Født på ny — vejen til frelse?

HVORDAN ville du besvare spørgsmålet: „Er du født på ny?“ Millioner af troende verden over ville besvare spørgsmålet med et eftertrykkeligt ja! De er overbeviste om at det at blive født på ny, eller at fødes igen, er et kendetegn for alle sande kristne og den eneste vej til frelse. Sådanne troende er enige med religiøse ledere som teologen Robert C. Sproul, der skrev: „Hvis en person ikke er født igen, . . . er han ikke en kristen.“

Er du blandt dem der mener at man går på frelsens vej når man er født på ny? Hvis det forholder sig sådan, vil du sikkert gerne hjælpe dine slægtninge og venner til at finde denne vej og begynde at gå på den. For at de kan gøre det, må de imidlertid forstå hvilken forskel det gør om et menneske er født på ny eller ej. Hvordan vil du forklare dem hvad der menes med at være født på ny?

Når der siges om et menneske at det er „født på ny“, mener mange at det betyder at vedkommende har aflagt et højtideligt løfte om at tjene Gud og Kristus, og at han eller hun som følge heraf nu er blevet åndeligt levende efter at have været åndeligt død. Et udbredt opslagsværk nævner at et menneske der er blevet født på ny, muligvis er blevet det efter en intens religiøs oplevelse. Et andet opslagsværk, Den Store Danske Encyklopædi, siger blandt andet at ordet ’genfødsel’ kan forstås som „en gudvirket fornyelse af et menneskes liv, hvorved det gamle fortabte menneske dødes, og et nyt frelst menneske bliver født“.

Måske vil det overraske dig at se at dette ikke er Bibelens definition på at blive født på ny. Det vil helt sikkert gavne dig at se nærmere på dette emne. Hvorfor? Fordi en nøjagtig forståelse af hvad der menes med disse udtryk, vil have indflydelse på dit liv og dine forventninger til fremtiden.

Hvad lærer Bibelen?

Bibelen bruger udtrykket „født på ny“ og „fødes på ny“ i Johannes 3:1-12, da. aut. Her beskrives en interessant samtale der fandt sted mellem Jesus og en religiøs leder i Jerusalem. Du kan finde denne bibelske beretning citeret i sin helhed i medfølgende ramme. Vi tilskynder dig til at læse den omhyggeligt.

I beretningen understreger Jesus adskillige aspekter af det at „fødes på ny“.a Det han siger, hjælper os til af få svar på disse fem vigtige spørgsmål:

◼ Hvor vigtigt er det at være født på ny?

◼ Kan man selv bestemme om man skal fødes på ny?

◼ Hvad er formålet med det?

◼ Hvordan bliver man født på ny?

◼ Hvilke ændrede forhold medfører det?

Lad os gennemgå disse spørgsmål ét ad gangen.

[Fodnote]

[Ramme/​illustration på side 4]

„I må fødes på ny“

„Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: ’Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.’ Jesus svarede ham: ’Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.’ Nikodemus sagde til ham: ’Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?’ Jesus svarede: ’Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.’ Nikodemus spurgte ham: ’Hvordan kan det gå til?’ Jesus svarede: ’Du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske?’“ — Johannes 3:1-12, da. aut.

Født på ny — hvor vigtigt er det?

JESUS understregede gennem sin samtale med Nikodemus at det er af stor betydning at blive genfødt, eller født på ny. Hvordan gjorde han det klart for os?

Læg mærke til hvordan Jesus i sin drøftelse med Nikodemus lagde vægt på betydningen af den nye fødsel. Han sagde: „Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.“ (Johannes 3:3, da. aut.) Ordene „ikke“ og „kan ikke“ understreger nødvendigheden af den nye fødsel. Når en siger: „Hvis solen ikke står op, kan vi ikke få dagslys,“ mener han at solen er absolut nødvendig for at der kan blive dagslys. På lignende måde slog Jesus fast at det er absolut nødvendigt at blive født på ny for at kunne se Guds rige.

