Husk din store Skaber!

„Husk din store Skaber . . . før de dårlige dage kommer.“ — PRÆDIKEREN 12:1.

1. Hvordan bør unge der har indviet sig til Gud, ønske at bruge deres ungdom og energi?

JEHOVA giver sine tjenere styrke til at gøre hans vilje. (Esajas 40:28-31) Det gælder alle uanset deres alder. Men unge der har indviet sig til Gud, bør især ønske at bruge deres ungdom og energi på en klog måde. De vil derfor følge det råd som kong Salomon af Israel, gav. Han omtaler sig selv som „den der samler menigheden“, og han sagde: „Husk din store Skaber i din unge manddoms dage, før de dårlige dage kommer, og de år er nået da du siger: ’Dem synes jeg ikke om.’“ — Prædikeren 1:1; 12:1.

2. Hvad skal børn af indviede kristne gøre?

² Salomons påmindelse om at vi skal huske vor store Skaber i ungdommen, var i første omgang henvendt til unge mænd og kvinder i Israel. De var født ind i en nation som var viet til Jehova. Børn af indviede kristne i dag gør også klogt i at huske deres store Skaber. Hvis de gør det, vil det være til ære for ham og til gavn for dem selv. — Esajas 48:17, 18.

Gode eksempler fra fortiden

3. Hvilket eksempel satte Josef, Samuel og David?

³ Mange af de unge der er nævnt i Bibelen, har sat et godt eksempel med hensyn til at huske deres store Skaber. Jakobs søn Josef huskede sin Skaber helt fra ungdommen. Da Potifars hustru fristede Josef til at begå kønslig umoralitet, nægtede han det konsekvent og sagde: „Hvordan skulle jeg kunne gøre noget så slet og derved synde mod Gud?“ (1 Mosebog 39:9) Levitten Samuel huskede ikke blot sin Skaber i barndommen, men gennem hele livet. (1 Samuel 1:22-28; 2:18; 3:1-5) Den unge David fra Betlehem havde også Skaberen i tanke. Da han stod over for filisterkæmpen Goliat, var det tydeligt for enhver at han stolede på Gud, for han sagde: „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastespyd, men jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn, ham som du har smædet. I dag vil Jehova overgive dig i min hånd, og jeg vil slå dig ihjel og fjerne dit hoved fra din krop . . . og hele jorden skal vide at Israel har en Gud; og hele denne menighed skal vide at Jehova ikke frelser ved sværd eller spyd, for kampen tilhører Jehova, og han vil give jer i vores hånd.“ Kort efter var Goliat død, og filistrene flygtede. — 1 Samuel 17:45-51.

4. (a) Hvad viser at en israelitisk pige der var fange i Aram, og den unge kong Josias huskede deres store Skaber? (b) Hvordan viste Jesus som 12-årig at han huskede Skaberen?

⁴ En anden der huskede sin store Skaber i ungdommen, var en israelitisk pige som var taget til fange. Hun aflagde et så godt vidnesbyrd over for den aramaiske hærfører Na’amans hustru at Na’aman henvendte sig til Guds profet, blev helbredt for spedalskhed og begyndte at tilbede Jehova. (2 Kongebog 5:1-19) Som ung fremmede kong Josias modigt den rene tilbedelse af Jehova. (2 Kongebog 22:1–23:25) Men det bedste eksempel i at huske sin store Skaber i ungdommen blev sat af Jesus fra Nazaret. Tænk på det der skete da han var 12 år. Hans forældre havde taget ham med til Jerusalem for at fejre påsken. På hjemturen lagde de mærke til at Jesus ikke var med, og de vendte derfor tilbage for at lede efter ham. Den tredje dag fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne og drøftede spørgsmål fra Skrifterne med dem. Som svar på sin mors bekymrede spørgsmål spurgte han: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders hus?“ (Lukas 2:49) Det gavnede Jesus at tilegne sig åndelig viden i templet, ’hans Faders hus’. I dag er Jehovas Vidners rigssale et godt sted at tilegne sig nøjagtig kundskab om den store Skaber.

Husk Jehova nu!

