Hvad er vigtigst i dit liv?

„Lær mig den vej at kende som jeg skal vandre ad.“ — SALME 143:8.

1. Hvilken konklusion drog kong Salomon i forbindelse med menneskenes gøremål?

LIVET er fyldt med gøremål. Nogle er absolut nødvendige, mens andre er mindre vigtige, måske oven i købet tidsspilde. Når man indser dette, er man på linje med et af de viseste mennesker der har levet, nemlig kong Salomon. Efter at have beskæftiget sig med mange forskellige gøremål nåede han til følgende konklusion: „Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ (Prædikeren 2:4-9, 11; 12:13) Hvad betyder det for os der lever i dag?

2. Hvilket grundlæggende spørgsmål bør gudfrygtige mennesker stille sig selv, og hvilke yderligere spørgsmål afføder dette?

² Hvis man vil ’frygte den sande Gud og holde hans bud’, kan man spørge sig selv: ’Hvad er vigtigst i mit liv?’ Det er måske ikke noget man går og tænker over til daglig, men hvorfor ikke tænke over det nu? Det afføder nogle beslægtede spørgsmål: ’Lægger jeg for stor vægt på mit arbejde eller på materielle ting? Hvor megen tid bruger jeg på mit hjem, min familie og mine venner?’ Unge kan spørge sig selv: ’Hvor megen tid og opmærksomhed ofrer jeg på uddannelse? Er det hobby, sport eller en eller anden form for teknologi eller underholdning jeg er mest interesseret i?’ Vi kan alle, uanset alder og omstændigheder, spørge os selv: ’Hvilken plads indtager tjenesten for Gud i mit liv?’ Alle kan uden videre være enige om at man må prioritere. Men hvordan og hvor kan vi få hjælp til at prioritere klogt?

3. Hvad må kristne tage i betragtning når de afgør hvad der skal have førsteprioritet i deres liv?

³ Med udtrykket „vigtigst“ tænker vi på noget der kommer før alt andet, eller noget som man først og fremmest må tage i betragtning. Hvad enten man er et af Jehovas vidner eller man er en af de mange millioner der kommer sammen med dem og studerer Guds ord, kan man tænke over følgende visdomsord: „Til alt er der en fastsat tid, ja, der er en tid til hvert et forehavende under himmelen.“ (Prædikeren 3:1) Det indbefatter for eksempel at man må tage sig kærligt af sin familie. (Kolossenserne 3:18-21) Det indebærer at man arbejder for at dække sin families behov. (2 Thessaloniker 3:10-12; 1 Timoteus 5:8) For at få lidt afveksling sætter man måske også tid af til en hobby eller til en gang imellem at slappe af med en eller anden form for underholdning. (Jævnfør Markus 6:31.) Men man kan ikke sige at disse ting er det vigtigste i livet. Der er noget der er vigtigere.

4. Hvordan kan det der siges i Filipperbrevet 1:9, 10, hjælpe os til at prioritere rigtigt?

⁴ Du er sikkert ikke i tvivl om at Bibelens principper er en uvurderlig hjælp til at prioritere rigtigt og træffe kloge beslutninger. I Filipperbrevet 1:9, 10 bliver kristne for eksempel opfordret til at ’blive stadig mere og mere rige på nøjagtig kundskab og fuld skelneevne’. Apostelen Paulus forklarer videre hvad det skulle medføre: „Så I kan forvisse jer om de mere vigtige ting.“ Lyder det ikke fornuftigt? En kristen der har nøjagtig kundskab og god dømmekraft, kan afgøre hvad der som det vigtigste bør komme først i tilværelsen.

Vort forbillede har vist os hvad der er vigtigst

5. Hvad var ifølge Bibelen vigtigst for vort forbillede, Jesus Kristus?

⁵ Vi finder en dyrebar facet af kundskaben i følgende ord af apostelen Peter: „Det var jo det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ (1 Peter 2:21) Lad os derfor se hvad Jesus Kristus betragtede som det vigtigste i tilværelsen. I Salme 40:8 siges der profetisk om ham: „At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre.“ Jesus gav selv udtryk for den samme tanke med ordene: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ — Johannes 4:34; Hebræerne 12:2.

