En discipel der var godt kendt med de faktiske forhold, drog den slutning at „Jesus er Messias, Guds søn“.b — Johannes 20:31.

Eftersom Jesus havde et så nært forhold til Gud, kunne han forklare og åbenbare hvordan Skaberen er. (Lukas 10:22; Johannes 1:18) Jesus sagde selv at hans nære forhold til Skaberen begyndte i himmelen, hvor han arbejdede sammen med Gud om at frembringe alt andet, både det levende og det livløse. — Johannes 3:13; 6:38; 8:23, 42; 13:3; Kolossenserne 1:15, 16.

På grund af sit nære forhold til Skaberen og sin store lighed med ham kunne Jesus sige: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ (Johannes 14:9) Han sagde også: „Ingen véd hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den som Sønnen ønsker at åbenbare ham for.“ (Lukas 10:22) Når man får kendskab til hvad Jesus sagde og gjorde mens han var på Jorden, får man derfor et klarere billede af Skaberens personlighed. Lad os med dette i tanke se på hvad nogle mænd og kvinder der mødte Jesus, oplevede.

Denne samaritanske kvinde havde stort udbytte af sit møde med Jesus. Indtil da havde hun tilbedt på Garizims Bjerg som led i en tilbedelse der udelukkende var baseret på de fem Mosebøger i Bibelen. Jøderne ville ikke have noget at gøre med samaritanerne, hvoraf mange var af blandet herkomst, efterkommere af Israels ti stammer og fremmede som var blevet tvangsforflyttet. Men Jesus undgik ikke samaritanerne. Han ville gerne undervise denne samaritanske kvinde selv om han var sendt til „de bortkomne får af Israels hus“. (Mattæus 15:24) Heri afspejlede Jesus Jehovas villighed til at tage imod oprigtige mennesker fra alle nationer. (1 Kongebog 8:41-43) Hverken Jesus eller Jehova ligger under for den snæversynede religiøse fjendtlighed som er så almindelig i verden i dag. Det har givet mange lyst til at lære Skaberen og hans søn nærmere at kende.

Man kan også lære noget andet af Jesu villighed til at undervise denne kvinde. Hun boede på det tidspunkt sammen med en mand som hun ikke var gift med. (Johannes 4:16-19) Men Jesus afholdt sig ikke af den grund fra at tale med hende. Kvinden værdsatte ganske givet at Jesus behandlede hende på lige fod med andre. Og dette tilfælde var ikke enestående. Da nogle farisæere blandt jødernes ledere kritiserede Jesus fordi han spiste sammen med syndere, sagde han: „De raske trænger ikke til læge, men det gør de syge. Gå derfor hen og lær hvad dette betyder: ’Jeg ønsker barmhjertighed, og ikke slagtoffer.’ Jeg er nemlig ikke kommet for at indbyde retfærdige, men syndere.“ (Mattæus 9:10-13) Jesus rakte en hjælpende hånd til dem der var tyngede af deres synder — deres overtrædelser af Guds love eller normer. Er det ikke opmuntrende at Gud og hans søn vil hjælpe dem der er nedtrykte som følge af deres tidligere adfærd? — Mattæus 11:28-30.c

Læg mærke til at det var en kvinde Jesus var så venlig og hjælpsom over for ved denne lejlighed i Samaria. Hvorfor er det bemærkelsesværdigt? Fordi jødiske mænd dengang lærte at de ikke burde tale med en kvinde offentligt, end ikke med deres egen kone. Jødiske rabbinere mente ikke at kvinder var i stand til at fatte dybe åndelige emner, men betragtede dem som „overfladiske“. Nogle sagde: „Det er bedre at lovens ord bliver brændt end at de overlades til kvinder.“ Jesu disciple var vokset op i denne atmosfære, så da de kom hen til Jesus, „begyndte [de] at undre sig fordi han talte med en kvinde“. (Johannes 4:27) Denne beretning — blot én ud af mange — viser at Jesus lignede sin Fader, som havde skabt både manden og kvinden og givet dem begge en ærefuld stilling. — 1 Mosebog 2:18.