5. Hvordan vil du med egne ord udtrykke tanken i Prædikeren 12:1?

⁵ En helhjertet tilbeder af Jehova ønsker at begynde at tjene ham så tidligt som muligt og at fortsætte med det resten af livet. Men hvordan tegner fremtiden sig for dem der spilder deres ungdom fordi de ikke husker Skaberen? Under inspiration fra Gud sagde Prædikeren: „Husk din store Skaber i din unge manddoms dage, før de dårlige dage kommer, og de år er nået da du siger: ’Dem synes jeg ikke om.’“ — Prædikeren 12:1.

6. Hvad vidner om at Simeon og Anna huskede deres Skaber i alderdommen?

⁶ Ingen synes om alderdommens „dårlige dage“. Men de ældre der har Gud i tanke, er glade. Den gamle Simeon tog for eksempel den spæde Jesus i sine arme i templet og sagde med glæde: „Suveræne Herre, nu frigiver du din træl med fred, i overensstemmelse med det du har sagt; for mine øjne har set dit frelsesmiddel, som du har beredt for øjnene af alle folkeslagene, et lys der skal fjerne sløret fra nationerne, og en herlighed for dit folk Israel.“ (Lukas 2:25-32) Den 84-årige Anna huskede også sin Skaber. Hun var altid i templet og var også til stede da Jesus blev taget med dertil som spæd. „Netop i den time kom hun hen og begyndte at sige Gud tak og at tale om barnet til alle som ventede på Jerusalems befrielse.“ — Lukas 2:36-38.

7. I hvilken situation står de der er blevet gamle i tjenesten for Gud?

⁷ Vore dages vidner for Jehova som er blevet gamle i tjenesten for ham, har måske smerter på grund af deres høje alder, og de kan ikke klare så meget som førhen. Alligevel er de glade, og vi værdsætter i høj grad deres trofaste tjeneste. De ejer „Jehovas glæde“, for de ved at han har overtaget magten over denne jord og har indsat Jesus Kristus som en mægtig konge i himmelen. (Nehemias 8:10) Det er nu at unge såvel som gamle skal følge opfordringen: „Unge mænd og også jomfruer, gamle mænd sammen med drenge. Lad dem lovsynge Jehovas navn, for hans navn alene er ophøjet. Hans værdighed er over jord og himmel.“ — Salme 148:12, 13.

8, 9. (a) For hvem er „de dårlige dage“ utilfredsstillende, og hvorfor? (b) Hvordan vil du forklare Prædikeren 12:2?

⁸ Alderdommens „dårlige dage“ er utilfredsstillende — og måske endda stærkt foruroligende — for dem der ikke tænker på deres store Skaber og ikke kender hans vidunderlige hensigter. De har ingen åndelig indsigt som kan modvirke alderdommens prøvelser og de ulykker der har plaget menneskeheden siden Satan blev kastet ned fra himmelen. (Åbenbaringen 12:7-12) Prædikeren tilskynder os derfor til at huske vor store Skaber „før solen og lyset og månen og stjernerne formørkes, og skyerne kommer tilbage efter skylregnen“. (Prædikeren 12:2) Hvad betyder disse ord?

⁹ Salomon sammenligner ungdommen med sommeren i Palæstina, når solen, månen og stjernerne skinner fra en skyfri himmel. Alt ser lyst og lovende ud. I alderdommen, derimod, er dagene som den kolde, regnfulde vintertid, og den ene byge af problemer afløser den anden. (Job 14:1) Hvor ville det være sørgeligt hvis man kendte Skaberen, men ikke tjente ham i livets sommer! I alderdommens vinter formørkes alt, navnlig for dem der har forspildt muligheden for at tjene Jehova i ungdommen fordi de havde travlt med at jage efter ting der i virkeligheden var ligegyldige. Lad os, uanset hvor gamle vi er, ’følge Jehova helt og fuldt’, ligesom den trofaste Kaleb, en af profeten Moses’ loyale medarbejdere. — Josua 14:6-9.

