Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Bibelens 18. bog — Jobs Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • 34. (a) Hvilke yderligere irettesættelser giver Elihu? (b) Hvad bør Job gøre, i stedet for at fremhæve sin egen retfærdighed?

      34 Elihu opfordrer de vise til at lytte. Han irettesætter Job for at sige at det ikke nytter noget at bevare sin uangribelighed: „Det være fjernt fra den sande Gud at handle ondt, og fra den Almægtige at handle uret! For han gengælder mennesket dets handlinger.“ (34:10, 11) Han kan borttage livets ånde og alt kød vil udånde. Gud dømmer uden partiskhed. Job har lagt for stor vægt på sin egen retfærdighed. Han har handlet overilet, ikke forsætligt, men „uden kundskab“, og Gud har vist ham langmodighed. (34:35) Der er grund til at sige mere så Gud kan blive retfærdiggjort. Gud tager ikke sine øjne bort fra de retfærdige, men vil tugte dem. „Han lader ikke den ugudelige leve, men giver de nødstedte deres ret.“ (36:6) Eftersom Gud er den øverste lærer, bør Job ophøje hans værk.

      35. (a) Hvad skulle Job mærke sig? (b) Hvem vil Jehova tage sig af?

      35 Mens et frygtindgydende uvejr trækker op, taler Elihu om Guds store gerninger og om hvordan han behersker naturkræfterne. Til Job siger han: „Bliv stående og giv agt på Guds undergerninger.“ (37:14) Læg mærke til den gyldne glød og frygtindgydende værdighed der hviler over Gud; det går langt ud over hvad mennesker kan fatte. „Han er ophøjet i magt; og ret og sand retfærdighed ringeagter han ikke.“ Jehova vil tage sig af dem der frygter ham, men „han ænser ingen som mener at de har et viist hjerte“. — 37:23, 24.

      36. Ved hjælp af hvilken lektion og hvilke spørgsmål underviser Jehova nu Job?

      36 Jehova svarer Job (38:1–42:6). Job har bedt Gud om at tale til sig. Nu svarer Jehova majestætisk ud fra stormen. Han stiller Job en række spørgsmål som i sig selv er en god lektion i menneskets lidenhed og Guds storhed. „Hvor var du da jeg grundlagde jorden? . . . Hvem har lagt dens hjørnesten, dengang morgenstjernerne sammen råbte af glæde og alle gudssønnerne brød ud i hyldestråb?“ (38:4, 6, 7) Det var sket længe før Jobs tid! Det ene spørgsmål stilles efter det andet uden at Job kan besvare dem; spørgsmål om havet, dets skyklædning, daggryet, dødens porte samt lys og mørke. „Ved du det eftersom du blev født dengang og tallet på dine dage er stort?“ (38:21) Og hvad med sneens og haglens forrådshuse, stormen, regnen, dugdråberne, isen og rimfrosten, de mægtige stjernebilleder, lynene, skylagene og dyreverdenen?

      37. Hvilke yderligere spørgsmål ydmyger Job, og hvad bliver han tvunget til at indrømme og gøre?

      37 Job indrømmer ydmygt: „Se, jeg er uden betydning; hvad kan jeg svare dig? Jeg har lagt hånden over munden.“ (40:4) Jehova byder Job se sagen under den rette synsvinkel. Han stiller endnu en række udfordrende spørgsmål og peger dermed på sin værdighed, overhøjhed og styrke, som kommer til udtryk i hans skaberværk. Selv Behemot og Livjatan er meget stærkere end Job! Fuldstændig ydmyget indrømmer Job at han har set forkert på tingene og vedgår at han har talt uden kundskab. Da han nu ser Gud med forståelse og ikke i kraft af et rygte, tager han det i sig og angrer „i støv og aske“. — 42:6.

  • Bibelens 18. bog — Jobs Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • 39. På hvilke måder ophøjer og priser Jobs Bog Jehova?

      39 Jobs Bog ophøjer Jehova og vidner om hans uudgrundelige visdom og magt. (12:12, 13; 37:23) I denne bog kaldes Gud „den Almægtige“ 31 gange, hvilket er flere gange end i Bibelens øvrige bøger tilsammen. Beretningen priser hans evighed og ophøjethed (10:5; 36:4, 22, 26; 40:2; 42:2), hans retfærdighed, loyale hengivenhed og barmhjertighed (36:5-7; 10:12; 42:12). Den lægger mere vægt på ophøjelsen af Jehova end på menneskets frelse. (33:12; 34:10, 12; 35:2; 36:24; 40:8) Bogen viser at Jehova, Israels Gud, også er Jobs Gud.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del