Guds kærlighed fik dem til at vise uselviskhed

„Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.“ — SALME 107:8.

1. Hvordan understreger apostelen Johannes egenskaben kærlighed i sit første brev?

„GUD er kærlighed.“ Der ligger en dyb sandhed gemt i disse ord. Det er derfor ikke så mærkeligt at apostelen Johannes fandt det nødvendigt at skrive dette to gange i sit første brev. (1 Johannes 4:8, 16) Gud er kærlighed i den forstand at han er selve indbegrebet af kærlighed, den personificerede kærlighed.

2. Hvordan kom Guds kærlighed til udtryk da han skabte en mand og en kvinde og sørgede for dem?

² Tænk engang over den kærlighed Gud viste ved den måde han skabte os på. Den inspirerede salmist David gav meget passende udtryk for sin værdsættelse af dette med følgende ord: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.“ (Salme 139:14) Ved at udstyre os med sanser som synssansen, høresansen, smagssansen, lugtesansen og følesansen gjorde Gud det muligt for os at nyde uendelig mange glæder, og leve et liv i sundhed og lykke. Desuden er skaberværket omkring os præget af skønhed. Tænk blot på de utallige forskelligartede planter og dyr der findes, for slet ikke at tale om de smukke træk ved menneskeracen. Gud har også tilvejebragt en lang række skønne frugter, grøntsager og andre fødevarer som vi kan glæde os over. (Salme 104:13-16) Det er derfor med god grund at apostelen Paulus mindede indbyggerne i fortidens Lystra om at Gud „har gjort godt, har givet jer regn fra himmelen og frugtbare tider, har mættet jeres hjerter med føde og glæde“. — Apostelgerninger 14:17.

3. Hvilke vidunderlige evner har Gud udstyret os med?

³ Tænk også på de velsignelser der er forbundet med at have et lykkeligt familieliv. Og tænk på de glæder vi kan nyde i kraft af vore mentale og følelsesmæssige evner: vor fantasi, vor evne til at drage fornuftslutninger, vor hukommelse, vor samvittighed og især vor mulighed for at tilbede Gud — alt sammen noget der sætter os over dyrene. Desuden kan vi glæde os over musikkens gave. Dette og meget andet er tydelige beviser for at Gud har kærlighed til os.

4. Hvordan har mennesker erfaret Guds kærlighed siden vore første forældres overtrædelse?

⁴ Der er ingen tvivl om at Adam og Eva som fuldkomne mennesker i Edens have nød mange glæder. (1 Mosebog 2:7-9, 22, 23) Men da de undlod at reagere uselvisk på den store kærlighed Gud havde vist dem, slog Gud da hånden af menneskeheden? Nej, han traf med det samme foranstaltning til at rette op på de dårlige følger vore første forældres overtrædelse ville få. (1 Mosebog 3:15) Jehova viste også sin kærlighed ved tålmodigt at finde sig i Adams ufuldkomne afkom. (Romerne 5:12) Hvor lang tid har han gjort det? Indtil videre i omkring 6000 år! Gud har især vist sin kærlighed ved den måde hvorpå han har taget sig af sine tjenere. Følgende ord har vist sig at være sande: „Jehova, Jehova, en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed, som bevarer loyal hengivenhed mod tusinder, tilgiver misgerning og overtrædelse og synd.“ — 2 Mosebog 34:6, 7.

5. Hvordan viste Jehova kærlighed til og tålmodighed med Israel?

⁵ Jehova Gud viste også stor tålmodighed med israelitterne, lige fra dengang han frembragte dem som nation ved Sinaj Bjerg, indtil deres selvrådighed tvang ham til fuldstændig at forstøde dem. Som vi læser i Anden Krønikebog 36:15, 16: „Jehova, deres forfædres Gud, sendte imidlertid bud til dem ved sine sendebud, idet han sendte dem igen og igen, for han havde medlidenhed med sit folk og med sin bolig, men de drev spot med den sande Guds sendebud og ringeagtede hans ord og gjorde nar af hans profeter, indtil Jehovas forbitrelse var vokset mod hans folk i den grad at der ingen lægedom var.“ Jehova Guds kærlighed fik imidlertid nogle til at vise uselviskhed. Lad os se hvordan nogle af dem bar sig ad. Dette vil give os et godt grundlag for at finde frem til på hvilke områder vi selv kan vise værdsættelse af Jehovas kærlighed.

