Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w95 15/5 s. 32
  • Mønter der bærer Guds navn

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Mønter der bærer Guds navn
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1995
w95 15/5 s. 32

Mønter der bærer Guds navn

SE ENGANG på sølvmønterne der er afbildet her. De blev præget i den tyske monark Wilhelm V’s regeringstid, fra 1627 til 1637. På det tidspunkt var Centraleuropa dybt involveret i Trediveårskrigen, en magtkamp mellem katolikker og protestanter. Wilhelm V stod på protestanternes side. Han tog alt sit sølv og prægede mønter af det for at kunne betale nogle af de meget store udgifter der var forbundet med denne strid.

Det er interessant at motivet på mange af mønterne er solen der omkranser Guds navn, Jehova, i form af det hebraiske tetragram. Man ser også et palmetræ som symbol på styrke. Betydningen bag det er at træet bøjer af for vinden, men af Gud beskyttes mod at falde. På møntens kant ser man Jehovas navn og en indskrift der udtrykker tillid til Jehova.

Denne brug af Guds navn har afgjort ikke sikret Guds beskyttelse. Jehova tager nemlig ikke parti i menneskehedens voldelige stridigheder. Gud kunne på ingen måde godkende Trediveårskrigen. „Ifølge forsigtige vurderinger,“ oplyser Funk & Wagnalls New Encyclopedia, „mistede ikke mindre end halvdelen af den tyske befolkning livet under denne krig. Utallige købstæder, byer, landsbyer og gårde blev fuldstændig ødelagt. Omtrent to tredjedele af Tysklands industri, landbrug og handelsbygninger lå i ruiner.“

Brugen af navnet Jehova på disse mønter leder tanken hen på den befaling som blev givet det israelitiske folk: „Du må ikke bruge Jehova din Guds navn til noget som er uden værdi.“ (2 Mosebog 20:7) Ikke desto mindre er disse mønter et vidnesbyrd om at tyskerne længe har været kendt med Guds navn, Jehova. Hvor godt kender du den Gud som bærer dette navn?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del