En behersket form for vrede kan være berettiget. Guds vrede blussede for eksempel op mod fortidens umoralske byer Sodoma og Gomorra. (1 Mosebog 19:24) Årsagen var at indbyggerne i disse byer var voldelige og seksuelt afsporede, hvilket var en kendt sag i hele området. Da nogle engle for eksempel kom for at besøge den retfærdige mand Lot, forsøgte en hel pøbel af unge og gamle mænd at komme til at voldtage Lots gæster. Fuldt retfærdigt var Jehova Gud vred over deres grove umoralitet. — 1 Mosebog 18:20; 19:4, 5, 9.

Der er altså forskel på Gud og mennesker. Jehova kan ’bremse sin vrede’, og han beskrives meget passende som en Gud der er „sen til vrede“. Det skyldes at det er kærlighed og ikke vrede der er hans fremtrædende egenskab. Hans vrede er derfor altid retfærdig, altid berettiget og altid under fuld kontrol. (2 Mosebog 34:6; Esajas 48:9; 1 Johannes 4:8)