Anerkendte bibeloversættere har brugt Guds navn i De Kristne Græske Skrifter. Nogle af disse oversættere brugte navnet længe inden Ny Verden-Oversættelsen blev udarbejdet. Der kan for eksempel nævnes følgende: A Literal Translation of the New Testament ... From the Text of the Vatican Manuscript af Herman Heinfetter (1863), The Emphatic Diaglott af Benjamin Wilson (1864), The Epistles of Paul in Modern English af George Barker Stevens (1898), St. Paul’s Epistle to the Romans af W.G. Rutherford (1900), The New Testament Letters af J.W.C. Wand, biskop i London (1946). I en spansk oversættelse fra begyndelsen af det 20. århundrede brugte oversætteren Pablo Besson “Jehová” i Lukas 2:15 og Judas 14, og mere end 100 fodnoter i hans oversættelse nævner at det er sandsynligt at Guds navn skulle stå disse steder. Længe inden disse oversættelser fandtes, brugte hebraiske udgaver af De Kristne Græske Skrifter fra det 16. århundrede og frem tetragrammet i mange passager. Alene på tysk bruger mindst 11 udgaver “Jehovah” (eller translittereringen af det hebraiske “Jahwe”) i De Kristne Græske Skrifter, mens fire oversættere tilføjer navnet i parentes efter “Herren”. Mere end 70 tyske oversættelser bruger Guds navn i fodnoter eller kommentarer.

Bibeloversættelser på over et hundrede forskellige sprog indeholder Guds navn i De Kristne Græske Skrifter. På mange afrikanske, indianske, asiatiske og europæiske sprog samt sprog der tales i Stillehavsområdet, bruger man hyppigt Guds navn. (Se listen på side 1678 og 1679). Oversætterne af disse udgaver besluttede at bruge Guds navn af grunde som dem der er nævnt ovenfor. Nogle af disse oversættelser af De Kristne Græske Skrifter er af nyere dato, såsom den rotumanske bibel (1999), der bruger “Jihova” 51 gange i 48 vers, og udgaven på batak (Toba) (1989) fra Indonesien, der bruger “Jahowa” 110 gange.