Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Se, dette er vor Gud“
    Vagttårnet – 2003 | 1. juli
    • „Se, dette er vor Gud“

      Oplysningerne i disse to studieartikler er baseret på bogen Kom nær til Jehova, som blev udgivet ved områdestævner verden over i 2002/03. — Se artiklen „Den udfyldte et tomrum i mit hjerte“, på side 20.

      „Se, dette er vor Gud. Vi har sat vort håb til ham, og han frelser os. Dette er Jehova.“ — ESAJAS 25:9.

      1, 2. (a) Hvordan omtalte Jehova patriarken Abraham, og hvad får det os måske til at tænke over? (b) Hvordan forsikrer Bibelen os om at det er muligt at få et nært og fortroligt forhold til Jehova?

      „MIN VEN.“ Sådan omtalte Jehova, himmelens og jordens Skaber, patriarken Abraham. (Esajas 41:8) Kan du forestille dig det? Et ganske almindeligt menneske der er blevet ven med universets Suveræn! Måske tænker du: ’Kan jeg mon få så nært et forhold til Gud?’

      2 Bibelen forsikrer os om at det er muligt at få et nært forhold til Gud. Det lykkedes for Abraham fordi han „troede på Jehova“. (Jakob 2:23) Også i dag ’har de retskafne Jehovas fortrolighed’. (Ordsprogene 3:32) I Jakob 4:8 giver Bibelen os denne tilskyndelse: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ Det er tydeligt at Jehova vil komme os i møde hvis vi gør en indsats for at nærme os ham. Ja, han vil komme nær til os. Men betyder disse inspirerede ord at vi syndige, ufuldkomne mennesker skal tage det første skridt? Nej, slet ikke. Det er kun muligt at opnå et nært og fortroligt forhold til vor kærlige Gud, Jehova, fordi han allerede har taget to vigtige skridt. — Salme 25:14.

      3. Hvilke to skridt har Jehova taget for at vi kan opnå venskab med ham?

      3 For det første har Jehova ladet Jesus give „sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Mattæus 20:28) Dette genløsningsoffer gør det muligt for os at få et nært forhold til Gud. Bibelen siger: „Men vi, vi elsker, fordi han elskede os først.“ (1 Johannes 4:19) Ja, Gud „elskede os først“, og det er derfor ham der har skabt grundlaget for at vi kan blive hans venner. For det andet har Jehova åbenbaret sig for os. Alle nære venskaber bygger på at man kender hinanden godt og sætter pris på hinandens egenskaber og væremåde. Tænk over hvad det betyder. Hvis Jehova var en utilnærmelig Gud som man ikke kunne lære at kende, var det umuligt for os at blive hans nære venner. Men han har ikke holdt sig skjult for os; han ønsker tværtimod at vi skal lære ham at kende. (Esajas 45:19) I sit ord, Bibelen, omtaler han sig selv i vendinger vi kan forstå. Derved viser han ikke alene at han elsker os, men også at han ønsker at vi skal kende og elske ham som vor himmelske Fader.

      4. Hvilke følelser vil vi få for Jehova når vi lærer hans egenskaber bedre at kende?

      4 Har du nogen sinde set et lille barn pege på sin far og med troskyldig glæde og stolthed sige til sine kammerater: „Det er min far“? De der tilbeder Jehova, har al mulig grund til at være lige så stolte over deres himmelske Fader. Bibelen forudsiger at der vil komme en tid hvor trofaste mennesker vil udbryde: „Se, dette er vor Gud.“ (Esajas 25:8, 9) Jo bedre vi lærer Jehovas egenskaber at kende, jo mere vil vi føle at vi har den bedst tænkelige Fader og den nærmeste Ven man kan forestille sig. Når vi tænker dybere over Jehovas tiltalende egenskaber, vil vi få øje på mange grunde til at komme nærmere til ham. Lad os derfor se hvordan Bibelen beskriver Jehovas hovedegenskaber — magt, retfærdighed, visdom og kærlighed. I denne artikel vil vi komme ind på tre af egenskaberne.

      „Ophøjet i magt“

      5. Hvorfor er det passende at Jehova alene kaldes ’den Almægtige’, og på hvilke måder gør han brug af sin ærefrygtindgydende magt?

      5 Jehova er „ophøjet i magt“. (Job 37:23) I Jeremias 10:6 står der: „Der er slet ingen som du, Jehova. Du er stor, og dit navn er stort i vælde.“ I modsætning til sine skabninger har Jehova ubegrænset magt. Det er grunden til at han alene kaldes ’den Almægtige’. (Åbenbaringen 15:3) Jehova gør brug af sin ærefrygtindgydende magt til at skabe, ødelægge, beskytte og genoprette. Lad os her se på to sider af hans magt: magten til at skabe og magten til at beskytte.

