„Kom nær til Gud“

„Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ — JAKOB 4:8.

1, 2. (a) Hvad påstår mange? (b) Hvad opfordrede Jakob nogle til, og hvorfor var det nødvendigt?

„GUD MED OS“ er ord som har prydet soldateruniformer og nationale symboler. „På Gud vi stoler,“ står der på mønter og pengesedler i USA. Det er meget almindeligt at hævde at man har et nært forhold til Gud. Men synes du ikke at der skal mere til at have et sådant forhold end blot at sige at man har det, eller at bruge ordene som et motto?

² Bibelen viser at det er muligt at have et nært forhold til Gud, men det kræver en indsats. I det første århundrede var der endda salvede kristne som havde brug for at få et nærmere forhold til Jehova Gud. Den kristne tilsynsmand Jakob måtte gøre nogle opmærksomme på at de havde kødelige tilbøjeligheder og havde mistet deres åndelige renhed. I forbindelse med sin advarsel gav han denne indtrængende opfordring: „Kom nær til Gud, og han vil komme nær til jer.“ (Jakob 4:1-12) Hvad mente Jakob med at ’komme nær’ til Gud?

3, 4. (a) Hvad kan Jakobs læsere i det første århundrede være blevet mindet om med udtrykket „kom nær til Gud“? (b) Hvorfor kan vi være sikre på at det er muligt at komme nær til Gud?

³ Jakob brugte et udtryk der ville være kendt af mange af hans læsere dengang. Moseloven indeholdt særlige anvisninger på hvordan præsterne skulle ’træde frem for’, ’nærme sig’ eller ’komme nær til’ Gud på folkets vegne. (2 Mosebog 19:22; Buhl, Kalkar; i Septuaginta-oversættelsen kan man se at Jakob anvendte det samme græske ord som det der er brugt i Anden Mosebog.) Det kan have mindet hans læsere om at det at nærme sig Jehova ikke var noget man kunne tage let på, for Jehova indtager den højeste stilling i universet.

⁴ På den anden side „vidner denne opfordring [i Jakob 4:8] om stor optimisme,“ som der siges i en bibelkommentar. Jakob vidste at Jehova altid kærligt har indbudt ufuldkomne mennesker til at nærme sig ham. (2 Krønikebog 15:2) Med Jesu offer blev der i endnu højere grad åbnet for adgangen til Gud. (Efeserne 3:11, 12) I dag er der åbnet adgang for millioner! Hvordan kan vi drage nytte af denne vidunderlige mulighed? Vi vil her i korthed behandle tre måder hvorpå vi kan komme Jehova Gud nærmere.

FORTSÆT MED AT ’LÆRE JEHOVA AT KENDE’

5, 6. Hvordan ses det i Samuels tilfælde hvad det vil sige at ’lære Gud at kende’?

⁵ Ifølge Johannes 17:3 sagde Jesus: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ Mange bibeloversættelser gengiver dette vers lidt anderledes end Ny Verden-Oversættelsen. I stedet for „lærer dig at kende“ siger de blot „at kende dig“ eller „at de kender dig“. Imidlertid gør flere bibelkommentatorer opmærksom på at der ligger noget mere i det græske udtryk, nemlig at der er tale om en vedvarende proces, en proces der kan føre til at man bliver nært og fortroligt kendt med en anden.

⁶ At lære Gud godt at kende var ikke en ny tanke på Jesu tid. I De Hebraiske Skrifter læser vi for eksempel at Samuel som dreng ’endnu ikke kendte Jehova’. (1 Samuel 3:7) Vil det sige at Samuel kun kendte meget lidt til Gud? Nej. Hans forældre og præsterne har sikkert lært ham en hel del om Gud. Men det hebraiske ord der bruges her, kan ifølge et hebraisk leksikon betyde „at være kendt fortroligt med“. Samuel havde endnu ikke fået det fortrolige kendskab til Jehova som han senere fik da han optrådte som talsmand for Gud. Mens Samuel voksede op, lærte han imidlertid Jehova godt at kende idet han fik et nært personligt forhold til ham. — 1 Samuel 3:19, 20.

7, 8. (a) Hvorfor skulle vi ikke vige tilbage for at studere de sværere lærepunkter i Bibelen? (b) Nævn nogle af de dybere sandheder i Guds ord som vi bør studere.