Hvordan Moses viste uselviskhed

6. På hvilke måder satte Moses et godt eksempel, og i egenskab af hvad erfarede han Guds kærlighed?

⁶ Moses er et godt eksempel på en der reagerede uselvisk på Guds kærlighed. Som adoptivsøn af Faraos datter havde han store muligheder. Men han valgte „at blive mishandlet sammen med Guds folk fremfor at have den midlertidige nydelse af synd, da han anså Messias’ skændsel for større rigdom end Ægyptens værdier“. (Hebræerne 11:25, 26) Ved en lejlighed ønskede Moses at udfri sine brødre, israelitterne, fra trældommen i Ægypten. Men de værdsatte ikke hans bestræbelser, og Guds tid var heller ikke inde hertil. (Apostelgerninger 7:23-29) På grund af Moses’ tro og uselviske ønske om at hjælpe sine brødre, satte Jehova ham årtier senere i stand til at udføre mange mirakler, og han lod Moses tjene israelitterne i 40 år som sin profet, dommer, lovgiver og mellemmand. Som sådan erfarede Moses og hele Israels folk ofte Jehovas kærlighed.

7. Hvordan reagerede Moses på Guds kærlighed?

⁷ Hvordan reagerede Moses på Guds kærlighed og ufortjente godhed? ’Forfejlede han hensigten med at have taget imod Jehovas ufortjente godhed’? (2 Korinther 6:1) På ingen måde! Moses viste sin værdsættelse af Jehovas kærlighed ved at lade hele sin tilværelse være koncentreret om tjenesten for Gud. Han så altid hen til sin Skaber og havde et nært forhold til ham. Da Gud irettesatte Aron og Mirjam for at kritisere deres broder, roste Gud samtidig Moses i utvetydige vendinger. Ja, Jehova talte med Moses „mund til mund“ og lod ham skue „Jehovas skikkelse“. (4 Mosebog 12:6-8) Til trods for at Moses fik mange privilegier forblev han dog den sagtmodigste af alle mennesker og gjorde „nøjagtig som Jehova havde påbudt ham“. — 2 Mosebog 40:16; 4 Mosebog 12:3.

8. Hvordan viste Moses at hele hans liv drejede sig om tjenesten for Gud?

⁸ Som en uselvisk tjener for Gud viste Moses at Jehovas navn og omdømme, samt den rene tilbedelse, var noget der lå ham stærkt på sinde. Ved to lejligheder bønfaldt Moses Jehova om at vise Israel barmhjertighed fordi Guds navn var inddraget, og Jehova lyttede til ham. (2 Mosebog 32:11-14; 4 Mosebog 14:13-19) Da israelitterne lod sig forlede til kalvedyrkelse, viste Moses sin nidkærhed for den rene tilbedelse ved at råbe: „Hvem er for Jehova? Kom hen til mig!“ Derefter henrettede Moses og de der var med ham 3000 afgudsdyrkere. Gennem 40 år ledede han med udholdenhed et oprørsk og klagende folk. Der er ikke den mindste tvivl om at Guds kærlighed fik Moses til at vise uselviskhed, og derved satte han et godt eksempel for os i dag. — 2 Mosebog 32:26-28; 5 Mosebog 34:7, 10-12.

Davids gode eksempel

9. (a) Hvordan reagerede David på Jehova Guds kærlighed? (b) Hvordan kan vi ligesom David ’ære Jehova med vor velstand’?

⁹ Endnu en bibelsk person som værdsatte Guds kærlighed ved at vise uselviskhed, var David, Israels anden konge. Hans nidkærhed for Jehovas navn fik ham til at gå i kamp mod den hånende filisterkæmpe Goliat, og Gud lod David sejre over ham. (1 Samuel 17:45-51) Det var også denne nidkærhed der fik David til at bringe pagtens ark til Jerusalem. (2 Samuel 6:12-19) Davids ønske om at bygge Jehova et tempel var også et udtryk for hans nidkærhed og hans værdsættelse af Guds kærlighed og godhed. Og selv om David ikke selv fik dette privilegium, afholdt det ham ikke fra at forberede projektet og ære Jehova ved personligt at bidrage med guld, sølv og kostbare sten af meget stor værdi. (2 Samuel 7:1-13; 1 Krønikebog 29:2-5) Guds kærlighed bør også få os til at reagere uselvisk og ’ære Jehova med vor velstand’ ved at bruge vore materielle midler til at fremme Rigets interesser. — Ordsprogene 3:9, 10; Mattæus 6:33.