      6, 7. Hvor stor kraft har Solen, og hvilken vigtig sandhed vidner det om?

      6 Når man er udenfor på en strålende sommerdag, kan man mærke hvordan Solen bager. Det er i virkeligheden et resultat af Jehovas magt til at skabe. Hvor stor kraft har Solen? I dens kerne er der en temperatur på cirka 15.000.000 grader. Hvis man kunne tage et stykke af Solens kerne på størrelse med et knappenålshoved og anbringe det her på Jorden, ville man være nødt til at holde sig i en afstand af mindst 140 kilometer fra denne lille varmekilde! Hvert sekund udsender Solen en energi der svarer til sprængningen af flere hundrede millioner atombomber. Og dog kredser Jorden om dette formidable termonukleare forbrændingsanlæg i den helt rigtige afstand. Hvis den kom for tæt på, ville vandet på Jorden fordampe; hvis den kom for langt væk fra Solen, ville vandet fryse til is. I begge tilfælde ville Jorden blive en livløs planet.

      7 Selv om vores liv afhænger af Solen, er der mange der bare tager den for givet. Men derved overser de hvad vi kan lære af Solen. I Salme 74:16 siges der om Jehova: „Du gjorde lysgiveren rede, ja, solen.“ Solen bringer ære til Jehova, der „frembragte himmel og jord“. (Salme 146:6) Og den er kun en lille del af det storslåede skaberværk der lærer os om Jehovas umådelige magt. Jo mere vi lærer om hans magt til at skabe, jo større vil vores ærefrygt blive.

      8, 9. (a) Hvilket smukt billede viser os at Jehova er villig til at skærme og beskytte sine tjenere? (b) Hvordan beskyttede hyrderne på Bibelens tid deres får, og hvad lærer det os om vor store Hyrde?

      8 Jehova bruger også sin store magt til at beskytte sine tjenere og tage sig af dem. Hans beskyttende omsorg beskrives i Bibelen med nogle malende billeder. Se for eksempel hvad der siges i Esajas 40:11. Her sammenligner Jehova sig selv med en hyrde og sit folk med får. Vi læser: „Som en hyrde vil han passe sin flok. Med sin arm vil han samle lammene; og i sin favn vil han bære dem. Dem der giver die vil han lede med nænsomhed.“ Kan du se det for dig?

      9 Det er ikke mange dyr der er så hjælpeløse som tamfår. På Bibelens tid krævede det mod af hyrden at beskytte sine får mod ulve, bjørne og løver. (1 Samuel 17:34-36; Johannes 10:10-13) Undertiden måtte han desuden vise nænsomhed for at beskytte fårene. Når et får for eksempel læmmede langt fra fårefolden, hvordan ville hyrden så passe på det forsvarsløse nyfødte lam? Han ville tage det op og bære det i sin favn, det vil sige i folden i sin yderklædning — måske i flere dage. Hvordan kunne det lille lam komme op i hyrdens favn? Det kan være at lammet kom hen til hyrden og måske endda puffede til hans ben. Men det var hyrden der måtte bøje sig ned for at tage lammet op og nænsomt bringe det i sikkerhed i sin favn. Et meget smukt billede på hvor villig vor store Hyrde er til at skærme og beskytte os!

      10. Hvilken beskyttelse sørger Jehova for i dag, og hvorfor er en sådan beskyttelse særlig vigtig?

      10 Jehova har ikke kun lovet at beskytte sine tjenere. På Bibelens tid viste han også at han var i stand til mirakuløst at „udfri gudhengivne mennesker af prøvelse“. (2 Peter 2:9) Gælder det også i dag? Vi er klar over at han på nuværende tidspunkt ikke beskytter os mod al ulykke. Men han yder os en form for beskyttelse der er langt vigtigere — nemlig åndelig beskyttelse. Han hjælper os til at værne om vores dyrebare forhold til ham ved at udruste os med alt hvad vi behøver for at holde ud under prøvelser. For eksempel siges der i Lukas 11:13: „Hvis . . . I, skønt I er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ Denne stærke kraft kan sætte os i stand til at klare en hvilken som helst prøvelse eller et hvilket som helst problem vi kommer ud for. (2 Korinther 4:7) Jehova giver os således mulighed for at bevare livet, ikke kun i nogle få år, men for evigt. Med disse fremtidsperspektiver i tanke kan vi betragte alle lidelser i denne verden som ’kortvarige og lette’. (2 Korinther 4:17) Føler vi os ikke draget mod en Gud der bruger sin magt på så kærlig en måde til gavn for os?