⁷ Arbejder du på at lære Jehova så godt at kende at du får et fortroligt kendskab til ham? Hvis du ønsker det, må du ’hige’ efter den åndelige føde Jehova tilvejebringer. (1 Peter 2:2) Vær ikke tilfreds med kun at få kendskab til grundlærdommene i Bibelen. Stræb efter at blive kendt med de dybere sandheder i den. (Hebræerne 5:12-14) Er du bange for at give dig i kast med dem i den tro at de er for vanskelige? Hvis det er tilfældet, så husk at Jehova er den „store Lærer“. (Esajas 30:20) Han ved hvordan det ufuldkomne menneskesind kan gøres modtageligt for dybe sandheder, og han kan velsigne dine oprigtige bestræbelser for at forstå dem. — Salme 25:4.

⁸ Du kan ransage dig selv med hensyn til din forståelse af de dybere sandheder i Guds ord, „Guds dybder“. (1 Korinther 2:10) Det er ikke tørt og kedeligt stof som man kunne forestille sig kun interesserede præster og teologer. Det er relevante og gavnlige lærepunkter som kan give os indblik i vor kærlige himmelske Faders sind og hjerte. Det er emner som genløsningen, ’den hellige hemmelighed’ og de forskellige pagter Jehova har indgået til gavn for sit folk og for at opfylde sine hensigter. Disse og mange lignende emner vil være interessante og berigende at gøre til genstand for et personligt studium. — 1 Korinther 2:7.

9, 10. (a) Hvorfor er det farligt at være hovmodig, og hvad vil hjælpe os til ikke at blive det? (b) Hvorfor har vi grund til at være ydmyge når det gælder kundskaben om Jehova?

⁹ Efterhånden som din kundskab om de dybere åndelige sandheder bliver større, skal du være opmærksom på en fare der er forbundet med at få større kundskab: at man bliver hovmodig. (1 Korinther 8:1) Dette er farligt fordi hovmod fjerner os fra Gud. (Ordsprogene 16:5; Jakob 4:6) Husk at intet menneske har grund til at prale af sin kundskab. Læg mærke til hvad der siges i indledningen til en bog om de seneste videnskabelige fremskridt: „Jo større viden vi får, jo mere erkender vi hvor lidt vi egentlig ved. . . . Alt hvad vi har lært, er intet i sammenligning med det vi endnu har at lære.“ En sådan ydmyghed er vederkvægende. Med hensyn til den mest betydningsfulde kundskab der findes — kundskaben om Gud — har vi endnu større grund til at forblive ydmyge. Hvorfor?

¹⁰ Læg mærke til hvad Bibelen siger om Jehova: „Meget dybe er dine tanker.“ (Salme 92:5) „[Jehovas] forstand rækker uden for det der kan tælles.“ (Salme 147:5) „Ingen kan udforske [Jehovas] forstand.“ (Esajas 40:28) „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab!“ (Romerne 11:33) Det er klart at vi aldrig vil nå til ende med alt det der er at vide om Jehova. (Prædikeren 3:11) Han har lært os mange vidunderlige ting, men vi vil stadig have en uudtømmelig kilde at øse af. Er det ikke noget som både betager os og gør os ydmyge? Lad os da altid bruge den kundskab vi tilegner os, som grundlag for at komme Jehova endnu nærmere og hjælpe andre til det samme — aldrig som et middel til at ophøje os over andre. — Mattæus 23:12; Lukas 9:48.

VIS DIN KÆRLIGHED TIL JEHOVA

11, 12. (a) Hvordan bør den kundskab vi får om Jehova, berøre os? (b) Hvad afgør om en persons kærlighed til Jehova er ægte?

¹¹ Apostelen Paulus forbandt meget passende kundskab med kærlighed. Han skrev: „Dette beder jeg fortsat om, at jeres kærlighed må blive stadig mere og mere rig på nøjagtig kundskab og fuld skelneevne.“ (Filipperne 1:9) I stedet for at gøre os stolte og hovmodige bør hver eneste dyrebar sandhed vi lærer om Jehova og hans hensigter, bevirke at kærligheden til ham bliver større.

¹² Mange der påstår at de elsker Gud, gør det i virkeligheden ikke. Det er muligt at de oprigtigt mener at deres hjerte er fuldt af stærke følelser. Sådanne følelser er gode, endda prisværdige, når de udspringer af nøjagtig kundskab. Men i sig selv vidner de ikke om sand kærlighed til Gud. Hvorfor ikke? Læg mærke til hvordan Guds ord beskriver kærligheden til Gud: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ (1 Johannes 5:3) Der er altså kun tale om ægte kærlighed til Jehova når den kommer til udtryk i lydig handling.

