På Jesus’ og apostlenes tid forekom tetragrammet også i græske oversættelser af De Hebraiske Skrifter. I århundreder mente bibelforskere ikke at tetragrammet fandtes i håndskrifterne af den græske Septuaginta-oversættelse af De Hebraiske Skrifter. Men så, i midten af det 20. århundrede, blev man opmærksom på nogle meget gamle fragmenter af den græske Septuaginta-oversættelse der eksisterede på Jesus’ tid. Disse fragmenter indeholder Guds personlige navn, skrevet med hebraiske bogstaver. På Jesus’ tid indeholdt græske udgaver af Skrifterne altså Guds navn. Men i det fjerde århundrede e.v.t. indeholdt vigtige håndskrifter af den græske Septuaginta, såsom Codex Vaticanus og Codex Sinaiticus, ikke Guds navn fra Første Mosebog til Malakias’ Bog (hvor det havde stået i tidligere håndskrifter). Derfor er det ikke overraskende at tekster der er bevaret fra den tidsperiode, ikke indeholder Guds navn i det såkaldte Nye Testamente, det vil sige den græske del af Bibelen.