      „Jehova elsker ret“

      11, 12. (a) Hvorfor føler vi os draget af Jehovas retfærdighed? (b) Hvilken slutning nåede David til i forbindelse med Jehovas retfærdighed, og hvordan kan disse inspirerede ord trøste os?

      11 Jehova gør det der er ret og rigtigt, og han gør det konsekvent, uden at vise partiskhed. Jehovas retfærdighed er ikke kold og ufølsom. Det er ikke en egenskab som frastøder, men en egenskab som varmer os om hjertet og drager os nærmere til ham. Det fremgår tydeligt af Bibelen at Jehovas retfærdighed er medfølende. Lad os betragte tre af de måder Jehovas retfærdighed kommer til udtryk på.

      12 For det første bevirker Jehovas retfærdighed at han er trofast og loyal over for sine tjenere. Salmisten David lærte denne side af Jehovas retfærdighed at kende og kom til at værdsætte den. Hvilken slutning nåede han til på grundlag af det han selv havde erfaret, og af Guds gerninger i øvrigt? Han erklærede: „Jehova elsker ret, og han forlader ikke sine loyale. Til fjerne tider skal de bevares.“ (Salme 37:28) Er det ikke trøstende og beroligende ord? Gud vil aldrig nogen sinde forlade dem der er loyale over for ham. Vi kan derfor regne med at han vil være os nær og tage sig af os. Det er hans retfærdighed en garanti for! — Ordsprogene 2:7, 8.

      13. Hvordan kom Jehovas omsorg for de dårligt stillede i samfundet tydeligt til udtryk i den lov han gav Israels folk?

      13 For det andet gør Jehovas retfærdighedssans ham vågen for de nødstedtes behov. Hans omsorg for de dårligt stillede i samfundet ses i den lov han gav Israels folk. Den sikrede for eksempel at der blev sørget for faderløse og enker. (5 Mosebog 24:17-21) Han forstod hvor svært det kunne være for sådanne familier, og derfor blev han deres faderlige Dommer og Beskytter. (5 Mosebog 10:17, 18) Han advarede israelitterne om at hvis man undertrykte forsvarsløse kvinder og børn, ville han høre deres råb. „Min vrede vil blusse op,“ lød hans ord ifølge Anden Mosebog 22:22-24. Vrede er ikke en af Jehovas mest fremtrædende egenskaber, men hans retfærdige harme vækkes af åbenlys uretfærdighed, især hvis ofrene er de hjælpeløse og dårligt stillede. — Salme 103:6.

      14. Hvordan kommer Jehovas upartiskhed tydeligt til udtryk?

      14 For det tredje forsikrer Bibelen os i Femte Mosebog 10:17 om at Jehova „ikke behandler nogen med partiskhed eller tager imod bestikkelse“. Til forskel fra mange mennesker med magt og indflydelse lader Jehova sig ikke påvirke af rigdom eller anseelse. Han er fuldstændig upartisk og fordomsfri. Det er for eksempel ikke forbeholdt nogle få udvalgte at komme til at tjene og tilbede ham og få udsigt til evigt liv. Derimod siges der i Apostelgerninger 10:34, 35 at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. Denne mulighed står åben for alle uanset social status, hudfarve eller nationalitet. Kan man ikke sige at det er retfærdighed i højeste potens? Der er ingen tvivl om at en bedre forståelse af alt hvad Jehovas retfærdighed indbefatter, drager os til ham!

      ’O dyb af Guds visdom!’

      15. Hvad er visdom, og hvordan gør Jehova brug af sin visdom?

      15 Apostelen Paulus følte sig tilskyndet til at skrive det vi læser i Romerbrevet 11:33: „O dyb af Guds . . . visdom og kundskab!“ Når vi undersøger forskellige sider af Jehovas store visdom, kan vi ikke undgå at fyldes med ærefrygt. Men hvordan kan vi definere denne egenskab? Visdom er evnen til at forene kundskab, dømmekraft og forstand og omsætte det man har lært, i handling. På grundlag af sin store kundskab og sin dybe forståelse træffer Jehova altid de bedste afgørelser og gennemfører det han har sat sig for, på den bedst tænkelige måde.

      16, 17. Hvordan vidner Jehovas skaberværk om hans store visdom? Nævn et eksempel.