13. Hvordan vil gudsfrygt hjælpe os til at vise kærlighed til Jehova?

¹³ Gudsfrygt vil hjælpe os til at adlyde Jehova. Denne dybe ærefrygt og respekt for Jehova kommer når man lærer ham at kende, når man får kundskab om hans uforlignelige egenskaber, hans hellighed, herlighed, magt, retfærdighed, visdom og kærlighed. Frygt for Gud er vigtig for at vi kan nærme os ham. Læg mærke til hvad der siges i Salme 25:14: „De der frygter Jehova har hans fortrolighed.“ Kun hvis vi nærer en sund frygt for at mishage vor himmelske Fader, kan vi få et nært forhold til ham. Gudsfrygt vil hjælpe os til at følge det vise råd der gives i Ordsprogene 3:6: „Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ Hvad betyder det?

14, 15. (a) Nævn nogle af de beslutninger vi hver dag må træffe. (b) Hvordan kan vi træffe beslutninger der viser at vi har ærefrygt for Gud?

¹⁴ Vi må hver dag træffe både større og mindre beslutninger. For eksempel: Hvad vil du tale med dine arbejdskammerater, skolekammerater eller naboer om? (Lukas 6:45) Vil du arbejde flittigt med de opgaver du får tildelt, eller vil du prøve at komme så let om ved dem som muligt? (Kolossenserne 3:23) Vil du være meget sammen med dem der kun har lidt eller slet intet tilovers for Jehova, eller vil du knytte dig nærmere til dem der er åndeligsindede? (Ordsprogene 13:20) Hvad vil du gøre, selv i det små, for at fremme Guds riges interesser? (Mattæus 6:33) Hvis du — også i dagligdags situationer — lader dig lede af sådanne bibelske principper som dem der er henvist til her, kan man sige at du tager Jehova i betragtning „på alle dine veje“.

¹⁵ Hver gang vi skal træffe en beslutning, bør vi tænke: ’Hvad ønsker Jehova jeg skal gøre? Hvad vil han være mest glad for?’ (Ordsprogene 27:11) På denne måde viser vi både at vi har ærefrygt for Jehova, og at vi elsker ham. Frygt for Gud vil også få os til at forblive rene — åndeligt, moralsk og fysisk. Husk at Jakob — efter at have tilskyndet de kristne til at ’komme nær til Gud’ — også siger: „Gør jeres hænder rene, I syndere, og rens jeres hjerter, I ubeslutsomme.“ — Jakob 4:8.

16. Hvad kan vi ikke gøre når vi giver Jehova af vores tid, kræfter og midler, men hvad viser vi?

¹⁶ At vise kærlighed til Jehova indbefatter naturligvis langt mere end at afholde sig fra ondt. Kærlighed vil også tilskynde os til at gøre det der er ret. Hvordan vil vi for eksempel gengælde Jehovas store gavmildhed? Jakob skrev: „Enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra, for den kommer ned fra himmellysenes Fader.“ (Jakob 1:17) Det er sandt at vi ikke kan gøre Jehova rigere ved at give ham noget af det der tilhører os. Han ejer i forvejen alt hvad der findes af materielle ting på jorden. (Salme 50:12) Og når vi giver ham af vores tid og kræfter, opfylder vi ikke et behov hos ham som han ikke kan få opfyldt på anden måde. Selv hvis vi undlod at forkynde den gode nyhed om Riget, kunne han få stenene til at råbe! Hvorfor så give Jehova af vores tid, kræfter og midler? Først og fremmest fordi vi dermed viser at vi elsker ham af hele vores hjerte, sjæl, sind og styrke. — Markus 12:29, 30.

17. Hvad vil motivere os til at give Jehova noget med glæde?

¹⁷ Når vi giver Jehova noget, bør vi gøre det med glæde, for „Gud elsker en glad giver“. (2 Korinther 9:7) Det princip der kan udledes af Femte Mosebog 16:17, kan hjælpe os til at give med glæde: „Enhver skal komme med en gave som svarer til den velsignelse Jehova din Gud har givet dig.“ Når vi tænker på hvor gavmild Jehova har været mod os, vil vi føle os tilskyndet til at være gavmilde mod ham. Det glæder hans hjerte, næsten på samme måde som det glæder en far eller mor at få en lille gave af deres barn. Når vi viser vores kærlighed på denne måde, knyttes vi nærmere til Jehova.

