Den praksis der udviklede sig blandt jøderne med at erstatte Guds navn med titler, vandt indpas i senere afskrifter af den græske Septuaginta, i den latinske Vulgata og i mange andre oversættelser, både ældre og nyere. Derfor hedder det i EWNT, bd. II, sp. 816: „I de store pergamentkodekser med LXX bliver det hebr. jhwh oversat med κ[ύριος, kyʹrios].“ På samme måde siges der i TWNT, bd. 3, s. 1056: „Men som regel står det [kyʹrios] som fortolkende omskrivning for gudsnavnet יהוה.“ (Se også LSJ, s. 1013; Greek Lexicon of the Roman and Byzantine Periods, E. A. Sophocles, Cambridge [USA] og Leipzig 1914 [genoptryk: Hildesheim/Zürich/New York 1983], s. 699.) Dictionnaire de la Bible, F. Vigouroux, Paris 1926, bd. 1, sp. 223, siger at „Septuaginta og Vulgata har Κύριος og Dominus, ’Herre’, hvor originalen har Jehova“. Om Guds navn siger A Compendious Syriac Dictionary, J. Payne Smith, Oxford 1903 (genoptryk 1979), s. 298, at Marja’ „i Pesjitta-oversættelsen [syrisk] af GT gengiver tetragrammet“.

Bortset fra nogle få fragmenter af tidlige håndskrifter med den græske Septuaginta, hvor det hellige navn er skrevet med hebraiske bogstaver, er det kun den overleverede hebraiske tekst der har bevaret dette betydningsfulde navn i dets oprindelige form bestående af fire bogstaver, יהוה (JHWH), hvis nøjagtige udtale ikke kendes mere. De almindeligt brugte tekstudgaver af den græske Septuaginta (LXX), den syriske Pesjitta (Sy) og den latinske Vulgata (Vg) erstatter Guds enestående navn med „Herre“, hvilket blot er en titel. — Se Till. 1C.