      16 Hvilke vidnesbyrd har vi om Jehovas store visdom? I Salme 104:24 hedder det: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ Jo mere vi lærer om det Jehova har skabt, jo større ærefrygt får vi for hans visdom. Videnskaben har høstet stor gavn af den visdom der kommer til udtryk i skaberværket. Der findes endda et forskningsområde hvor man søger at efterligne de former, processer og systemer der findes i naturen.

      17 Måske har du stået og betragtet et edderkoppespind og beundret dets skønhed. Det er ligefrem et arkitektonisk mesterværk. De fine tråde, der forekommer så skrøbelige, er forholdsmæssigt stærkere end stål og fibrene i en skudsikker vest. Hvad vil det helt præcist sige? Forestil dig at et edderkoppespind blev forstørret så meget at det blev lige så stort som et fiskenet der kastes ud fra en fiskerbåd. Et sådant spind ville være stærkt nok til at bremse et passagerfly i luften! Ja, alt i naturen har Jehova skabt „med visdom“.

      18. Hvorfor er det et udtryk for visdom at Jehova har ladet mennesker nedskrive sit ord, Bibelen?

      18 Det største vidnesbyrd om Jehovas visdom findes i hans ord, Bibelen. Den vejledning vi finder her, anviser os den bedste livsform. (Esajas 48:17) Men der ligger også en uforlignelig visdom i den måde Bibelen er skrevet på. Hvordan det? I sin visdom valgte Jehova at lade mennesker nedskrive sit ord. Ville Bibelen have talt lige så stærkt til os hvis Jehova havde benyttet engle som skribenter? Engle kunne naturligvis sagtens have beskrevet Jehova fra deres ophøjede stade og givet udtryk for deres kærlighed til ham. Men havde vi mon kunnet identificere os med disse fuldkomne åndeskabninger hvis kundskab, erfaring og styrke langt overgår vores? — Hebræerne 2:6, 7.

      19. Nævn et eksempel på at Bibelen taler til os på en inderlig og meget appellerende måde fordi den er nedskrevet af mennesker.

      19 Fordi Bibelen er skrevet af mennesker, taler den til os på en inderlig og meget appellerende måde. Bibelskribenterne var mennesker med de samme følelser som os. De var også ufuldkomne og kom ud for prøvelser og pres. I nogle tilfælde beskrev de deres egne følelser og det de havde at kæmpe med. (2 Korinther 12:7-10) De nedskrev altså ord som engle ikke havde kunnet skrive. Tænk for eksempel på det David gav udtryk for i Salme 51. Overskriften til salmen fortæller at David skrev den efter at han havde begået nogle alvorlige synder. Han udøste sit hjerte, udtrykte sin dybe sorg og bønfaldt Gud om tilgivelse. I vers 2 og 3 står der: „Vask mig grundigt ren for min misgerning, og rens mig for min synd. Mine overtrædelser kender jeg jo, og min synd har jeg til stadighed for øje.“ Læg mærke til vers 5: „Se! Med min brøde blev jeg bragt til verden under veer, og med min synd undfangede min moder mig.“ Vers 17 tilføjer: „Ofre til Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt og knust hjerte ringeagter du ikke, Gud.“ Man kan ligefrem føle Davids smerte. Hvem andre end et ufuldkomment menneske kunne give udtryk for sådanne følelser?

      20, 21. (a) Hvorfor kan det siges at Bibelen indeholder Jehovas visdom skønt den er nedskrevet af mennesker? (b) Hvad vil den næste artikel komme ind på?

      20 Ved at bruge ufuldkomne mennesker som skribenter tilvejebragte Jehova nøjagtig det vi har brug for — en bog der er „inspireret af Gud“, og som samtidig har bevaret det menneskelige element. (2 Timoteus 3:16) Ja, skribenterne blev ledet af hellig ånd. Det var derfor ikke deres egen, men Jehovas visdom de satte ord på. Og Jehovas visdom er fuldstændig pålidelig. Den er så højt hævet over vores at Gud kærligt giver os denne opfordring: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ (Ordsprogene 3:5, 6) Ved at følge dette kloge råd kan vi få et nærmere forhold til Gud, den viseste i hele universet.

      21 Den smukkeste og mest tiltalende af Jehovas egenskaber er kærlighed. Den næste artikel vil komme ind på hvordan Jehova har ladet sin kærlighed komme til udtryk.

  • „Gud er kærlighed“
    Vagttårnet – 2003 | 1. juli
    • „Gud er kærlighed“

      „Den som ikke elsker, har ikke lært Gud at kende, for Gud er kærlighed.“ — 1 JOHANNES 4:8.

      1-3. (a) Hvad siger Bibelen om Jehovas kærlighed, og hvorfor er det bemærkelsesværdigt? (b) Hvorfor siger Bibelen at „Gud er kærlighed“?