6. Hvordan kan vi, ved at lade dét at gøre Guds vilje komme først i vort liv, erfare det samme som Jesus?

⁶ Her er vi inde ved sagens kerne. Det vigtigste er at gøre Guds vilje. Jesu eget eksempel understreger hvad hans disciple må betragte som det vigtigste i tilværelsen, for han sagde at „enhver som er fuldt ud oplært vil være som sin lærer“. (Lukas 6:40) Jesus vandrede ad den vej Gud havde afstukket for ham, og viste at „man mættes af fryd“ når man lader dét at gøre Guds vilje være det vigtigste i livet. (Salme 16:11; Apostelgerninger 2:28) Når Jesu disciple vælger at lade Guds vilje være det vigtigste i deres liv, vil de derfor „mættes af fryd“ og kunne glæde sig over at opleve „det virkelige liv“. (1 Timoteus 6:19) Der er altså flere grunde til at man lader dét at gøre Guds vilje være det vigtigste i tilværelsen.

7, 8. Hvilke prøvelser kom Jesus ud for, og hvad kan vi lære heraf?

⁷ Umiddelbart efter at Jesus havde fremstillet sig for at gøre Guds vilje, forsøgte Djævelen at føre ham på afveje. Hvordan? Ved at friste ham på tre områder. Men hver gang svarede Jesus ham i utvetydige vendinger ud fra Skrifterne. (Mattæus 4:1-10) Der ventede imidlertid Jesus yderligere prøvelser i form af forfølgelse, spot og falske beskyldninger, Judas’ forræderi og derefter døden på en marterpæl. Ingen af disse prøvelser kunne få Guds loyale søn til at vige bort fra vejen. På et kritisk tidspunkt bad Jesus: „Ikke som jeg vil, men som du vil . . . Lad din vilje ske.“ (Mattæus 26:39, 42) Det eksempel som vort forbillede her efterlod, gør sikkert stort indtryk på os, og det bør få os til at ’være vedholdende i bønnen’. — Romerne 12:12.

⁸ For at kunne prioritere rigtigt i tilværelsen må vi søge Guds ledelse, især hvis vi konfronteres med fjender af sandheden eller nogle der modarbejder det der er Guds vilje. Den bøn om ledelse som den trofaste kong David bad da han mødte modstand fra sine fjender, er værd at huske. Vi finder den i Salme 143, som vi vil betragte nærmere. Det bør hjælpe os til at se hvordan vi kan styrke vort forhold til Jehova og få kraft til at lade dét at gøre Guds vilje være det vigtigste i vor tilværelse.

Jehova hører og besvarer vore bønner

9. (a) Hvad viser Davids ord og gerninger, selv om han ikke var syndfri? (b) Hvorfor bør vi ikke give op med hensyn til at gøre det rette?

⁹ David var overbevist om at Jehova ville lytte til hans bønner selv om de kom fra et syndigt og dødeligt menneske. Han bad ydmygt: „Jehova, hør min bøn; lyt til al min tryglen. Svar mig i din trofasthed, i din retfærdighed. Og gå ikke rettens vej med din tjener; for der er ingen levende som er retfærdig for dit ansigt.“ (Salme 143:1, 2) David var sig bevidst at han var ufuldkommen, men hans hjerte var helt med Gud. Han var forvisset om at Jehova i sin retfærdighed ville svare ham. Er det ikke en opmuntrende tanke? Skønt vi ikke formår at leve op til Guds retfærdighed, kan vi have tillid til at han vil høre os hvis vort hjerte er helt med ham. (Prædikeren 7:20; 1 Johannes 5:14) Her i disse onde dage må vi være vedholdende i bønnen og være opsat på at ’overvinde det onde med det gode’. — Romerne 12:20, 21; Jakob 4:7.

10. Hvorfor var David til tider ængstelig?

¹⁰ David havde fjender, og det samme har vi. David oplevede perioder med ængstelse, både når han måtte flygte fra Saul og søge tilflugt i øde og utilgængelige egne, og når han som konge blev plaget af fjender. Han beskrev hvordan dette berørte ham: „Fjenden har jo forfulgt min sjæl . . . Han har ladet mig bo på mørke steder . . . Og min ånd bliver svag i mig; i mit indre er mit hjerte slået med forfærdelse.“ (Salme 143:3, 4) Har du haft grund til at nære lignende følelser?

11. Hvad har Guds tjenere i vor tid været udsat for?

¹¹ Modstand fra fjender, prøvelser som følge af svære økonomiske problemer, alvorlig sygdom eller andre foruroligende problemer har fået nogle blandt Guds folk til at føle sig presset til det yderste. Deres hjerte har måske været slået af forfærdelse. Det er som om de hver især har udbrudt: „Eftersom du har ladet mig se mange kvaler og ulykker, måtte du bringe mig til live igen . . . Måtte du slå kreds om mig og trøste mig.“ (Salme 71:20, 21) Hvordan er de blevet hjulpet?