Alderdommens virkninger

10. Hvad symboliserer (a) „husets vogtere“? (b) „de stærke mænd“?

¹⁰ Salomon omtaler nu de vanskeligheder der kommer „på den dag da husets vogtere bæver, og de stærke mænd har bøjet sig, og pigerne der kværner korn er holdt op fordi de er få, og det er mørknet for kvinderne der ser gennem vinduerne“. (Prædikeren 12:3) ’Huset’ er menneskelegemet. (Mattæus 12:43-45; 2 Korinther 5:1-8) ’Vogterne’ er armene og hænderne, der beskytter legemet og sørger for dets fornødenheder. I alderdommen bæver eller ryster de ofte på grund af svaghed, nervøsitet eller sygdom. „De stærke mænd“ — benene — er ikke længere solide søjler, men er svækkede og bøjede så man må gå med små, slæbende skridt. Men så meget mere er det en glæde at se trofaste aldrende trosfæller være til stede ved de kristne møder.

11. Hvad symboliserer „pigerne der kværner korn“ og „kvinderne der ser gennem vinduerne“?

¹¹ „Pigerne der kværner korn er holdt op fordi de er få“ — hvordan det? Tænderne er måske gået til; der er få om overhovedet nogen tilbage. Det er vanskeligt eller helt umuligt at tygge fast føde. „Kvinderne der ser gennem vinduerne“ — øjnene der sammen med forstandsevnen sætter os i stand til at se — bliver uklare eller formørkes helt.

12. (a) I hvilken forstand er „dørene mod gaden . . . lukket“? (b) Hvad mener du om ældre forkyndere af Riget?

¹² „Og dørene mod gaden er lukket,“ fortsætter Prædikeren, „da kværnens lyd bliver svag, og man står op ved lyden af en fugl, og alle sangens døtre lyder lavmælt.“ (Prædikeren 12:4) Mundens to døre — læberne — åbnes ikke længere ret meget, eller måske slet ikke, for at give udtryk for hvad der bor i „huset“ eller legemet hos de ældre som ikke tjener Gud. Der sendes intet ud på det offentlige livs ’gade’. Men hvordan forholder det sig med nidkære ældre forkyndere af Riget? (Job 41:14) De går måske nok langsomt når de forkynder fra hus til hus, og nogle har svært ved at tale, men alligevel lovsynger de Jah! — Salme 113:1.

13. Hvordan beskriver Prædikeren yderligere de ældres problemer, men hvad er der at sige om ældre kristne?

¹³ Kværnens lyd bliver svag når maden tygges med tandløse gummer. En gammel mand sover ikke særlig godt. Selv fuglekvidren kan forstyrre ham. Han synger kun få sange og har svært ved at gengive en melodi. „Alle sangens døtre“ — de melodiske toner — „lyder lavmælt“. Ældre har svært ved at høre den musik og sang andre frembringer. Men ældre salvede og deres medarbejdere, hvoraf nogle heller ikke er så unge længere, bliver ved med at løfte stemmen i lovsange til Gud ved de kristne møder. Vi er glade for at have dem iblandt os og høre dem prise Jehova i menigheden. — Salme 149:1.

14. Hvad kan ældre være bange for?

¹⁴ Det er sørgeligt at blive gammel, navnlig for dem der ikke tager Skaberen i betragtning. Prædikeren siger: „Desuden bliver man bange for det der er højt, og der er rædsler på vejen. Og mandeltræet blomstrer, og græshoppen slæber sig af sted, og kapersbærret svigter, for mennesket går til sit varige hus, og de der holder klage går omkring på gaden.“ (Prædikeren 12:5) Mange ældre bliver bange for at falde ned når de skal til at gå ned ad en høj trappe, og bare det at kigge op på noget højt kan få det til at svimle for dem. Når de er nødt til at gå ud på de travlt befærdede gader, skræmmes de ved tanken om at de kan komme til skade eller blive overfaldet.

15. I hvilken forstand ’blomstrer mandeltræet’, og hvordan ’slæber græshoppen sig af sted’?

¹⁵ Når Prædikeren siger at „mandeltræet blomstrer“, mener han sikkert at ældres hår bliver gråt og siden snehvidt. Hårene falder af som mandeltræets hvide blomster. Når ældre „slæber sig af sted“, måske foroverbøjede med hængende arme eller med hænderne støttet på hofterne og albuerne opad, kan de minde om græshopper. Hvis nogle af os er nået dertil, så lad os ikke glemme at vi trods alt er en del af Jehovas energiske, hurtige hær af græshopper! — Se Vagttårnet for 1. maj 1998, side 8-13.