      ALLE Jehovas egenskaber er helt igennem ægte og fuldkomne. De appellerer til os. Men den mest tiltrækkende af dem er kærlighed. Ingen anden egenskab drager os med en sådan kraft til Jehova. Lykkeligvis er kærlighed også hans mest fremtrædende egenskab. Hvordan ved vi det?

      2 Bibelen siger noget om kærlighed som den ikke siger om nogen anden af Jehovas hovedegenskaber. Den siger ikke at ’Gud er magt’, eller at ’Gud er retfærdighed’, eller at ’Gud er visdom’. Han har disse egenskaber og er det egentlige ophav til dem alle tre. Men om kærlighed siges der noget tankevækkende i Første Johannesbrev 4:8: „Gud er kærlighed.“ Ja, hos Jehova har kærligheden dybe rødder. Den er selve hans væsen, eller natur. Det kan måske forklares på denne måde: Jehovas magt sætter ham i stand til at handle. Hans retfærdighed og visdom leder ham når han handler. Men hans kærlighed motiverer ham til at handle. Og hans kærlighed er altid til stede når han gør brug af sine andre egenskaber.

      3 Det er ofte blevet sagt at Jehova er den personificerede kærlighed. Hvis vi vil lære den kærlighed at kende, må vi altså lære Jehova at kende. Lad os derfor se på nogle af siderne af Jehovas uforlignelige kærlighed.

      Den største kærlighedshandling

      4, 5. (a) Hvad er den største kærlighedshandling i historien? (b) Hvorfor kan vi sige at Jehova og hans søn er knyttet til hinanden med det stærkeste bånd der nogen sinde er dannet?

      4 Jehova har vist kærlighed på mange måder, men der er én måde som står over alle andre. Den bestod i at Jehova sendte sin søn til jorden for at han skulle lide og dø for os. Vi kan roligt sige at det er den største kærlighedshandling i historien. Hvorfor?

      5 I Bibelen kaldes Jesus „al skabnings førstefødte“. (Kolossenserne 1:15) Tænk over hvad det betyder. Det betyder at Jehovas søn eksisterede før det fysiske univers blev til. Hvor lang tid havde Faderen og Sønnen da tilbragt sammen? Nogle videnskabsmænd anslår universet til at være 13 milliarder år gammelt. Selv hvis dette skøn er korrekt, har Jehovas søn eksisteret i endnu længere tid! Hvad var han optaget af i denne uendeligt lange periode? Sønnen var hos sin Fader som hans „værkmester“. (Ordsprogene 8:30; Johannes 1:3) Jehova og hans søn arbejdede altså sammen om at frembringe alt andet. Det må have været en spændende og lykkelig tid! Begynder vi at forstå hvor stærkt et bånd der knyttede de to sammen i dette umådelige tidsrum? Jehova Gud og hans søn er knyttet til hinanden med det stærkeste bånd der nogen sinde er dannet.

      6. Hvordan udtrykte Jehova hvad han følte da Jesus blev døbt?

      6 Alligevel sendte Jehova sin søn til jorden for at han kunne fødes som et menneske. Det betød at Jehova i nogle årtier måtte give afkald på at have sin elskede søn hos sig i himmelen. Med levende interesse iagttog han fra himmelen hvordan Jesus voksede op og blev en fuldkommen mand. Da Jesus var omkring 30 år, blev han døbt. Ved denne lejlighed talte Faderen personligt fra himmelen idet han sagde: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ (Mattæus 3:17) Det må have givet Jehova uendelig glæde og dyb tilfredsstillelse at se Jesus trofast gøre alt det der var profeteret om ham, alt hvad der krævedes af ham! — Johannes 5:36; 17:4.

      7, 8. (a) Hvilke lidelser måtte Jesus gennemgå den 14. nisan år 33, og hvordan berørte det hans himmelske Fader? (b) Hvorfor tillod Jehova at hans søn blev udsat for lidelser og døde?

      7 Men hvad følte Jehova den 14. nisan år 33 da Jesus blev forrådt og derefter arresteret af en flok bevæbnede mænd? Da Jesus blev hånet, spyttet på og slået med knytnæver? Da han blev pisket så huden på ryggen blev flænset op? Da han blev naglet til pælen gennem hænder og fødder og måtte udholde folkets spot mens han hang dér? Hvad følte Faderen da hans elskede søn råbte til ham i sin kval? Hvad følte han da Jesus drog sit sidste åndedrag og hans elskede søn for første gang siden skabelsens begyndelse ikke eksisterede mere? — Mattæus 26:14-16, 46, 47, 56, 59, 67; 27:26, 38-44, 46; Johannes 19:1.