10. På hvilket område er Davids handlemåde efterlignelsesværdig?

¹⁰ Selv om David begik nogle alvorlige fejltrin viste han sig at være ’en mand efter Jehovas hjerte’. (1 Samuel 13:14; Apostelgerninger 13:22) I mange af sine salmer giver han udtryk for sin værdsættelse af Guds kærlighed. I The International Standard Bible Encyclopædia siges der at David „mere end nogen anden person i Bibelen gav udtryk for sin taknemmelighed“. Salmisten Asaf sagde at Gud ’valgte David, sin tjener, og tog ham fra fårefoldene. Han hentede ham ind til at være hyrde for sit folk, Jakob, og for sin arvelod, Israel. Han blev da hyrde for dem i sit hjertes uangribelighed’. (Salme 78:70-72) Vi kan i høj grad efterligne Davids eksempel.

Jesus Kristus, vort fuldkomne forbillede

11, 12. Hvordan viste Jesus at hele hans liv drejede sig om tjenesten for Gud?

¹¹ Jesus Kristus er naturligvis det bedste eksempel på en der viste værdsættelse af Guds kærlighed ved at lægge uselviskhed for dagen. Frem for noget andet fik dette Jesus til at vise Jehova udelt hengivenhed. Det er tydeligt at Jesus lod tjenesten for Gud præge hele sin tilværelse. Værdsættelse af sin himmelske Faders kærlighed og godhed bevægede ham til at være et helt igennem åndeligt menneske. Han havde et nært forhold til Gud. Jesus henvendte sig ofte i bøn til Gud, for han holdt af at tale til sin himmelske Fader. Igen og igen læser vi at Kristus bad, og ved en lejlighed tilbragte han en hel nat i bøn. (Lukas 3:21, 22; 6:12; 11:1; Johannes 17:1-26) I taknemmelighed over Guds kærlighed viste Jesus i sit liv at ’mennesket ikke lever af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund’. At gøre sin Faders vilje var som mad for ham. (Mattæus 4:4; Johannes 4:34) Burde vi ikke vise den samme værdsættelse af den kærlighed Gud har vist os og yde ham udelt hengivenhed?

¹² I sin værdsættelse af Guds kærlighed henledte Jesus Kristus altid uselvisk opmærksomheden på sin Gud og Fader. Når nogen tiltalte Jesus som „gode lærer“, indvendte han: „Ingen er god undtagen én, Gud.“ (Lukas 18:18, 19) Jesus understregede igen og igen at han ikke kunne gøre noget af sig selv. Han undlod aldrig at ophøje sin Faders navn, og begyndte også meget passende sin mønsterbøn med anmodningen: „Lad dit navn blive helliget.“ Han bad: „Fader, herliggør dit navn.“ Og kort før sin død sagde Kristus til sin Fader: „Jeg har herliggjort dig på jorden, idet jeg har fuldført den gerning du har givet mig at gøre.“ (Mattæus 6:9; Johannes 12:28; 17:4) Guds kærlighed bør også få os til at herliggøre Jehova og bede om at hans navn må blive helliget.

13. Hvad fik Guds kærlighed Jesus til at gøre?

¹³ Lad os betragte endnu en måde hvorpå Guds kærlighed motiverede Jesus til at vise uselviskhed. Den fik ham til at elske retfærdighed og hade ugudelighed, som forudsagt i Salme 45:7. (Hebræerne 1:9) Han var „loyal, ufordærvet, ubesmittet, skilt fra syndere“. (Hebræerne 7:26) Jesus bad sine ondsindede modstandere bevise at han var skyldig i synd, men det kunne de ikke. (Johannes 8:46) Ved to lejligheder fik hans had til det onde ham til at rense templet for begærlige religionsudøvere. (Mattæus 21:12, 13; Johannes 2:13-17) Jesus fremsatte desuden svidende fordømmelser af de hykleriske religiøse ledere, og sagde endog at de var af Djævelen! — Mattæus 6:2, 5, 16; 15:7-9; 23:13-32; Johannes 8:44.