To fiskeres syn på Jesus

Lad os nu betragte Jesus med to nære venners øjne, nemlig Peters og Johannes’. Disse to fiskere var nogle af Jesu første disciple. (Mattæus 4:13-22; Johannes 1:35-42) Farisæerne betragtede dem som „ulærde og almindelige mennesker“, som hørende til ’landets folk’ (‛am-ha’aʹræts), som de så ned på fordi de ikke havde gået på rabbinernes skoler. (Apostelgerninger 4:13; Johannes 7:49) Mange af disse jævne mennesker, der ’sled og slæbte og var tyngede’ af de religiøse overleveringers åg, længtes efter åndelig oplysning. Professor i kirkehistorie Charles Guignebert ved Sorbonne-universitetet har sagt om disse at „deres hjerte helt tilhørte Jahve [Jehova]“. Jesus vendte ikke disse ydmyge mennesker ryggen for at koncentrere sig om de rige og betydningsfulde. Nej, han åbenbarede Faderen for dem gennem sin undervisning og sine gerninger. — Mattæus 11:25-28.

Peter så med egne øjne hvor omsorgsfuld Jesus var. Kort tid efter at han havde sluttet sig til Jesus, blev hans svigermor syg og fik feber. Da Jesus kom til Peters hus, tog han hende i hånden, og feberen forlod hende! Man kan ikke sige nøjagtig hvordan det gik til, ligesom læger i dag ikke altid helt kan forklare hvad der udvirker en helbredelse, men i hvert fald forlod feberen kvinden. Noget der er vigtigere end at kende den nøjagtige helbredelsesmetode, er at holde sig for øje at Jesu helbredelser var et udtryk for hans medfølelse med de syge. Han ønskede oprigtigt at hjælpe andre, og sådan er hans Fader også. (Markus 1:29-31, 40-43; 6:34) Peters nære kendskab til Jesus viste ham at Skaberen har omsorg for hvert eneste menneske. — 1 Peter 5:7.

På et senere tidspunkt sad Jesus i kvindernes forgård i templet i Jerusalem og kiggede på dem der lagde penge i bidragsbøsserne. De rige lagde mange mønter i, men Jesus så også en fattig enke der gav to småmønter af meget ringe værdi. Det fik ham til at sige til Peter, Johannes og de andre: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne fattige enke lagde mere i end alle de andre som lagde penge i bidragsbøsserne; for de lagde alle i af deres overflod, men hun lagde i af sin armod alt hvad hun havde.“ — Markus 12:41-44.

Det er tydeligt at Jesus lagde mærke til folks gode sider, og at han værdsatte det den enkelte gjorde. Hvordan virkede det mon på Peter og de andre apostle? Jesu eksempel hjalp Peter til at forstå hvordan Jehova er, og han citerede senere disse ord fra en salme: „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn.“ (1 Peter 3:12; Salme 34:15, 16) Kan man andet end føle sig draget mod en Skaber og hans søn som lægger mærke til det gode i et menneske, og som gerne vil lytte til vedkommendes bønner?

Efter cirka to års samvær med Jesus var Peter sikker på at Jesus var Messias. Ved en lejlighed spurgte Jesus sine disciple: „Hvem siger folk jeg er?“ Han fik forskellige svar. Så spurgte han: „Men I, hvem siger I jeg er?“ Peter svarede med overbevisning: „Du er Messias.“ Jesu reaktion virker måske overraskende. Han „pålagde . . . dem strengt ikke at sige noget til nogen“ om det. (Markus 8:27-30; 9:30; Mattæus 12:16) Hvorfor gjorde han det? Fordi han ikke ønskede at folk skulle drage slutninger på grundlag af hvad andre sagde; de kunne jo henvende sig til Jesus selv, ikke sandt? (Johannes 10:24-26) Og sådan er det også at Skaberen ønsker at mennesker skal lære ham at kende, nemlig ved selv at undersøge beviserne. Han ønsker at vores tro skal hvile på kendsgerninger. — Apostelgerninger 17:27.