For næsten 2000 år siden svarede apostelen Paulus, en af Bibelens skribenter, på dette spørgsmål: „[Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“ (Romerne 1:20) Hvad kan vi lære i denne henseende ved at studere „naturens bog“?

Hvad uret viser os om Urmageren

Et majestætisk vandfald, et stormfuldt hav, en klar nattehimmel fyldt med tusinder af stjerner er alt sammen noget som får os til at tænke på en mægtig Skaber. Den præcision hvormed planeterne følger deres baner får os til at drage samme slutning som Voltaire, nemlig at Skaberen må være en stor Organisator, en uforlignelig Urmager. — Salme 104:1.

Alt hvad jorden kan frembringe — frugter, grøntsager og alle de mange andre vækster — er ligeledes et udtryk for Guds gavmildhed. Det bevidnede Paulus da han skrev at Gud „ikke har ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han har gjort godt, har givet [os] regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet [vore] hjerter med føde og glæde“. — Apostelgerninger 14:17.

Den franske skribent Robert Lenoble forklarer dette i sin bog Esquisse d’une histoire de l’idée de Nature (Grundtræk af naturens idé): „Mennesket vil altid vende sin opmærksomhed mod naturen for at trænge ind i dens mysterier og afdække dens hemmeligheder, hemmeligheder der aldrig vil blive opdaget i et laboratorium.“ Mere end halvdelen af de franskmænd der deltog i et rundspørge foretaget af det katolske dagblad La Croix kunne tilslutte sig denne tanke — hvad enten de troede på Gud eller var ateister. De gav udtryk for at „videnskaben aldrig vil være i stand til at give en fyldestgørende forklaring på universet, eftersom mange spørgsmål er af filosofisk eller religiøs art“.