7, 8. (a) Hvorfor gik der en vis tid før Guds folk kunne bære hans navn? (b) Hvad vil vi nu se på?

⁷ I nyere tid begyndte Guds tjenere at bruge hans navn i deres publikationer i 1870’erne. Eksempelvis benyttede man navnet Jehova i Zion’s Watch Tower for august 1879 og i Songs of the Bride, en sangbog der blev udgivet samme år. Det lader imidlertid til at Jehova — før han tillod at hans tjenere fik det store privilegium at bruge hans hellige navn offentligt — sørgede for at de levede op til visse krav. Hvordan forberedte Jehova disse tidlige Bibelstudenter så de med rette kunne bære hans navn?

⁸ Når vi ser tilbage på den sidste del af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede, kan vi se hvordan Jehova gav sit folk en klarere forståelse af vigtige sandheder vedrørende sit navn. Lad os betragte tre af dem.

9, 10. (a) Hvorfor fokuserede artiklerne i Watch Tower i begyndelsen ofte på Jesus? (b) Hvilken forandring skete der fra 1919 og frem, og hvad var resultatet? (Se også rammen „Hvordan Vagttårnet har ophøjet Guds navn“).

⁹ For det første fik Jehovas tjenere det rette syn på vigtigheden af Guds navn. I begyndelsen betragtede de trofaste Bibelstudenter genløsningen som Bibelens vigtigste lære. Det forklarer hvorfor Watch Tower ofte fokuserede på Jesus. I det første år bladet udkom, nævnte det for eksempel Jesu navn ti gange hyppigere end navnet Jehova. I Vagttårnet for 1. juli 1976 stod der at Bibelstudenterne i de tidlige år havde lagt „lovlig stor vægt på“ Jesus. Men med tiden hjalp Jehova dem til at erkende den store betydning Bibelen tillægger hans, altså Jehovas, personlige navn. Hvilken virkning havde det på Bibelstudenterne? Ovennævnte vagttårnsartikel nævner at de især fra 1919 ’i højere grad begyndte at værdsætte Messias’ himmelske Far, Jehova’. I det årti der fulgte efter 1919, brugte Watch Tower faktisk Guds navn mere end 6.500 gange.

¹⁰ Ved at give Jehovas navn den opmærksomhed det fortjener, viste vores brødre at de elskede dette navn. Ligesom Moses i fortiden begyndte de at ’forkynde Jehovas navn’. (5 Mos. 32:3; Sl. 34:3) Jehova lagde mærke til den kærlighed de viste hans navn, og som han havde lovet, gav han dem til gengæld sin velsignelse. — Sl. 119:132; Hebr. 6:10.

11, 12. (a) Hvilken forandring skete der med vores publikationer kort efter 1919? (b) Hvad henledte Jehova sine tjeneres opmærksomhed på, og hvorfor?

¹¹ For det andet fik de sande kristne den rette forståelse af det arbejde Gud havde pålagt dem. Kort efter 1919 følte de ledende salvede brødre sig tilskyndet til at undersøge Esajas’ profeti nærmere. Derefter skete der en ændring af vores publikationer vedrørende det der primært blev fokuseret på. Hvordan viste denne justering sig at være „mad i rette tid“? — Matt. 24:45.

¹² Før 1919 havde Watch Tower aldrig i detaljer behandlet følgende udtalelse i Esajas’ Bog: „’I er mine vidner,’ lyder Jehovas udsagn, ’ja min tjener, som jeg har udvalgt.’“ (Læs Esajas 43:10-12). Men kort efter 1919 begyndte vores publikationer at henlede opmærksomheden på denne passage i Bibelen og opfordre alle salvede til at deltage i det arbejde Jehova havde pålagt dem — nemlig at vidne om ham. Alene i perioden fra 1925 til 1931 blev kapitel 43 i Esajas’ Bog behandlet i 57 forskellige numre af Watch Tower, og i alle disse numre blev Esajas’ ord møntet på de sande kristne. Det er tydeligt at Jehova i disse år henledte sine tjeneres opmærksomhed på det arbejde de skulle udføre. Hvorfor? For at de kunne ’blive prøvet først, om de var egnede’, så at sige. (1 Tim. 3:10) Inden de med rette kunne bære Guds navn, måtte Bibelstudenterne gennem deres arbejde vise Jehova at de virkelig var hans vidner. — Luk. 24:47, 48.

13. Hvordan fremgår det af Bibelen hvad der er det vigtigste for Jehova?

¹³ For det tredje begyndte Jehovas folk at erkende vigtigheden af at hellige Guds navn. I løbet af 1920’erne blev de klar over at det vigtigste af alt er at hellige Guds navn. Hvordan fremgår denne betydningsfulde sandhed af Guds ord? Lad os tage to eksempler. Hvad var hovedårsagen til at Gud udfriede israelitterne fra Egypten? Jehova sagde: „For at få mit navn forkyndt på hele jorden.“ (2 Mos. 9:16) Og hvorfor var Jehova barmhjertig over for dem når de gjorde oprør imod ham? Også i den forbindelse sagde Jehova: „For mit navns skyld handlede jeg anderledes, for at det ikke skulle vanhelliges for øjnene af de nationer som de var iblandt.“ (Ez. 20:8-10) Hvad lærte Bibelstudenterne af disse og andre bibelske beretninger?

14. (a) Hvad blev Guds folk opmærksom på sidst i 1920’erne? (b) Hvilken virkning fik det på forkyndelsen at Bibelstudenterne havde fået en større forståelse? (Se også rammen „En stærk motivation til at forkynde“).

¹⁴ Sidst i 1920’erne blev Guds folk opmærksom på betydningen af det Esajas havde sagt om Jehova cirka 2.700 år tidligere: „Således førte du dit folk for at gøre dig et hædersnavn.“ (Es. 63:14) Bibelstudenterne forstod at det vigtigste ikke var deres personlige frelse, men helligelsen af Guds navn. (Es. 37:20; Ez. 38:23) I bogen Prophecy der blev udgivet i 1929 (på dansk Profetierne, udgivet i 1932), blev denne bibelske sandhed understreget på følgende måde: „Jehovas Navn er det, der har størst Betydning for alle Skabninger.“ Denne ændrede forståelse fremmede Guds tjeneres motivation til at vidne om Jehova og rense hans navn for al vanære.