INSPIRERET AF GUD — HVORDAN?

17. Fra hvilket græsk ord er udtrykket „inspireret af Gud“ oversat, og hvordan hjælper ordets betydning os til at forstå hvordan inspirationen gik for sig?

¹⁷ Udtrykket „inspireret af Gud“ er oversat fra det græske ord theoʹpneustos, der betyder „Gud-indåndet“. (2 Tim. 3:16, NW, 1984-udgaven, første fodnote) Med sin ånd, sin virksomme kraft, har Gud ’åndet’ på trofaste mænd og derved sat dem i stand til at samle og skrive De Hellige Skrifter. De blev inspireret af Gud. Profeternes og andre trofaste tjeneres tanker blev, når de inspireredes af Jehova, drevet eller båret af sted af hans virksomme kraft. Derved modtog de budskaber, deriblandt billeder af Guds hensigter, og de fæstnede sig dybt i deres tanker. „Aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ — 2 Pet. 1:21; Joh. 20:21, 22.

18. Hvor dybt blev budskaberne indprentet i sindet hos dem der blev inspireret?

¹⁸ Mens disse mænd var vågne og ved fuld bevidsthed, eller mens de sov og drømte, indprentede Guds ånd i deres sind det budskab der via meddelelseskanalen overførtes fra den guddommelige kilde. Når profeterne havde modtaget budskabet var det deres opgave at udtrykke det i ord og fortælle det til andre. Når Moses og andre trofaste profeter vender tilbage i opstandelsen, vil de uden tvivl kunne bekræfte nøjagtigheden af de afskrifter som i dag findes af deres oprindelige skrifter, for de oprindelige meddelelser vil sikkert stå levende i deres genskabte sinds erindring. På samme måde gjorde forklarelsessynet så stærkt et indtryk på apostelen Peter at han over 30 år senere kunne skrive levende om dets herlighed. — Matt. 17:1-9; 2 Pet. 1:16-21.

FORFATTEREN OG HANS FINGER

19. Hvad er Guds „finger“, og hvoraf fremgår dette?

¹⁹ Alle forfattere på jorden har brugt deres fingre når de skulle skrive, hvad enten de har benyttet fjerpen eller griffel, fyldepen eller kuglepen, skrivemaskine eller datamat. Det der således frembringes ved hjælp af fingrene, har sit udspring i forfatternes sind. Vidste du at også Gud har en finger? Jo, Jesus kaldte Guds ånd for „Guds finger“. Da Jesus helbredte en dæmonbesat mand så han genvandt sine talegaver og sit syn, spottede religiøse fjender det redskab hvormed Jesus havde helbredt manden. Ifølge Mattæus sagde Jesus til dem: „Hvis det er ved hjælp af Guds ånd jeg uddriver dæmonerne, så har Guds rige virkelig overrasket jer.“ (Matt. 12:22, 28) Lukas øger vor forståelse ved at citere hvad Jesus sagde i en lignende situation: „Hvis det er ved hjælp af Guds finger jeg uddriver dæmonerne, så har Guds rige virkelig overrasket jer.“ (Luk. 11:20) Langt tidligere var Ægyptens magere blevet tvunget til at indrømme at plagerne over Ægypten var et udtryk for Jehovas overlegne magt. De sagde: „Det er Guds finger!“ — 2 Mos. 8:18, 19.

20. Hvordan har Guds „finger“ været i virksomhed, og med hvilket resultat?

²⁰ I harmoni med denne anvendelse af ordet „finger“ kan man forstå at „Guds finger“ har en vældig magt, og at betegnelsen passer udmærket på hans ånd som han anvendte den ved Bibelens tilblivelse. Således underretter Skriften os om at Gud med sin „finger“ skrev De Ti Bud på to stentavler. (2 Mos. 31:18; 5 Mos. 9:10) Når Gud lod mennesker nedskrive de forskellige bøger i Bibelen, var hans symbolske finger, hans ånd, ligeledes den kraft der førte deres pen. Guds hellige ånd er usynlig, men den har virket på en vidunderlig måde, med det synlige, håndgribelige resultat at menneskene har modtaget en kostelig gave, Guds sandhedsord, hans Bibel. Der er ingen tvivl om at Bibelens Forfatter er Jehova Gud.

Skønt de der skrev Bibelen, lige fra Moses til apostelen Johannes, kom fra vidt forskellige samfundslag, var de alle med til at hævde Jehova Guds suverænitet og forkynde hans hensigt på jorden. De skrev i Jehovas navn og ved hans ånds kraft. — Jer. 2:2, 4; Ez. 6:3; 2 Sam. 23:2; Apg. 1:16; Åb. 1:10.

23. Hvilke gamle beretninger gjorde nogle af bibelskribenterne brug af, og hvordan blev de en del af de inspirerede skrifter?

²³ Adskillige af disse bibelskribenter medtager i deres beretninger uddrag af øjenvidneskildringer der blev nedskrevet langt tidligere af mænd som ikke alle var inspirerede. For eksempel kan Moses have samlet dele af Første Mosebog fra sådanne øjenvidneberetninger, og Samuel kan have gjort det samme da han skrev Dommerbogen. Det var stort set også sådan det foregik da Jeremias samlede Første og Anden Kongebog, og da Ezra skrev Første og Anden Krønikebog. Den hellige ånd ledede disse mænd når de skulle afgøre hvilke dele af de ældre dokumenter der skulle tages med, så de historiske beretninger de samlede blev pålidelige. Derved blev uddragene af de ældre dokumenter en del af de inspirerede skrifter. — 1 Mos. 2:4; 5:1; 2 Kong. 1:18; 2 Krøn. 16:11.