14. Hvordan fik Guds kærlighed Jesus til at behandle sine disciple?

¹⁴ Jesu værdsættelse af Jehovas kærlighed kom også til udtryk i den måde han behandlede sine apostle og disciple på. Han var meget kærlig, tålmodig og barmhjertig over for dem. Deres evindelige kappestrid og diskussion om hvem der var den største iblandt dem, selv den nat han skulle forrådes, må have såret Jesus dybt. (Lukas 22:24-27) Men Jesus var altid mild og ydmyg af hjertet. (Mattæus 11:28-30) Judas forrådte Jesus, Peter fornægtede ham tre gange og de andre apostle flygtede da en pøbelskare kom for at arrestere ham. Men alligevel blev han aldrig bitter eller fornærmet. Hvordan ved vi det? Jo, for da Jesus efter sin opstandelse atter mødtes med apostlene irettesatte han dem ikke strengt, selv om de havde givet efter for frygt. Han trøstede og styrkede dem tværtimod til øget tjeneste. — Johannes 20:19-23.

15. Hvordan dækkede Jesus uselvisk folks fysiske behov?

¹⁵ Lad os betragte endnu et eksempel på hvordan Guds kærlighed fik Jesus Kristus til at vise uselviskhed. Han ofrede sit liv for andre og led en forsmædelig og smertefuld død på en marterpæl. (Filipperne 2:5-8) Jesus tog sig også af folks fysiske behov. Hvordan? Ved mirakuløst at bespise folkeskarer og helbrede mange. (Mattæus 14:14-22; 15:32-39) Han lod altid andres interesser komme før sine egne. Derfor kunne han sige: „Ræve har huler og himmelens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved.“ (Mattæus 8:20) Jesus kunne mærke at Guds ånd udgik fra ham når han helbredte mennesker. Men han forsøgte aldrig at slå mønt af disse overnaturlige evner, som for eksempel dengang en kvinde som havde lidt af blødninger i 12 år, i tro rørte ved hans yderklæder og blev helbredt. (Markus 5:25-34) Desuden brugte Jesus aldrig sine overnaturlige evner til gavn for sig selv. — Jævnfør Mattæus 4:2-4.

16. Hvordan sørgede Kristus for folks åndelige behov?

¹⁶ Jesus var i sin uselviskhed opmærksom på at dække folks fysiske behov ved at helbrede deres sygdomme og mirakuløst bespise dem, men hans hovedmotiv i forbindelse med sin jordiske tjeneste var at forkynde den gode nyhed om Guds rige og gøre disciple. Til trods for at han helbredte mange, var det ikke som den store læge eller mirakelmager han blev kendt, men som den gode lærer. (Mattæus 4:23, 24; Markus 10:17) Jesus omtalte sig selv som læreren, og det samme gjorde hans disciple, ja, selv hans fjender. (Mattæus 22:16; 26:18; Markus 9:38) Han lærte andre nogle storslåede sandheder, for eksempel i Bjergprædikenen. (Mattæus 5:1–7:29) Hans illustrationer var meget rammende, og det samme var hans profetier og billedtaler. Intet under at de soldater der ved en lejlighed blev sendt ud for at arrestere ham, ikke kunne få sig selv til at lægge hånd på ham. — Johannes 7:45, 46.

17. (a) Hvordan satte Jesus det fuldkomne eksempel med hensyn til at vise kærlighed? (b) Hvad vil blive behandlet i den næste artikel?

¹⁷ Der hersker ingen tvivl om at Jesus Kristus satte os et fuldkomment eksempel ved at handle uselvisk i taknemmelighed over Guds kærlighed. Jesus lod kærligheden til sin himmelske Fader indtage førstepladsen i sit liv. Han elskede retfærdighed, behandlede sine apostle og øvrige disciple kærligt, og brugte sit liv på at sørge for folks åndelige og materielle behov. Som kronen på værket gav Jesus sit liv som en genløsning. (Mattæus 20:28) Men hvordan kan vi, der er ufuldkomne ligesom Moses og David, efterligne vort forbillede og lade Guds kærlighed få os til at handle uselvisk? Det vil vi komme ind på i den næste artikel.

Hvordan kan vi reagere uselvisk på Guds kærlighed?

„Når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.“ — 1 JOHANNES 4:11.

