Jehova ’hørte deres stønnen og var opmærksom på dem’, hvilket viser at Skaberen føler med de undertrykte og dem der lider ondt. (2 Mosebog 2:23-25)

Denne begivenhed gjorde det klart for israelitterne — som den også bør gøre det for os — at Jehova er en frelser der lever op til sit navn. Men vi kan lære mere om Guds personlighed af denne beretning. Han viste for eksempel sin retfærdighed ved at gribe ind over for en undertrykkende nation, og han viste loyal hengivenhed over for sit folk, hvorfra afkommet ville fremstå. I forbindelse med dette afkom er beretningen i Anden Mosebog tydeligvis langt mere end oldtidshistorie; den har at gøre med Guds hensigt, som går ud på at give alle mulighed for at få del i et umådeligt gode.