LXX^{P. Fouad Inv. 266}, fra 1. årh. f.v.t., hvor Guds navn (יהוה) er bibeholdt i den gr. oversættelse i 5Mo 32:3, 6.

1. LXX^{P. Fouad Inv. 266} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med hebraisk kvadratskrift følgende steder: 5Mo 18:5, 5, 7, 15, 16; 19:8, 14; 20:4, 13, 18; 21:1, 8; 23:5; 24:4, 9; 5Mo 25:15, 16; 26:2, 7, 8, 14; 27:2, 3, 7, 10, 15; 28:1, 1, 7, 8, 9, 13, 61, 62, 64, 65; 5Mo 29:4, 10, 20, 29; 30:9, 20; 31:3, 26, 27, 29; 32:3, 6, 19. I denne samling papyrusfragmenter forekommer tetragrammet altså 49 identificerede steder i Femte Mosebog. Desuden forekommer det 3 gange i uidentificerede fragmenter, nemlig fragment 116, 117 og 123. Papyrusfragmenterne, som er fundet i Ægypten, er dateret til 1. årh. f.v.t.

I 1944 blev et af disse papyrusfragmenter offentliggjort af W. G. Waddell i JThS, årg. 45, s. 158-161. I 1948 fik to missionærer, uddannet på Gileadskolen og udsendt af Watch Tower Bible and Tract Society, i Kairo mulighed for at erhverve sig fotografier af 18 af disse fragmenter samt tilladelse til at offentliggøre dem. Derefter blev 12 af disse fragmenter offentliggjort i New World Translation of the Christian Greek Scriptures, 1950, s. 13 og 14. På grundlag af fotografierne i denne publikation er følgende tre videnskabelige artikler blevet til: 1. A. Vaccari, „Papiro Fuad, Inv. 266. Analisi critica dei Frammenti pubblicati in: ’New World Translation of the Christian Greek Scriptures.’ Brooklyn (N. Y.) 1950 p. 13s.“, offentliggjort i Studia Patristica, bd. 1, 1. del, redigeret af Kurt Aland og F. L. Cross, Berlin 1957, s. 339-342; 2. W. Baars, „Papyrus Fouad Inv. No. 266“, offentliggjort i Nederlands Theologisch Tijdschrift, årg. XIII, Wageningen 1959, s. 442-446; 3. George Howard, „The Oldest Greek Text of Deuteronomy“, offentliggjort i Hebrew Union College Annual, årg. XLII, Cincinnati 1971, s. 125-131.

I en kommentar til disse papyrusfragmenter skrev Paul Kahle i Studia Evangelica, redigeret af Kurt Aland, F. L. Cross, Jean Danielou, Harald Riesenfeld og W. C. van Unnik, Berlin 1959, s. 614: „Yderligere stykker af den samme papyrus er reproduceret efter et fotografi af papyrussen af Watch Tower Bible and Tract Society i indledningen til en engelsk oversættelse af Det Nye Testamente, Brooklyn, New York, 1950. Det er et karakteristisk træk ved papyrussen at Guds navn gengives med tetragrammet i hebraisk kvadratskrift. En undersøgelse af de offentliggjorte fragmenter af papyrussen, foretaget på min anmodning af Pater Vaccari, førte ham til den slutning at papyrussen, som må være skrevet omkring 400 år tidligere end Codex B, indeholder den måske mest fuldkomne Septuagintatekst til Femte Mosebog som er overleveret til os.“

I alt 117 fragmenter af LXX^{P. Fouad Inv. 266} blev offentliggjort i Études de Papyrologie, bd. 9, Kairo 1971, s. 81-150, 227, 228. Endvidere er en udgave med fotografiske gengivelser af alle fragmenterne af denne papyrus blevet offentliggjort af Zaki Aly og Ludwig Koenen under titlen Three Rolls of the Early Septuagint: Genesis and Deuteronomy i serien „Papyrologische Texte und Abhandlungen“, bd. 27, Bonn 1980.