Hvordan man modstår fjendernes angreb

12. Hvad gjorde David når han blev udsat for farer og prøvelser?

¹² Salme 143:5 viser hvad David gjorde når han var i fare og blev udsat for store prøvelser: „Jeg mindes fortids dage; jeg grunder over alt hvad du har gjort; jeg grubler over dine hænders værk.“ David mindedes hvad Gud havde gjort for sine tjenere i fortiden, og hvordan han selv var blevet udfriet. Han grundede over det Jehova havde gjort for sit store navns skyld. Ja, David grublede over Guds værk.

13. Hvordan vil det hjælpe os at tænke på fortidige og nutidige tjeneres trofaste eksempel når vi udsættes for prøvelser?

¹³ Vi har sikkert også tit tænkt over hvad Gud har gjort for sit folk, og hvad ’den store sky af vidner’ udrettede i førkristen tid. (Hebræerne 11:32-38; 12:1) Salvede kristne i det første århundrede blev også opfordret til at ’blive ved med at huske de første dage’ og tænke over det de havde udholdt. (Hebræerne 10:32-34) Vi kan også tænke på det Guds tjenere i nyere tid har erfaret, og som vi læser om i bogen Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige.a De beretninger vi læser i denne bog og i andre publikationer, minder os om hvordan Jehova har hjulpet sit folk til at holde ud under forbud, fængslinger og pøbeloverfald og i koncentrations- og arbejdslejre. Der har været store vanskeligheder i krigsramte lande som Burundi, Liberia, Rwanda og det tidligere Jugoslavien. Når Guds tjenere har oplevet modstand, har de kunnet holde ud som følge af et stærkt forhold til Jehova. Han har opretholdt dem der har gjort dét at gøre Guds vilje til det vigtigste i livet.

14. (a) Hvilket eksempel viser at Gud også hjælper dem hvis situation måske minder om vores? (b) Hvad kan vi lære heraf?

¹⁴ Måske tænker du at du aldrig har været udsat for en sådan brutal mishandling og sandsynligvis heller aldrig vil blive det. Men Gud har ikke udelukkende støttet sit folk under sådanne dramatiske omstændigheder. Han har også hjulpet mange der lever under „normale“ forhold. Lad os nævne et af mange eksempler: Genkender du billedet på denne side? Får det dig til at huske hvad Gud har gjort for sine tjenere? Det blev bragt i Vagttårnet for 1. december 1996. Har du læst Penelope Makris’ livsberetning? Er hun ikke et smukt eksempel i uangribelighed? Læg mærke til hvad hun måtte udholde fra naboer, hvordan hun måtte kæmpe med alvorlig sygdom, og hvilke store anstrengelser hun gjorde sig for at forblive i heltidstjenesten. Det hun oplevede i Mitylene er også værd at bemærke. Betragter du sådanne eksempler som noget der skal hjælpe os til at prioritere rigtigt og sætte dét at gøre Guds vilje først i livet?

15. Hvilke af Jehovas gerninger kan vi grunde over?

¹⁵ Det styrker os at grunde over Jehovas værk, sådan som David gjorde. For at gennemføre sin hensigt har Jehova tilvejebragt frelse gennem sin søns død, opstandelse og herliggørelse. (1 Timoteus 3:16) Han har oprettet sit himmelske rige, kastet Satan og hans dæmoner ud af himmelen og genoprettet den sande tilbedelse her på jorden. (Åbenbaringen 12:7-12) Han har tilvejebragt et åndeligt paradis og velsignet sit folk med vækst. (Esajas 35:1-10; 60:22) Hans folk aflægger nu et afsluttende vidnesbyrd før den store trængsel. (Åbenbaringen 14:6, 7) Vi har derfor meget at grunde over.

16. Hvad opfordres vi til at være optaget af, og hvad vil det overbevise os om?

¹⁶ Når vi lader os helt optage af det Gud udretter, i stedet for at fordybe os i menneskers bestræbelser, vil det overbevise os om at intet kan måle sig med Jehovas magt. Jehovas værker begrænser sig ikke til det underfulde fysiske skaberværk i himmelen og på jorden. (Job 37:14; Salme 19:1; 104:24) Hans storslåede gerninger indbefatter også at han i visse tilfælde har udfriet sit folk fra undertrykkende fjender, sådan som det var tilfældet med hans udvalgte folk i fortiden. — 2 Mosebog 14:31; 15:6.