16. (a) Hvad betyder det at „kapersbærret svigter“? (b) Hvad er menneskets „varige hus“, og hvilke tegn på den forestående død viser sig?

¹⁶ Når man er oppe i årene, har man ikke længere så stor appetit, selv ikke hvis den mad der serveres for en, er lige så velsmagende som kapersbærret. Disse bær er fra gammel tid blevet brugt som appetitvækkere. At „kapersbærret svigter“, hentyder til at selv ikke kapersbærret kan vække lysten til at spise når appetitten med årene mindskes. Alt dette tyder på at man inden længe „går til sit varige hus“, graven. Dér vil man forblive for evigt hvis man har forsømt at tænke på sin Skaber og har fulgt en så ugudelig kurs at Gud ikke vil huske en i opstandelsen. Den sukken og klagen der strømmer ud fra mundens dør, er tegn på at døden nærmer sig.

17. Hvordan ’tages sølvsnoren bort’, og hvad kan „guldskålen“ være et billede på?

¹⁷ Vi tilskyndes til at huske Skaberen „før sølvsnoren tages bort, og guldskålen slås i stykker, og krukken ved kilden knuses, og hjulet til cisternen er slået i stykker“. (Prædikeren 12:6) „Sølvsnoren“ kan være rygmarven. Hvis denne enestående nervebane der overfører impulser til hjernen, lider uoprettelig skade, er det ensbetydende med døden. „Guldskålen“ kan være et billede på hjernen der ligger i den skålformede hjerneskal og er forbundet med rygmarven. Når denne dyrebare ’guldskål’, hjernen, ophører med at fungere, vil døden indtræffe.

18. Hvad er den symbolske ’krukke ved kilden’, og hvad sker der når den knuses?

¹⁸ „Krukken ved kilden“ er hjertet, der modtager strømmen af blod og igen sender det i kredsløb i legemet. Ved døden bliver hjertet som en krukke der ligger knust ved kilden, idet det ikke længere kan modtage, rumme og pumpe det blod der nærer og styrker legemet. „Hjulet til cisternen er slået i stykker“ og drejer ikke mere, idet det livsopretholdende blod ikke længere sendes ud i kredsløbet. Med disse ord har Jehova således åbenbaret blodets kredsløb for Salomon længe før lægen William Harvey beskrev det i det 17. århundrede.

19. Hvordan passer ordene i Prædikeren 12:7 på døden?

¹⁹ Prædikeren sagde videre: „Og støvet vender tilbage til jorden, hvor det var før, og ånden vender tilbage til den sande Gud, som gav den.“ (Prædikeren 12:7) Når „hjulet til cisternen“ er slået i stykker, vender menneskelegemet, som oprindelig blev skabt af jordens støv, tilbage til støvet. (1 Mosebog 2:7; 3:19) Sjælen dør fordi den ånd eller livskraft Gud har givet mennesket, vender tilbage til og forbliver hos Skaberen. — Ezekiel 18:4, 20; Jakob 2:26.

Fremtiden for dem der husker Skaberen

20. Hvad bad Moses om med ordene i Salme 90:12?

²⁰ Salomon viste på en meget udtryksfuld måde hvor vigtigt det er for mennesket at huske sin store Skaber. Dette forholdsvis korte og problemfyldte liv er afgjort ikke alt hvad de der husker Jehova og helhjertet gør hans vilje, kan se frem til. Uanset om de er unge eller gamle, har de samme indstilling som Moses, der sagde i en bøn: „Lær os at tælle vore dage således at vi får visdom i hjertet.“ Guds ydmyge profet ønskede oprigtigt at Jehova ville lære ham og Israels folk at lægge visdom for dagen ved at værdsætte ’deres leveårs dage’ og bruge dem på en måde som han kunne godkende. — Salme 90:10, 12.

21. Hvad må vi gøre hvis vi skal tælle vore dage til Jehovas ære?

²¹ Navnlig unge kristne bør være besluttede på at følge Prædikerens råd om at huske deres Skaber. De har storslåede muligheder for at yde Gud hellig tjeneste. Men uanset hvor gamle vi er, gælder det at hvis vi lærer at tælle vore dage til Jehovas ære nu i „endens tid“, vil vi kunne fortsætte med at tælle dem til evig tid. (Daniel 12:4; Johannes 17:3) Det kræver naturligvis at vi må huske vor store Skaber. Vi må også gøre alt hvad Gud kræver af os.

