Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Skal man kun tro på det man kan se?
    Vagttårnet – 2008 | 1. maj
    • Hvordan kunne Paulus være så sikker på at Gud eksisterer og interesserer sig for sine jordiske skabninger? Paulus nævner selv en af grundene. Til sine medkristne i byen Rom skrev han om Gud: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, . . . idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ — Romerne 1:20.

      På de følgende sider vil vi se på tre af Guds egenskaber som klart kommer til udtryk gennem det han har skabt. Mens du tænker dybere over de anførte eksempler, spørg da dig selv: ’Hvordan berører det mig at lære nogle af Guds egenskaber at kende?

  • Guds visdom ses i naturen
    Vagttårnet – 2008 | 1. maj
    • Guds visdom ses i naturen

      „Han belærer os frem for jordens dyr; han gør os visere end himmelens flyvende skabninger.“ — JOB 35:11.

      FUGLE har nogle forbløffende egenskaber. Deres bevægelser i luften kan gøre enhver designer af luftfartøjer misundelig. Visse fuglearter finder vej tusinder af kilometer over åbent hav og når med usvigelig sikkerhed frem til deres bestemmelsessted.

      Fugle har desuden en anden fremragende evne — en der også fortæller noget om Skaberens visdom — evnen til at kommunikere ved hjælp af kald og sang. Lad os se nogle eksempler.

      Fuglesprog

      Nogle fuglearter kommunikerer allerede mens de endnu er i ægget. Lad os tage et eksempel: En hunvagtel lægger op til otte æg, men kun ét æg om dagen. Hvis alle otte æg var lige længe om at udvikles, ville ungerne blive udklækket over en periode på otte dage. Moderen ville da have den vanskelige opgave at skulle holde øje med aktive, ugegamle unger mens hun stadig var i færd med at udruge et æg. I virkeligheden udklækkes alle otte vagtelunger imidlertid inden for et tidsrum af seks timer. Hvordan er det muligt? Forskere mener at en væsentlig faktor er at de små vagtler kommunikerer med hinanden mens de endnu er i æggene og på en eller anden måde får det koordineret sådan at de bliver udklækket på næsten samme tid.

      Hos voksne fugle er det oftest hannen der synger. Det gør den især i parringstiden for at afmærke sit territorium, eller for at tiltrække en mage. De mange tusind fuglearter har så at sige hver sit sprog, og det hjælper en hunfugl til at identificere en mage af sin egen art.

      Fugle synger for det meste tidligt om morgenen og i tiden omkring solnedgang, og det er der gode grunde til. På disse tidspunkter er vinden nemlig ikke så stærk, og der er ikke så meget baggrundsstøj. Forskere har fundet ud af at fuglesang høres op til 20 gange tydeligere om morgenen og om aftenen end midt på dagen.

      Selvom det for det meste er hannerne der synger, bruger både hanner og hunner forskellige kald, eller korte lyde, der betyder noget forskelligt. Bogfinker benytter for eksempel ni forskellige kald. De anvender et bestemt kald for at advare om en trussel fra luften — såsom en rovfugl der er på udkig — mens de bruger et andet kald hvis en fare truer fra jorden.

      Kommunikation der står langt over dyrenes

      Fuglenes instinktive visdom er i sandhed imponerende. Men menneskers evne til at kommunikere er langt mere imponerende. Gud har gjort menneskene „visere end himmelens flyvende skabninger,“ siges der i Job 35:11. Som noget enestående er vi mennesker i stand til at formidle abstrakte, komplekse tanker og idéer ved hjælp af lyde frembragt af stemmebåndene eller ved hjælp af gestus.

      I modsætning til andre skabninger er menneskebørn lige fra fødselen tilsyneladende programmeret til at kunne lære komplekse sprog. Internettidsskriftet American Scientist siger: „Små børn er i stand til at lære sprog selv når deres forældre ikke taler direkte til dem; døve børn vil gå så vidt som til at opfinde deres eget tegnsprog hvis de ikke lærer det hjemmefra.“

  • Guds visdom ses i naturen
    Vagttårnet – 2008 | 1. maj
    • Hvordan berører det dig?

      Hvordan påvirker det dig når du lytter til smuk fuglesang eller hører et barn sige sine første ord? Fornemmer du Guds visdom i det han har skabt?

      Efter at David havde grundet over den måde han var skabt på, følte han sig tilskyndet til at sige til Gud: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ (Salme 139:14) Efterhånden som du får øje på og påskønner Guds visdom i skaberværket, vil det styrke din tro på at Guds vejledning er den bedste.

  • Guds kraft ses i stjernerne
    Vagttårnet – 2008 | 1. maj
    • Guds kraft ses i stjernerne

      „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“ — ESAJAS 40:26.

      VORES sol er kun en middelstor stjerne. Alligevel er dens masse 330.000 gange større end Jordens. De fleste af vores „nærmeste“ stjerner er mindre end Solen. Men andre stjerner, som for eksempel stjernen der kaldes V382 Cygni, har en masse som er mindst 27 gange større end Solens.

      Hvor meget energi udstråler Solen? Forestil dig hvor voldsom en ild måtte være hvis du fra en afstand af 15 kilometer stadig kunne mærke varmen. Solens middelafstand til Jorden er omkring 150 millioner kilometer, og alligevel kan varmen fra den på en solskinsdag være så stærk at der kommer blærer på huden! Utroligt nok er det kun omkring en milliardtedel af Solens energi der rammer Jorden. Denne lille brøkdel er dog nok til at opretholde alt liv på Jorden.

      Forskere har faktisk regnet ud at den samlede energi fra Solen ville kunne opretholde omkring 31 billioner planeter svarende til Jorden. For at forstå Solens enorme energimængde kunne man bruge en anden sammenligning: Hvis den samlede energi fra Solen kunne udnyttes på blot ét sekund, ville USA, „med landets nuværende forbrug, have nok energi til 9.000.000 år,“ siges der på en hjemmeside for Space Weather Prediction Center (SWPC).

      Solens energi strømmer ud fra kernen — en „atomreaktor“ der spalter atomer og udsender energi. Solen er så stor og dens kerne så kompakt at det tager millioner af år for den energi der produceres i kernen at nå op til overfladen. På SWPC’s hjemmeside siges der: „Hvis Solen holdt op med at fremstille energi i dag, ville det tage 50.000.000 år inden man kunne mærke nogen væsentlig ændring på Jorden!“

      Tænk et øjeblik over dette: Når du på en klar aften løfter dit blik mod himmelen, vil du kunne se tusinder af stjerner hvorfra der strømmer energi ud, nøjagtigt som fra Solen. Og forskere har regnet ud at der er mange milliarder stjerner i universet!

      Hvor er alle disse stjerner kommet fra? De fleste forskere mener nu at universet af ukendte årsager pludselig blev til for omkring 14 milliarder år siden. Bibelen siger ganske enkelt: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) Det er altså ingen overdrivelse når der om den der skabte disse kolossale energifabrikker, stjernerne, siges at ’hans kraft er stærk’. — Esajas 40:26.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del