1. LXX^{P. Fouad Inv. 266} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med hebraisk kvadratskrift følgende steder: 5Mo 18:5, 5, 7, 15, 16; 19:8, 14; 20:4, 13, 18; 21:1, 8; 23:5; 24:4, 9; 5Mo 25:15, 16; 26:2, 7, 8, 14; 27:2, 3, 7, 10, 15; 28:1, 1, 7, 8, 9, 13, 61, 62, 64, 65; 5Mo 29:4, 10, 20, 29; 30:9, 20; 31:3, 26, 27, 29; 32:3, 6, 19. I denne samling papyrusfragmenter forekommer tetragrammet altså 49 identificerede steder i Femte Mosebog. Desuden forekommer det 3 gange i uidentificerede fragmenter, nemlig fragment 116, 117 og 123. Papyrusfragmenterne, som er fundet i Ægypten, er dateret til 1. årh. f.v.t.

I 1944 blev et af disse papyrusfragmenter offentliggjort af W. G. Waddell i JThS, årg. 45, s. 158-161. I 1948 fik to missionærer, uddannet på Gileadskolen og udsendt af Watch Tower Bible and Tract Society, i Kairo mulighed for at erhverve sig fotografier af 18 af disse fragmenter samt tilladelse til at offentliggøre dem. Derefter blev 12 af disse fragmenter offentliggjort i New World Translation of the Christian Greek Scriptures, 1950, s. 13 og 14. På grundlag af fotografierne i denne publikation er følgende tre videnskabelige artikler blevet til: 1. A. Vaccari, „Papiro Fuad, Inv. 266. Analisi critica dei Frammenti pubblicati in: ’New World Translation of the Christian Greek Scriptures.’ Brooklyn (N. Y.) 1950 p. 13s.“, offentliggjort i Studia Patristica, bd. 1, 1. del, redigeret af Kurt Aland og F. L. Cross, Berlin 1957, s. 339-342; 2. W. Baars, „Papyrus Fouad Inv. No. 266“, offentliggjort i Nederlands Theologisch Tijdschrift, årg. XIII, Wageningen 1959, s. 442-446; 3. George Howard, „The Oldest Greek Text of Deuteronomy“, offentliggjort i Hebrew Union College Annual, årg. XLII, Cincinnati 1971, s. 125-131.

I en kommentar til disse papyrusfragmenter skrev Paul Kahle i Studia Evangelica, redigeret af Kurt Aland, F. L. Cross, Jean Danielou, Harald Riesenfeld og W. C. van Unnik, Berlin 1959, s. 614: „Yderligere stykker af den samme papyrus er reproduceret efter et fotografi af papyrussen af Watch Tower Bible and Tract Society i indledningen til en engelsk oversættelse af Det Nye Testamente, Brooklyn, New York, 1950. Det er et karakteristisk træk ved papyrussen at Guds navn gengives med tetragrammet i hebraisk kvadratskrift. En undersøgelse af de offentliggjorte fragmenter af papyrussen, foretaget på min anmodning af Pater Vaccari, førte ham til den slutning at papyrussen, som må være skrevet omkring 400 år tidligere end Codex B, indeholder den måske mest fuldkomne Septuagintatekst til Femte Mosebog som er overleveret til os.“

I alt 117 fragmenter af LXX^{P. Fouad Inv. 266} blev offentliggjort i Études de Papyrologie, bd. 9, Kairo 1971, s. 81-150, 227, 228. Endvidere er en udgave med fotografiske gengivelser af alle fragmenterne af denne papyrus blevet offentliggjort af Zaki Aly og Ludwig Koenen under titlen Three Rolls of the Early Septuagint: Genesis and Deuteronomy i serien „Papyrologische Texte und Abhandlungen“, bd. 27, Bonn 1980.