For at fjerne enhver tvivl om dette emne sagde Jesus: „I må fødes på ny“. (Johannes 3:7, da. aut.) Ifølge Jesus er det en nødvendighed, et krav, at blive født på ny for at „komme ind i Guds rige“. — Johannes 3:5, da. aut.

Eftersom Jesus betragtede det af fødes på ny som noget der var af stor vigtighed, må kristne sikre sig at de forstår dette emne korrekt. Tror du for eksempel at en kristen kan vælge at blive født på ny?

[Tekstcitat på side 5]

„Hvis solen ikke står op, kan vi ikke få dagslys“

Født på ny — kan man selv bestemme om man skal fødes på ny?

HVEM er årsag til at man bliver født på ny? Når præster opfordrer deres tilhørere til at blive født på ny, citerer nogle af dem Jesu ord: „I må fødes på ny.“ (Johannes 3:7, da. aut.) Sådanne præster bruger disse ord som en befaling. Faktisk siger de: „Bliv født på ny!“ I virkeligheden siger de at det er op til den enkelte troende om han eller hun vil adlyde Jesus og tage de nødvendige skridt for at blive født på ny. Set ud fra dette ræsonnement er det et personligt valg. Men stemmer det overens med hvad Jesus sagde til Nikodemus?

En nærlæsning af Jesu ord viser at Jesus ikke sagde at den enkelte selv kan bestemme om han eller hun vil fødes på ny. Hvordan kan vi sige det? Det græske udtryk som er oversat med „født på ny“, kan også oversættes „født ovenfra“.a Ifølge denne gengivelse stammer den nye fødsel derfor „ovenfra“, det vil sige „fra himmelen“, eller fra Faderen. (Johannes 19:11; fodnoten; Jakob 1:17) Ja, den er sket som følge af Gud. — 1 Johannes 3:9.

Hvis vi husker på udtrykket „født ovenfra“, er det ikke svært at forstå hvorfor man som enkeltperson ikke selv kan forårsage at man bliver født på ny. Tænk blot på en bogstavelig fødsel. Var det dig selv der traf de valg der førte til at du blev født? Naturligvis ikke! Du blev født fordi din far avlede dig. På samme måde kan man kun opleve at blive født på ny hvis Gud, vor himmelske Fader, forårsager ens nye fødsel. (Johannes 1:13) Apostelen Peter siger det meget rigtigt: „Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, for i sin store barmhjertighed har han givet os en ny fødsel.“ — 1 Peter 1:3.

Er det en befaling?

Nogle tænker måske: ’Hvis det er sandt at man ikke selv kan bestemme om man vil fødes på ny, hvorfor siger Jesus så: „I må fødes på ny?“’ Spørgsmålet er relevant, for hvis Jesu ord virkelig er en befaling, ville han så forlange noget af os som vi ikke var i stand til? Det lyder ikke rimeligt. Men hvordan skal ordene I må „fødes på ny“ så forstås?

En nærmere undersøgelse af denne sætning på grundsproget viser at den ikke står i bydemåde, altså som en befaling. Der er derimod tale om en erklæring. Med andre ord: Da Jesus sagde at man måtte „fødes på ny“, slog han blot fast at det var sådan det forholdt sig. Ifølge en anden oversættelse sagde han: „Det er nødvendigt at I bliver født ovenfra.“ — Johannes 3:7, Modern Young’s Literal Translation.

For bedre at forstå forskellen mellem en befaling og en erklæring om hvordan en ting forholder sig, kan man illustrere det på følgende måde. Forestil dig en by hvor der er mange skoler. En af dem er en skole som er forbeholdt elever der tilhører den indfødte befolkning som bor i et område langt fra byen. En ung mand der ikke er en af de indfødte, siger en dag til skolelederen på denne skole: „Jeg vil gerne meldes ind på Deres skole.“ Skolelederen siger til ham: „Du kan kun blive meldt ind hvis du hører til blandt den indfødte befolkning.“ Hans ord er naturligvis ikke en befaling. Han siger ikke til den unge mand: „Bliv en af de indfødte!“ I stedet siger han: „For at kunne blive meldt ind må du høre til blandt den indfødte befolkning.“ Skolelederen slår bare fast hvilke krav man må opfylde for at kunne blive optaget på skolen. På samme måde er det med Jesus. Da han sagde: „I må fødes på ny,“ slog han simpelt hen fast hvilke krav man måtte opfylde for at „komme ind i Guds rige“.

