Jehova forlader ikke sine loyale

„[Jehova] forlader ikke sine loyale. Til fjerne tider skal de bevares.“ — SL. 37:28.

1, 2. (a) Hvilke begivenheder i det tiende århundrede før vor tidsregning satte Guds tjeneres loyalitet på prøve? (b) På hvilke tre områder beskyttede Jehova sine loyale tjenere?

VI BEFINDER os i det tiende århundrede før vor tidsregning, og det er en afgørelsens tid. En borgerkrig er med nød og næppe blevet afværget ved at Israels urolige nordlige stammer har fået et vist mål af uafhængighed. Deres nyudnævnte konge, Jeroboam, tager straks skridt til at styrke sin magt ved at indføre en ny statsreligion. Han kræver fuldstændig troskab af sine undersåtter. Hvad vil Jehovas trofaste tjenere gøre? Vil de forblive loyale over for den Gud de tilbeder? Det er der tusinder der gør, og Jehova våger over dem så længe de bevarer deres uangribelighed. — 1 Kong. 12:1-33; 2 Krøn. 11:13, 14.

5, 6. Hvad førte det med sig at Salomon var illoyal over for Gud?

⁵ På sine gamle dage blev Salomon troløs mod Jehova og begyndte at dyrke falske guder. (1 Kong. 11:4-6) Efterhånden holdt han op med at adlyde Jehovas love og blev mere og mere tyrannisk. Hans styre var så undertrykkende at folket klagede over ham efter hans død og bad sønnen og tronfølgeren, Rehabeam, om at lette deres byrder. (1 Kong. 12:4) Hvordan reagerede Jehova da Salomon blev troløs?

⁶ Bibelen fortæller: „Jehova blev da vred på Salomon, for hans hjerte havde vendt sig fra . . . Israels Gud, som to gange havde vist sig for ham.“ Jehova sagde til Salomon: „Fordi . . . du ikke har holdt min pagt og de forskrifter jeg har påbudt dig, vil jeg afgjort rive kongedømmet fra dig og give det til din tjener.“ — 1 Kong. 11:9-11.

7. Hvordan sørgede Jehova for sine loyale da Salomon blev forkastet?

⁷ Jehova sendte så profeten Ahija for at salve den der skulle befri folket. Denne befrier var Jeroboam, en dygtig mand der var ansat hos Salomon. Selvom Jehova forblev loyal over for den pagt han havde sluttet med David om riget, godkendte han at regeringsmagten over de 12 stammer blev delt i to. De ti af stammerne skulle gives til Jeroboam; to af stammerne skulle fortsat være underlagt Davids slægt, som nu var repræsenteret af kong Rehabeam. (1 Kong. 11:29-37; 12:16, 17, 21) Jehova sagde til Jeroboam: „Hvis du hører efter alt hvad jeg giver dig påbud om, og vandrer på mine veje og gør hvad der er ret i mine øjne, idet du holder mine forskrifter og bud, sådan som min tjener David gjorde, så vil jeg være med dig og bygge dig et varigt hus, sådan som jeg gjorde for David, og jeg vil give dig Israel.“ (1 Kong. 11:38) Jehova handlede til gavn for sit folk og traf foranstaltning til at det kunne blive befriet for undertrykkelse.

11. Hvordan blev Jeroboam illoyal?

¹¹ Kong Jeroboams styre kunne i nogen grad have befriet Guds folk for undertrykkelse. Men i stedet satte Jeroboams gerninger folkets loyalitet endnu mere på prøve. Da han ikke ville lade sig nøje med den ære og værdighed han allerede havde opnået, prøvede han at styrke sin stilling. Han tænkte ved sig selv: „Hvis dette folk drager op for at bringe slagtofre i Jehovas hus i Jerusalem, så vil dette folks hjerte vende tilbage til deres herre, kong Rehabeam af Juda; og de vil dræbe mig og vende tilbage til kong Rehabeam af Juda.“ Jeroboam indførte derfor en ny religion centreret om to guldkalve. „Derpå opstillede han den ene i Betel, og den anden satte han i Dan. Men dette blev en anledning til synd, og folket gik foran den ene helt til Dan. Han lavede desuden offerhøjenes hus og gjorde nogle fra det almene folk til præster, nogle som ikke var af Levis sønner.“ Jeroboam fandt endda selv på „en højtid for Israels sønner“, og han „ofrede på alteret for at bringe et røgoffer“. — 1 Kong. 12:26-33.

12. Hvad gjorde Guds loyale i Nordriget da Jeroboam indførte kalvedyrkelsen i Israel?

¹² Hvad ville Guds loyale i Nordriget nu gøre? Ligesom deres trofaste forfædre var de levitter der boede i byer der var blevet afgivet til dem i det nordlige rige, ikke længe om at reagere. (2 Mos. 32:26-28; 4 Mos. 35:6-8; 5 Mos. 33:8, 9) De forlod deres ejendom og drog sydpå til Juda sammen med deres familier, hvor de uhindret kunne fortsætte med at tilbede Jehova. (2 Krøn. 11:13, 14) Andre israelitter som havde boet i Juda midlertidigt, valgte at blive der permanent i stedet for at flytte hjem. (2 Krøn. 10:17) Jehova lod muligheden stå åben for at andre i Nordriget senere kunne forlade kalvedyrkelsen og vende tilbage til Juda for at genoptage den sande tilbedelse. — 2 Krøn. 15:9-15.

16. Hvilken opgave fik en profet fra Juda?

¹⁶ Jehova fordømte Jeroboam for den frafaldne kurs han var slået ind på. Han gav en profet fra Juda til opgave at rejse nordpå til Betel for at træde frem for Jeroboam mens denne var i færd med at bringe et offer på sit alter. Profeten skulle forkynde et ødelæggende domsbudskab for Jeroboam. Det har helt sikkert ikke været nogen let opgave for profeten. — 1 Kong. 13:1-3.

17. Hvordan beskyttede Jehova sit sendebud?

¹⁷ Jeroboam blev rasende da profeten udtalte fordømmelsen fra Jehova. Han rakte hånden ud imod Guds sendebud og råbte til nogle mænd i nærheden: „Grib ham!“ Men straks, før nogen kunne nå at reagere, ’tørrede hånden som han havde rakt ud imod ham, ind, og han kunne ikke trække den til sig igen. Og alteret revnede, så fedtasken blev strøet ud fra alteret.’ Jeroboam var nødt til at bede profeten om at formilde Jehovas ansigt og bede for ham så hans hånd kunne blive helbredt. Det gjorde profeten, og kongens hånd blev som før. På den måde beskyttede Jehova sit sendebud mod at lide ondt. — 1 Kong. 13:4-6.