Hvordan menigheden ledes

3. Hvad lovede Jesus at sende til sine disciple, og hvordan kan vi vide at det ikke var en person han talte om?

³ Aftenen før sin død sagde Jesus til sine trofaste apostle: „Det er til gavn for jer at jeg går bort. For hvis jeg ikke går bort, vil hjælperen afgjort ikke komme til jer; men når jeg går bort, vil jeg sende ham til jer.“ (Johannes 16:7) Det var ikke en person han ville sende, men en virksom kraft. Det fremgår tydeligt af det han sagde til sine forsamlede disciple umiddelbart før han steg op til himmelen: „Det som er lovet af min Fader vil jeg sende over jer. Men I skal blive i byen indtil I bliver iklædt kraft fra det høje.“ — Lukas 24:49.

4. Hvordan blev den hellige ånd brugt fra Pinsedagen og fremefter?

⁴ Jesu trofaste disciple blev i området omkring Jerusalem indtil Pinsedagen. På den dag blev de „fyldt med hellig ånd“, som lovet. Peter stod frem og sagde: „Efter at han [Jesus] er blevet ophøjet til Guds højre hånd og har modtaget den lovede hellige ånd fra Faderen, har han så udgydt denne, hvilket I både ser og hører.“ (Apostelgerninger 2:4, 33) På denne måde avlede Jehova disse første kristne som sine åndelige sønner. (Galaterne 4:6) Jesus fik desuden den hellige ånd fra sin Fader som et middel hvormed han kunne lede sin menighed på jorden, siddende ved Guds højre hånd i himmelen.

10. Hvordan førte Kristus personligt tilsyn med forkyndelsen?

¹⁰ Kristus førte personligt tilsyn med forkyndelsesarbejdet. Gennem den hellige ånd som han havde modtaget fra sin Fader, Jehova, iværksatte han Paulus’ missionsrejser, og han viste personlig interesse for dem. Vi læser: „Den hellige ånd [sagde]: ’Udtag nu Barnabas og Saulus til mig til den gerning jeg har kaldet dem til.’ . . . Derfor tog disse mænd, som var udsendt af den hellige ånd, ned til Seleukia,“ og derfra sejlede de ud på den første missionsrejse. (Apostelgerninger 13:2-4) Den hellige ånd, Jehovas virksomme kraft, kunne naturligvis hverken ’sige’ noget eller ’udsende’ nogen på egen hånd. Det var Kristus, menighedens hoved, der ledede arbejdet ved hjælp af denne ånd.

11. Hvad skete der på Paulus’ anden missionsrejse, og hvordan fremgår det tydeligt af dette at Jesus ledede forkyndelsen ved hjælp af den hellige ånd?

¹¹ At Jesus benyttede den hellige ånd til at lede de første kristne fremgår også af beretningen om Paulus’ anden missionsrejse. Efter at have besøgt de menigheder i Lykaonien (en del af Lilleasien) der var blevet oprettet på den første missionsrejse, havde Paulus og hans ledsagere åbenbart tænkt sig at rejse mod vest gennem den romerske provins Asien. Hvorfor gjorde de det så ikke alligevel? Fordi „den hellige ånd forbød dem at tale ordet i provinsen Asien“. (Apostelgerninger 15:36, 40, 41; 16:1-6) Men hvem var det der ledede dem ved hjælp af Jehovas hellige ånd? Svaret fremgår af det følgende vers. Der står at de rejste mod nord for at forkynde i Bitynien, „men Jesu ånd tillod dem det ikke“. (Apostelgerninger 16:7) Ja, det var Jesus Kristus der ledede forkyndelsen ved hjælp af den ånd han havde modtaget fra sin Fader. Han og hans Fader, Jehova, ønskede at den gode nyhed skulle spredes til Europa, og Paulus fik derfor et syn angående dette. — Apostelgerninger 16:9, 10.

Kristus støttede medlemmerne af det styrende råd

12, 13. Hvad skete der da Paulus besøgte Jerusalem for første gang efter at han var blevet kristen, og hvordan viste dette at Kristus støttede de beslutninger de ansvarlige brødre i byen traf?

¹² Da apostelen Paulus for første gang kontaktede disciplene i Jerusalem, var de — forståeligt nok — ikke særlig ivrige efter at møde ham. „Så kom Barnabas ham til hjælp og førte ham til apostlene.“ (Apostelgerninger 9:26, 27) Paulus tilbragte 15 dage sammen med apostelen Peter. Han mødte også Jesu halvbroder Jakob, der på det tidspunkt tjente som ældste i menigheden i Jerusalem. (Galaterne 1:18, 19) Senere passager i Apostelgerninger viser at de ældste fra Jerusalem blev en del af den kristne menigheds styrende råd i det første århundrede, sammen med de 12 apostle. — Apostelgerninger 15:2; 21:18.

¹³ I de to uger Paulus opholdt sig i Jerusalem forkyndte han for græsktalende jøder, „men disse forsøgte at gøre det af med ham“. Lukas tilføjer at „da brødrene opdagede dette, førte de ham ned til Cæsarea og sendte ham til Tarsus“. (Apostelgerninger 9:28-30) Men hvem stod bag denne vise beslutning? Da Paulus flere år senere selv fortalte om denne tildragelse, sagde han at Jesus havde vist sig for ham og sagt at han skulle skynde sig at forlade Jerusalem. Da Paulus protesterede, tilføjede Jesus: „Begiv dig på vej, for jeg vil sende dig ud til nationer langt borte.“ (Apostelgerninger 22:17-21) Fra himmelen fulgte Kristus nøje begivenhedernes gang, og han greb både ind gennem de ansvarlige brødre i Jerusalem og ved at tale direkte til Paulus.

14. Hvordan viser en sammenligning mellem beretningerne i Apostelgerninger og Galaterbrevet at Kristus ledede begivenhederne i forbindelse med det styrende råds møde om omskærelse?

¹⁴ En nærlæsning af Bibelens ord viser også tydeligt at det var Kristus der stod bag det betydningsfulde møde det styrende råd holdt for at afgøre spørgsmålet om hvorvidt hedningekristne var underlagt Moseloven og skulle omskæres. Bogen Apostelgerninger beretter at da dette spørgsmål opstod, „aftalte man [uden tvivl de ansvarshavende brødre, de ældste, fra menigheden i Antiochia] at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle tage op til apostlene og de ældste i Jerusalem angående dette stridsspørgsmål“. (Apostelgerninger 15:1, 2) Men da Paulus senere berettede om de omstændigheder der førte til at han rejste til Jerusalem for at få spørgsmålet om omskærelse afgjort, skrev han: „Jeg tog derop som følge af en åbenbaring.“ (Galaterne 2:1-3; jævnfør 1:12.) Som menighedens aktive hoved ønskede Kristus at dette betydningsfulde lærespørgsmål skulle afgøres af hele det synlige styrende råd. Ved hjælp af den hellige ånd ledede han disse nidkære mænd til at træffe den rette afgørelse. — Apostelgerninger 15:28, 29.