KOM NÆR TIL GUD I BØN

18. Hvorfor er det godt at tænke over hvordan vi kan forbedre vore bønner?

¹⁸ De stunder hvor vi beder personligt til Gud, er dyrebare. Det er lejligheder vi har til at tale fortroligt med vor himmelske Fader. (Filipperne 4:6) Bønnen er et vigtigt middel til at nærme sig Gud, og det er derfor godt at standse op og tænke over hvordan vore bønner er. Det vil ikke sige at de behøver at være velformulerede og velordnede, men de bør være oprigtige og komme fra hjertet. Hvordan kan vi forbedre vore bønner?

19, 20. Hvorfor bør vi på forhånd tænke over det vi vil bede om, og hvad kunne vi bruge som udgangspunkt?

¹⁹ Vi kunne på forhånd tænke over det vi vil sige i bønnen. Så kan vi gøre vore bønner specifikke og meningsfyldte og undgå at gentage de ord og vendinger som først melder sig. (Ordsprogene 15:28, 29) Måske kunne det være en hjælp at tænke nærmere over nogle af de ting Jesus nævnte i sin mønsterbøn, og forbinde dem med vores egen situation. (Mattæus 6:9-13) For eksempel kunne vi spørge os selv om hvilken andel — hvor ringe den end er — vi kunne have i at Jehovas vilje sker på jorden. Kunne vi give udtryk for at det er vort ønske at blive brugt så meget som muligt af Jehova, og anmode om hans hjælp til at udføre de opgaver vi har fået tildelt? Er der noget der bekymrer os med hensyn til vore materielle fornødenheder? Hvilke synder har vi begået som vi må bede om tilgivelse for, og hvem skal vi selv tilgive? Hvilke fristelser må vi være på vagt over for, og forstår vi hvor stort et behov vi har for Jehovas beskyttelse i den henseende?

²⁰ Vi kunne også tænke på nogle som vi véd har særlig brug for Jehovas hjælp. (2 Korinther 1:11) Endelig må vi huske at takke Jehova. Vi kan uden tvivl komme i tanker om mange grunde til at takke Jehova og prise ham for hans overvældende godhed. (5 Mosebog 8:10; Lukas 10:21) Det vil også gavne os på en anden måde — det vil hjælpe os til at få et mere positivt og taknemmeligt syn på livet.

21. Hvilke bibelske eksempler kan være en hjælp når vi skal fremlægge en sag for Jehova i bøn?

²¹ Vores personlige studium kan også forbedre vore bønner. Bibelen indeholder gode og velformulerede bønner som er bedt af trofaste mænd og kvinder i fortiden. Hvis vi står over for en situation eller et problem som volder os bekymring, noget som berører os selv eller vores familie, kunne vi for eksempel læse den bøn Jakob bad før han skulle møde sin hævngerrige bror, Esau. (1 Mosebog 32:9-12) Eller vi kunne læse den bøn kong Asa bad da en hær på en million ætiopiere truede Guds folk. (2 Krønikebog 14:11, 12) Hvis vi er bekymrede over noget som truer med at bringe skam over Jehovas navn, er Elias’ bøn over for ba’alsdyrkerne på Karmels Bjerg værd at have i tanke, ligesom Nehemias’ bøn da han havde fået underretning om Jerusalems sørgelige tilstand. (1 Kongebog 18:36, 37; Nehemias 1:4-11) At læse sådanne bønner og meditere over dem kan styrke vores tro og give os en idé om hvordan vi selv kan komme frem for Jehova med det der ligger os på sinde.

22. Hvad er årsteksten for 2003, og hvad kunne vi spørge os selv om i årets løb?

²² Der findes ingen større ære, intet højere mål, end at følge Jakobs opfordring til at ’komme nær til Gud’. (Jakob 4:8) Lad os da komme nær til Gud ved at lære ham endnu bedre at kende, ved i endnu højere grad at vise vores kærlighed til ham og ved at få et fortroligt forhold til ham i vore bønner. Lad os i 2003 — hvor vi har Jakob 4:8 som årstekst — fortsat ransage os selv for at se om vi arbejder på at få dette nære forhold til Jehova. Men nu melder spørgsmålet sig: Hvad med den sidste del af udtalelsen? I hvilken forstand kan Jehova ’komme nær til os’, og hvordan vil det gavne os? Det vil vi se på i den næste artikel.

„Han vil komme nær til jer“

„[Gud er] ikke . . . langt borte fra en eneste af os.“ — APOSTELGERNINGER 17:27.

1, 2. (a) Hvilket spørgsmål angående Skaberen vil måske melde sig når man betragter stjernehimmelen? (b) Hvordan forsikrer Bibelen os om at menneskene langt fra er ubetydelige i Jehovas øjne?

