-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 2014 | 15. november
-
-
Hvordan udnævnes ældste og menighedstjenere i de enkelte menigheder?
I det første århundrede sagde apostlen Paulus til de ældste der tjente i menigheden i Efesus: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn.“ (Apg. 20:28) Hvilken rolle spiller den hellige ånd i forbindelse med udnævnelsen af ældste og menighedstjenere i dag?
For det første bevægede den hellige ånd bibelskribenterne til at nedskrive kvalifikationskravene til ældste og menighedstjenere. Seksten forskellige krav til ældste nævnes i Første Timoteusbrev 3:1-7. Yderligere kvalifikationskrav nævnes i skriftsteder som Titus 1:5-9 og Jakob 3:17, 18. Kravene til menighedstjenere findes i Første Timoteusbrev 3:8-10, 12, 13. For det andet beder de der anbefaler en bror, og de der foretager udnævnelsen, specifikt om Jehovas ånds ledelse når de ser på om broren i rimelig grad lever op til de bibelske krav. For det tredje må den der anbefales, vise Guds ånds frugt i sit liv. (Gal. 5:22, 23) Guds ånd er altså med i alle aspekter af udnævnelsesprocessen.
-
-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 2014 | 15. november
-
-
Som altid har „den trofaste og kloge træl“ det overordnede ansvar for at give tjenestefolkene mad. (Matt. 24:45-47) Det indbefatter at de studerer Skrifterne, med hjælp fra den hellige ånd, for at kunne give anvisninger om den praktiske anvendelse af bibelske principper der har betydning for hvordan den globale menighed er organiseret. Den trofaste træl udnævner også alle kredstilsynsmænd og medlemmer af afdelingskontorernes udvalg. Afdelingskontorerne hjælper menighederne til at implementere den vejledning der er blevet givet. Hvert ældsteråd har pligt til omhyggeligt at drøfte om de brødre de anbefaler til at tjene i Guds menighed, opfylder de bibelske kvalifikationskrav. Kredstilsynsmanden har det store ansvar omhyggeligt og under bøn at overveje de ældstes anbefalinger og derpå udnævne de mænd der er kvalificerede.
Når vi ved hvordan udnævnelser bliver foretaget, forstår vi bedre hvilken rolle den hellige ånd spiller i processen. Så får vi større tillid til og respekt for dem der er blevet udnævnt i den kristne menighed. — Hebr. 13:7, 17.
-