4, 5. (a) Hvordan reagerede Jehova da de første mennesker gjorde oprør? (b) Hvordan bevarede Jehova et positivt syn på menneskene?

⁴ I Edens have kunne Adam og Eva glæde sig over et strålende helbred og et fuldkomment sind. De havde mulighed for at udføre produktivt arbejde under ideelle forhold. Frem for alt havde de det privilegium at kommunikere regelmæssigt med Jehova. Det var Guds hensigt at de skulle få en lykkelig fremtid. Men vore første forældre var ikke tilfredse med alle disse gode gaver — de tog af den forbudte frugt fra „træet til kundskab om godt og ondt“. Denne ulydighedshandling lagde grundvolden til alle de ulykkelige forhold som vi, deres efterkommere, bliver udsat for. — 1 Mosebog 2:15-17; 3:6; Romerne 5:12.

⁵ Jehova lod dog ikke Adams og Evas utaknemmelige indstilling berøve ham glæden. Han havde tillid til at i det mindste nogle af deres efterkommere ville føle sig tilskyndet af hjertet til at tjene ham. Jehovas tillid var så stor at han allerede før Adam og Eva fik deres første barn, bekendtgjorde at han ville løskøbe deres lydige efterkommere. (1 Mosebog 1:31; 3:15) I de følgende århundreder gik flertallet i Adams og Evas fodspor, men denne udbredte ulydighed fik ikke Jehova til at vende menneskene ryggen. Han rettede i stedet sin opmærksomhed mod de mænd og kvinder som glædede hans hjerte, dem der bestræbte sig for at behage ham fordi de elskede ham. — Ordsprogene 27:11; Hebræerne 6:10.

8. Nævn nogle måder hvorpå vi kan efterligne Jehova og Jesus i forbindelse med at bevare glæden.

⁸ Vi kan alle helt sikkert have gavn af at tænke nærmere over det eksempel Jehova Gud og Kristus Jesus har givet os i denne henseende. Kunne vi i større grad efterligne Jehova ved ikke at blive overdrevent bekymrede når noget ikke går sådan som vi havde håbet?