Opfylder du dine forpligtelser over for Gud?

„Den sande Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult gerning, om den er god eller ond.“ — PRÆDIKEREN 12:14.

1. Hvad gør Jehova for sit folk?

JEHOVA støtter dem der bliver ved med at huske ham som deres store Skaber. Hans inspirerede ord giver dem den kundskab der er nødvendig for at de fuldt ud kan behage ham. Guds hellige ånd leder dem til at gøre hans vilje og ’bære frugt i enhver god gerning’. (Kolossenserne 1:9, 10) Desuden sørger Jehova for at de får åndelig føde og bliver ledet teokratisk gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Guds folk mærker derfor på mange måder Jehovas velsignelse når de tjener ham og udfører den livsvigtige gerning at forkynde den gode nyhed om Riget. — Markus 13:10.

2. Hvilke spørgsmål kan opstå i forbindelse med tjenesten for Jehova?

² Sande kristne glæder sig over at være travlt optaget af den hellige tjeneste for Jehova. Alligevel kan nogle miste modet og føle at deres bestræbelser er nytteløse. Somme tider kan indviede kristne for eksempel tænke på om deres samvittighedsfulde arbejde overhovedet er anstrengelserne værd. Når et familieoverhoved tænker på familiestudiet og andre forpligtelser, kan der opstå spørgsmål som: ’Er Jehova mon tilfreds med det vi gør? Gør vi alt det vi bør?’ Prædikerens vise ord kan hjælpe os til at finde svaret på sådanne spørgsmål.

Er alt tomhed?

3. Hvad er topmålet af tomhed, i overensstemmelse med Prædikeren 12:8?

³ Nogle synes måske ikke at vismandens ord er særlig opmuntrende hverken for unge eller ældre. „’Fuldstændig tomhed!’ sagde den der samler menigheden, ’alt er tomhed!’“ (Prædikeren 12:8) Topmålet af tomhed er i virkeligheden at ignorere sin store Skaber i ungdommen, at blive gammel uden at tjene ham og ikke have udrettet noget meningsfyldt gennem et langt liv. For et sådant menneske har alt været tomhed, selv hvis han dør rig og berømt i denne verden, som ligger i den ondes magt, hvilket vil sige at den beherskes af Satan Djævelen. — 1 Johannes 5:19.

4. Hvorfor kan man ikke sige at alt er tomhed?

⁴ For dem der samler sig værdier i himmelen som Jehovas trofaste tjenere, er alt ikke tomhed. (Mattæus 6:19, 20) De har rigeligt at gøre i Herrens gerning, hvilket medfører mange velsignelser, og deres arbejde er ikke forgæves. (1 Korinther 15:58) Men hvis vi er indviede kristne, er vi så stadig travlt optaget af at udføre den opgave Gud har tildelt os her i de sidste dage? (2 Timoteus 3:1) Eller har vi tillagt os en livsstil der ikke adskiller sig stort fra den som folk i almindelighed har? De er måske tilsluttet et eller andet trossamfund, nogle er måske nidkære for deres tro og kommer regelmæssigt i deres kirke og forsøger at gennemføre det deres tro kræver af dem. Men de forkynder ikke budskabet om Riget. De har ikke nøjagtig kundskab om at vi nu lever i „endens tid“, og forstår ikke at tiden er kort. — Daniel 12:4.

5. Hvad bør vi gøre hvis hverdagens aktiviteter er det vi er mest optaget af?

⁵ Jesus Kristus sagde om den kritiske tid vi lever i: „Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. For som de var i de dage før vandfloden: de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ (Mattæus 24:37-39) Der er intet forkert i at spise og drikke med måde, og ægteskabet er en ordning som Gud selv har indstiftet. (1 Mosebog 2:20-24) Men hvis vi må erkende at hverdagens normale gøremål er blevet det der optager os mest, hvorfor så ikke tage dette problem med i vore bønner? Jehova kan hjælpe os til at blive ved med at søge Rigets interesser først, at gøre det der er ret, og at opfylde vore forpligtelser over for ham. — Mattæus 6:33; Romerne 12:12; 2 Korinther 13:7.