Vi lærer om den vej vi skal vandre ad

17. Hvor virkelig var Jehova for David, og hvordan kan det være til trøst for os?

¹⁷ David bad om hjælp for at hans livssaft ikke skulle tørre ud: „Jeg har bredt mine hænder ud mod dig; min sjæl er som et udtæret land for dig. Skynd dig, svar mig, Jehova. Min ånd er svundet hen. Skjul ikke dit ansigt for mig; ellers bliver jeg som dem der går ned i gravens dyb.“ (Salme 143:6, 7) David vidste at Gud kendte hans situation selv om han var en synder. (Salme 31:7) Vi føler måske også til tider at vor åndelighed er på nulpunktet. Men situationen er ikke håbløs. Jehova, der hører vore bønner, kan fremskynde vor helbredelse ved at opmuntre os gennem kærlige ældste, gennem artikler i Vagttårnet eller punkter på møder der måske netop dækker vort behov. — Esajas 32:1, 2.

18, 19. (a) Hvad bør vi bede Jehova om? (b) Hvad kan vi være forvissede om?

¹⁸ Vor tillid til Jehova får os til at bede med ordene: „Lad mig erfare din loyale hengivenhed . . . for jeg har sat min lid til dig. Lær mig den vej at kende som jeg skal vandre ad.“ (Salme 143:8) Svigtede han søster Makris, der var isoleret på en græsk ø? Vil han da svigte dig når du gør dét at følge hans vilje til det vigtigste i dit liv? Djævelen og hans håndlangere gør alt for at hindre eller helt standse vort forkyndelsesarbejde. Hvad enten vi tjener i lande hvor vi frit kan udøve den sande tilbedelse, eller vi lever et sted hvor vort arbejde er forbudt, beder vi i forening ligesom David: „Udfri mig fra mine fjender, Jehova. Hos dig har jeg søgt ly.“ (Salme 143:9) Vores sikkerhed afhænger af om vi bor i den Højestes skjul. — Salme 91:1.

¹⁹ Vor overbevisning om hvad der er vigtigst, bygger på et solidt grundlag. (Romerne 12:1, 2) Modstå derfor verdens forsøg på at pådutte dig det den efter sine begreber anser for vigtigt. Fortsæt med at lade hele din tilværelse afspejle at du ved hvad der er vigtigst, nemlig at gøre Guds vilje. — Mattæus 6:10; 7:21.

20. (a) Hvad har vi lært om David i Salme 143:1-9? (b) Hvordan har kristne i dag den samme indstilling som David?

²⁰ De første ni vers i Salme 143 beskriver det nære forhold David havde til Jehova. Når han var trængt af fjender, bad han frimodigt om Guds ledelse. Han udøste sit hjerte for ham og bad om hjælp til at finde frem til den rette vej. Det forholder sig på samme måde i dag med resten af de salvede på jorden og deres medarbejdere. De betragter deres forhold til Jehova som dyrebart og beder ham lede dem. De lader dét at gøre Guds vilje komme først i livet trods det pres de udsættes for fra Djævelen og den verden der omgiver dem.

21. Hvorfor er det vigtigt at vi selv sætter et godt eksempel når vi underviser andre om hvad der bør være det vigtigste i livet?

²¹ De millioner der studerer Bibelen med Jehovas Vidner, må lære at forstå at dét at gøre Guds vilje er det vigtigste i livet. Vi kan hjælpe dem til at forstå dette ved at studere kapitel 13 med dem i bogen Kundskab der fører til evigt liv, som netop understreger de principper der er forbundet med at være lydig mod Guds ord.b De bør naturligvis kunne se på os at vi selv lever efter det vi lærer andre. Efter forholdsvis kort tid vil de også lære hvilken vej de bør følge. Når disse millioner af interesserede forstår hvad der bør være det vigtigste i livet, vil mange føle sig tilskyndet til at indvi sig og lade sig døbe. Derefter kan menigheden hjælpe dem til at fortsætte med at vandre på livets vej.

22. Hvilke spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel?

²² Der er mange der erkender at dét at gøre Guds vilje bør være det vigtigste i deres liv. Men hvordan oplærer Jehova til stadighed sine tjenere til at gøre hans vilje? Hvordan gavner det dem? Disse spørgsmål vil blive behandlet når vi i den næste artikel ser nærmere på Salme 143:10.

Oplært til at gøre Jehovas vilje

„Lær mig at gøre din vilje, for du er min Gud.“ — SALME 143:10.