1, 2. Hvordan kan vi vise at vi reagerer uselvisk på Guds kærlighed?

JEHOVA er den personificerede kærlighed. I den foregående artikel så vi at hans kærlighed kommer til udtryk på mangfoldige måder. Vi drøftede også hvordan Moses, David og Jesus Kristus reagerede uselvisk på disse udtryk for Guds kærlighed. Bør hvert eneste Jehovas vidne ikke ønske at gøre det samme? Jo, afgjort!

² Hvad skal der til for at man kan sige at vi reagerer uselvisk på Guds kærlighed? Vi må lade ham indtage førstepladsen i vort liv idet vi elsker ham af hele vort hjerte, og af hele vores sjæl, sind og styrke. (Markus 12:29, 30) Det betyder at vi må lade vort liv være centreret om tjenesten for Gud idet vi opbygger et varmt og nært personligt forhold til Jehova. Har vi et inderligt ønske om at tale til vor himmelske Fader i bøn? Beder vi vedholdende og uophørligt? Eller haster vi gennem vore bønner og har måske nogle gange for travlt til at bede? (Romerne 12:12; 1 Thessaloniker 5:17) Henleder vi opmærksomheden på Jehova idet vi lader ham og hans organisation få æren for det vi udretter? (1 Korinther 3:7; 4:7) Har vi den samme indstilling som salmisten der sagde om Gud: „Syv gange om dagen har jeg lovsunget dig.“ — Salme 119:164.

3. Hvordan kan vi reagere uselvisk på Guds kærlighed når vi kommer selskabeligt sammen?

³ Om vi reagerer uselvisk på Guds kærlighed eller ej, kommer blandt andet til udtryk når vi er selskabeligt sammen. Drejer vore samtaler sig så om verdslige eller åndelige anliggender? Ikke dermed sagt at vi skal foretage et seriøst bibelstudium hver gang vi er sammen med vore medkristne. Men vi kan altid lade nogle interessante tanker om åndelige anliggender indgå i vor samtale. Hvad med at fortælle erfaringer fra tjenesten, drøfte et yndet skriftsted, fortælle hvordan vi hver især kom med i sandheden eller fortælle oplevelser der viser hvordan Gud kærligt tager sig af os!

4. Hvordan bør vi reagere hvis vi bliver skuffede over at vi ikke får visse tjenesteprivilegier?

⁴ Hvis vi bliver forbigået i forbindelse med tjenesteprivilegier inden for Jehovas organisation, kan vi også vise i hvilken grad vi værdsætter Guds kærlighed. Hvordan reagerer vi? Hvis vi hovedsagelig er optaget af at ære Jehova, vil vi erkende at Gud sandsynligvis vil få lige megen ære uanset hvem der har et bestemt tjenesteprivilegium. (Jævnfør Lukas 9:48.) Men hvis vi er upassende optaget af at fremme vort eget navn, vil vi blive ulykkelige hvis vi tilsyneladende er blevet forbigået. Vi bør huske at Jehova elsker os og at han måske ved at vi ikke i øjeblikket er i stand til at bære den byrde der følger med en bestemt teokratisk ansvarsopgave. Han velsigner os sikkert rigt på andre områder; og den kærlighed han derved viser os, bør få os til at bevare vor åndelige ligevægt. — Ordsprogene 10:22.

Elsk retfærdighed, had lovløshed

5. Hvilken indvirkning bør Guds kærlighed have på vor adfærd?

⁵ At Gud har vist os kærlighed bør motivere os til at efterligne Kristus ved at elske retfærdighed og hade lovløshed. (Hebræerne 1:9) Sandt nok kan vi ikke gøre dette til fuldkommenhed sådan som Jesus gjorde. Men vi kan bestræbe os for i videst muligt omfang at være hellige, ærlige og lovlydige, vor ufuldkommenhed taget i betragtning. For at nå dette mål må vi ikke blot opelske kærlighed til det der er godt og retfærdigt; vi må også opdyrke had til det onde, ja afsky det. Som apostelen Paulus siger: „Afsky det onde, hold jer til det gode.“ (Romerne 12:9) „Afsky“ er et meget stærkt ord der betyder „at betragte med voldsom ulyst“. — Webster’s New Collegiate Dictionary.

