Hvordan vil ondskab og lidelser blive fjernet?

MANGE bliver bitre når de rammes af ondt. Men mon ikke de ville reagere anderledes hvis de vidste at der er en god grund til at mennesker i dag lider ondt? Lad os med dette spørgsmål i tanke se nærmere på beretningen om Job. Efter tre bitre debatrunder tager en ung mand ved navn Elihu ordet. Han siger til Job: „Du har sagt: ’Min retfærdighed er større end Guds.’“ Ja, Job havde ganske rigtigt været egoistisk og selvretfærdig. „Se,“ siger Elihu, „dér har du ikke ret, det svarer jeg dig; for Gud er langt mere end dødelige mennesker.“ — Job 35:2; 33:8-12.

Gud har givet os rigelige vidnesbyrd om at han er god. (Apostelgerninger 14:17; Romerne 1:20) Giver ondskaben i verden os da nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved Guds godhed? Elihu svarer: „Det være fjernt fra den sande Gud at handle ondt, og fra den Almægtige at handle uret!“ — Job 34:10.

Står Gud magtesløs over for det onde?

Er forklaringen da at Gud simpelt hen ikke har magt til at hjælpe Job eller nogen anden? Nej. Gennem en frygtindgydende storm taler Gud nu og bekræfter sin almagt! „Hvor var du da jeg grundlagde jorden?“ spørger han Job. Gud er bestemt ikke magtesløs. Han omtaler sig selv som den der har myndighed over havet, himmelen og de levende skabninger. — Job 38:4, 8-10, 33; 39:9; 40:15; 41:1.

Gud forklarer ganske vist ikke hvorfor han har tilladt at Job lider ondt. Men „skal en der er dømmesyg, strides med den Almægtige?“ spørger Gud. „Vil du mon gøre min retsnorm ugyldig? Vil du kende mig skyldig for at du kan få ret?“ (Job 40:2, 8) Ja, det er groft uforskammet at give Gud skylden for verdens ondskab eller at fabrikere et filosofisk forsvar for ham! De der gør det, bør angre ligesom Job og tage deres selvmodstridende teorier i sig. — Job 42:6.

Nogle spørgsmål der må afgøres

Job var ikke klar over at hans lidelser havde at gøre med nogle store stridsspørgsmål som var blevet rejst kort tid efter menneskets skabelse. En oprørsk åndeskabning ved navn Satan („modstander“) fik på det tidspunkt menneskene til at synde. Gud havde forbudt Adam og Eva at spise af „træet til kundskab om godt og ondt“. De måtte respektere Guds ret til at afgøre hvad der var godt og hvad der var ondt. Modstanderen såede imidlertid tvivl i Evas sind med ordene: „Er det virkelig rigtigt at Gud har sagt at I ikke må spise af hvert eneste træ i haven?“ Derefter modsagde han Gud: „I skal visselig ikke dø. For Gud véd at den dag I spiser af [frugten], vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud.“ — 1 Mosebog 2:17; 3:1-5.

Satans bagtaleriske ord rejste nogle brændende spørgsmål: Havde Gud løjet da han sagde at Adam og Eva ville dø hvis de spiste af frugten? Og hvilken ret havde han til at berøve sine skabninger deres uafhængighed og påtvinge dem sine normer? Var han ikke en selvisk Gud der forholdt sine skabninger noget godt? Ville menneskene måske være bedre stillet hvis de var uafhængige af Gud?

Gud kunne med det samme have udryddet oprørerne, men det ville blot have rejst endnu flere spørgsmål. Kun ved at lade menneskene være uafhængige af Gud i en tilstrækkelig lang tidsperiode kunne det bevises — én gang for alle — at Satans tilbud om uafhængighed ville få katastrofale konsekvenser. Det er derfor ikke Jehova Gud, men ’den onde’, Satan Djævelen, der nu regerer denne verden. (1 Johannes 5:19) Sygdom, uretfærdighed, økonomisk trældom, hjertesorger — alt dette har været resultatet af at mennesket har valgt at være uafhængigt af Gud og blive underlagt Satans herredømme! Og på trods af de tekniske fremskridt forværres verdensforholdene til stadighed — ofte netop på grund af den moderne teknologi.

At Gud tolererer al denne ubeskrivelige elendighed betyder imidlertid ikke at han er uretfærdig. Menneskets uretfærdighed bringer tværtimod „Guds retfærdighed i forgrunden“. (Romerne 3:5) Hvordan skal det forstås?