2. LXX^{VTS 10a} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver følgende steder: Jon 4:2; Mik 1:1, 3; 4:4, 5, 7; 5:4, 4; Hab 2:14, 16, 20; 3:9; Zef 1:3, 14; 2:10; Zak 1:3, 3, 4; 3:5, 6, 7. Denne læderrulle, som er fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til slutningen af det 1. årh. e.v.t. Fragmenterne af denne skriftrulle blev offentliggjort i Supplements to Vetus Testamentum, årg. X, Leiden 1963, s. 170-178.

3. LXX^{IEJ 12} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver i Jon 3:3. Denne strimmel pergament, som er fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til slutningen af 1. årh. e.v.t. Fragmentet blev offentliggjort i Israel Exploration Journal, årg. 12, 1962, s. 203.

4. LXX^{VTS 10b} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver følgende steder: Zak 8:20; 9:1, 1, 4. Denne pergamentrulle, fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til midten af 1. årh. e.v.t. Den blev offentliggjort i Supplements to Vetus Testamentum, årg. X, 1963, s. 178.

5. 4Q LXX Lev^b gengiver Guds navn med de græske bogstaver (IAŌ) i 3Mo 3:12; 4:27. Dette papyrushåndskrift, som er fundet i Qumranhule 4, er dateret til 1. årh. f.v.t. En foreløbig rapport om fundet blev bragt i Supplements to Vetus Testamentum, årg. IV, 1957, s. 157.

6. LXX^{P. Oxy. VII.1007} gengiver Guds navn med et dobbelt jōdh i 1Mo 2:8, 18. Dette pergamentblad, dateret til 3. årh. e.v.t., blev offentliggjort i The Oxyrhynchus Papyri, 7. del, udgivet med oversættelser og noter af Arthur S. Hunt, London 1910, s. 1, 2.

10. Ambrosiana O 39 sup. gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med hebraisk kvadratskrift i alle fem spalter følgende steder: Sl 18:30, 31, 41, 46; 28:6, 7, 8; 29:1, 1, 2, 2, 3, 3; 30:1, 2, 4, 7, 8, 10, 10, 12; 31:1, 5, 6, 9, 21, 23, 23, 24; Sl 32:10, 11; 35:1, 22, 24, 27; 36:0, 5; 46:7, 8, 11; 89:49 (i spalte 1, 2 og 4), 51, 52. Denne kodeks, som er dateret til slutningen af 9. årh. e.v.t., har fem spalter. Den første spalte indeholder en translitteration af den hebraiske tekst til græske bogstaver; den anden spalte har Aquilas græske oversættelse; den tredje spalte har Symmachos’ græske oversættelse; den fjerde spalte har LXX;

Ikke kun Mattæus men alle de kristne bibelskribenter citerede vers fra De Hebraiske Skrifter hvor Guds navn forekommer, enten fra den hebraiske tekst eller fra Septuaginta. For eksempel er der i Peters tale i Apg 3:22 et citat fra 5Mo 18:15, hvor tetragrammet forekommer i et papyrusfragment af Septuaginta dateret til 1. årh. f.v.t. (Se Till. 1C, § 1.) Som en discipel af Kristus anvendte Peter Guds navn, Jehova. Da Peters tale blev nedskrevet, brugte man her tetragrammet som det var praksis i 1. årh. f.v.t. og 1. årh. e.v.t.

I løbet af 2. eller 3. årh. e.v.t. fjernede afskriverne tetragrammet både fra Septuaginta og fra De Kristne Græske Skrifter og erstattede det med Kyʹrios (Herre) eller Theosʹ (Gud).

Med hensyn til brugen af tetragrammet i De Kristne Græske Skrifter siger George Howard fra Georgias universitet (USA) i Journal of Biblical Literature, årg. 96, 1977, s. 63: „Nylige fund i Ægypten og i Judæas Ørken giver os førstehåndskendskab til brugen af Guds navn i den førkristne tid. Disse fund er af betydning for den nytestamentlige tekstforskning, idet de i litterær henseende er samtidige med de tidligste kristne dokumenter og kan forklare hvordan de nytestamentlige forfattere brugte Guds navn.