Disse sidste ord — Guds rige — leder tanken hen på et andet aspekt af den nye fødsel. Det drejer sig om spørgsmålet: Hvad er formålet med den nye fødsel? At kende svaret på dette spørgsmål er nøglen til helt nøjagtigt at forstå hvad der menes med at blive født på ny.

[Fodnote]

[Illustration på side 6]

Hvilke ligheder er der mellem den nye fødsel og en bogstavelig fødsel?

Født på ny — med hvilket formål?

MANGE tror at man nødvendigvis må fødes på ny for at opnå evig frelse. Læg dog mærke til hvad Jesus selv sagde om formålet med den nye fødsel: „Den der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.“ (Johannes 3:3, da. aut.) Det er derfor nødvendigt at blive født på ny for at komme ind i Guds rige — ikke for at opnå frelse. Nogle vil måske indvende at disse to udtryk — at komme ind i Guds rige og at opnå frelse — henviser til den samme belønning. Men det gør de ikke. For at forstå forskellen er det nødvendigt at se lidt på betydningen af udtrykket „Guds rige“.

Udtrykket „Guds rige“ henviser til Guds regering. Bibelen lærer at Jesus Kristus, „Menneskesønnen“, er konge i Guds rige, og at Kristus har medregenter. (Daniel 7:1, 13, 14; Mattæus 26:63, 64) Derudover åbenbarede et syn der blev givet til apostelen Johannes, at Kristi medregenter er enkeltpersoner som er valgt ud „af hver stamme og hvert tungemål og hvert folk og hver nation“, og at de skal „herske som konger over jorden“. (Åbenbaringen 5:9, 10; 20:6) Guds ord åbenbarer videre at de der skal regere som konger, udgør en „lille hjord“ på 144.000 enkeltpersoner „som er blevet købt fra jorden“. — Lukas 12:32; Åbenbaringen 14:1, 3.

Hvor er sædet for Guds rige? Guds rige bliver også kaldt ’himlenes rige’, og det viser at Jesus og hans medkonger regerer fra himmelen. (Lukas 8:10; Mattæus 13:11) Guds rige er derfor en regering i himmelen der består af Jesus Kristus og en gruppe medregenter udvalgt blandt menneskeheden.

Hvad mente Jesus så da han sagde at man må fødes på ny for at „komme ind i Guds rige“? Han mente at det er nødvendigt at blive født på ny for at blive regent med Kristus i himmelen. Formålet med den nye fødsel er enkelt sagt at forberede et begrænset antal mennesker til at kunne regere i himmelen.

Indtil nu har vi set at den nye fødsel er af stor betydning, at den er iværksat af Gud, og at den forbereder en gruppe mennesker til at kunne regere i himmelen. Men hvordan finder den nye fødsel sted?

[Tekstcitat på side 7]

Formålet med den nye fødsel er at forberede et begrænset antal mennesker til at kunne regere i himmelen

[Illustration på side 7]

Jesus Kristus og en gruppe medregenter udvalgt blandt menneskeheden udgør Guds rige

Født på ny — hvordan sker det?

DA JESUS talte med Nikodemus, kom han ikke blot ind på vigtigheden af, årsagen til og formålet med at blive født på ny, men også på hvordan det sker. Jesus sagde: „Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.“ (Johannes 3:5, da. aut.) Et menneske bliver altså født på ny som følge af vand og ånd. Men hvad menes der med udtrykket „vand og ånd“?

„Vand og ånd“ — hvad menes der?

