Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Beslut dig til at tjene Gud for evigt
    Kundskab der fører til evigt liv
    • NOGLE SKRIDT DER FØRER TIL EVIGT LIV

      7. Hvilke skridt må man blandt andet tage for at kvalificere sig til at blive døbt?

      7 I modsætning til Jesus er vi ufuldkomne, og må derfor tage nogle vigtige skridt inden vi kan lade os døbe. Først må vi lade vort hjerte fylde med nøjagtig kundskab om Jehova Gud og Jesus Kristus. Ved at gøre dette får vi tro og en dyb kærlighed til Gud. (Mattæus 22:37-40; Romerne 10:17; Hebræerne 11:6) Når vi følger Guds love, principper og normer, bør det få os til at ændre sind og gudfrygtigt angre de synder vi tidligere har begået. Dette vil føre til at vi omvender os, hvilket vil sige at vi ophører med den forkerte levevis vi havde da vi var uden kundskab om Gud. (Apostelgerninger 3:19) Hvis vi stadig i det skjulte giver os af med en syndig adfærd frem for at gøre det der er retfærdigt, har vi naturligvis ikke virkelig omvendt os. Men vi kan ikke narre Gud. Jehova gennemskuer ethvert hykleri. — Lukas 12:2, 3.

      8. Hvad skal man gøre når man ønsker at deltage i forkyndelsen?

      8 Nu da du har tilegnet dig kundskab om Gud vil det være godt at overveje hvordan du personligt kan gøre brug af alt det du har lært. Du er sikkert ivrig efter at fortælle slægtninge, venner og andre om det du lærer. Måske har du allerede, ligesom Jesus, forkyndt for andre under uformelle omstændigheder. (Lukas 10:38, 39; Johannes 4:6-15) Nu ønsker du måske at gøre mere. Kristne ældste vil med glæde tale med dig for at afgøre om du er kvalificeret og i stand til at deltage i Jehovas Vidners organiserede forkyndelsesarbejde. I givet fald vil de ældste sørge for at du kan følges med en forkynder i tjenesten. Jesu disciple fulgte hans instruktioner for at de kunne udføre deres tjeneste på ordnet vis. (Markus 6:7, 30; Lukas 10:1) Du vil modtage en lignende hjælp når du skal forkynde Rigets budskab fra hus til hus og på anden vis. — Apostelgerninger 20:20, 21.

      9. Hvordan indvier man sig til Gud, og hvordan berører indvielsen ens liv?

      9 Ved at forkynde den gode nyhed for alle slags mennesker i menighedens distrikt, kan man finde frem til de retsindige, og det er en af de gerninger der viser at man har tro. (Apostelgerninger 10:34, 35; Jakob 2:17, 18, 26) Man viser også at man har ændret sind og omvendt sig og nu er besluttet på at leve i overensstemmelse med kundskaben om Gud, ved at komme fast til de kristne møder og have en meningsfyldt andel i forkyndelsesarbejdet. Hvad vil være det næste logiske skridt? Det vil være at indvi sig til Jehova Gud. Det gør man ved i en inderlig bøn til Gud at erklære at man er villig til af hele sit hjerte at overgive sit liv til ham for at gøre hans vilje. På den måde indvier man sig til Jehova og tager Jesu Kristi skånsomme åg på sig. — Mattæus 11:29, 30.

      DÅBENS BETYDNING

      10. Hvorfor bør man lade sig døbe efter at man har indviet sig til Jehova?

      10 Alle der bliver Jesu disciple må, som han har befalet, lade sig døbe. (Mattæus 28:19, 20) Hvorfor er det nødvendigt at tage dette skridt efter at man har indviet sig til Gud? Eftersom du har indviet dig til Jehova, ved han at du elsker ham. Men du vil uden tvivl gerne tage yderligere skridt for at vise andre at du elsker Gud. Ved dåben har du mulighed for at give offentligt udtryk for at du har indviet dig til Jehova Gud. — Romerne 10:9, 10.

      11. Hvilken betydning har dåben?

      11 Dåben har stor symbolsk betydning. Når man sænkes ned i eller „begraves“ i vandet, er det som om man dør i forhold til sin tidligere levevis. Når man bliver rejst op af vandet svarer det til at man opstår til et nyt liv for herefter at lade sig lede af Guds vilje og ikke af sin egen. Det betyder selvfølgelig ikke at du aldrig mere vil begå fejl, for vi er alle ufuldkomne og synder derfor daglig. Men som en indviet og døbt tjener for Jehova vil du nu have et særligt forhold til ham. Eftersom du har ændret sind og ydmygt har ladet dig døbe, er Jehova villig til at tilgive dine synder på grundlag af Jesu genløsningsoffer. Dåben fører således til at man får en ren samvittighed over for Gud. — 1 Peter 3:21.

  • Beslut dig til at tjene Gud for evigt
    Kundskab der fører til evigt liv
    • [Illustrationer på side 174]

      Hvad afholder dig fra at blive døbt?

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del