HAR du nogen sinde stået og set op mod stjernehimmelen en klar aften? Uden tvivl har det fyldt dig med undren, ja, beundring. Mængden af stjerner og det uendelige verdensrum indgyder ærefrygt. Jorden synes blot som et fnug i dette umådelige univers. Men vil det sige at Skaberen, „den Højeste over hele jorden“, er for ophøjet til at interessere sig for menneskene eller for fjern og uudgrundelig til at de kan lære ham at kende? — Salme 83:18.

² Bibelen forsikrer os om at menneskene langt fra er ubetydelige i Jehovas øjne. Guds ord opfordrer os ligefrem til at søge ham, for Bibelen siger at „han ikke er langt borte fra en eneste af os“. (Apostelgerninger 17:27; 1 Krønikebog 28:9) Hvis vi tager initiativ til at komme nær til Gud, vil han belønne vore anstrengelser. Hvordan gør han det? Årsteksten for 2003 svarer: „Han vil komme nær til jer.“ (Jakob 4:8) Lad os se på nogle af de storslåede velsignelser Jehova udøser over dem der holder sig nær til ham.

EN PERSONLIG GAVE FRA JEHOVA

3. Hvilken gave skænker Jehova dem der kommer nær til ham?

³ Jehova skænker sine tjenere en dyrebar gave som han har forbeholdt dem. Intet af det den nuværende tingenes ordning kan tilbyde af magt, rigdom og uddannelse, kan sikre dem denne gave. Det er en personlig gave, en gave som Jehova kun skænker dem der kommer nær til ham. Hvad er det? Guds ord svarer: „Hvis du . . . kalder på forstand og lader din røst råbe på dømmekraft, hvis du søger den som sølv og leder efter den som efter skjulte skatte, da vil du forstå frygten for Jehova og finde kundskab om Gud.“ (Ordsprogene 2:3-6) At tænke sig at ufuldkomne mennesker kan finde „kundskab om Gud“! Denne gave — den kundskab man finder i Guds ord — sammenlignes med „skjulte skatte“. Hvorfor?

4, 5. Hvorfor kan ’kundskaben om Gud’ sammenlignes med „skjulte skatte“? Giv et eksempel.

⁴ For det første har kundskaben om Gud stor værdi. Noget af det mest dyrebare den giver os, er udsigten til evigt liv. (Johannes 17:3) Men allerede nu bliver vi beriget af kundskaben om Gud. For eksempel har vi som følge af et omhyggeligt studium af Guds ord fået svar på så vigtige spørgsmål som: Hvad er Guds navn? (Salme 83:18) Hvordan er de dødes tilstand? (Prædikeren 9:5, 10) Hvad er Guds hensigt med jorden og menneskene? (Esajas 45:18) Desuden har vi fået kundskab om at den bedste livsform består i at leve efter Bibelens vise råd. (Esajas 30:20, 21; 48:17, 18) Bibelen giver os fornuftig vejledning der hjælper os til at klare livets bekymringer og til at leve på en måde der fører til sand lykke og tilfredshed. Men frem for alt har vores studium gjort det muligt for os at lære Jehovas storslåede egenskaber at kende og at holde os nær til ham. Hvad kunne være af større værdi end et nært forhold til Jehova grundlagt på denne „kundskab om Gud“?

⁵ Der er endnu en grund til at kundskaben om Gud kan sammenlignes med „skjulte skatte“. Som så mange skatte er den forholdsvis sjælden i denne verden. Af jordens seks milliarder indbyggere er der kun omkring seks millioner — én ud af tusind — som er Jehovas Vidner, og som kan siges at have fundet ’kundskaben om Gud’. Vi kan tage blot ét bibelsk spørgsmål som eksempel på hvilket privilegium det er at kende sandheden fra Guds ord: Hvad sker der når man dør? Vi ved fra Bibelen at sjælen dør, og at de døde er uden bevidsthed. (Ezekiel 18:4) Ikke desto mindre lærer de fleste af denne verdens religioner at der er noget inden i mennesket der lever videre efter døden. Det er en af de fundamentale læresætninger i kristenhedens kirker. Den findes også i buddhismen, hinduismen, islam, jainismen, jødedommen, shintoismen, sikhismen og taoismen. Der er altså milliarder som tror på denne falske læresætning!