Eftersom Nikodemus var en jødisk religiøs lærd, var han uden tvivl kendt med den måde hvorpå De Hebraiske Skrifter bruger udtrykket „Guds ånd“, nemlig om Guds aktive kraft, der kan virke på folk så de præsterer noget helt bemærkelsesværdigt. (1 Mosebog 41:38; 2 Mosebog 31:3; 1 Samuel 10:6) Da Jesus brugte ordet „ånd“, må Nikodemus derfor have forstået at der var tale om den hellige ånd, Guds aktive kraft.

Hvad mente Jesus da han henviste til vand? Læg mærke til de begivenheder som omtales umiddelbart før og efter samtalen med Nikodemus. De viser at både Johannes Døber og Jesu disciple udførte dåbshandlinger i vand. (Johannes 1:19, 31; 3:22; 4:1-3) Det var en praksis som folk kendte til i Jerusalem. Da Jesus derfor talte om vand, må Nikodemus have vidst at Jesus ikke talte om vand i almindelighed, men om dåbens vand.

Døbt „med hellig ånd“

Hvis udtrykket „født af vand“ henviser til det at blive døbt i vand, hvad betyder så udtrykket „født af . . . ånd“? Før Nikodemus’ samtale med Jesus havde Johannes Døber bekendtgjort at ikke kun vand, men også ånd ville spille en rolle i forbindelse med dåben. Han sagde: „Jeg har døbt jer med vand, men han [Jesus] vil døbe jer med hellig ånd.“ (Markus 1:7, 8) Evangelieskribenten Markus beskriver hvad der skete den første gang en sådan dåb fandt sted: „Det var i de dage at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa og blev døbt i Jordan af Johannes. Og straks da han steg op af vandet så han himlene blive skilt ad og ånden som en due dale ned over ham.“ (Markus 1:9, 10) Da Jesus blev nedsænket i Jordan, blev han døbt med vand. I det øjeblik han fik den hellige ånd fra himmelen, blev han døbt med hellig ånd.

Omkring tre år efter sin dåb forsikrede Jesus sine disciple: „Om ikke mange dage skal I døbes i hellig ånd.“ (Apostelgerninger 1:5) Hvornår skete det?

På pinsedagen i år 33 var omkring 120 af Jesu disciple forsamlede i et hus i Jerusalem. „Pludselig lød der fra himmelen en støj ligesom af en voldsom vind der kom farende, og den fyldte hele huset hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem . . . , og de blev alle fyldt med hellig ånd.“ (Apostelgerninger 2:1-4) Den selv samme dag blev andre i Jerusalem tilskyndet til at lade sig døbe i vand. Apostelen Peter sagde til en folkeskare: „I skal ændre sind og hver især lade jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse, og så vil I modtage den hellige ånds frie gave.“ Hvordan var reaktionen? ’De der villigt tog imod hans ord blev døbt, og på den dag blev omkring tre tusind sjæle føjet til.’ — Apostelgerninger 2:38, 41.

Nødvendigt med to slags dåb

Hvad viser disse to former for dåb om den nye fødsel? De viser at den nye fødsel finder sted ved hjælp af en proces der består af to dele. Læg mærke til at Jesus først blev døbt med vand. Derefter modtog han den hellige ånd. Inden de første disciple modtog den hellige ånd, var de først blevet døbt i vand — nogle af Johannes Døber. (Johannes 1:26-36) De 3000 nye disciple blev også først døbt med vand, hvorefter de modtog den hellige ånd.

I betragtning af de to former for dåb der fandt sted på pinsedagen i år 33, hvordan skal vi da forvente at den nye fødsel finder sted i dag? På samme måde som det skete for Jesu apostle og de første disciple. Først angrer et menneske sine synder, vender om fra en forkert kurs, indvier sit liv til Jehova for at tilbede og tjene ham, og derefter gør han sin indvielse offentligt kendt ved at lade sig døbe i vand. Hvis Gud har udvalgt ham til at tjene som en af Rigets regenter, bliver han derefter salvet med hellig ånd. Den første del af denne proces (dåben med vand) sker som følge af den enkeltes initiativ; men det er Gud der tager initiativ til den anden del af processen (dåben med ånd). Når et menneske har gennemgået begge disse former for dåb, er det blevet født på ny.