Indvielse og vore forpligtelser over for Gud

6. På hvilket vigtigt område forsømmer nogle døbte kristne at opfylde deres forpligtelser over for Gud?

⁶ Nogle døbte kristne har behov for at bede inderligt til Gud fordi de ikke opfylder de tjenestemæssige forpligtelser de påtog sig dengang de indviede sig til ham. Gennem flere år er der nu blevet døbt over 300.000 årligt, men det gennemsnitlige antal aktive vidner for Jehova er ikke steget i trit med dette tal. Nogle der er blevet forkyndere af Riget, er siden holdt op med at forkynde den gode nyhed. Før man lader sig døbe, må man have en meningsfyldt andel i den kristne tjeneste. De er derfor kendt med den befaling Jesus har givet alle sine disciple: „Gå . . . ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Hvis døbte kristne ikke længere tjener som aktive vidner for Gud og Kristus, kan man ikke sige at de opfylder deres forpligtelser over for Skaberen, medmindre de da er underlagt helt ekstraordinære begrænsninger som følge af sygdom eller andre faktorer de ikke selv er herre over. — Esajas 43:10-12.

7. Hvorfor bør vi regelmæssigt komme sammen for at tilbede Gud?

⁷ Det gamle Israel var en nation der var viet til Gud, og under Lovpagten havde folket visse forpligtelser over for Jehova. For eksempel skulle alle mænd samles til tre årlige højtider, og en mand der med overlæg undlod at fejre påsken, blev ’udryddet af folket’. (4 Mosebog 9:13; 3 Mosebog 23:1-43; 5 Mosebog 16:16) For at opfylde deres forpligtelser over for Gud som hans indviede folk skulle israelitterne samles til tilbedelsen. (5 Mosebog 31:10-13) Ingen steder i Loven stod der: ’Gør dette hvis det er bekvemt for dig.’ For dem der i dag har indviet sig til Jehova, understreger dette påbud om at forsamles vigtigheden af Paulus’ ord: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ (Hebræerne 10:24, 25) Ja, at komme sammen med trosfæller regelmæssigt hører med til en indviet kristens forpligtelse over for Gud.

Træf kloge afgørelser!

8. Hvorfor bør unge indviede kristne overveje deres hellige tjeneste under bøn?

⁸ Hvis du er en ung kristen der har indviet dig til Jehova, vil du opnå rige velsignelser hvis du bliver ved med at søge Rigets interesser først. (Ordsprogene 10:22) Ved hjælp af bøn og omhyggelig planlægning vil du måske kunne bruge nogle af dine år som ung i en eller anden form for heltidstjeneste og på den måde vise at du husker din store Skaber. Ellers kan materielle interesser begynde at sluge det meste af din tid og opmærksomhed. Ligesom så mange andre gifter du dig måske tidligt og sætter dig i gæld for at få materielle ting. Et vellønnet job sluger måske meget af din tid og energi. Hvis du har børn, må du gennem årtier tage dig af familieforpligtelser. (1 Timoteus 5:8) Du har måske ikke glemt din store Skaber, men det er klogt at gøre sig klart at de planer man lægger — eller undlader at lægge — i ungdommen, kan blive afgørende for hvordan hele ens liv som voksen vil forme sig. Senere vil du måske se tilbage og ønske at du i det mindste i ungdommen havde gjort noget mere i den hellige tjeneste for Skaberen. Hvorfor ikke overveje dine muligheder under bøn nu, så du kan finde glæde i den hellige tjeneste for Jehova mens du er ung?

9. Hvad er måske muligt for en der er blevet ældre, og som engang havde et stort ansvar i menigheden?

⁹ Lad os tage et andet eksempel — en mand der engang har tjent som hyrde for „Guds hjord“. (1 Peter 5:2, 3) Af en eller anden grund har han frivilligt givet afkald på denne forret. Nu er han blevet ældre, og det er måske sværere for ham at tjene Gud. Men kunne det være at han igen skulle række ud efter teokratiske privilegier? En sådan mand kan være til stor velsignelse for andre hvis han er i stand til at påtage sig større ansvar i menigheden! Og da ingen af os jo udelukkende lever for sig selv, vil venner og slægtninge glæde sig hvis han kan påtage sig større forpligtelser til Guds ære. (Romerne 14:7, 8) Frem for alt vil Jehova ikke glemme hvad man gør i tjenesten for ham. (Hebræerne 6:10-12) Hvad kan hjælpe os til at huske vor store Skaber?