6. Hvad vil hjælpe os til at modstå de fristelser som verden, vort eget syndige kød og Djævelen udsætter os for?

⁶ Hvad kan hjælpe os til at modstå de fristelser som verden, vort eget syndige kød og Djævelen udsætter os for? Loyalitet mod Jehova Gud, der giver os denne indtrængende opfordring: „Vær viis, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“ (Ordsprogene 27:11) Ja, loyalitet over for Jehova vil motivere os til at vælge den kloge kurs at hade det som han hader. Og uanset hvor spændende eller behageligt det måtte synes at overtræde en af Guds love, må vi ustandselig minde os selv om at det ikke er det værd. (Galaterne 6:7, 8) Menneskehjertet er forræderisk, underfundigt og svigefuldt, hvilket vi mindes om i Jeremias 17:9. Et kristent hjerte elsker det der er godt, smukt og rent. Men nogle gange får vor syndige tilbøjelighed også hjertet til at ønske noget der er ondt. Som i tilfældet med israelitterne, der tilbad Jehova men alligevel beholdt „offerhøjene“ til afgudsdyrkelse, kan vort hjerte også vise sig at være selvisk og svigefuldt. (1 Kongebog 22:43; 5 Mosebog 12:2) Vort ufuldkomne hjerte vil måske søge at finde på undskyldninger for at give os lejlighed til at synde. Det vil måske forsøge at bagatellisere alvoren af den forkerte handling vi fristes til at begå. Eller vort hjerte forsøger at overbevise os om at den straf vi vil få, kun vil være midlertidig.

7. Hvorfor bør vi vogte os for at længes efter det der er ondt?

⁷ Værdsættelsen af Guds kærlighed vil få os til at vogte os for at længes efter det der er ondt, som for eksempel kønslig umoralitet, og det hvad enten man er gift eller ugift. Ofte er det der er begyndt som en tilsyneladende harmløs flirt, resulteret i at to kristne er blevet så følelsesmæssigt engageret i hinanden at de har syndet og har måttet udstødes. Selv ældste, som skulle være udadlelige eksempler for hjorden, er kommet til kort på dette område. — Jævnfør Første Kongebog 15:4, 5.

8. Hvilket manende eksempel har Paulus sat for os, og hvordan kan dette illustreres?

⁸ Lad os engang betragte apostelen Paulus’ eksempel. Skønt han fik den forret at modtage overnaturlige syner og guddommelig inspiration, og skønt han besad mirakuløse evner, måtte han ’banke løs på sit legeme’, ja kæmpe hårdt for at vinde kampen over sine syndige tilbøjeligheder. Tør vi vove at anstrenge os mindre? (Romerne 7:15-25; 1 Korinther 9:27) Det er som befinder vi os i en lille robåd på en flod med en rivende strøm der trækker os hen mod et vandfald. For at undgå katastrofen må vi ro alt hvad vi kan imod den stærke strøm. Vi synes måske ikke at vi bevæger os særlig meget fremad, men så længe vi bliver ved med at ro ihærdigt, vil vi undgå at blive knust i vandfaldet. Den kærlighed Jehova Gud har vist os bør få os til at gøre vort yderste for at være loyale over for ham ved at hade lovløshed og elske retfærdighed.

Vis broderkærlighed

9. Hvilken vejledning giver apostelen Johannes os i forbindelse med at vise broderkærlighed?

⁹ Guds kærlighed bør også få os til at vise vore brødre kærlighed, ligesom Jesus Kristus viser sine disciple kærlighed. (Johannes 13:1) Apostelen Johannes’ ord er derfor meget passende: „Kærligheden består i dette: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han elskede os og udsendte sin søn som sonoffer for vore synder. I elskede, når det er sådan Gud elskede os, er vi også skyldige at elske hinanden.“ (1 Johannes 4:10, 11) Jesus sagde ligeud at hans disciple skulle kendes på at de havde kærlighed til hinanden. — Johannes 13:34, 35.

10, 11. Nævn nogle måder hvorpå vi kan vise broderkærlighed.

