Mange opslagsværker nævner at navnet ophørte med at blive brugt omkring år 300 f.v.t. Beviset herfor mente man at have i den omstændighed at tetragrammet (eller en translitteration af det) tilsyneladende ikke forekommer i Septuaginta, den første oversættelse af De Hebraiske Skrifter til græsk, som blev påbegyndt omkring 280 f.v.t. Det er sandt at de mest komplette håndskrevne eksemplarer af Septuaginta som man nu kender, konsekvent følger den praksis at sætte de græske ord Kyʹrios (Herre) eller Theosʹ (Gud) i stedet for tetragrammet. Men disse mere omfattende håndskrifter kan kun dateres til det 4. og 5. århundrede e.v.t. Der er fundet langt ældre eksemplarer, om end i fragmentarisk form, som viser at de tidligste udgaver af Septuaginta indeholdt det guddommelige navn.

Et af disse er fragmenterne af en papyrusrulle af en del af Femte Mosebog, registreret som P. Fouad Inventory No. 266. (BILLEDE, bd. 1, s. 326) På disse fragmenter forekommer tetragrammet skrevet med hebraisk kvadratskrift alle de steder hvor det forekommer i den hebraiske tekst der er oversat fra. Dette papyrushåndskrift dateres til det 1. århundrede f.v.t., det vil sige fire-fem hundrede år tidligere end de førnævnte Septuaginta-håndskrifter. — Se NV, Tillæg 1C, s. 1557-59.

Hvis læseren brugte en senere udgave af den græske Septuaginta-oversættelse af De Hebraiske Skrifter, ville han naturligvis finde tetragrammet helt erstattet af de græske titler Kyʹrios og Theosʹ. — Se HERRE.