1, 2. (a) Hvornår kan vi lade os oplære, og hvad bør mane til eftertanke? (b) Hvorfor er det vigtigt at lade sig oplære af Jehova?

VI KAN alle lære noget af værdi hver eneste dag vi lever. Men hvad sker der når man dør? Så er det ikke længere muligt at tilegne sig viden. Bibelen er helt klar på det punkt og siger: „De døde ved slet ingen ting.“ Der er ingen kundskab i Sheol, menneskehedens fælles grav. (Prædikeren 9:5, 10) Betyder det at det er nytteløst at lære noget, at tilegne sig kundskab? Det afhænger af hvad vi lærer og hvordan vi bruger den kundskab vi opnår.

² Hvis vi udelukkende tilegner os verdslig viden, har vi ingen varig fremtid i vente. Det er imidlertid glædeligt at millioner af mennesker fra alle nationer lærer Guds vilje at kende og har udsigt til at opnå evigt liv. For at få dette håb må man lade sig oplære af Jehova, kilden til livgivende kundskab. — Salme 94:9-12.

3. (a) Hvorfor kan det siges at Jesus var Guds første elev? (b) Hvilken forsikring har vi om at mennesker ville blive oplært af Jehova, og hvad ville det medføre?

³ Guds førstefødte søn var hans første elev og blev som sådan oplært til at gøre sin Faders vilje. (Ordsprogene 8:22-30; Johannes 8:28) Jesus lod selv forstå at utallige mennesker ville blive oplært af hans Fader. Hvilken fremtid venter der dem der lader sig oplære af Gud? Jesus sagde: „Der står skrevet hos Profeterne: ’Og de skal alle være oplært af Jehova.’ Enhver der har hørt af Faderen og har lært, kommer til mig. . . . Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Den der tror, har evigt liv.“ — Johannes 6:45-47.

4. Hvordan har millioner af mennesker gavn af oplæringen fra Gud, og hvad kan de se frem til?

⁴ Jesus citerede her fra Esajas 54:13, som var henvendt til Guds symbolske kvinde, det himmelske Zion. Denne profeti kan især anvendes på det himmelske Zions sønner, de 144.000 åndsavlede disciple af Jesus Kristus. Der findes i dag en rest af disse åndelige sønner som aktivt fører an i et verdensomspændende undervisningsprogram. Som følge heraf nyder „en stor skare“, ja, millioner af mennesker, også gavn af oplæringen fra Jehova. De har den enestående forret at kunne fortsætte med at modtage denne undervisning uden at døden afbryder deres oplæring. Hvordan det? Jo, de har mulighed for at overleve ’den store trængsel’, som hastigt nærmer sig, og opnå evigt liv på en paradisisk jord. — Åbenbaringen 7:9, 10, 13-17.

Der lægges større vægt på at gøre Guds vilje

5. (a) Hvad er årsteksten for 1997? (b) Hvordan bør vi betragte det at overvære de kristne møder?

⁵ I 1997 vil Jehovas vidner i mere end 80.000 menigheder i hele verden holde sig de indledende ord i Salme 143:10 klart for øje. Der står: „Lær mig at gøre din vilje,“ og det vil være årsteksten for 1997. Dette skriftsted, der vil kunne ses et iøjnefaldende sted i alle rigssale, vil minde os om at det blandt andet er ved menighedens møder at vi modtager oplæring fra Gud når vi deltager i det undervisningsprogram der til stadighed foregår her. Når vi kommer sammen med vore trosfæller ved møderne for at blive oplært af vor store Lærer, føler vi sikkert det samme som den salmist der skrev: „Jeg frydede mig da de sagde til mig: ’Lad os rejse til Jehovas hus.’“ — Salme 122:1; Esajas 30:20.

6. Hvad erkender vi ligesom David?

⁶ Vi vil gerne lære at gøre Guds vilje, ikke vor modstander Djævelens vilje eller ufuldkomne menneskers vilje. Ligesom David vedkender vi os den Gud som vi tjener og tilbeder: „For du er min Gud. Din ånd er god; måtte den føre mig i retskaffenhedens land.“ (Salme 143:10) David foretrak at være der hvor tilbedelsen af Jehova foregik, i stedet for at komme sammen med usandfærdige mænd. (Salme 26:4-6) David kunne med Guds ånds hjælp følge retfærdige spor. — Salme 17:5; 23:3.