Hvorfor brugte Jesus så udtrykket „født af vand og ånd“ da han talte med Nikodemus? For at understrege at de der blev døbt med vand og ånd, ville gennemgå en bemærkelsesværdig forandring. Den næste artikel kommer ind på dette aspekt af den nye fødsel.

[Illustration på side 9]

Johannes døbte angrende israelitter med vand

Født på ny — hvad medfører det?

HVORFOR brugte Jesus udtrykket „født . . . af ånd“ da han talte om dåben med hellig ånd? (Johannes 3:5, da. aut.) I billedlig forstand betyder ordet ’fødsel’ en ’begyndelse’, et udtryk der for eksempel bruges om en nations fødsel. En ny fødsel hentyder derfor til en ny begyndelse. Når der billedligt tales om fødsel og ny fødsel, understreger det altså at der vil være en ny begyndelse i forholdet mellem Gud og dem der er døbt med hellig ånd. Hvordan sker denne fuldstændige forandring i forholdet mellem parterne?

For at forklare hvordan Gud forbereder mennesker til at skulle regere i himmelen, benyttede apostelen Paulus en illustration taget fra familielivet. Han skrev til kristne på hans tid at de ville blive adopteret eller „antaget som sønner“, og at Gud derfor kunne handle med dem „som med sønner“. (Galaterne 4:5; Hebræerne 12:7) Eksemplet med adoption hjælper os til at forstå hvilken slags forandring der finder sted når et menneske bliver døbt med hellig ånd. Lad os derfor gå tilbage til illustrationen med den unge mand der gerne ville optages på en skole for elever der tilhørte den indfødte befolkning.

En forandring på grund af adoption

I illustrationen kan den unge mand ikke blive optaget på skolen fordi han ikke tilhører den indfødte befolkning. Forestil dig nu at der en dag sker en stor forandring. Han bliver på legal vis adopteret af en far i en af de indfødte familier. Hvad medfører det for den unge mand? Fordi han er blevet adopteret som søn, har han nu de samme rettigheder som de indfødte unge — deriblandt retten til at blive optaget på skolen. Adoptionen har fuldstændig forandret hans muligheder.

Dette illustrerer hvad der sker på et mere ophøjet plan for dem der bliver født på ny. Læg mærke til lighederne. Betingelsen for at den unge mand kan blive optaget på skolen, er at han opfylder adgangskravet — som går ud på at han tilhører den indfødte befolkning. I egen kraft kan han ikke opfylde kravet. På samme måde vil nogle mennesker få en plads i Guds rige, eller Guds himmelske regering, men betingelsen er at de opfylder adgangskravet, at de er „født på ny“. Det kan de ikke gøre i egen kraft, for den nye fødsel afhænger af Gud.

Hvad var det der forandrede den unge mands stilling? Den legale adoptionsproces. Denne proces gjorde ham naturligvis ikke til en anden. Efter adoptionen var han stadig den samme person. Men efter at de juridiske betingelser for adoption var opfyldt, fik den unge mand en ny status. Man kan sige at han oplevede en ny begyndelse — en ny fødsel. Han blev godkendt som sin adoptivfars søn, og det gav ham retten til at gå på skolen og blive en del af sin adoptivfars familie.

På samme måde har Jehova forandret forholdene for en gruppe ufuldkomne mennesker ved at tage initiativ til at tilvejebringe et juridisk grundlag for at kunne adoptere eller antage dem som sine børn. Apostelen Paulus, der tilhørte denne gruppe, skrev til sine trosfæller: „I modtog en ånd der hører dem til der antages [adopteres, fodnote] som sønner; ved den ånd råber vi: ’Abba, Fader!’ Ånden selv vidner sammen med vor egen ånd om at vi er Guds børn.“ (Romerne 8:15, 16) Ja, gennem denne adoptionsproces blev disse kristne en del af Guds familie, eller „Guds børn“. — 1 Johannes 3:1; 2 Korinther 6:18.

