Man har længe begrundet dette med at de kristne bibelskribenter brugte Septuaginta-oversættelsen når de citerede fra De Hebraiske Skrifter, og at de her ikke fandt navnet Jehova eftersom tetragrammet i denne oversættelse var erstattet med Kyʹrios eller Theosʹ. Men som det er blevet påvist, holder denne begrundelse ikke længere stik, for det viser sig at de ældste fragmenter af Septuaginta virkelig indeholder Guds navn i dets hebraiske form. Herom siger dr. Paul E. Kahle: „Vi ved nu at den græske bibeltekst [Septuaginta], så vidt som den blev skrevet af jøder og for jøder, ikke gengav Guds navn med kyrios, men at tetragrammet skrevet med hebraiske eller græske bogstaver blev bibeholdt i disse MSS [håndskrifter]. Det var de kristne der erstattede tetragrammet med kyrios da man ikke længere kunne læse de hebraiske bogstaver som betegnede Guds navn.“ (The Cairo Geniza, Oxford 1959, s. 222) Hvornår fandt denne ændring i de græske oversættelser af De Hebraiske Skrifter sted?

Det skete øjensynlig i århundrederne efter Jesu og hans apostles død.

Hvorfor mangler navnet da i de gamle afskrifter der foreligger af De Kristne Græske Skrifter? Øjensynlig fordi den oprindelige tekst i apostlenes og disciplenes skrifter var blevet ændret da disse afskrifter blev foretaget (dvs. fra og med det 3. årh.). Guds navn i form af tetragrammet blev utvivlsomt af senere afskrivere erstattet med Kyʹrios og Theosʹ, sådan som man ved det skete i senere afskrifter af Septuaginta-oversættelsen. — BILLEDE, bd. 1, s. 324.

De „kristne der erstattede tetragrammet med kyrios“ i deres afskrifter af Septuaginta, var altså ikke Jesu første disciple. Det var mænd der levede nogle århundreder senere da det forudsagte frafald var langt fremskredet og havde fordærvet den rene kristne lære. — 2Ts 2:3; 1Ti 4:1.