7. Hvordan har Guds ånd virket på den kristne menighed?

⁷ Den større David, Jesus Kristus, forsikrede sine apostle om at den hellige ånd ville lære dem alle ting og minde dem om alt det han havde fortalt dem. (Johannes 14:26) Fra Pinsedagen og fremefter har Jehova lidt efter lidt åbenbaret „Guds dybder“ som de findes i hans skrevne ord. (1 Korinther 2:10-13) Dette har han gjort gennem en synlig kanal, som Jesus kaldte „den trofaste og kloge træl“. Denne træl tilvejebringer den åndelige føde som bruges i den undervisning der foregår i Guds folks menigheder i hele verden. — Mattæus 24:45-47.

Ved møderne lærer vi hvad der er Jehovas vilje

8. Hvorfor er det værdifuldt at deltage i vagttårnsstudiet?

⁸ Det stof der gennemgås ved det ugentlige studium af bladet Vagttårnet, drejer sig ofte om hvordan man anvender de bibelske principper. Det hjælper os til at klare livets bekymringer. Andre møder består i en detaljeret gennemgang af dybere åndelige sandheder eller bibelske profetier. Vi lærer meget ved disse møder. I mange lande er rigssalene fyldt til bristepunktet når der er møde. Men i flere lande er mødedeltagelsen faldet. Hvad tror du kan være grunden? Kan det skyldes at nogle lader verdsligt arbejde hindre dem i regelmæssigt at komme sammen med deres brødre for at „opmuntre til kærlighed og gode gerninger“? Eller kan det skyldes at man bruger så meget tid på selskabeligt samvær eller på at se fjernsyn at ens timeplan føles for stram til at man orker at komme til alle møderne? Husk det inspirerede påbud i Hebræerbrevet 10:23-25. Er det ikke vigtigere end nogen sinde at komme sammen og blive oplært af Gud nu hvor vi „ser dagen nærme sig“?

9. (a) Hvordan kan tjenestemødet ruste os til forkyndelsen? (b) Hvilken indstilling bør vi have til forkyndelsen?

⁹ En af de største opgaver vi har, er at være ordets tjenere. Tjenestemødet er udarbejdet med henblik på at undervise os i hvordan vi kan blive dygtige forkyndere. Vi lærer hvordan vi kan henvende os til folk, hvad vi kan sige, hvordan vi skal reagere når nogen viser interesse, og hvad vi skal gøre når folk afviser vort budskab. (Lukas 10:1-11) Når vi ved dette ugentlige møde hører gode forslag til hvad vi kan sige i forkyndelsen, og ser det demonstreret, er vi bedre forberedt på hvordan vi kan kontakte folk, ikke blot når vi går fra hus til hus, men også når vi forkynder på gaden, på parkeringspladser, i offentlige transportmidler, i lufthavne, i forretninger eller i skolen. I overensstemmelse med bønnen: „Lær mig at gøre din vilje,“ vil vi gerne benytte enhver lejlighed til at følge vor Mesters tilskyndelse: „[Lad] jeres lys skinne for folk, så de kan . . . herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ — Mattæus 5:16.

10. Hvordan kan vi hjælpe ’dem der fortjener det’?

¹⁰ Ved menighedsmøderne lærer vi også at gøre disciple. Når først vi har fundet nogen der er interesserede, eller vi har spredt nogle publikationer, er det vort mål at begynde et hjemmebibelstudium når vi kommer på genbesøg. Det svarer i en vis forstand til at disciplene ’blev hos dem der fortjente det’, for at lære dem det som Jesus havde befalet. (Mattæus 10:11; 28:19, 20) Vi har særdeles gode hjælpemidler, deriblandt bogen Kundskab der fører til evigt liv, der udruster os til at fuldføre vor tjeneste. (2 Timoteus 4:5) Når vi hver uge overværer tjenestemødet og Den Teokratiske Skole, er det derfor vigtigt at vi bestræber os for at få fat i forslagene og siden bruger dem. Det vil hjælpe os til som Guds tjenere at blive tilstrækkelig egnede til at udføre hans vilje. — 2 Korinther 3:3, 5; 4:1, 2.

11. Hvordan har nogle vist at de tror på det der siges i Mattæus 6:33?

¹¹ Det er Guds vilje at vi bliver ved med „først at søge riget og hans retfærdighed“. (Mattæus 6:33) Spørg dig selv: ’Hvordan vil jeg bruge dette princip hvis mit eller min ægtefælles verdslige arbejde kolliderer med mødetiderne?’ Mange åndeligt modne brødre og søstre vil tale med deres arbejdsgiver om sagen. En heltidstjener fortalte sin arbejdsgiver at hun hver uge måtte have fri til at overvære menighedens møder. Det gik han med til og blev samtidig så nysgerrig efter at vide hvad der foregik ved disse møder, at han bad om at måtte komme med. Ved mødet hørte han om det forestående områdestævne og planlagde at overvære en hel dag af stævnet. Hvad fortæller dette eksempel dig?