En hjælp til at huske vor store Skaber

10. Hvorfor var prædikeren den rette til at vejlede os om at huske Skaberen?

¹⁰ Prædikeren var bedre end nogen anden i stand til at give vejledning om hvordan vi kan huske vor Skaber. Jehova havde besvaret hans inderlige bønner ved at skænke ham en usædvanlig visdom. (1 Kongebog 3:6-12) Salomon foretog et grundigt studium af alle menneskenes anliggender. Desuden blev han af Gud inspireret til at nedskrive sine slutninger til gavn for andre. Han skrev: „Og foruden at den der samler menigheden var blevet vís, gav han med sin undervisning bestandig folket kundskab, og han overvejede og udforskede og ordnede mange ordsprog. Den der samler menigheden stræbte efter at finde ord der lyder godt, samt en skriftlig udformning der giver den rigtige mening, ord der er sande.“ — Prædikeren 12:9, 10.

11. Hvorfor bør vi lytte til Salomons vise vejledning?

¹¹ I den græske Septuaginta er disse vers gengivet på denne måde: „Og desuden — fordi prædikeren var vís, fordi han lærte menneskene visdom, for at øret måtte finde hvad der er smukt ved hjælp af lignelser, foretog prædikeren en omhyggelig undersøgelse for at finde indtagende ord og den rette skriftlige form — sandhedsord.“ (The Septuagint Bible, oversat af Charles Thomson) Salomon bestræbte sig for at nå sine læseres hjerte med smukke ord og interessante og meningsfyldte emner. Eftersom hans ord i Skrifterne er frembragt under inspiration ved hellig ånd, kan vi uden forbehold acceptere hans slutninger og vise råd. — 2 Timoteus 3:16, 17.

12. Hvordan vil du med egne ord udtrykke det Salomon sagde ifølge Prædikeren 12:11, 12?

¹² De moderne trykkemetoder var ikke opfundet på Salomons tid, men der fandtes alligevel mange bøger. Hvordan skulle man se på disse bøger? Salomon skrev: „De vises ord er som pigkæppe, og de der mestrer samlinger af ordsprog er som søm der er slået i; de er givet af én og samme hyrde. Med hensyn til hvad der er ud over disse, min søn, lad dig advare: Der er ingen ende på de mange bøger der frembringes, og hengiver man sig meget til dem, udmattes kødet.“ — Prædikeren 12:11, 12.

13. Hvordan kan ord der udtales af nogle som ejer visdommen fra Gud, være som pigkæppe, og hvem er som „søm der er slået i“?

¹³ Ord udtalt af dem der ejer guddommelig visdom, er som pigkæppe i den forstand at de ansporer læserne eller tilhørerne til at gøre fremskridt i overensstemmelse med de vise ord de læser eller hører. Desuden er de der beskæftiger sig med „samlinger af ordsprog“, eller vise og lødige udtalelser, som „søm der er slået i“, det vil sige solidt grundfæstede. Det skyldes måske at sådanne personers vise ord afspejler Jehovas visdom og derfor kan styrke og støtte læserne eller tilhørerne. Hvis du er en gudfrygtig fader eller moder, bør du så ikke gøre alt hvad du kan, for at indprente en sådan visdom i dit barns sind og hjerte? — 5 Mosebog 6:4-9.

14. (a) Hvilken slags bøger er det ikke sundt at ’hengive sig meget’ til? (b) Hvilken slags læsestof bør vi først og fremmest koncentrere os om, og hvorfor?

