at tage os mere „normale“ ud over for dem vi befinder os iblandt. Vor venlige, men anderledes kristne opførsel, bør få os til at skille os ud på en måde der er tydelig for alle der erkender deres åndelige behov og som søger noget bedre. — Mattæus 5:3; 1 Peter 3:16, 17.

19. (a) Hvilke prøvelser udsættes børn for i skolen? (b) Hvad kan forældre gøre for at støtte deres børn så de bevarer en hellig adfærd?

¹⁹ I skolen udsættes vore børn desuden for mange prøvelser. Har I forældre besøgt jeres børns skole? Ved I hvilken atmosfære der råder der? Taler I med lærerne? Hvorfor er alt dette vigtigt? Fordi skolerne i mange byer er blevet som en jungle fyldt med vold, narkotika og sex. Hvordan kan børn bevare deres uangribelighed og en hellig adfærd hvis ikke de føler at deres forældre fuldt ud forstår dem og støtter dem? Paulus’ vejledning til forældre er helt på sin plads: „I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ (Kolossenserne 3:21) Man kan blandt andet opirre sine børn hvis ikke man sætter sig ind i hvilke problemer og prøvelser de daglig udsættes for. Man forbereder børnene på at modstå de fristelser de udsættes for i skolen, ved at sørge for at der er en god åndelig atmosfære i det kristne hjem. — 5 Mosebog 6:6-9; Ordsprogene 22:6.

20. Hvorfor er det vigtigt for os alle at være hellige?

²⁰ Hvorfor er det vigtigt at vi alle forbliver hellige? Fordi det vil beskytte os mod de angreb vi udsættes for fra Satans verden og den tankegang han fremmer. Det vil desuden være til velsignelse for os nu og i fremtiden. Det vil være med til at sikre os det virkelige liv i en retfærdig ny verden. Det hjælper os til ikke at være uforsonlige fanatikere, men ligevægtige, omgængelige kristne der har let ved at tale med andre. Det får os kort sagt til at efterligne Kristus. — 1 Timoteus 6:19.