LXX^{P. Fouad Inv. 266}, fra 1. årh. f.v.t., hvor Guds navn (יהוה) er bibeholdt i den gr. oversættelse i 5Mo 32:3, 6.

1. LXX^{P. Fouad Inv. 266} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med hebraisk kvadratskrift følgende steder: 5Mo 18:5, 5, 7, 15, 16; 19:8, 14; 20:4, 13, 18; 21:1, 8; 23:5; 24:4, 9; 5Mo 25:15, 16; 26:2, 7, 8, 14; 27:2, 3, 7, 10, 15; 28:1, 1, 7, 8, 9, 13, 61, 62, 64, 65; 5Mo 29:4, 10, 20, 29; 30:9, 20; 31:3, 26, 27, 29; 32:3, 6, 19. I denne samling papyrusfragmenter forekommer tetragrammet altså 49 identificerede steder i Femte Mosebog. Desuden forekommer det 3 gange i uidentificerede fragmenter, nemlig fragment 116, 117 og 123. Papyrusfragmenterne, som er fundet i Ægypten, er dateret til 1. årh. f.v.t.

I 1944 blev et af disse papyrusfragmenter offentliggjort af W. G. Waddell i JThS, årg. 45, s. 158-161. I 1948 fik to missionærer, uddannet på Gileadskolen og udsendt af Watch Tower Bible and Tract Society, i Kairo mulighed for at erhverve sig fotografier af 18 af disse fragmenter samt tilladelse til at offentliggøre dem. Derefter blev 12 af disse fragmenter offentliggjort i New World Translation of the Christian Greek Scriptures, 1950, s. 13 og 14. På grundlag af fotografierne i denne publikation er følgende tre videnskabelige artikler blevet til: 1. A. Vaccari, „Papiro Fuad, Inv. 266. Analisi critica dei Frammenti pubblicati in: ’New World Translation of the Christian Greek Scriptures.’ Brooklyn (N. Y.) 1950 p. 13s.“, offentliggjort i Studia Patristica, bd. 1, 1. del, redigeret af Kurt Aland og F. L. Cross, Berlin 1957, s. 339-342; 2. W. Baars, „Papyrus Fouad Inv. No. 266“, offentliggjort i Nederlands Theologisch Tijdschrift, årg. XIII, Wageningen 1959, s. 442-446; 3. George Howard, „The Oldest Greek Text of Deuteronomy“, offentliggjort i Hebrew Union College Annual, årg. XLII, Cincinnati 1971, s. 125-131.

I en kommentar til disse papyrusfragmenter skrev Paul Kahle i Studia Evangelica, redigeret af Kurt Aland, F. L. Cross, Jean Danielou, Harald Riesenfeld og W. C. van Unnik, Berlin 1959, s. 614: „Yderligere stykker af den samme papyrus er reproduceret efter et fotografi af papyrussen af Watch Tower Bible and Tract Society i indledningen til en engelsk oversættelse af Det Nye Testamente, Brooklyn, New York, 1950. Det er et karakteristisk træk ved papyrussen at Guds navn gengives med tetragrammet i hebraisk kvadratskrift. En undersøgelse af de offentliggjorte fragmenter af papyrussen, foretaget på min anmodning af Pater Vaccari, førte ham til den slutning at papyrussen, som må være skrevet omkring 400 år tidligere end Codex B, indeholder den måske mest fuldkomne Septuagintatekst til Femte Mosebog som er overleveret til os.“

I alt 117 fragmenter af LXX^{P. Fouad Inv. 266} blev offentliggjort i Études de Papyrologie, bd. 9, Kairo 1971, s. 81-150, 227, 228. Endvidere er en udgave med fotografiske gengivelser af alle fragmenterne af denne papyrus blevet offentliggjort af Zaki Aly og Ludwig Koenen under titlen Three Rolls of the Early Septuagint: Genesis and Deuteronomy i serien „Papyrologische Texte und Abhandlungen“, bd. 27, Bonn 1980.