6, 7. (a) Hvem alene kan finde selve ’kundskaben om Gud’? (b) Hvilket eksempel viser at Jehova har velsignet os med en indsigt der er skjult for mange „vise og intellektuelle“?

⁶ Hvorfor er der ikke flere som har fundet ’kundskaben om Gud’? Fordi man ikke virkelig kan forstå Guds ord uden hjælp fra Gud. Husk at denne kundskab er en gave, og Jehova giver den kun til dem der ærligt og ydmygt undersøger hans ord. Det er måske ikke ligefrem dem man ville kalde „vise efter kødet“. (1 Korinther 1:26) Mange af dem vil måske efter verdens målestok blive kaldt „ulærde og almindelige mennesker“. (Apostelgerninger 4:13) Men det har intet at sige. Jehova belønner dem med den dyrebare „kundskab om Gud“ på grund af egenskaber han finder i deres hjerte.

⁷ Vi kan tage et eksempel. Der er mange lærde i kristenheden der har skrevet udførlige kommentarer til Bibelen. De giver oplysninger om den historiske baggrund for det skrevne, betydningen af hebraiske og græske ord og meget andet. Men har de med al deres lærdom virkelig fundet selve ’kundskaben om Gud’? Vi svarer med et andet spørgsmål: Har de en klar forståelse af hvad Bibelens tema er — hævdelsen af Jehovas suverænitet ved hjælp af hans himmelske rige? Véd de at Jehova Gud ikke er en del af en treenighed? I modsætning til dem har vi fået en klar forståelse af disse emner, for Jehova har velsignet os med en indsigt i åndelige sandheder som er skjult for mange „vise og intellektuelle“. (Mattæus 11:25) Vi ser altså at Jehova i sandhed velsigner dem der holder sig nær til ham!

„JEHOVA VOGTER ALLE DER ELSKER HAM“

8, 9. (a) Hvordan beskrev David endnu en velsignelse som de der holder sig nær til Jehova, får del i? (b) Hvorfor har sande kristne brug for Guds beskyttelse?

⁸ De der holder sig nær til Jehova, kan glæde sig over endnu en velsignelse — Guds beskyttelse. Salmisten David, der ikke var ukendt med modgang, skrev: „Jehova er nær hos alle der kalder på ham, hos alle som kalder på ham i sandhed. Han gør hvad de der frygter ham ønsker, og han hører deres råb om hjælp, og han frelser dem. Jehova vogter alle der elsker ham.“ (Salme 145:18-20) Ja, Jehova er nær hos dem der elsker ham, og derfor kan han hurtigt komme dem til hjælp når de råber til ham.

⁹ Hvorfor har vi brug for Guds beskyttelse? De sande kristne mærker naturligvis virkningerne af at de lever i „kritiske tider som er vanskelige at klare“, men derudover er de også særligt udsat for angreb fra Jehovas store modstander, Satan Djævelen. (2 Timoteus 3:1) Denne snedige fjende er ude efter „at opsluge“ os. (1 Peter 5:8) Han forfølger, frister og øver pres på os. Han er også på udkig efter en sinds- og hjerteindstilling hos os som han kan udnytte. Hans mål er at svække vores tro og ødelægge os åndeligt. (Åbenbaringen 12:12, 17) I betragtning af at vi har en så mægtig fjende, er det så ikke betryggende at vide at „Jehova vogter alle der elsker ham“?

10. (a) Hvordan vogter Jehova sit folk? (b) Hvilken beskyttelse er den vigtigste, og hvad er grunden?

¹⁰ Men hvordan „vogter“ Jehova sit folk? Hans løfte om at ville beskytte os garanterer os ikke en problemfri tilværelse i den nuværende tingenes ordning. Det betyder heller ikke at han er forpligtet til at gøre mirakler for os. Men ikke desto mindre sørger Jehova for en fysisk beskyttelse af sit folk som gruppe betragtet. Han vil ikke tillade at Djævelen udsletter hans sande tilbedere på jorden. (2 Peter 2:9) Desuden beskytter Jehova sine tjenere åndeligt. Han udruster os så vi kan udholde prøvelser, og han beskytter vores forhold til ham. I sidste ende er den åndelige beskyttelse den vigtigste, for så længe vi har et nært forhold til Jehova, kan intet — heller ikke døden — gøre os nogen varig skade. — Mattæus 10:28.