Gudfrygtige forældre lærer deres børn hvad der er Jehovas vilje

12. Hvis børn skal oplæres til at gøre Jehovas vilje, hvad må kristne forældre da gøre med tålmodighed og fasthed?

¹² Men det er ikke kun ved menighedens møder og ved stævnerne man kan lære at gøre Guds vilje. Gudfrygtige forældre har fået påbud om at oplære, tugte og opdrage deres børn til at tilbede Jehova og gøre hans vilje. (Salme 148:12, 13; Ordsprogene 22:6, 15) Det kræver at vi tager vore børn med til møderne hvor de kan ’høre og lære’; men underviser vi dem også i de hellige skrifter derhjemme? (5 Mosebog 31:12; 2 Timoteus 3:15) Mange familier er samvittighedsfuldt begyndt at læse Bibelen regelmæssigt med deres børn og at studere sammen som familie, men efter nogen tid går studiet måske i stå, eller det forsømmes. Kender du det? Måske mener du at det ikke er realistisk at have familiestudiet i faste rammer, eller at din familie er så speciel at det ikke kan fungere i jeres tilfælde. Uanset hvordan situationen er, vil vi gerne opfordre alle forældre til endnu en gang at læse artiklerne „Vor rige åndelige arv“ og „Belønningen for vedholdenhed“ i Vagttårnet for 1. august 1995.

13. Hvordan vil det gavne familien at tage dagens tekst?

¹³ Vi vil desuden opfordre alle familier til at gøre sig det til en vane at tage dagsteksten. Det er udmærket at læse skriftstedet og kommentaren i hæftet Undersøg daglig Skrifterne, men det vil give større udbytte at drøfte dagsteksten og prøve at finde ud af hvordan man kan anvende det der siges. Hvis dagsteksten for eksempel er fra Efeserbrevet 5:15-17, kunne alle i familien overveje hvordan man ’køber sig den belejlige tid’ til personligt studium, til at begynde i en eller anden form for heltidstjeneste eller til at tage sig af andre teokratiske opgaver. Når man på den måde drøfter dagsteksten i familien, vil det hjælpe hver enkelt til bedre at „forstå hvad Jehovas vilje er“.

14. Hvordan bør forældre ifølge Femte Mosebog 6:6, 7 undervise deres børn, og hvad kræver det?

¹⁴ Forældre må være flittige med at undervise deres børn. (5 Mosebog 6:6, 7) Det vil ikke sige at man hele tiden skal skælde ud eller herse med dem. Begge forældre må lytte til børnene for at finde ud af hvad der skal forklares bedre, hvad der skal præciseres, illustreres eller gentages. I én kristen familie forsøger forældrene for eksempel at fremme en åben kommunikation ved at opfordre børnene til at stille spørgsmål om det de ikke forstår, eller det der optager dem. På et tidspunkt fandt de ud af at deres søn havde svært ved at forstå at Jehova ikke har en begyndelse. Forældrene fandt frem til nogle oplysninger i Vagttårnsselskabets publikationer der viste at det er en almindelig antagelse at tid og rum er uden ende. Det hjalp dem til at give deres søn et tilfredsstillende svar som han kunne godtage. Tag jer derfor tid til at besvare jeres børns spørgsmål ud fra Bibelen, og hjælp dem til at forstå at det er meget tilfredsstillende at lære at gøre Guds vilje. Hvad mere lærer Guds folk, unge som gamle, i dag?

Oplært til at vise kærlighed og kæmpe

15. Hvordan kunne ægtheden af vor broderkærlighed blive sat på prøve?

¹⁵ I overensstemmelse med det nye bud Jesus fremholdt, er vi „oplært af Gud til at vise hinanden kærlighed“. (1 Thessaloniker 4:9) Når alt går som det skal, er det ikke svært at vise alle vore brødre kærlighed. Men hvis der opstår personlige uoverensstemmelser, eller vi bliver fornærmede over et eller andet en trosfælle har sagt eller gjort, hvad så? Så kan ægtheden af vor kærlighed blive sat på prøve. (Jævnfør Andet Korintherbrev 8:8.) Hvad har Bibelen lært os at gøre i sådanne situationer? Vi må blandt andet bestræbe os for at vise kærlighed i ordets fuldeste betydning. (1 Peter 4:8) I stedet for at søge vore egne interesser og lade os provokere af andres mindre ufuldkommenheder eller holde regnskab med hvor ofte vi er blevet forurettet, bør vi arbejde på at lade kærligheden dække over en mængde synder. (1 Korinther 13:5) Det er det der er Guds vilje, for det er det hans ord lærer os.