¹⁰ Vi ved at kristne bør vise broderkærlighed. Men lad os alligevel minde hinanden om de forskellige måder hvorpå vi kan vise denne kristuslignende kærlighed. En sådan kærlighed vil hjælpe os til at overvinde forskelligheder som følge af race, nationalitet, uddannelsesmæssig og kulturel baggrund eller økonomisk status. Desuden vil broderkærligheden få os til at komme sammen ved møder. Hvis vi virkelig elsker vore brødre vil vi ikke lade dårligt vejr eller en smule utilpashed berøve os den glæde der er forbundet med at komme sammen og opmuntre hinanden. (Romerne 1:11, 12) Broderkærligheden vil desuden få os til at forberede os godt til møderne og tage aktivt del i dem, så vi kan opmuntre hinanden til kærlighed og gode gerninger. — Hebræerne 10:23-25.

¹¹ Vi kan også hjælpe vore brødre i forkyndelsen. Det er blevet bemærket at ældste og menighedstjenere ofte arbejder sammen i tjenesten fra hus til hus eller går alene. Med lidt planlægning kunne de måske tilbyde at samarbejde med de forkyndere der har brug for hjælp. Ved på denne måde at vise kærlighed vil de ældstes og menighedstjenernes forkyndelse kunne tjene et tosidigt formål. Måske kunne de også tage en ny forkynder med på et bibelstudium. — Romerne 15:1, 2.

12. Hvordan skal vi forstå Første Johannesbrev 3:16-18?

¹² Vores kærlighed vil også bevæge os til at hjælpe de af vore brødre der måske lider nød i materiel henseende. Apostelen Johannes skrev: „Ved dette har vi lært kærligheden at kende, at Han satte sin sjæl til for os; og vi er skyldige at sætte vore sjæle til for brødrene. Men den der har denne verdens midler at leve af og ser sin broder lide nød og dog lukker sin inderlige medfølelses dør for ham, hvorledes kan Guds kærlighed forblive i ham? Børnlille, lad os ikke elske med ord, heller ikke med tungen, men i gerning og sandhed.“ (1 Johannes 3:16-18) Det er måske ikke aktuelt i øjeblikket at vi skal sætte vor sjæl til for vore brødre, men til tider har vi mulighed for at give udtryk for vor kærlighed til dem på andre måder, ikke blot i ord men også i gerning. Der er ikke noget forkert i at elske vore brødre i ord, men vi vil ikke kun lade vores kærlighed komme til udtryk på denne måde når de lider materiel nød. Jesu udsagn om at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“ gælder også det at yde materiel hjælp. — Apostelgerninger 20:35.

13. (a) Hvilke grundlæggende sandheder har vi lært gennem Jehovas synlige organisation? (b) Hvad har Charles Taze Russell meget rigtigt skrevet?

¹³ Vi har også mulighed for at vise kærlighed til de brødre der fører an i menigheden eller inden for Jehovas verdensomspændende synlige organisation. Dette indebærer at vi er loyale over for „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Det er en kendsgerning at uanset hvor meget vi har læst i Bibelen, ville vi aldrig have lært sandheden at kende på egen hånd. Vi ville aldrig have fundet frem til sandheden om Jehova, hans hensigter og egenskaber, til betydningen og vigtigheden af hans navn, Riget, Jesu genløsning og forskellen mellem Guds organisation og Satans, eller fundet ud af hvorfor Gud har tilladt ondskaben. Det forholder sig som Vagttårnsselskabets første præsident, Charles Taze Russell, skrev i 1914: „Er vi ikke et velsignet og lykkeligt folk? Er vor Gud ikke trofast? Hvis nogen kender noget der er bedre, så lad ham gå over til det. Hvis nogen af jer nogen sinde finder noget der er bedre, håber vi I vil fortælle os det. Vi kender ikke noget der er bedre, nej ikke engang halvt så godt, som det vi har fundet i Guds ord. . . . Ingen tunge eller pen kan beskrive den fred, den glæde og den velsignelse som en nøjagtig kundskab om den sande Gud har bibragt vore hjerter og liv. Beretningen om Guds visdom, retfærdighed, magt og kærlighed tilfredsstiller til fulde vore sind og vore hjerter. Vi behøver ikke at søge længere. Vi ønsker os intet andet end at se denne vidunderlige beretning i et endnu klarere lys.“ (The Watch Tower for 15. december 1914, side 377, 378) Ja, hvor er disse ord sande!