11. Hvordan har Jehova sørget for at beskytte sit folk åndeligt?

¹¹ Jehova har i rigt mål sørget for sine tjeneres åndelige beskyttelse. Gennem sit ord giver han os visdom til at klare de forskellige prøvelser vi kommer ud for. (Jakob 1:2-5) Den praktiske vejledning der findes i Bibelen, er således en beskyttelse. Desuden giver Jehova „hellig ånd til dem der beder ham“. (Lukas 11:13) Guds hellige ånd er den stærkeste kraft i universet, så den vil sætte os i stand til at klare enhver prøve og fristelse vi måtte komme ud for. Derudover sørger Jehova gennem Jesus Kristus for „gaver i form af mennesker“. (Efeserne 4:8) Disse åndeligt kvalificerede mænd bestræber sig for at genspejle Jehovas egen inderlige medfølelse når de kommer deres trosfæller til undsætning. — Jakob 5:14, 15.

12, 13. (a) Hvordan forsyner Jehova os med åndelig føde i rette tid? (b) Hvad mener du om Jehovas omsorg for vores åndelige velbefindende?

¹² Jehova sørger for noget andet som vil beskytte os: åndelig mad i rette tid. (Mattæus 24:45) Ved hjælp af trykte publikationer, deriblandt Vagttårnet og Vågn op!, samt møder og små og store stævner forsyner Jehova os med det vi har brug for, når vi har brug for det. Mon ikke vi kan huske et eller andet som vi har hørt ved et møde eller ved et kreds- eller områdestævne der rørte vores hjerte og styrkede og trøstede os? Har vi ikke somme tider læst en artikel i et af vore blade og bagefter sagt: ’Den var lige skrevet til mig’?

¹³ Et af Satans mest effektive våben er mismod, og vi er ikke immune over for virkningerne af denne følelse. Han véd at håbløshed gennem lang tid kan berøve os vores styrke og gøre os sårbare. (Ordsprogene 24:10) Satan benytter sig af vores mismod, og derfor har vi brug for hjælp. Vagttårnet og Vågn op! har fra tid til anden bragt artikler som hjælper os til at bekæmpe modløshed. En af vore kristne søstre skrev om sådan en artikel: „Jeg har læst artiklen næsten hver dag, og jeg får stadig tårer i øjnene. Den ligger på mit natbord så jeg kan læse den når jeg er nedtrykt. Det er gennem artikler som denne at jeg føler Jehovas beskyttende arme omkring mig.“a Er vi ikke taknemmelige for at Jehova forsyner os med åndelig føde i rette tid? Husk at hans omsorg for vores åndelige velbefindende er et vidnesbyrd om at han er os nær, og at vi står under hans beskyttelse.

VI KAN KOMME TIL ’DEN SOM HØRER BØN’

14, 15. (a) Hvilken personlig velsignelse og gave skænker Jehova dem der holder sig nær til ham? (b) Hvorfor er det et storslået privilegium altid at kunne komme frem for Jehova i bøn?

¹⁴ Har du lagt mærke til at når nogle får mere magt og myndighed, bliver det ofte sværere for deres underordnede at få dem i tale? Men hvordan forholder det sig med Jehova Gud? Er han så højt hævet over os at han ikke interesserer sig for hvad vi har at sige? Nej, tværtimod. Bønnen er endnu en af de velsignelser og gaver Jehova skænker dem der holder sig nær til ham. Det er et storslået privilegium når som helst at kunne komme frem for ’den som hører bøn’. (Salme 65:2) Hvordan det?

¹⁵ Lad os belyse det med et eksempel. Lederen af en omfattende virksomhed har et stort ansvar og mange pligter. Han bestemmer hvilke sager han selv vil tage sig af, og hvilke han vil overlade til andre. På samme måde kan universets suveræne Hersker vælge hvilke sager han selv vil tage sig af, og hvilke han vil overdrage andre. Tænk på alt det Jehova har betroet sin elskede søn, Jesus Kristus. Han har fået „bemyndigelse til at dømme“. (Johannes 5:27) Englene er blevet „underlagt ham“. (1 Peter 3:22) Jehova har stillet sin mægtige hellige ånd til hans rådighed, så han ved hjælp af den kan lede sine disciple på jorden. (Johannes 15:26; 16:7) Jesus kunne derfor sige: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig.“ (Mattæus 28:18) Men med hensyn til vore bønner har Jehova valgt personligt at tage sig af dem. Det er grunden til at Bibelen siger at vi kun skal rette vore bønner til Jehova og gøre det i Jesu navn. — Salme 69:13; Johannes 14:6, 13.