16. (a) Hvilken slags krigsførelse bliver kristne oplært i? (b) Hvordan står vi rustet?

¹⁶ Man forbinder som regel ikke kærlighed med krigsførelse. Men vi bliver faktisk oplært i en særlig form for krigsførelse. David erkendte at Jehova måtte lære ham at kæmpe, hvilket på hans tid indebar at han måtte føre bogstavelige krige mod Israels fjender. (1 Samuel 17:45-51; 19:8; 1 Kongebog 5:3; Salme 144:1) I dag kæmper vi ikke med kødelige våben. (2 Korinther 10:4) Vi udkæmper en åndelig kamp, hvilket kræver at vi er iført en åndelig rustning. (Efeserne 6:10-13) Gennem sit ord og sin menighed lærer Jehova os hvordan vi vinder den åndelige kamp.

17. (a) Hvilken taktik benytter Djævelen for at aflede vor opmærksomhed? (b) Hvad bør vi klogeligt undgå?

¹⁷ Bedragerisk og underfundigt benytter Djævelen sig ofte af fristelser samt frafaldne og andre der modstår sandheden, i et forsøg på at få os til at fokusere på uvæsentlige spørgsmål. (1 Timoteus 6:3-5, 11; Titus 3:9-11) Det er som om han har indset at der ikke er store chancer for at få ram på os ved et direkte angreb. Han forsøger derfor at få os til at gå op i en eller anden yndlingsaversion eller i tåbelige diskussioner der er uden åndelig substans. Som årvågne stridsmænd bør vi være lige så opmærksomme på denne fare som på et frontalangreb. — 1 Timoteus 1:3, 4.

18. Hvad indebærer det at vi ikke længere lever for os selv?

¹⁸ Vores opgave består ikke i at fremme et menneskes eller et lands sag. Gennem Jesu eksempel har Jehova lært os at vi ikke længere skal leve for os selv, men væbne os med det samme sindelag som Jesus Kristus havde, og leve for at gøre Guds vilje. (2 Korinther 5:14, 15) Vi har måske før levet et udsvævende liv i sus og dus og spildt kostbar tid. Den ugudelige verden der omgiver os, er præget af sviregilder, drikkelag og umoralitet. Nu da vi er blevet oplært til at gøre Guds vilje, er vi taknemmelige for at vi er skilt ud fra denne fordærvede verden. Lad os derfor kæmpe en hård åndelig kamp for ikke at blive besmittet af det verden er opslugt af. — 1 Peter 4:1-3.

Det gavner os at lære at gøre Guds vilje

19. Hvordan vil det gavne os at lære Jehovas vilje at kende og gøre den?

¹⁹ Det er bydende nødvendigt at vi forstår at det er til stor gavn for os at vi bliver oplært til at gøre Jehovas vilje. Vi må naturligvis gøre vor del ved omhyggeligt at give agt på den vejledning Gud tilvejebringer gennem sin søn, sit ord og sit folk, og ved dernæst at følge den. (Esajas 48:17, 18; Hebræerne 2:1) Det vil styrke os til at holde ud i disse vanskelige tider og hjælpe os igennem det der måtte komme. (Mattæus 7:24-27) Det vil behage Gud at vi gør hans vilje, og han vil besvare vore bønner. (Johannes 9:31; 1 Johannes 3:22) Det vil desuden hjælpe os til at opnå sand lykke. — Johannes 13:17.

20. Hvad vil det være godt at grunde over når vi i 1997 betragter årsteksten?

²⁰ I 1997 vil vi ofte have lejlighed til at betragte årsteksten fra Salme 143:10 og tænke over ordene: „Lær mig at gøre din vilje.“ Når vi gør det, kan vi fra tid til anden tænke over hvad Gud har gjort for at vi kan blive oplært, sådan som vi her har været inde på. Når vi grunder over dette skriftsted, kan det hjælpe os til at handle i overensstemmelse med denne bøn i forvisningen om at „den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. — 1 Johannes 2:17.