Guds navn

„Hvis ikke Jehova bygger huset, er arbejdernes indsats forgæves.“ Sådan lyder en oversættelse af den latinske inskription. Ordene er baseret på Salme 127:1 i Bibelen og udtrykker en fastslået kendsgerning: Enhver bestræbelse man gør sig vil være forgæves hvis ikke det man gør har Jehovas velsignelse.

Inskriptionen daterer sig fra 1780 og findes på en bygning i Colombo i Sri Lanka. Den er bemærkelsesværdig fordi den indeholder Guds navn, Jehova. (Se billedet.) I tidligere århundreder var dette navn almindeligt brugt. Det blev ofte anvendt på verdslige bygninger, kirker og mønter. Missionærer brugte Guds navn når de med Bibelen i hånden drog til fjerne lande, og det er givetvis også grunden til at vi finder denne inskription i Sri Lanka.

Men i dag er forholdene anderledes. Kun ganske få af de såkaldt kristne bryder sig om hvad Guds navn er. Nogle lærde kritiserer endda Jehovas Vidner fordi de bruger det uden at kende den nøjagtige hebraiske udtale. Men hvor mange kender den nøjagtige hebraiske udtale af Jesu navn? Og alligevel er Jesu navn brugt og anerkendt ud over hele jorden.

Jesus anså Guds navn for at være af stor betydning. Han lærte os at bede: „Lad dit navn blive helliget.“ (Mattæus 6:9) Og umiddelbart før sin død sagde han til Gud: „Jeg har gjort dit navn kendt for de mennesker du gav mig ud af verden.“ (Johannes 17:6) Sande kristne følger i Jesu fodspor. Bør de ikke også ’gøre Guds navn kendt’? Jehovas Vidner er optaget af dette, og Jehova velsigner rigt deres ’hus’. De erfarer sandheden i Salmistens ord: „Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ — Salme 144:15.