Hjælp dem udenfor

14. Hvordan bør Guds kærlighed få os til at handle over for dem udenfor?

¹⁴ Den kærlighed Gud har vist os, bør også få os til at vise dem uden for menigheden næstekærlighed. Hvordan kan vi gøre dette? Under visse omstændigheder kan der måske være behov for at vi hjælper dem rent materielt. Men hvad der er langt vigtigere er at vi viser dem næstekærlighed ved at fortælle dem den gode nyhed om Guds rige og hjælper dem der elsker retfærdighed, til at blive Jesu Kristi disciple. Tager vi regelmæssigt del i den offentlige forkyndelse? Eller forsømmer vi tjenesten? Er den blevet noget af en rutine for os? Yder vi blot en symbolsk indsats? Eller er det virkelig kærlighed til næsten der får os til at forkynde? Viser vi empati? Er vi tålmodige med folk og giver dem lov til at udtale sig? Opmuntrer vi dem til at give udtryk for hvad de mener? Ja, i stedet for at vi selv taler uafbrudt, så lad os i næstekærlighed lytte og føre gode bibelske samtaler med dem vi møder i forkyndelsen.

15. (a) Hvorfor er „uformel forkyndelse“ et bedre udtryk end „tilfældige vidnesbyrd“? (b) Hvorfor er det godt at benytte sig af de muligheder vi har for at forkynde uformelt?

¹⁵ Gør vi alt hvad vi kan for at benytte os af mulighederne for at aflægge uformelle vidnesbyrd? Det er værd at bemærke at der ikke blot er tale om tilfældige vidnesbyrd, som om denne forkyndelse slet ikke er planlagt eller kun har ringe betydning. Uformelle vidnesbyrd er meget vigtige, og kærlighed til vore medmennesker bør tilskynde os til at deltage i denne form for tjeneste. Sådanne vidnesbyrd bærer ofte god frugt. Da en broder overværede et af Jehovas Vidners stævner i Norditalien, tog han hen på et værksted for at få en forlygte på sin bil skiftet ud. Mens han ventede forkyndte han for de tilstedeværende og gav dem nogle løbesedler med invitation til det offentlige foredrag om søndagen. Ved et internationalt stævne i Rom året efter kom en broder som denne forkynder ikke kendte, hen og hilste hjerteligt på ham. Hvem var denne broder? Jo, det var en af de mænd som han havde givet en løbeseddel i værkstedet et år forinden! Manden var taget hen for at høre det offentlige foredrag og havde bedt om at få et bibelstudium. I dag er både han og hans kone indviede vidner for Jehova. Der er ingen tvivl om at uformel forkyndelse kan vise sig at være meget lønnende.

Bliv ved med at værdsætte Guds kærlighed

16. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?

¹⁶ Jehova har i rigt mål vist sine skabninger kærlighed. Som vi har set findes der gode eksempler i Bibelen på nogle der har reageret uselvisk på Guds kærlighed. Den inspirerede salmist skrev meget passende: „Lad dem takke Jehova for hans loyale hengivenhed og for hans undergerninger mod menneskesønnerne.“ (Salme 107:8, 15, 21, 31) Vover vi at tage imod Guds ufortjente godhed og forfejle hensigten med den? Måtte det aldrig ske! (2 Korinther 6:1) Lad os derfor hver især spørge os selv: ’Værdsætter jeg virkelig den kærlighed som Gud indtil nu har vist mig, i sikker forvisning om at jeg også i fremtiden vil nyde godt af hans kærlighed? Motiverer det mig til at elske Jehova af hele mit hjerte, min sjæl, mit sind og min styrke? Drejer mit liv sig om tjenesten for Gud? Elsker jeg retfærdighed og hader lovløshed? Viser jeg kærlighed til mine brødre? Hvor meget bestræber jeg mig for at følge lige i Jesu fodspor hvad min tjeneste angår?’

17. Hvad vil resultatet blive hvis vi reagerer uselvisk på Jehova Guds kærlighed?

¹⁷ Der er mange måder hvorpå vi kan give udtryk for at vi er oprigtigt taknemmelige for alle de udtryk for kærlighed Gud har vist os. Ved at benytte os af enhver mulighed for at vise vor værdsættelse af Guds kærlighed, vil vi glæde vor himmelske Faders hjerte, være til gavn for andre, samt opnå glæde, fred og tilfredshed. Lad os derfor fortsætte med at reagere uselvisk på Guds kærlighed.