      8 Den smerte Jehova følte ved sin søns død, kan vore ord ikke give udtryk for. Det vi kan give udtryk for og forklare, er hvorfor Jehova tillod at det skete, og hvorfor han udsatte sig selv for denne smerte. Jehova har åbenbaret en vidunderlig sandhed for os i Johannes 3:16 — et skriftsted der har så stor betydning at det er blevet kaldt „den lille Bibel“. Her står: „Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Guds motiv til at gøre det var altså kærlighed. Ingen har nogen sinde vist større kærlighed.

      Hvordan Jehova forsikrer os om sin kærlighed

      9. Hvad vil Satan gerne have os til at tro, men hvad forsikrer Jehova os om?

      9 Det rejser imidlertid et vigtigt spørgsmål: Elsker Jehova os som enkeltpersoner? Nogle vil måske gå med til at Gud elsker menneskeheden i almindelighed, sådan som der siges i Johannes 3:16. Men inderst inde siger de: ’Det er utænkeligt at Gud kunne elske mig.’ Satan vil gerne have os til at tro at Jehova Gud hverken elsker os eller anser os for at være noget værd. Men Jehova forsikrer os om at hver eneste af hans trofaste tjenere er dyrebar for ham, uanset hvor uværdige eller værdiløse vi føler os.

      10, 11. Hvordan viser Jesu illustration med spurvene at vi er meget værd i Jehovas øjne?

      10 Tænk for eksempel over Jesu ord der er gengivet i Mattæus 10:29-31. Her beskrev Jesus ved hjælp af en illustration hvor værdifulde hans disciple var. Han sagde: „Sælges to spurve ikke for en ringe mønt? Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden. Men på jer er endog alle hovedhår talt. Vær derfor ikke bange: I er mere værd end mange spurve.“ Lad os se på hvad disse ord betød for Jesu tilhørere i det første århundrede.

      11 På Jesu tid var en spurv den billigste fugl man kunne købe til føde. Læg mærke til at man fik to spurve for en ringe mønt. Men ved en senere lejlighed sagde Jesus, ifølge Lukas 12:6, 7, at man for to småmønter kunne få, ikke fire, men fem spurve. Det vil sige at den fugl man fik i tilgift, faktisk ikke havde nogen værdi! Det kan godt være at disse små skabninger ikke var noget værd i menneskers øjne, men hvordan så Skaberen på dem? Jesus sagde at „ikke én af dem“, heller ikke den man fik i tilgift, var „glemt hos Gud“. Nu begynder vi måske at forstå hvad Jesus mente. Hvis Jehova anser en enkelt spurv for at have så stor værdi, hvor langt mere værd er da ikke et menneske! Som Jesus forklarede, kender Jehova hver eneste lille detalje ved os. Selv vores hovedhår har han tal på!

      12. Hvorfor kan vi være sikre på at Jesus ikke overdrev da han sagde at vores hovedhår var talt?

      12 Nogle vil måske mene at her overdrev Jesus. Men tænk engang på opstandelseshåbet. Hvis Jehova skal genskabe os, må han have et indgående kendskab til os. Vi er så meget værd i hans øjne at han husker alle detaljer ved os, inklusive vores genetiske kode og alt hvad vi har samlet i vores hukommelse af oplysninger, minder og erfaringer. At tælle vores hovedhår — hvoraf vi gennemsnitlig har 100.000 — ville være en simpel sag i sammenligning hermed. Jesu ord er en smuk forsikring om at Jehova tager sig af os som enkeltpersoner.

      13. Hvordan viser tilfældet med kong Josafat at Jehova spejder efter det gode i os selv om vi er ufuldkomne?

      13 Bibelen åbenbarer også noget andet der forsikrer os om Jehovas kærlighed. Han spejder efter og mærker sig det gode i os. Tag for eksempel den gode kong Josafat. Da kongen havde indladt sig på noget tåbeligt, sagde Jehovas profet til ham: „På grund af dette er der kommet harme over dig fra Jehova.“ Hvilken foruroligende udtalelse! Men Jehovas budskab endte ikke her. Profeten fortsatte: „Alligevel er der fundet noget godt hos dig.“ (2 Krønikebog 19:1-3) Jehovas retfærdige harme overskyggede altså ikke det gode der fandtes i Josafat. Det er trøstende at vide at Gud spejder efter det gode i os, selv om vi er ufuldkomne!