2. LXX^{VTS 10a} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver følgende steder: Jon 4:2; Mik 1:1, 3; 4:4, 5, 7; 5:4, 4; Hab 2:14, 16, 20; 3:9; Zef 1:3, 14; 2:10; Zak 1:3, 3, 4; 3:5, 6, 7. Denne læderrulle, som er fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til slutningen af det 1. årh. e.v.t. Fragmenterne af denne skriftrulle blev offentliggjort i Supplements to Vetus Testamentum, årg. X, Leiden 1963, s. 170-178.

3. LXX^{IEJ 12} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver i Jon 3:3. Denne strimmel pergament, som er fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til slutningen af 1. årh. e.v.t. Fragmentet blev offentliggjort i Israel Exploration Journal, årg. 12, 1962, s. 203.

4. LXX^{VTS 10b} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver følgende steder: Zak 8:20; 9:1, 1, 4. Denne pergamentrulle, fundet i en hule i Nachal Chever (Naḥal Ḥever) i Judæas Ørken, er dateret til midten af 1. årh. e.v.t. Den blev offentliggjort i Supplements to Vetus Testamentum, årg. X, 1963, s. 178.

6. LXX^{P. Oxy. VII.1007} gengiver Guds navn med et dobbelt jōdh i 1Mo 2:8, 18. Dette pergamentblad, dateret til 3. årh. e.v.t., blev offentliggjort i The Oxyrhynchus Papyri, 7. del, udgivet med oversættelser og noter af Arthur S. Hunt, London 1910, s. 1, 2.

7. Aq^Burkitt gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver følgende steder: 1Kg 20:13, 13, 14; 2Kg 23:12, 16, 21, 23, 25, 26, 27. Disse tekstfragmenter af Aquilas græske oversættelse blev offentliggjort af F. Crawford Burkitt i Fragments of the Books of Kings According to the Translation of Aquila, Cambridge 1898 (1897), s. 3-8. Det er en samling af palimpsestfragmenter af Kongebøgerne som blev fundet i en synagogegeniza i Kairo. De er dateret til slutningen af 5. årh. eller begyndelsen af 6. årh. e.v.t.

8. Aq^Taylor gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver følgende steder: Sl 91:2, 9; 92:1, 4, 5, 8, 9; 96:7, 7, 8, 9, 10, 13; 97:1, 5, 9, 10, 12; 102:15, 16, 19, 21; 103:1, 2, 6, 8. Disse tekstfragmenter af Aquilas græske oversættelse blev offentliggjort af C. Taylor i Hebrew-Greek Cairo Genizah Palimpsests, Cambridge 1900, s. 54-65. De er dateret til efter midten af 5. årh. e.v.t., men ikke senere end begyndelsen af 6. årh. e.v.t.

9. Sym^{P. Vindob. G. 39777} gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med gamle hebraiske bogstaver følgende steder: Sl 69:13, 30, 31. Dette fragment af en pergamentrulle med en del af Sl 69 i Symmachos’ oversættelse (68 i LXX), som opbevares i Österreichische Nationalbibliothek i Wien, er dateret til 3. eller 4. årh. e.v.t. Det blev offentliggjort af dr. Carl Wessely i Studien zur Palaeographie und Papyruskunde, bd. XI, Leipzig 1911, s. 171.

Vi bringer her en gengivelse af et fragment af denne skriftrulle som indeholder Guds navn.

10. Ambrosiana O 39 sup. gengiver Guds navn med tetragrammet skrevet med hebraisk kvadratskrift i alle fem spalter følgende steder: Sl 18:30, 31, 41, 46; 28:6, 7, 8; 29:1, 1, 2, 2, 3, 3; 30:1, 2, 4, 7, 8, 10, 10, 12; 31:1, 5, 6, 9, 21, 23, 23, 24; Sl 32:10, 11; 35:1, 22, 24, 27; 36:0, 5; 46:7, 8, 11; 89:49 (i spalte 1, 2 og 4), 51, 52.