¹⁴ Men hvorfor sagde Salomon som han gjorde, om bøger? Jo, i modsætning til Jehovas ord indeholder verdens endeløse rækker af bøger blot menneskers tanker. Disse tanker afspejler for en stor del Satan Djævelens sind. (2 Korinther 4:4) At ’hengive sig meget’ til verdsligt læsestof har derfor kun minimal værdi. Meget af det kan faktisk være åndeligt nedbrydende. Lad os efterligne Salomon og grunde over det Guds ord siger om livet. Det vil styrke os i troen og drage os nærmere til Jehova. At gå overdrevent meget op i andre bøger eller kilder til vejledning kan virke udmattende. Det er navnlig hvis disse bøger er et produkt af verdslig tankegang som strider imod Guds visdom, at de er usunde og ødelæggende for troen på Gud og hans hensigter. Lad os derfor huske at de gavnligste skrifter der fandtes på Salomons tid, og som findes i dag, er dem der afspejler visdommen hos ’hyrden’, Jehova Gud. Han har tilvejebragt Bibelens 66 bøger, og det er dem vi først og fremmest skal vise opmærksomhed. Bibelen og de gavnlige publikationer fra „den trofaste og kloge træl“ hjælper os til at tilegne os „kundskab om Gud“. — Ordsprogene 2:1-6.

„Alt hvad mennesket har at gøre“

15. (a) Hvordan vil du udtrykke Salomons ord om „alt hvad mennesket har at gøre“? (b) Hvad må vi gøre hvis vi skal opfylde vore forpligtelser over for Gud?

¹⁵ Salomon sammenfattede sine overvejelser med disse ord: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre. For den sande Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult gerning, om den er god eller ond.“ (Prædikeren 12:13, 14) En sund frygt eller respekt for Skaberen vil beskytte os, og forhåbentlig også vore familier, mod at følge en tåbelig kurs i livet som kan føre til store sorger og problemer for os og dem vi holder af. (Salme 19:9; Ordsprogene 1:7) Hvis vi har en indsigt som bygger på Guds inspirerede ord, og følger Bibelens vejledning i alt hvad vi foretager os, opfylder vi vore forpligtelser over for Gud. Nej, det drejer sig ikke om at opstille en liste over forpligtelser. Det der kræves af os, er at vi ser hen til Bibelen når vi skal løse livets problemer, og at vi altid gør det Gud ønsker.

16. Hvordan vil Jehova fælde dom?

¹⁶ Vi må huske på at intet undgår Skaberens opmærksomhed. (Ordsprogene 15:3) Han vil „bringe hver en gerning for retten“. Ja, den Allerhøjeste vil dømme alle ting, også dem menneskene ikke er i stand til at se. Bevidstheden om dette kan anspore os til at følge Guds bud. Men den største tilskyndelse bør være kærligheden til vor himmelske Fader, for apostelen Johannes skrev: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ (1 Johannes 5:3) Og eftersom formålet med Guds bud er at bidrage til vor varige lykke, vil det ikke blot være passende, men også klogt at følge dem. Det er ingen byrde for dem der elsker Skaberen. De ønsker at opfylde deres forpligtelser over for ham.

Vi må opfylde vore forpligtelser

17. Hvad vil vi gøre hvis vi oprigtigt ønsker at opfylde vore forpligtelser over for Gud?

¹⁷ Hvis vi er vise og oprigtigt ønsker at opfylde vore forpligtelser over for Gud, vil vi ikke alene holde hans bud, men også nære en sund frygt for at gøre noget der mishager ham. „Frygt for Jehova er visdoms begyndelse“, og de der følger hans bud, har „god indsigt“. (Salme 111:10; Ordsprogene 1:7) Lad os derfor handle klogt og adlyde Jehova i alt. Det er især vigtigt nu, for kongen Jesus Kristus er nærværende, og den dag hvor han vil virke som Guds udnævnte dommer, er nær. — Mattæus 24:3; 25:31, 32.

18. Hvad vil resultatet blive for os hvis vi opfylder vore forpligtelser over for Jehova Gud?

¹⁸ Vi bliver alle nøje ransaget af Gud nu. Er vi åndeligsindede, eller har vi ladet en verdslig påvirkning svække vort forhold til Gud? (1 Korinther 2:10-16; 1 Johannes 2:15-17) Lad os gøre alt hvad vi kan, for at glæde vor store Skaber, uanset om vi er unge eller gamle. Hvis vi adlyder Jehova og holder hans bud, vil vi afvise de tomme ting der hører denne døende verden til. Så kan vi glæde os over håbet om evigt liv i den nye tingenes ordning Gud har lovet. (2 Peter 3:13) Det er et vidunderligt perspektiv for alle der gør hvad de kan for at opfylde deres forpligtelser over for Gud.