Alle lidelser fjernes for evigt!

„Hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu,“ skrev apostelen Paulus. (Romerne 8:22) Ja, de over seks tusind år hvor menneskene nu har været uafhængige af Gud, har bekræftet ordene i Jeremias 10:23: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ Men snart vil Gud gribe ind og begynde at tage hånd i hanke med menneskenes forhold.

På det tidspunkt vil det være tydeligt for enhver at menneskets uafhængighed af Gud har katastrofale konsekvenser. Gud kan derpå fjerne alt det der har forårsaget lidelser: Krig, sygdom, kriminalitet, vold — ja, selv død! (Salme 46:8, 9; Esajas 35:5, 6; Salme 37:10, 11; Johannes 5:28, 29; 1 Korinther 15:26) Det vil gå netop som apostelen Johannes hørte i et syn: „Gud . . . vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

Gud gjorde ende på Jobs lidelser ved at give ham hans helbred og hans velstand igen, og ved at velsigne ham med en stor familie. (Job 42:10-17) Bibelen lover at vi vil få lignende velsignelser. „Jeg [regner] ikke den nuværende tids lidelser for noget i sammenligning med den herlighed der skal åbenbares,“ skrev Paulus. „Skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed.“ (Romerne 8:18, 21) Til den tid vil selv mindet om ondskaben udviskes! — Jævnfør Esajas 65:17.

Udhold ondskaben

Indtil vi opnår denne frihed må vi udholde livet i en ond verden. Vi kan ikke forvente at Gud vil beskytte os mod ondskab og ulykke. Det var en løgn Satan Djævelen udtalte da han forsøgte at lokke Jesus Kristus til at styrte sig ned fra templet. Han fordrejede Bibelens ord i Salme 91:10-12, hvor der står: „Ingen ulykke vil ramme dig . . . For han vil give sine engle påbud om . . . at vogte dig.“ Men Jesus ville ikke acceptere den tanke at Gud mirakuløst skulle yde ham fysisk beskyttelse. (Mattæus 4:5-7) Det er kun vor åndelige sundhed Gud har lovet at beskytte.

Sande kristne vil derfor ikke vende sig mod Jehova hvis de rammes af en tragedie, for de ved at „tiden og tilfældet“ berører alle, også kristne. (Ordsprogene 19:3; Prædikeren 9:11) Alligevel ser det ikke håbløst ud for os. Vi har håb om at opnå evigt liv i en retfærdig ny verden hvor der ingen ondskab vil findes. Vi kan altid vende os til Jehova Gud i bøn, og han har lovet at skænke os den nødvendige visdom så vi kan udholde enhver prøvelse. (Jakob 1:5) Vi kan hente styrke hos vore trosfæller. (1 Johannes 3:17, 18) Desuden ved vi at det glæder Jehovas hjerte hvis vi er trofaste når vi udsættes for trængsler. — Ordsprogene 27:11.

Alligevel er det aldrig let at holde ud når man rammes af ondt. Den der prøver at trøste en der udsættes for lidelser, kan tænke på at det er godt at ’græde med dem der græder’ — og at tilbyde praktisk hjælp. (Romerne 12:15) Ana, der er nævnt i indledningen til den første artikel i denne serie, blev på den måde hjulpet til at komme over katastrofen. Hun er et af Jehovas vidner, og hun erfarede at hendes trosfæller var mere end villige til at hjælpe hende og give hende husly så længe det var nødvendigt. Og skønt hun nu og da stadig føler sig nedtrykt, finder hun trøst ved at tænke på Bibelens håb. „Jeg ved at mine børn vil vende tilbage i opstandelsen,“ siger hun. Hendes tro på godhedens Gud er stærkere end nogen sinde.

Hvis du i øjeblikket lider ondt af den ene eller den anden art, så bed Jehovas vidner om at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig til at overvinde din tvivl. De kan også skaffe dig bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, der indeholder de oplysende kapitler „Hvorfor har Gud tilladt det onde?“ og „Du er inddraget i et vigtigt stridsspørgsmål.“ Det er sandt at også gode mennesker i øjeblikket bliver ramt af ondt, men sådan vil det ikke fortsætte ret længe. Det kan du lære mere om hvis du kontakter Jehovas vidner der hvor du bor, eller skriver til udgiverne af dette blad.

[Illustrationer på side 9]

I Guds retfærdige nye verden vil selv mindet om ondskaben udviskes