16. Hvorfor kan vi nære tillid til at Jehova hører vore bønner?

¹⁶ Hører Jehova vore bønner? Hvis han var ligeglad og uinteresseret, ville han aldrig opfordre os til at være „vedholdende i bønnen“ eller til at kaste vore byrder og bekymringer på ham. (Romerne 12:12; Salme 55:22; 1 Peter 5:7) Jehovas trofaste tjenere på Bibelens tid nærede fuldstændig tillid til at Jehova ville høre deres bøn. (1 Johannes 5:14) Salmisten David sagde således: „[Jehova] hører min stemme.“ (Salme 55:17) Også vi har grund til at nære tillid til at Jehova er os nær og er rede til at høre hvad vi tænker på, og hvad der bekymrer os.

JEHOVA BELØNNER SINE TJENERE

17, 18. (a) Hvordan ser Jehova på sine fornuftbegavede skabningers trofaste tjeneste? (b) Forklar hvordan Ordsprogene 19:17 viser at vore barmhjertighedsgerninger ikke forbliver upåagtede af Jehova.

¹⁷ Jehovas stilling som universets Suveræn er ikke afhængig af hvad mennesker gør og ikke gør, men han ser med velvilje på — ja, sætter stor pris på — at hans fornuftbegavede skabninger yder ham trofast tjeneste. (Salme 147:11) Det fører os frem til endnu et gode som de der holder sig nær til ham, får del i: Han belønner sine tjenere. — Hebræerne 11:6.

¹⁸ Bibelen viser klart at Jehova værdsætter det hans tjenere gør. For eksempel læser vi: „Den der viser den ringe sin gunst låner ud til Jehova, og Han vil gengælde ham efter fortjeneste.“ (Ordsprogene 19:17) Jehovas barmhjertighed og omsorg for dem som er dårligt stillede, kom til udtryk i Moseloven. (3 Mosebog 14:21; 19:15) Hvordan ser Jehova på at vi efterligner hans barmhjertighed når vi gør noget for dem som har et særligt behov? Når vi giver til dem uden at vente noget til gengæld, betragter Jehova det som et lån der er ydet ham, og han vil betale lånet tilbage ved at velsigne giveren og vise ham sin gunst. (Ordsprogene 10:22; Mattæus 6:3, 4; Lukas 14:12-14) Ja, når vi har medfølelse med en trosfælle der er i nød, og gør noget for vedkommende, rører det Jehovas hjerte. Vore barmhjertighedsgerninger forbliver ikke upåagtede af vor himmelske Fader, og det kan vi være taknemmelige for. — Mattæus 5:7.

19. (a) Hvorfor kan vi være sikre på at Jehova værdsætter det vi gør i forkyndelsen og i arbejdet med at gøre disciple? (b) Hvordan belønner Jehova den tjeneste vi yder til gavn for hans rige?

¹⁹ Jehova værdsætter især det vi gør til gavn for hans rige. Når vi har et nært forhold til Jehova, er det kun naturligt at vi ønsker at bruge vores tid, kræfter og midler på at have så stor en andel som muligt i forkyndelsen af Riget og i arbejdet med at gøre disciple. (Mattæus 28:19, 20) Undertiden synes vi måske at vi kun udretter lidt. Vores ufuldkomne hjerte vil måske endog få os til at tvivle på at Jehova er tilfreds med vore anstrengelser. (1 Johannes 3:19, 20) Men Jehova værdsætter enhver gave — hvor lille den end er — som er givet af et hjerte der er fyldt med kærlighed. (Markus 12:41-44) Bibelen giver os forsikringen: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn.“ (Hebræerne 6:10) Jehova husker og belønner selv den mindste tjeneste der er ydet til gavn for hans rige. Nu i tiden glæder vi os over rige åndelige velsignelser, men dernæst ser vi frem til livet i den kommende nye verden, hvor Jehova gavmildt vil åbne sin hånd og opfylde alle de ønsker som de der holder sig nær til ham, måtte have. — Salme 145:16; 2 Peter 3:13.

20. Hvordan kan vi holde os årsteksten for øje i 2003, og hvad bliver resultatet?

²⁰ Lad os i 2003 spørge os selv om vi til stadighed søger at holde os nær til vor himmelske Fader. Hvis vi svarer bekræftende herpå, kan vi være sikre på at han vil belønne os sådan som han har lovet, for ’Gud kan ikke lyve’. (Titus 1:2) Hvis vi kommer nær til ham, vil han komme nær til os. (Jakob 4:8) Og hvad bliver resultatet? Rige velsignelser nu og udsigten til at komme Jehova endnu nærmere i al evighed!

[Fodnote]