      En Gud der er „rede til at tilgive“

      14. Hvilke tanker kan vi føle os tynget af når vi synder, men hvordan kan vi få gavn af Jehovas tilgivelse?

      14 Når vi synder, kan den skuffelse, skam og skyld vi føler, få os til at tænke at vi aldrig vil blive værdige til at tjene Jehova. Men husk at Jehova er „rede til at tilgive“. (Salme 86:5) Ja, hvis vi angrer vore synder og bestræber os for ikke at gentage dem, kan vi få gavn af Jehovas tilgivelse. Læg mærke til hvordan Bibelen beskriver denne bemærkelsesværdige side af Jehovas kærlighed.

      15. Hvor langt fjerner Jehova vore synder fra os?

      15 Salmisten David beskrev Jehovas tilgivelse med et meget malende udtryk: „Så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os.“ (Kursiveret af os; Salme 103:12, den danske autoriserede oversættelse) Hvor langt ligger øst fra vest? Man kan sige at øst altid ligger så langt fra vest som man overhovedet kan tænke sig; de to punkter mødes aldrig. En bibelforsker siger at udtrykket betyder „så langt som muligt; så langt man kan forestille sig“. Davids inspirerede ord fortæller at når Jehova tilgiver, fjerner han vore synder så langt fra os som overhovedet muligt.

      16. Hvorfor kan vi være forvissede om at Jehova betragter os som rene når han har tilgivet vore synder?

      16 Har du nogen sinde prøvet at fjerne en plet fra et lyst stykke stof? Måske har du erfaret at pletten stadig kunne ses trods alle dine anstrengelser. Læg mærke til hvordan Jehova beskriver sin evne til at tilgive: „Om så jeres synder skulle være som skarlagen, vil de blive gjort hvide som sne; om så de skulle være røde som højrødt klæde, vil de blive som uld.“ (Esajas 1:18) „Skarlagen“ er en strålende rød farve.a „Højrødt“ betegnede en anden af de stærke farver hvormed man farvede stof. Vi kan aldrig selv fjerne en plet som synden har sat. Men Jehova kan fjerne pletter der er som skarlagen og højrødt klæde, og gøre dem hvide som sne eller ufarvet uld. Når Jehova tilgiver vore synder, behøver vi ikke at føle at vi må bære disse pletter af synd resten af livet.

      17. I hvilken forstand kaster Jehova vore synder bag sin ryg?

      17 Da Ezekias var blevet helbredt for en dødbringende sygdom, takkede han Jehova i en gribende sang hvori han sagde: „Du har kastet alle mine synder bag din ryg.“ (Esajas 38:17) Her bruges det billede at Jehova har taget en angrendes synder og kastet dem bag sin ryg, hvor han ikke længere ser dem eller lægger mærke til dem. Ifølge et opslagsværk er tanken den at Gud nu ’betragter Ezekias’ synder som om de aldrig var begået’. Er det ikke en opmuntrende tanke?

      18. Hvordan giver profeten Mika udtryk for at Jehova fjerner vore synder for bestandig når han tilgiver os?

      18 I en genoprettelsesprofeti gav profeten Mika udtryk for den overbevisning at Jehova ville tilgive sit angrende folk: „Hvem er en Gud som du, der . . . forbigår overtrædelse hos sin arvelods rest? . . . Og du vil kaste alle deres synder i havets dyb.“ (Mika 7:18, 19) Forestil dig hvad disse ord betød for nogle der levede på Bibelens tid. Kunne man dengang få noget tilbage som var kastet „i havets dyb“? Disse ord viser at når Jehova tilgiver, fjerner han vore synder for bestandig.

      „Vor Guds inderlige medfølelse“

      19, 20. (a) Hvad ligger der i det hebraiske udsagnsord der gengives med „vise barmhjertighed“ og „forbarme sig“? (b) Hvordan bruger Bibelen de følelser en mor nærer for sit spædbarn, som et billede på hvor stærk Jehovas medfølelse er?

      19 Medfølelse er en anden side af Jehovas kærlighed. Men hvad er medfølelse? I Bibelen er medfølelse og barmhjertighed nært forbundet. Der er flere hebraiske og græske ord som indeholder tanken om medfølelse. For eksempel gengives det hebraiske udsagnsord rachamʹ med „vise barmhjertighed“ og „forbarme sig“. Dette hebraiske udsagnsord, som Jehova bruger om sig selv, er beslægtet med ordet for „moderliv“, og en af betydningerne af det tilsvarende navneord anføres som „moderfølelse“.