Det at Gud adopterede dem, gjorde dem naturligvis ikke til helt andre personer, for de var stadig ufuldkomne. (1 Johannes 1:8) Ikke desto mindre havde de ifølge Paulus fået en ny status efter at de juridiske adoptionskrav var blevet opfyldt. Samtidig indgav Guds ånd disse adopterede sønner den overbevisning at de ønskede at leve med Kristus i himmelen. (1 Johannes 3:2) Denne klare overbevisning gjorde at de fik et helt nyt syn på tilværelsen. (2 Korinther 1:21, 22) Ja, de oplevede en ny begyndelse — en ny fødsel, så at sige.

Bibelen siger om de sønner som er adopteret af Gud: „De skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år.“ (Åbenbaringen 20:6) Sammen med Kristus vil Guds adopterede sønner blive konger i Guds rige eller himmelske regering. Apostelen Peter sagde til sine medkristne at de ville modtage „en uforgængelig og ubesmittet og uvisnelig arv“, der er ’bevaret i himlene til dem’ — en virkelig dyrebar arv. — 1 Peter 1:3, 4.

I forbindelse med dette styre rejses der imidlertid endnu et spørgsmål. Hvis de der er født på ny, skal regere som konger i himmelen, hvem skal de da regere over? Dette spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

[Illustration på side 10]

Hvad sagde Paulus om adoption?

Få skal regere til gavn for mange

SIDEN apostlenes tid har Gud blandt menneskene udvalgt et begrænset antal trofaste kristne som han har adopteret eller antaget som sine sønner. Denne forandring disse sønner har erfaret, er så fuldstændig at Guds ord beskriver den som en ny fødsel. Formålet med at sådanne Guds tjenere bliver født på ny, er at forberede dem til at blive regenter i himmelen. (2 Timoteus 2:12) For at kunne udfylde denne plads bliver de efter deres død oprejst til liv i himmelen. (Romerne 6:3-5) Dér „skal [de] herske som konger over jorden“ sammen med Kristus. — Åbenbaringen 5:10; 11:15.

Men Guds ord siger også at andre ud over dem der er født på ny, vil modtage evig frelse. I Bibelen (i såvel De Hebraiske som De Kristne Græske Skrifter) nævnes det at Gud vil frelse to grupper mennesker — en forholdsvis lille gruppe regenter der skal leve i himmelen, og en stor gruppe af undersåtter der skal bo på jorden. Læg for eksempel mærke til hvad apostelen Johannes skrev til sine trosfæller som var blevet født på ny, angående Jesus: „Han er sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore [den lille gruppes] men også for hele verdens [den store gruppes].“ — 1 Johannes 2:2.

Apostelen Paulus skrev ligeledes: „Skabningen [den store gruppe] venter jo med spændt forventning på at Guds sønner [den lille gruppe] skal åbenbares.“ (Romerne 8:19-21) Hvordan skal disse ord af apostlene Johannes og Paulus forstås? På denne måde: De der er født på ny, vil blive en del af en himmelsk regering. Med hvilket formål? At bringe evige goder til millioner af mennesker, Guds riges undersåtter der vil leve evigt på jorden. Det var derfor Jesus lærte sine disciple at bede: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:10.

Også i De Hebraiske Skrifter nævnes der at to grupper opnår frelse. Læg for eksempel mærke til hvad Jehova sagde til Jesu forfader Abraham: „Ved dit afkom [den lille gruppe] skal alle jordens nationer [den store gruppe] velsigne sig.“ (1 Mosebog 22:18) Ja, alle jordens nationer har mulighed for at opnå velsignelser gennem Abrahams „afkom“.

Hvem er dette „afkom“? Det er Jesus Kristus sammen med dem der er blevet født på ny, Guds adopterede sønner. Apostelen Paulus forklarer: „Når I hører Kristus til, er I jo Abrahams afkom.“ (Galaterne 3:16, 29)