      20 I Bibelen bruges de følelser en mor nærer for sit lille barn, som et billede på hvor stærk Jehovas medfølelse er. I Esajas 49:15 siges der: „Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed [„medfølelse“ (rachamʹ), The Amplified Bible] med sit moderlivs søn? Selv disse kvinder kan glemme, men jeg, jeg glemmer ikke dig.“ Det er vanskeligt at forestille sig at en mor kunne glemme at amme eller passe sit barn. Et spædbarn er jo helt hjælpeløst og har brug for sin mors kærlige omsorg både nat og dag. Desværre hører man om mødres forsømmelighed, især i disse „kritiske tider“. (2 Timoteus 3:1, 3) Men Jehova siger: „Jeg glemmer ikke dig.“ Den inderlige medfølelse Jehova nærer for sine tjenere, svigter ikke. Den er stærkere end den stærkeste naturlige følelse vi kan forestille os — en mors følelser for sit spædbarn.

      21, 22. Hvad blev israelitterne udsat for i Ægypten, og hvordan reagerede Jehova på deres råb om hjælp?

      21 Hvordan viser Jehova medfølelse på samme måde som kærlige forældre? Det var en egenskab der kom meget klart til udtryk i hans forhold til Israels folk. Da israelitterne var i trældom i Ægypten i slutningen af det 16. århundrede før vor tidsregning, blev de stærkt undertrykt. (2 Mosebog 1:11, 14) I deres nød råbte de til Jehova om hjælp. Hvordan reagerede den inderlige medfølelses Gud?

      22 Det rørte hans hjerte. Han sagde: „Jeg har virkelig set nøden hos mit folk i Ægypten, og jeg har hørt deres skrig . . . , for jeg kender jo deres lidelser.“ (2 Mosebog 3:7) Jehova kunne ikke se folkets lidelser og høre deres skrig uden at føle med dem. Han har empati, og empati — evnen til at føle andres smerte — er nært forbundet med medfølelse. Men Jehova følte ikke blot med sit folk; han gjorde også noget. Esajas 63:9 siger: „I sin kærlighed og i sin medfølelse var han den der genløste dem.“ Han udfriede israelitterne fra Ægypten „med stærk hånd“. (5 Mosebog 4:34) Derpå sørgede han mirakuløst for dem med manna i ørkenen og førte dem senere ind i deres eget frugtbare land.

      23. (a) Hvordan forsikrer salmistens ord os om at Jehova har stor omsorg for os som enkeltpersoner? (b) På hvilke måder hjælper Jehova os?

      23 Jehova viser ikke kun medfølelse med sit folk som gruppe betragtet. Han har stor omsorg for os som enkeltpersoner. Hvis vi er udsat for lidelser, kan vi være sikre på at han er fuldstændig klar over det. Salmisten skrev: „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres råb om hjælp. Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden.“ (Salme 34:15, 18) Hvordan hjælper Jehova os da som enkeltpersoner? Han fjerner ikke nødvendigvis årsagen til vore lidelser, men han har på mange forskellige måder sørget for dem der beder ham om hjælp. Hans ord giver praktiske råd som har stor betydning. I menigheden sørger Jehova for åndeligt kvalificerede tilsynsmænd der søger at genspejle hans medfølelse når de skal hjælpe deres trosfæller. (Jakob 5:14, 15) Som den der „hører bøn“, giver Jehova „hellig ånd til dem der beder ham“. (Salme 65:2; Lukas 11:13) Alt dette er et udtryk for Jehovas „inderlige medfølelse“. — Lukas 1:78.

      24. Hvordan vil du gengælde Jehovas kærlighed?

      24 Er det ikke betagende at grunde over den kærlighed vor himmelske Fader viser os? I den foregående artikel blev vi mindet om at Jehova kærligt har brugt sin magt, retfærdighed og visdom til gavn for os. Og i denne artikel har vi set at Jehovas kærlighed til menneskeheden som et hele — og til os som enkeltpersoner — er kommet til udtryk på bemærkelsesværdig vis. Nu bør vi så hver især spørge os selv: ’Hvordan vil jeg gengælde Jehovas kærlighed?’ Lad os svare ved at elske ham af hele vores hjerte, sjæl, sind og styrke. (Markus 12:29, 30) Måtte den måde vi lever vores liv på i hverdagen, afspejle vores oprigtige ønske om at komme stadig nærmere til Jehova. Så vil Jehova, kærlighedens Gud, komme stadig nærmere til os, i al evighed! — Jakob 4:8.

      [Fodnote]

      a En bibelforsker siger at skarlagen var en af de bestandige, vaskeægte farver. Den ændredes hverken af dug, regn, vask eller langvarig brug.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del